Tak for et godt arbejde i forslaget og inddragelse af naboer undervejs i projektet. Jeg synes dog at der mangler et væsentligt emne, der er essentielt at have med i miljøvurderingen.
Naturen og biodiversiteten har det stramt i Danmark, men der sker heldigvis også en del på mange planer. EU fik naturloven igennem, der er blevet lavet Grøn Trepart, og Københavns Kommune har en Biodiversitetsstrategi 2022-2050. I sidstnævnte strategi står bl.a.:
“Københavns Kommune vil arbejde for at sikre og understøtte biodiversitet, både privat og
offentligt via lokalplaner og fredninger, og via drifts- og plejeplaner af de kommunale grønne
områder samt i kommunale bygge- og anlægs-opgaver.”
Da Damhusengen er en vigtig del af Københavns Kommunes fredede, grønne arealer, et vigtigt rekreativt område, samt leve- og ynglested for mange dyr, er det oplagt at miljøvurderingen også skal udarbejdes i henhold til intentionerne i Københavns biodiversitetsstrategi. Strategien indeholder netop målsætninger og visioner for Københavns grønne areal og hvordan anlægsprojekter skal kortlægge biodiversitet, nytænke arbejdsmetoder, samt bevare og beskytte eksisterende natur. Som det er specificeret flere steder i strategien, gælder det også den almindelige natur, ikke kun rødlistede og/eller bilag IV-arter. Det er tid til rettidig omhu.
I nærværende forslag drejer punkt 1.2 sig om “planer og programmer der vurderes at have betydning for miljøvurderingen af projektet samt planforslaget, da de indeholder målsætninger, visioner og/eller retningslinjer, som planerne og projektet skal forholde sig til.”
Derfor bør Københavns biodiversitetsstrategien tilføjes i nærværende forslag, under punkt 1.2 Planer og programmer af betydning for miljøvurderingen. Dertil bør punkt 1.4 Fredning og natur udvides med en beskrivelse af, hvordan Københavns Biodiversitetsstrategi skal integreres i projektet. Blandt andet med hensyn til følgende punkter:
Miljøvurderingen bør også lave en vurdering af levesteder for almindelig natur og hvordan den kan bevares.
Der bør tages særlige skridt for at bevare eksisterende gamle og store træer. Vurderingen bør beskrive arbejdsmetoder til værdisættelse af eksisterende træer, krat og andre biotoper, blandt andet med hensyntagen til alder, størrelse, art, levested, samt øvrige nytte- og herligsværdier. Hvilken metode benyttes f.eks. til at estimere værdien af et træ, der er over 100 år gammelt eller 20 meter højt, i forhold til et nyplantet? Hvordan er arbejdsmetoden for at vurdere bevarende tiltag og skadesminimering af den berørte natur, i forhold til genopretning?
Ligeledes bør der beskrives hvilke tiltag der tages for at begrænse indgreb i levesteder og ikke-genoprettelig natur. Naturen kan ikke blot flyttes et sted hen, mens man bygger.
“Københavns Kommune vil arbejde for, at både kommune, private aktører og borgerne skaber nye vaner, og vi anbefaler at medtænke følgende tre trin i nye projekter for at bevare og forbedre den eksisterende biodiversitet:
Bevar og kortlæg den eksisterende biodiversitet i og omkring projektområdet ved at kigge på arter og levesteder med raste-, yngle- og fødesøgningsområder for dyr og planter. Bevar fx gamle træer, dødt ved, nektar- og pollen-holdige planter, ålegræs o. lign.
Beskyt og forbedr levevilkårene for projektområdets arter med fokus på levesteder og fødegrundlag.
Genopret og etabler afværgeforanstaltninger for tab af eksisterende værdifulde levesteder, hvor det ikke har været muligt at bevare disse. Genopret og skab nye arealer med levesteder og fødegrundlag.”
Link til Københavns Kommunes Biodiversitetsstrategi 2022-2050: https://kk.sites.itera.dk/apps/kk_pub2/index.asp?mode=detalje&id=2596
Endelig må jeg krybe til korset og indrømme at jeg i løbet af årene har fået et ganske blødt punkt overfor de vilde dyr og store, gamle træer i nærheden.
Som nabo til det krat, der ligger i den nordlige del af det forventede byggeområde ved Vanløse Byvej, kan jeg fortælle at det krat giver ly, føde og ynglested til mange forskellige fugle og dyr. Krattet består blandt andet af gamle Hvidtjørnstræer og vedbend, der giver både føde og skjul. Hvert forår byder på ny underholdning. F.eks. når egernet får en ny unge, der skal lære at springe fra trætop til trætop - og efter at have kastet sig ud i drabelige spring hænger og klamrer sig til de yderste kviste med poterne. Solsorten, der fløjtende sidder i de øverste grene tidligt om morgenen, når de første solståler rammer den. Flagermusene, der lydløst flyver gennem haven på sommeraftener og flagspætten, der jævnligt kommer forbi.
Udover krattet, vil jeg også fremhæve det store solitære løvtræ, ca. 25 meter højt, der står ved den østlige side af åen, ca. 30 meter nord for broen. Træet er det eneste af sin højde på dette sted og bryder himlen på en helt enestående æstetisk måde. I stille blæst hvisker bladene og når stormen rusker, brøler grenene, på samme måde som bølger eller havets brænding.
På vegne af disse dyr og træer, som ikke selv har stemme, vil jeg i al mindelighed gøre opmærksom på eksistensen af disse små, lokale naturmæssige guldbiotoper og bede om, at de, og tilsvarende, bevares i det forestående projekt.
Jeg håber i fremtiden at se, at alle anlægsprojekter overvejer naturbaserede løsninger (som f.eks. nedsivning og sponge cities i dette tilfælde) og dermed blive en del af at beskytte og skabe mere og bedre bynatur i København. Vi gør vores bedste for at få en endnu skønnere by at bo i :)
