Oprettet: 28. juni 2024
Svarnummer:
6

Indsendt af

Heidi Andersen

Postnr.

2700

By

Brønshøj

Høringssvar

Miljøkonsekvensrapporten bør undersøge, hvordan projektet vil påvirke træer, planter og den generelle biodiversitet i de grønne områder. Rapporten bør inkludere billeder af områderne i dag og illustrationer af, hvordan områderne vil komme til at se ud, når bassinerne er etableret. 

Miljøkonsekvensrapporten bør beskrive om og i givet fald i hvilket omfang, det færdige projekts visuelle ændring af parken, dæksler, nedgangsveje, anden slags træbevoksning og lugtgener vil have negativ indflydelse på huspriserne i de nære omgivelser. En varig nedsættelse af husenes økonomiske værdi kan give ejerne økonomiske udfordringer med deraf følgende negativ effekt på deres sundhed.

I miljøkonsekvensrapporten er det derudover meget vigtigt, at risikoen for og konsekvenserne ved lækage bliver undersøgt og beskrevet, idet projektet vil medføre, at der bliver opbevaret store mængder forurenet vand lige ved siden af åen og midt i et villakvarter. Risikoen for lækage skal beskrives både på kort og lang sigt.

Med hensyn til planet Vedbend-Gyvelkvæler har min familie været i kontakt med Anna Bodil Hald fra Dansk Botanisk Forening. De mener i foreningen, at der må et ekspertvurdering til ved flytning af Vedbend Gyvelkvæler. De anbefaler f.eks. professor i økologi ved Københavns Universitet Hans Henrik Bruun. 
Miljøkonsekvensrapporten må indeholde den anbefalede ekspertvurdering.