Høringssvar vedrørende Høring om Københavns Kommunes ældrepolitik 2023-2026

Høringssvar til ”Et godt liv i fællesskab – Københavnernes politik for det gode Senior- og Ældreliv

2023-2026”

Indsendt af:
Claus Buch og Helle Jønch

 

                                                                                                                        København den 30. september 2023

 

 

En værdig ældrepolitik
Med fokus på Frihed til selv at vælge, anstændig pleje og støtte

 

Overordnede betragtninger

Københavns ældrepolitik har gode visioner og overordnede mål, der dog fremstår noget forenklet for så vigtig en samfundsopgave som ældreområdet er i København.

Claus Buch og Helle Jønch savner en konkretisering af politikken, så borgeren får kendskab til det forventelige serviceniveau i København. Det nævnes, at man ønsker samarbejdspartnere, som kan ’løfte mere’, hvad indebærer dette konkret, hvad forventes der af dem og af kommunen?

Hvordan kan visionen om ’Frihed, Tryghed og Fællesskaber’ iværksættes?

Hvis visioner og overordnede mål ikke konkretiseres nærmere, så vil borgerne, pårørende, foreningslivet og politikerne ikke opleve målbare resultater, benchmarking vil ikke være muligt i forhold til formåen og fremgang.

Et eksempel:

I Hørsholm kommune er 3 ud af 4 over 65+ fysisk aktive, i København er det tal ca. 55 %. Det kunne være et konkret mål at løfte dette tal indenfor de næste to-fire år ved en målrettet indsats. Ligeledes har
Hørsholm kommune en ældrepolitik inddelt i følgende byggesten: Vision, Overordnede mål, delmål og indsatser.

Eksempler på visioner der er svære at måle medmindre man sætter et konkret mål og beskriver hvordan disse opnås

• Bygge bro mellem eksisterende fællesskaber og københavnere, som har brug for en ekstra hånd for at blive del af dem (s. 5) 
• Være med til at understøtte de uformelle og organiserede fællesskaber i lokalmiljøerne, fx initiativer, hvor københavnerne deler interesser og hjælper hinanden med reparationer, mens der er kaffe på kanden (s. 5)
• Samarbejde tidligere og mere systematisk med flere pårørende, fx gennem en løbende dialog om forventninger, ønsker og muligheder (s. 5)
• Aktivere den enkelte borgers ressourcer og de ressourcer, som er omkring borgeren i hverdagen (s. 6)

 

Følgende bør som minimum fremgå af politikken:

1. Hvor er kommunens serviceniveau på ovenstående til dato?
2. Hvilke forbedringer vil man opnå og hvordan?
3. Hvilke indsatser er lovbestemte serviceydelser (jf. Sundhedsloven og Serviceloven)?

Fx skal kommunen ifølge serviceloven levere:

§ 79 - Tilbud med aktiverende og forebyggende sigte

§ 83, stk. 1 - Praktisk og personlig hjælp og støtte (til pleje, praktisk hjælp i hjemmet og madservice)

§ 83, stk. 5 - Fastsætte individuelle mål for hjælp efter stk. 1

§ 83, stk. 8 - Tilbyde et plejetestamente til borgere med demens

§ 86 - Tilbyde genoptræning til afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom

 

Fx foreskriver Sundhedsloven at kommunalbestyrelsen tilbyder:

Genoptræningsplan, skaber rammer for borgernes sunde levevis og etablerer forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne

 

4. Når kommunen skriver om et bedre samarbejde mellem foreningslivet, det uformelle og formelle fællesskab i lokalmiljøet mv, hvordan vil man sikre at dette opnås? Vil man fx garantere foreningslivet lokaler og støtte til administrative opgaver?
    
5. Hvis Københavns kommune lover frihed til borgerne, bør det fremgå af politikken, hvor man vil gøre en større indsats for borgernes frie valgmuligheder for at vælge leverandører på serviceydelser som madlevering, genoptræning, forebyggelsesindsatser, hjemmepleje, plejehjem mv.

 

Frit valg for ældre

Frit valg på ældreområdet betyder, at kommunen har pligt til at skabe grundlag for borgerens frie valg af leverandør af madservice, personlig og praktisk hjælp og plejebolig.

Der er frit valg af plejeboliger samt frit valg af hjemmehjælp, herunder personlig hjælp og pleje, hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet og madservice. Kommunerne har ligeledes mulighed for at anvende private leverandører på de rehabiliteringsforløb, der har været lovpligtige siden 2015.

Opdateret 26 JAN 2023

Reference: Frit valg for ældre - Sundhedsstyrelsen

 

Under punktet ”vi skal behandle alle lige – men ikke ens”, kunne man sætte fokus på, at kommunen ønsker, at;

-vejlede borgerne aktivt i, hvordan de gør brug af det frie valg af leverandør, så det er let for den enkelte at vælge blandt kommunale, selvejende eller private plejetilbud og andre serviceydelser fx indenfor levering af mad

 

Man kunne vælge at fritstille borgerne i forhold til madservice, når nu Københavns kommune med sine skrappe krav til leverandørerne, ikke formår at tilbyde borgerne et valg imellem mange flere leverandører i en mangfoldig madby som København

Her er de muligheder en ældre borger har i København:

Frit valg af leverandør til hjemmepleje | Københavns Kommunes hjemmeside (kk.dk)
 

Kunne man ikke arbejde på at gøre ideen med madklippekortet bedre?
Madklippekort | Københavns Kommunes hjemmeside (kk.dk)

Listen af leverandører burde være mere omfangsrig og byde på mange flere forskellige valg. For at invitere flere private leverandører ind i kommunens tilbud, kan man lave decentrale udbud, benytte sig af godkendelsesordningen samt tilbyde borgerne frit-valgs-beviser, hvis borgeren ønsker at benytte sig af andet end de få eksisterende tilbud.

Desuden mangler der afsnit som har særligt fokus på politik, mål og indsatser på områderne indenfor særligt kognitive udfordrede ældre med demens, Alzheimer m.fl.

Med fokus på teknologier og digitalisering kunne det være godt at konkretisere hvilke borgere der kan tilbydes hvilke teknologier, som kan hjælpe dem i hverdagen, samt helt konkret hvor borgerne kan henvende sig. Hvilken grad af støttebehov udløser teknologiske hjælpemidler – og kan borgeren få frihed til selv at vælge leverandør og hvilke hjælpemidler og teknologier der ønskes og fra hvem? Apropos visionen om frihed.

Man skriver på side 6, at ”Der er lige behandling – men ikke ens behandling”.

”Fru Hansen kan måske selv lære at dryppe sine øjne efter operation, mens Hr. Nielsen har brug for hjemmehjælpen”.

Serviceloven påbyder netop kommunen at give PERSONLIG hjælp og pleje, hvilket er det modsatte af standardiseret pleje og støtte til pleje og praktiske opgaver i hjemmet.

Sådan leverer kommunen mere FRIHED, TRYGHED OG FÆLLESSKAB

 

Med venlig hilsen

Claus Buch og Helle Jønch