Københavns Kommune får ny høringsportal

 

I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, planperiode 2023-2034

Høring af indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i planperioden 2023-2034

Høringsfrist:

8. september 2023
Indsendt af:
Vanløse Lokaludvalg
Dato: 8. september 2023
Svarnummer:
14
Vedhæftede filer: 1
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Se vedhæftede.
Læs høringssvar fra Vanløse Lokaludvalg
Indsendt af:
Kgs. Enghave Lokaludvalg
Dato: 7. september 2023
Svarnummer:
13
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Lokaldemokrati
By:
Kbh SV
Postnr.:
2450
Hermed høringssvar fra Kgs. Enghave Lokaludvalg
Læs høringssvar fra Kgs. Enghave Lokaludvalg
Indsendt af:
Alex Heick
Dato: 6. september 2023
Svarnummer:
12
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Bispebjerg Lokaludvalg
By:
København NV
Postnr.:
2400
se vedhæftede høringssvar
Læs høringssvar fra Alex Heick
Indsendt af:
Anders Jensen
Dato: 6. september 2023
Svarnummer:
11
Virksomhed / Organisation :
Borgerinitiativet Åbn Åen
By:
København N
Postnr.:
2200
Vi ser et stadig større fokus på vand i byen – og særligt ift. til spørgsmålet om at have nok vand. Først og fremmest til drikkevand, men efterhånden også vand til andre formål. Det bliver afgørende for en klimatilpasset og sund by, at vi har nok vand til afkøling og for at undgå udpræget udtørring og varmeøeffekt med lav produktivitet og gener til følge. Dette er også afspejlet i nyere kommunale strategier, fx Biodiversitetsstrategien, som har en målsætning om, at der skal åbnes 8 kilometer å gennem byen inden 2050. Afdampning af vand er den eneste omkostningseffektive og bæredygtige metode til nedkøling i stor skala og derfor er vandressourcen helt afgørende for at blive en bæredygtig by. Klimaforandringerne har ændret nedbørsmønstrene over København og det betyder, at der er mindre regn i sommerhalvåret og mere regn om vinteren. Alternativet til at have tilstrækkeligt rent ferskvand er omfattende installering af aircondition, som blot vil skubbe varmen fra bygninger og biler ud i det offentlige rum: https://byrummonitor.dk/Debat/art7670198/Stigende-grundvand-er-en-bombe-under-vores-byer Det er urealistisk, at man kan opbevare tilstrækkeligt vand fra vinteren til brug om sommeren i overfladeløsninger eller beholdere. Grundvandsforekomsterne i de forskellige dybder er derfor afgørende for en temporal forskydning fra vinter til sommerens tørke. Dermed er grundvandet og den om vinteren opbyggede grundvandspukkel en utrolig vigtig ressource – også selv om det ikke er helt rent nok til drikkevand.  Vi ønsker at sikre tilstrækkeligt vand - herunder evt. grundvand - i åer og søer til at modgå udtørring og overophedning af byen, samt til at sikre god økologisk tilstand (åer og vandløb kan også dræne overskydende grundvand væk, har GEUS dokumenteret i et EU forskningsprojekt). Derfor hilser vi denne plan velkommen som et godt skridt i den rigtige retning hen mod en bæredygtig by med mere og renere vand. Vi ønsker det bliver præciseret i planen, at man tilvejebringer det nødvendige ferskvand til byens åer og søer.
Læs høringssvar fra Anders Jensen
Indsendt af:
Henrik Nielsen
Dato: 4. september 2023
Svarnummer:
10
Virksomhed / Organisation :
HOFOR
By:
København S
Postnr.:
2300
HOFOR kvitterer for den offentlige høring af forslag til Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Københavns Kommune, 2023-2034. Bemærkninger og forslag til indsatser: I kapitel 6.4 Anlægsarbejder vil det være ønskeligt, hvis det blev prioriteret at få producenterne til at samarbejde og f.eks. udgive en ”positivliste” mht. brug af tilsætningsstoffer. Kan tilføjes i indsats 7 i tabel 8-2 Overvågende indsatser. Til indsats 8: HOFOR bidrager gerne til fælleskampagner, hvorfor ”økonomisk” fjernes i feltet Ansvarlig. Indsats 13 kan suppleres med ”frit lejde-kampagne”, hvor gamle pesticider afleveres på modtagestation, og kan evt. suppleres med praktisk information i stil med HOFORs havekalender: https://www.hofor.dk/baeredygtige-byer/havekalender/. Indsats 16 bør varetages ved indberetning af data til Jupiter. Forslag til tilføjelser og korrekturer: Til Forord og Indledning kan det tilføjes, at et par kvadratkilometer i den nordvestlige hjørne af Københavns Kommune rent faktisk også er indvindingsopland til HOFORs Kilde X, som vist på figurerne i indsatsplanens kapitel 3. Reference til Kilde X i Forord og Indledning vil derfor være passende. I kapitel 1.1 er de første par sætninger lidt for lærebogsagtige og burde snarere afspejle, at Københavns Kommune forsynes med drikkevand af Danmarks største vandforsyning med tilsammen næsten 1 mio. forbrugere. I andet sidste afsnit på side 12 bør lers egenskaber ift. grundvandsbeskyttelse beskrives korrekt i stedet for ”Ler fungerer som filter for forurening. Dels kan lerpartiklerne optage næringsstoffer og visse forureningsstoffer.” Reduktionen af nitrat sker ved oxidation af specielt jernmineraler i ler (og i øvrigt andre reducerede lag) – lerpartiklerne ”optager” altså ikke nitrat, hvilket heller ikke sker med miljøfremmestoffer, der bindes til lerpartiklerne, som det også korrekt fremgår af kapitel 4, midt på side 18. En alt for forsimplet beskrivelse bidrager ikke til forståelse af grundvandsbeskyttelse… Nederst på side 29, tredje sidste linje: Moderstofferne til DMS har ikke været brugt til skadedyrsbekæmpelse: Slet derfor ” eller bekæmpelse af kaniner, mus, rotter, muldvarpe, mosegrise mm.”
Læs høringssvar fra Henrik Nielsen
Indsendt af:
Christoffer Rosenkrands
Dato: 4. september 2023
Svarnummer:
9
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Brønshøj-Husum Lokaludvalg
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Høringssvar fra  Brønshøj-Husum Lokaludvalg til Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse 2023-2034 Det er positivt at der kommer en samlet plan for beskyttelse af grundvandet under København, og planen indeholder mange gode og tiltrængte målsætninger og indsatser. Planen indeholder også en god gennemgang af vandets kredsløb. Det er en fin gennemgang af de historiske trusler, men det er overraskende at Pesticider og PFAS kun nævnes i den sidste bemærkning, der fastslår, at de ikke er behandlet her. Senere under problematiske stoffer berøres de i lidt højere grad, hvor det bl.a. nævnes at PFAS vurderes at være en af de største trusler mod vandindvinding. På samme måde fastslås det også Pesticider og deres nedbrydningsprodukter er dukket op i de senere år og ’kan vise sig at være en større trussel mod drikkevandsindvinding end f.eks. klorerede opløsningsmidler’. Fælles for PFAS og nedbrydningsprodukterne fra pesticider (herunder DMS) er at de først i løbet af de allerseneste år er dukket op grundvandet. Når det tages i betragtning at vandets rejse fra jordoverfladen til grundvandet er mellem 30 og 50 år, forekommer det sandsynligt at der de kommende år vil dukke meget mere af den slags op i grundvandet og også sandsynligvis andre trusler, der endnu ikke er kendte. Det nævnes at DMS ikke kun kommer fra pesticider brugt i landbruget, men også fra maling, træbeskyttelse og andre produkter, der har til formål at reducere algevækst. Det er let at forestille sig at det også gemmer sig i andre byggematerialer eller andre produkter, der er taget i anvendelse i de seneste 20-30 år. I dag er der stadig masser af produkter, der lovligt kan resultere i både PFAS og DMS forurening – som altså vil nå grundvandet om 30-50 år. Derfor savnes langt mere proaktive og beredskabsorienterede indsatser i planen – eller i det mindste at planen forholder sig til, at det måske er noget af det vigtigste at sætte i gang. Er der mulighed for at forbyde anvendelsen af sådanne giftige produkter i kommunen? Kan der oplyses meget mere kontant om risikoen? Kan kommunen selv fjerne disse produkter fra indkøbssystemet og stille højere krave til leverandører og entreprenører om ikke at anvende produkter med risiko for PFAS og DMS forurening? Og sikkert mange andre indsatser. Denne trussel vil formodentlig også udvikle sig nationalt, så hele det indvindingsparadigme med at drikkevand ikke behandles avanceret meget snart kan ændre sig. Hvis det medfører, at Hofor alligevel begynder at anvende avanceret vandbehandling, kunne det betyde at områder som Utterslev Mose ville blive interessante som indvindingsområde igen. Derfor kunne det være relevant allerede nu at medtage Utterslev Mose og andre områder som indsatsområder, i stedet for kun at fokusere på nuværende indvindingsområder, som vel meget hurtigt kan ændre sig. Det nævnes at det nuværende samarbejde med Regionen skal fortsætte. Men med det perspektiv at jordforureninger kan tage om mod 50 år om at nå grundvandet, synes det at være relevant stadig at oprense nogle af de vigtigste kendte forureninger. Derfor savnes en langt mere kontant indsats overfor Regionen, hvor København som landets største kommune, øger presset markant for at få mere gang i oprensningerne. Endelig er der indsatsen i forhold til glatførebekæmpelsen, som er en god indsats i den rigtige retning, men savner mere tempo og konsekvens. Er det nødvendigt at lave forsøgsordninger og budgetanalyser? Frederiksberg Kommune og sikkert mange andre har allerede saltfri glatførebekæmpelse. Så kunne man læne sig op ad deres erfaringer? Med disse bemærkninger takker vi for muligheden for at kommentere på en vigtig plan for fremtidens grundvand. Pva  Christoffer Rosenkrands Forperson for Brønshøj-Husum Lokaludvalg Søren Krøigaard Miljøudvalget / Brønshøj-Husum Lokaludvalg
Læs høringssvar fra Christoffer Rosenkrands
Indsendt af:
Miljøpunkt Amager
Dato: 4. september 2023
Svarnummer:
8
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Miljøpunkt Amager
By:
København S
Postnr.:
2300
Se vedhæftede høringsvar fra Miljøpunkt Amager.
Læs høringssvar fra Miljøpunkt Amager
Indsendt af:
Nørrebro Lokaludvalg
Dato: 1. september 2023
Svarnummer:
7
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Nørrebro Lokaludvalg
By:
København N
Postnr.:
2200
Se vedhæftede høringssvar. 
Læs høringssvar fra Nørrebro Lokaludvalg
Indsendt af:
Karl
Dato: 1. september 2023
Svarnummer:
5
Virksomhed / Organisation :
Miljøfarvaltningen Thors Riddere
By:
København N
Postnr.:
2200
Frede og jeg synes det er pænt dårlig stil ikke at gå op i grundvandet, hvad sker der for det? Vi skal ikke f*cke med Moderjord. Ergo støtter vi fuldt op om dette projekt fra Thors Riddere.  Over and out ;) Karl (og Frede) 
Læs høringssvar fra Karl
Indsendt af:
Frede
Dato: 1. september 2023
Svarnummer:
6
Virksomhed / Organisation :
Miljøforvaltningen Thors Riddere
By:
København N
Postnr.:
2200
På vegne af Miljøforvaltningen Thors Riddere støtter jeg fuldt op om dette projekt. Ik fuck med grundvandet. Homo sapiens af nuværende generation spås til at leve i op til 150 år grundet positiv udvikling teknologisk-, medicinsk- og sundhedsmæssigt m.m. Kæft det ville være ærgerligt hvis vi blev syge af dårligt grundvand :-( Så for Københavns beboere og deres (forhåbentlig langvarige) fremtid, kan jeg kun sige ja tak. Kram fra Frede (og Carl)
Læs høringssvar fra Frede
Indsendt af:
Amager Vest Lokaludvalg
Dato: 31. august 2023
Svarnummer:
4
Vedhæftede filer: 1
By:
København S
Postnr.:
2300
se vedlagte
Læs høringssvar fra Amager Vest Lokaludvalg
Indsendt af:
Valby Lokaludvalg
Dato: 16. august 2023
Svarnummer:
3
Vedhæftede filer: 1
By:
Valby
Postnr.:
2500
Høringssvar Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, planperiode 2023-2034 Valby Lokaludvalg har læst Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, planperiode 2023-2034. Vi er glade for den grundige kortlægning og de planer, der er lagt for bevarelsen af den vigtige ressource, vores fælles grundvand er, og vi mener, at de målsætninger og indsatser, der beskrives, er meget fornuftige. Det er positivt, at der er opmærksomhed på en mere hensigtsmæssig udnyttelse af drænvand og sekundavand, og vi håber et øget fokus på at undgå, at der udledes brugbart vand til kloaker og rensningsanlæg, vil kunne medvirke til mere vand til rekreativt brug i byen generelt. Klimaforandringerne giver tilsyneladende ændrede vejrmønstre i København, og vi finder det vigtigt at være på forkant med de udfordringer, kraftigere nedbør og længere tørkeperioder vil give i fremtiden. Her kan et øget fokus på grundvandsbeskyttelse og hensigtsmæssig brug af det dræn og sekundavand, vi har til rådighed, være med til at øge livskvaliteten i byen. Vi vil opmærksomt følge den videre udvikling på området, idet vi håber og regner med, at det fortsatte fokus på vores fælles vand og grundvand vil sikre et hensigtsmæssigt brug og en stabil og ren forsyning i fremtiden.   Venlig Hilsen Henrik Palsmar, medlem af Valby Lokaludvalg og forperson for miljøgruppen Michael Fjeldsøe, forperson Valby Lokaludvalg
Læs høringssvar fra Valby Lokaludvalg
Indsendt af:
Mette Dahl
Dato: 31. juli 2023
Svarnummer:
2
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Region Hovedstaden
By:
Hillerød
Postnr.:
3400
Se høringssvar fra Region Hovedstaden i vedhæftede fil.
Læs høringssvar fra Mette Dahl
Indsendt af:
Anders Jørn Jensen
Dato: 29. juni 2023
Svarnummer:
1
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Miljøpunkt Nørrebro
By:
København N
Postnr.:
2200
Vedhæftet.
Læs høringssvar fra Anders Jørn Jensen