Københavns Kommune får ny høringsportal

 

I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Oprettet: 6. september 2023
Svarnummer:
11

Indsendt af

Anders Jensen

Virksomhed / organisation

Borgerinitiativet Åbn Åen

Postnr.

2200

By

København N

Høringssvar

Vi ser et stadig større fokus på vand i byen – og særligt ift. til spørgsmålet om at have nok vand. Først og fremmest til drikkevand, men efterhånden også vand til andre formål.

Det bliver afgørende for en klimatilpasset og sund by, at vi har nok vand til afkøling og for at undgå udpræget udtørring og varmeøeffekt med lav produktivitet og gener til følge. Dette er også afspejlet i nyere kommunale strategier, fx Biodiversitetsstrategien, som har en målsætning om, at der skal åbnes 8 kilometer å gennem byen inden 2050.

Afdampning af vand er den eneste omkostningseffektive og bæredygtige metode til nedkøling i stor skala og derfor er vandressourcen helt afgørende for at blive en bæredygtig by. Klimaforandringerne har ændret nedbørsmønstrene over København og det betyder, at der er mindre regn i sommerhalvåret og mere regn om vinteren. Alternativet til at have tilstrækkeligt rent ferskvand er omfattende installering af aircondition, som blot vil skubbe varmen fra bygninger og biler ud i det offentlige rum: https://byrummonitor.dk/Debat/art7670198/Stigende-grundvand-er-en-bombe-under-vores-byer

Det er urealistisk, at man kan opbevare tilstrækkeligt vand fra vinteren til brug om sommeren i overfladeløsninger eller beholdere. Grundvandsforekomsterne i de forskellige dybder er derfor afgørende for en temporal forskydning fra vinter til sommerens tørke. Dermed er grundvandet og den om vinteren opbyggede grundvandspukkel en utrolig vigtig ressource – også selv om det ikke er helt rent nok til drikkevand. 

Vi ønsker at sikre tilstrækkeligt vand - herunder evt. grundvand - i åer og søer til at modgå udtørring og overophedning af byen, samt til at sikre god økologisk tilstand (åer og vandløb kan også dræne overskydende grundvand væk, har GEUS dokumenteret i et EU forskningsprojekt).

Derfor hilser vi denne plan velkommen som et godt skridt i den rigtige retning hen mod en bæredygtig by med mere og renere vand. Vi ønsker det bliver præciseret i planen, at man tilvejebringer det nødvendige ferskvand til byens åer og søer.