Høringssvar vedrørende Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, planperiode 2023-2034

Høringssvar fra 
Brønshøj-Husum Lokaludvalg til
Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse 2023-2034

Det er positivt at der kommer en samlet plan for beskyttelse af grundvandet under København, og planen indeholder mange gode og tiltrængte målsætninger og indsatser. Planen indeholder også en god gennemgang af vandets kredsløb.

Det er en fin gennemgang af de historiske trusler, men det er overraskende at Pesticider og PFAS kun nævnes i den sidste bemærkning, der fastslår, at de ikke er behandlet her. Senere under problematiske stoffer berøres de i lidt højere grad, hvor det bl.a. nævnes at PFAS vurderes at være en af de største trusler mod vandindvinding. På samme måde fastslås det også Pesticider og deres nedbrydningsprodukter er dukket op i de senere år og ’kan vise sig at være en større trussel mod drikkevandsindvinding end f.eks. klorerede opløsningsmidler’.

Fælles for PFAS og nedbrydningsprodukterne fra pesticider (herunder DMS) er at de først i løbet af de allerseneste år er dukket op grundvandet. Når det tages i betragtning at vandets rejse fra jordoverfladen til grundvandet er mellem 30 og 50 år, forekommer det sandsynligt at der de kommende år vil dukke meget mere af den slags op i grundvandet og også sandsynligvis andre trusler, der endnu ikke er kendte. Det nævnes at DMS ikke kun kommer fra pesticider brugt i landbruget, men også fra maling, træbeskyttelse og andre produkter, der har til formål at reducere algevækst. Det er let at forestille sig at det også gemmer sig i andre byggematerialer eller andre produkter, der er taget i anvendelse i de seneste 20-30 år. I dag er der stadig masser af produkter, der lovligt kan resultere i både PFAS og DMS forurening – som altså vil nå grundvandet om 30-50 år.

Derfor savnes langt mere proaktive og beredskabsorienterede indsatser i planen – eller i det mindste at planen forholder sig til, at det måske er noget af det vigtigste at sætte i gang. Er der mulighed for at forbyde anvendelsen af sådanne giftige produkter i kommunen? Kan der oplyses meget mere kontant om risikoen? Kan kommunen selv fjerne disse produkter fra indkøbssystemet og stille højere krave til leverandører og entreprenører om ikke at anvende produkter med risiko for PFAS og DMS forurening? Og sikkert mange andre indsatser.

Denne trussel vil formodentlig også udvikle sig nationalt, så hele det indvindingsparadigme med at drikkevand ikke behandles avanceret meget snart kan ændre sig. Hvis det medfører, at Hofor alligevel begynder at anvende avanceret vandbehandling, kunne det betyde at områder som Utterslev Mose ville blive interessante som indvindingsområde igen. Derfor kunne det være relevant allerede nu at medtage Utterslev Mose og andre områder som indsatsområder, i stedet for kun at fokusere på nuværende indvindingsområder, som vel meget hurtigt kan ændre sig.

Det nævnes at det nuværende samarbejde med Regionen skal fortsætte. Men med det perspektiv at jordforureninger kan tage om mod 50 år om at nå grundvandet, synes det at være relevant stadig at oprense nogle af de vigtigste kendte forureninger. Derfor savnes en langt mere kontant indsats overfor Regionen, hvor København som landets største kommune, øger presset markant for at få mere gang i oprensningerne.

Endelig er der indsatsen i forhold til glatførebekæmpelsen, som er en god indsats i den rigtige retning, men savner mere tempo og konsekvens. Er det nødvendigt at lave forsøgsordninger og budgetanalyser? Frederiksberg Kommune og sikkert mange andre har allerede saltfri glatførebekæmpelse. Så kunne man læne sig op ad deres erfaringer?

Med disse bemærkninger takker vi for muligheden for at kommentere på en vigtig plan for fremtidens grundvand.

Pva 

Christoffer Rosenkrands
Forperson for Brønshøj-Husum Lokaludvalg

Søren Krøigaard
Miljøudvalget / Brønshøj-Husum Lokaludvalg