Københavns Kommune får ny høringsportal

 

I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Luftfoto, der viser lokalplanområdet ved Toftegårds Plads

Toftegårds Plads II - lokalplan 629 og kommuneplantillæg nr. 21

Lokalplanen skal gøre det muligt at udvikle Toftegårds Plads og området syd for med en ny plads, et bibliotek og almene ungdomsboliger.

Høringsfrist:

24. maj 2023
Indsendt af:
Kirsten Henriksen
Dato: 24. maj 2023
Svarnummer:
21
Virksomhed / Organisation :
3R Consult
By:
Valby
Postnr.:
2500
Jeg har med stor interesse læst udkast til lokalplan for Toftegårds Plads og glæder mig til at pladsen bliver omdannet. Det glæder mig særligt, at de historiske bygninger og portalen erklæres bevaringsværdige. Der er meget man kan kommentere, men Der er en ting, der undrer mig. Kan det virkelig passe, at Københavns Kommune bygger et helt nyt bibliotek, uden at der er sikret en ordning for affald inden for bygningens rammer. Så vidt jeg kan læse, tænkes affaldsordningen – materialesorteringen – foretaget sammen med affaldsordningen for Valby Kulturhus og Kraftwerket. Der er bare det hage ved dette, at der ikke er nogen hensigtsmæssig affaldsløsning for Valby Kulturhus og Kraftwerket. Alt affaldet anbringes i en indhegnet affaldsgård, hvor det ikke sikres, at materialerne holdes adskilt. Jeg kan se, at der beskrives en affaldsløsning med nedgravede beholdere, og det er efter min opfattelse en helt nødvendig løsning. Det vil også give en mulighed for at gentænke affaldssorteringen i alle bygningerne, for man kan pege på, at den affaldssortering, der på nuværende tidspunkt kan foretages af de ansatte og af brugerne I Valby Kulturhus ikke er tilfredsstillende. Oveni vil en nedlæggelse af affaldsgården medføre et langt bedre indtryk af den portal, der er erklæret bevaringsværdig.   Toftegårds Plads – den sydlige del – er planlagt til at være kulturens plads i Valby. Jeg håber, at det boligbyggeri, man har planlagt på pladsen ikke skaber hindringer for afholdelse af kulturelle arrangement, spec. musikarrangementer. I det hele taget burde denne bygning ikke være med i planen, hvilket også er nævnt fra mange i Valby, og endelig burde der ikke etableres boliger i en bygning på denne solfattige del af pladsen.   Det er mit store håb, at der på grundlag af lokalplanen kan tages fat på en fornyelse af den nordlige del af Toftegårds Plads.
Læs høringssvar fra Kirsten Henriksen
Indsendt af:
Valby Lokalhistoriske Selskab og Arkiv
Dato: 24. maj 2023
Svarnummer:
20
By:
Valby
Postnr.:
2500
Valby Lokalhistoriske Selskab og Arkiv har med stor interesse læst udkastet til lokalplan for Toftegårds Plads. Vi har længe efterspurgt, at den sydlige del af pladsen skulle omdannes i stede for at henligge som en uskøn asfaltplads. I udkastet til lokalplan for Toftegårds Plads har vi særligt hæftet os ved, at bygningerne, der rummer Valby Kulturhus og Kraftwerket, og portalen mellem disse bygninger bliver erklæret bevaringsværdige. Disse bygninger viser os, hvordan området ved Toftegårds Plads har været en del af det meget store industriområde, hvor vi mange af bygningerne heldigvis er bevaret og har fået ny funktioner. Vi vil dog bemærke, at indtrykket af bygningerne og portalen ville blive klart forbedret, hvis den indhegning, der er etableret i den ene portbue bliver fjernet. Mvh. Valby Lokalhistoriske Selskab og Arkiv
Læs høringssvar fra Valby Lokalhistoriske Selskab og Arkiv
Indsendt af:
Jens Toudal
Dato: 24. maj 2023
Svarnummer:
19
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Trafikselskabet Movia
By:
Valby
Postnr.:
2500
Se venligst vedhæftede høringssvar
Læs høringssvar fra Jens Toudal
Indsendt af:
Valby Lokaludvalg
Dato: 24. maj 2023
Svarnummer:
18
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Valby Lokaludvalg
By:
Valby
Postnr.:
2500
Se vedhæftede høringssvar fra Valby Lokaludvalg 
Læs høringssvar fra Valby Lokaludvalg
Indsendt af:
Stefanie Høy Brink
Dato: 24. maj 2023
Svarnummer:
17
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Københavns Museum
By:
København V
Postnr.:
1555
Se venligst vedhæftede høringssvar fra Københavns Museum.
Læs høringssvar fra Stefanie Høy Brink
Indsendt af:
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Dato: 23. maj 2023
Svarnummer:
16
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Københavns Kommune
By:
København
Postnr.:
2200
  Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har følgende bemærkninger: Forslaget til lokalplan og kommuneplantillæg vedr. Toftegårds Plads udvider pladsens funktioner til at inkludere både bibliotek, kulturhuse, almene ungdomsboliger, serviceerhverv, offentlige institutioner, grønne arealer, cykel- og bilparkering mv., hvilket stiller krav til tilgængelighed og tydelig wayfinding. For at ældre målgrupper bliver inkluderet, bør områderne fremstå med elementer, der virker inviterende og tilgængelige for disse. Forvaltningen ønsker derfor at gøre opmærksom på følgende: Forslaget bør inkludere siddemuligheder, fx bænke, da dette fordelagtigt for den ældre målgruppe. Ved forslaget kan især Toftegårds Plads Syd komme til at summe af liv og det er derfor ønskeligt, at der både er siddemuligheder for dem, der er kommet for at deltage aktivt i aktiviteter og dem, der ønsker ro. Mange ældre ønsker bænke, der er placeret således, at der er udsyn til omgivelserne, så man stadig er en del af bylivet, når man hviler på en bænk. Samtidig kan især ældre med kognitive udfordringer som demens, have behov for en pause fra larm og virak. Det vil derfor være en god ide også at have bænke, der er placeret mere afskærmet. Generelt gælder for ældrevenlige bænke, at der skal være ryglæn og armlæn. Siddemuligheder, der virker for moderne eller fancy kan virke ekskluderende for den ældre målgruppe, da det vil blive afkodet som ”noget for de unge” – en bænk skal ligne en bænk. Det er desuden vigtigt, at der er tydelig wayfinding, og at det er nemt at se, hvor de forskellige tilbud og aktiviteter finder sted samt hvilke tilbud, der er offentligt tilgængelige og hvilke, der er private (fx ungdomsboliger). Det kan fx være fra pladsen og ind i biblioteket eller kulturhuset – og tilbage igen. For ældre mennesker med kognitive udfordringer kan det være lige så vanskeligt at finde tilbage igen. Det kan være skilte, hvorpå tilbuddene er beskrevet med tekst og/eller ikoner; gerne placeret i øjenhøjde, så de ikke overses. Det kan også være en god ide at nudge ved at bruge forskellige farver i belægningen, så der fx er en tydelig ”gangsti” hen over pladsen og ind i biblioteket. Ældre mennesker med kognitive udfordringer har svært ved at se konturer i sorte overflader og de kan fremstå som sorte huller. Det anbefales derfor, at man i valg af farver til belægning undlader sort. Derudover kan der gøres brug af iøjnefaldende landmarks, fx kunstværker eller farver til at markere fx en udgang, da mennesker med demens ofte orienterer sig vha. disse landmarks. I forbindelse med vores arbejde med demensvenlig indretning, har vi udarbejdet en designguide med generelle tips og tricks til at gøre udendørs og indendørs indretning mere demensvenlig – se vedhæftede. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har desuden udarbejdet en rapport om en ældrevenlig by, som en del af kampagnen En by for alle. Her kan man læse mere om bænke (s. 8) og belægning (s. 20): https://www.kk.dk/sites/default/files/2022-03/Rapport%20fra%20hovedprojekt%202020.pdf  
Læs høringssvar fra Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Indsendt af:
Karen Marie Børsting
Dato: 23. maj 2023
Svarnummer:
15
By:
Valby
Postnr.:
2500
Lokalplanforslaget for Toftegårds Plads indeholder det længe nærede ønske om et nyt bibliotek med kulturplads i Valby, en bydel på ca. 60 tusinde indbyggere, som en større dansk provinsby! At man så nødvendigvis fra Hovedstaden delvis har måttet finansiere denne anlægsudgift ved frasalg af den sydlige del af grunden til et indeklemt solfattigt boligbyggeri, er synd og skam. Men Valby har nævnt det før! Selve placeringen giver desværre nogle indlysende tilgængelighedsproblemer. Biblioteket bliver afsnøret fra byens naturlige puls pga.de voldsomt trafikerede veje, der afskærer pladsen. Derfor må der indtænkte radikalt nye trafikløsninger i forbindelse med pladsen omdannelse. Må jeg henvise til Vester Voldgade, hvor der anvises nye veje for trafiksaneringer.  Der er heldigvis indtænkt støjafskærmning i forbindelse med pladsudformningen. Dog er der et svagt punkt, hvor pladsen åbner sig mod nordvest, "tragten", der vender direkte mod det store lyskryds. Her må appelleres til, at der tænkes kreativt ved detailudformningen. Ang. den foreslåede rødlige teglstensbelægning på pladsen, er det åbenbart blevet en trend blandt danske arkitekter. Jeg må advare:  Det kommer til at se rædselsfuldt ud op mod de røde teglstensfacader!  Kik blot forbi området ved Hedehusene station.  Til gengæld er det et smukt greb, at udformningen af bibliotek og plads udnytter niveauforskellen på grunden. Men det kræver, at der indtænkes handicapløsninger i alle områder både inde og ude. Afslutningsvis: Jeg ser frem til, at hele området bliver klart til brug og glæde for byen. 
Læs høringssvar fra Karen Marie Børsting
Indsendt af:
Rebecca Vaa
Dato: 23. maj 2023
Svarnummer:
14
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Valbyhaven
By:
København NV
Postnr.:
2400
Vi foreslår derfor at planen i dens nuværende form ikke godkendes, men at den revideres for at sikre bevarelsen af Valbyhaven i dens nuværende placering på pladsen. Valbyhaven har tidligere præsenteret alternative forslag for lokaludvalget i Valby og vil mere end gerne samarbejde med kommunen for at finde den bedste løsning for pladsen, der også sikrer at kommunen kan nå i mål med sine egne ambitioner og strategier.
Læs høringssvar fra Rebecca Vaa
Indsendt af:
Mads Kusk
Dato: 22. maj 2023
Svarnummer:
13
By:
Valby
Postnr.:
2500
Jeg bor tæt på pladsen og ser med forslaget en mulighed for at skabe et stort sammenhængende natur- og kulturrum, hvor delområde 2,3 og 4 kan udgøre et samlet "grønt" forløb. Midt i det ligger lige nu Valbyhaven, som passer godt til tidens smag for vild-med-vilje og flugter med kommunens vilje til frivillighed, bæredygtighed og biodiversitet. Altså synes jeg der er mulighed for at arbejde med at accentuere denne sammenhæng yderligere. Nordpladsen(delområde 1) og legepladsen på Valgårdsvej hører også med til dette Valbys nye natur-kultur centrum, men kalder hver især på trafikale løsninger for at bløde trafikanter kan komme sikkert rundt. Jeg synes også det er ærgerligt arkitektonisk set med boligbyggeriet på pladsen.
Læs høringssvar fra Mads Kusk
Indsendt af:
Kathrine Bruun Alexandrowiz
Dato: 14. maj 2023
Svarnummer:
12
By:
Valby
Postnr.:
2500
Vedrørende lokalplanen for Toftegårds Plads i Valby Som borgere i Valby glæder vi os utroligt meget til, at Toftegårds Plads endelige bliver udviklet. Det er et flot projekt, der er lagt an til. Det kan virkelig give pladsen den betydning, som den fortjener! Som pollenallergikere håber vi dog, at der ved udvælgelsen af beplantningen, herunder især træer, vil blive valgt allergivenlige sorter - til glæde for de sikkert flere tusinde borgere i Valby, der er generede af fx birk, el, hassel, elm og bynke.  Med venlig hilsen Kathrine Bruun Alexandrowiz og Thomas Juhl Bruun
Læs høringssvar fra Kathrine Bruun Alexandrowiz
Indsendt af:
Mathias
Dato: 11. maj 2023
Svarnummer:
11
By:
Valby
Postnr.:
2500
Dejligt, at den menneskefjendske plads får en kærlig hånd. Afskærmning af de trafikerede veje er et kærkomment tiltag, men jeg savner, at det store åbne rum på pladsen bliver reduceret endnu mere end det ser ud til ift. de nuværende visualiseringer. Altså: Jeg efterspørger en højere grad af 'rumdeling' på den nye plads, gerne med brug af træer og andet grønt.
Læs høringssvar fra Mathias
Indsendt af:
Susanne Sara Nyegaard
Dato: 10. maj 2023
Svarnummer:
10
By:
Valby
Postnr.:
2500
Jeg har før plæderet for, at gangarealer i.f.m. bibliotek og boliger samt området Gl Køge Landevej 1-3 ikke belægges med chaussesten eller brosten af hensyn til dårligt gående borgere og borgere på eller med hjul, d.v.s. rollator- og kørestolsbrugere samt klap- og barnevogne, som gør trafik af denne slags rumlende, ujævn, usikker og utryg især i vådt og snefyldt vejr, men altså også helt generelt, hvis man som borger er gang-handicappet. Det er smukt og æstetisk, men et helvede på jord for de ovennævnte borgergrupper. - M.h.t. Toftegårds Plads Nord ser vi frem til en venligere, grønnere og mere "menneskelig" og indbydende indretning af pladsen med færre grå beton fliser, mindesten om forne tiders flygtningestrømme og en stensætning med et metalstativ og en bøgebusk, der ikke må fodres. Den nordlige del af Toftegårds Plads er gold, menneskefjendsk, trøstesløs og livløs og indbyder på ingen måde til fællesskab af noget art - dog p.t. med undtagelse af øl-bumserne på bænkene. Eneste fornuftige alternativ til begrønning, legeredskaber m.m. skulle lige være at anlægge en smuk og funktionel metrostation i nogenlunde nærhed af Valby Station, som er et gammelt, vigtigt og meget trafikeret knudepunkt med både busser, S-tog og regionaltog, der for længst burde have en metrolinje tænkt ind i trafikplanen. Et nyt, større og mere funktionelt bibliotek er en gave til vores store og levende bydel, som har vært længe ønsket i sammenhæng med kulturhuset. Boligbyggeriet er måske lidt mere på kanten, idet der i Carlsbeergbyen, hele området langs Carl Jacobsensvej, Vigerslev Allé mod vest, Gammel Køge Landevej, på Grønttorvet og området ved Ny Ellebjerg Station er vokset alt for mange massive, kompakte, høje og tætte boligblokke op kombineret med kontorblokke og en bruger-uvenlig station - d.v.s. at hvert lillebitte frimærke voldbebygges med blokke med mega bebyggelsesprocent uden oaser til levende mennesker og fællesskaber. Hæsligt og uinspirerende at færdes i! En unødigt sørgelig udvikling for den fine, gamle bydel, som oven i købet lider under uhensigtsmæssig og utilstrækkelige kolletive trafikforbindelser, der virker som et "digt" ude af forbindelse med virkeligheden
Læs høringssvar fra Susanne Sara Nyegaard
Indsendt af:
Elva Dögg Sigurðardóttir, Lena Therese Høyrem Gabrielsen, Marcus Corfitzen, Lívia Lakatos and Andris Lázár
Dato: 6. maj 2023
Svarnummer:
9
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Studerende at Roskilde University
By:
Roskilde
Postnr.:
4000
We support the existence of Valbyhaven at Toftegårdsplads and we hope that the municipality is aware of the garden's importance to the square. We hope that elected representatives take the garden into consideration when finishing the local plan, because the garden and its members bring life and diversity into the area and support a better København! 
Læs høringssvar fra Elva Dögg Sigurðardóttir, Lena Therese Høyrem Gabrielsen, Marcus Corfitzen, Lívia Lakatos and Andris Lázár
Indsendt af:
Tine
Dato: 4. maj 2023
Svarnummer:
8
By:
Valby
Postnr.:
2500
Kære Teknik- og Miljøudvalg   I forbindelse med udarbejdelse af kommunens lokalplan for Toftegårds Plads ønsker vi, at Teknik- og Miljøudvalget IKKE godkender det eksisterende forslag til lokalplan Toftegårds Plads II, men stemmer for at revidere lokalplanen således at Valbyhaven Toftegårds Plads bliver bevaret.   Hvem er vi? Valbyhaven er dels en forening og dels en frivillig-drevet “community garden”/  byhave i Valby, der drives efter principperne for permakultur og følgende etikker:  omsorg for naturen (hermed biodiversiteten) omsorg for mennesker lige fordeling af ressourcer.    Hvorfor er Valbyhaven vigtig at bevare? Valbyhaven har ligget på Toftegårds Plads i 7 år, i Kulturhusets forhave. Her har frivillige skabt en grøn oase midt i byen, der giver plads til både naturen og til mennesker. Valbyhaven er et unikt grønt fællesskab, hvis beplantning både bidrager til formidling af viden om biodiversitet samtidig med at dens virke aktivt bidrager til forbedring af byens biodiversitet.    Valbyhaven bidrager til at skabe åbne og offentlige sociale fællesskaber i bydelen, både ved at bringe mennesker sammen i haven på de månedlige havedage, men også gennem havens samarbejde med andre kulturinstitutioner og foreninger i Valby. Valbyhaven har fxl flere gange deltaget i Valby Kulturdage som vært for arrangementer, som byens borgere kan tage del i. Valbyhaven har bl.a. også samarbejdet med det lokale folkekøkken, det lokale fødevarefællesskab og kulturhusets Makerspace. Valbyhaven spiller derfor med sin placering og åbne have en vigtig rolle i at samle og udvikle det lokale kulturliv og andre grønne aktiviteter.   Konsekvensen af lokalplanen Den foreslåede lokalplan, som præsenteres af Teknik- og Miljøforvaltningen har ikke medtaget Valbyhaven i sit design. Såfremt planen gennemføres, vil Valbyhavens grønne oase, som frivillige i fællesskab har udviklet og beplantet til en Skovhave, vil blive ødelagt.    I Teknik- og Miljøforvaltningens beskrivelse af løsningen for Toftegårds Plads (særligt i afsnittet om bynatur) skrives der intet om, at der er en eksisterende permakultur byhave på pladsen. Lokalplanen anerkender dermed ikke engang, at byhaven findes, ej heller at deres plan fører til dens ødelæggelse. Den foreslåede lokalplan fremtræder umiddelbart grøn, fordi der er placeret en jordvold med beplantning ud mod Gl Køge Landevej. Volden kan se pæn og grøn ud på skitser,  men på grund af den massive trafikbelastning på Gl Køge Landevej bliver det aldrig et sted hvor mennesker vil have lyst til at opholde sig. Det er en skrivebordsløsning der efter vores opfattelse aldrig kommer til at fungere som et tiltrængt grønt åndehul for borgerne i det centrale Valby.    CO2 belastning og klimatilpasning Hele designløsningen af bibliotek, ungdomsboliger, samt pladsens udvikling har ikke et eneste positivt klimaaftryk. Tværtimod, eksisterende træer bliver fældet, samlet set bliver det grønne område formindsket, der bruges klimabelastende byggematerialer, der prioriteres flisebelægning (i stedet for vores langt mindre CO2 belastende og klimasikrende løsning med grus), ingen grønne facader. Desuden vil størstedelen af pladsen bruges til en helt fejlplaceret ny stor ungdomsboligbygning, som vil fjerne hele pladsens eftermiddags/aftensol og give dagslang skygge ind på plads, istedet for at kunne skærme pladsen for den massive trafikstøj- og foruerening ude fra et af Københavns mest forurenede kryds, hvis den vendte langs med Gl. Køge landevej, som vi har foreslået.  Pladsens nuværende eneste lille grønne område er Valbyhaven og det vil man bruge en masse fossil energi på at fjerne og forme efter arkitekternes tegning, samt bruge en masse fossil energi på at skabe et kunstigt grønt område (masser af jordtilførsel/transport) ude langs Gl.Køge Landevej, som ingen borgere vil have lyst til at bruge. Området mellem Ungdomsboligen og Moviabygningen er tiltænkt parkeringspladser, i 2023 virker dette ikke som en klimavenlig arealløsning? Udover at vi undrer os over, at de dyre arkitektfirmaer har truffet så mange dårlige designbeslutninger i en tegning, så lever byggeriet i sin “helhedsplan”  ikke op til  “Københavnerne vil også blive de helt store vindere, når klimaplanen bliver ført ud i livet. Med klimaplanen investerer vi i… livskvalitet: renere luft, mindre støj og en grønnere by giver københavnerne en bedre hverdag” (KBH 2025 Klimaplanen s.4)  eller   “Det er Klimatilpasningsplanens anbefaling, at byens grønne arealer skal klæde København på til fremtidens vejr. En langsigtet, bred og fokuseret indsats for et grønnere København skal være en forebyggende investering i et klimasikkert København. Det grønne kan have en bred og flerstrenget virkning, og kan løse flere af klimatilpasningens problemer samtidig med at københavnernes sundhed og trivsel øges. Hvis det grønne indarbejdes nu, sikrer vi, at byen er forberedt i tide.” (Strategier om klimatilpasning s.11)                  Valbyhaven sikrer derimod med lagring af carbon i plantemasse, fossilfri driftsmetoder, opbygning af  frodige plantesystemer, muldjord og biodiversitet, netop at leve op til både Klima Handleplanen og klimasikring. Hvilket vi ville kunne videreføre i en grøn Byskovhave ud på 50% af pladsen, som derved ville blive Københavns største grønne plads og dermed et ægte eksempel på bæredygtige og borgerdrevne løsninger (se vores designforslag).   Bynatur og biodiversitet Lokalplanen er med byhavens ødelæggelse i strid med Københavns Kommunes strategi Bynatur i København 2015-2025, hvori der står “De kommunale grønne områder udgør en vigtig ressource for bynaturen i København. De danner ramme om et utal af rekreative funktioner og foreningsaktiviteter og er levested for en lang række dyre- og plantearter. Derudover indgår de kommunale grønne områder som en vigtig brik i klimatilpasningen af København. Det er derfor Københavns Kommunes vigtigste ambition at bevare og beskytte de kommunale grønne områder og de arter som lever der, herunder også de sunde træer” (side 23) og i strid med kommunens ambitioner om at styrke byens biodiversitet. “..Ny biodiversitet skal medvirke til at øge den samlede biodiversitet i København og sikre københavnerne let adgang til attraktive naturoplevelser. At skabe ny biodiversitet handler om at medtænke biodiversitet i fornyelsen og omdannelsen af byen. Der skal skabes flere sammenhængende grønne strukturer og plads til små oplevelser af natur i københavnernes hverdag. Biodiversitet skal integreres i kommunens planlægning og sagsgange og bidrage til at udvikle naturbaserede løsninger, som kobler biodiversitets dagsordenen med byggeri, klima og klimatilpasning. (Forslag til handleplan for biodiversitet s.10)   Fællesskaber og frivillige Lokalplanen er i strid med kommunens ambitioner om at engagere frivillige i at medskabe byen til en grøn by med kreativitet og sammenhængskraft.   “Det måske vigtigste bidrag til en by med kant skal komme fra københavnerne. De, der har viljen, kreativiteten og visionerne til at sætte et originalt aftryk på byen, skal have bedre mulighed og friere rammer til at gøre det. Vi tror på, at hvis de, der kan og vil, også får lov, vil det skabe flere fællesskaber, mere liv og sammenhængskraft for alle” (Fællesskab København s.11)   Borgerinddragelse og byudvikling Valbyhaven består af en gruppe frivillige aktive borgere, som i den grad tager ansvar for byen og bidrager til fællesskabet. Vi er ikke på noget tidspunkt blevet inddraget i processen op til beslutningen om udviklingen af pladsen og designoplægget til arkitekterne. Lokaludvalget har taget den samtale med BR for lukkede døre og vi så først det “færdige design” da det var besluttet. Selve designet er fyldt med dårlige beslutninger, som enhver med kendskab til pladsen vil kunne se, fx at lægge en stor bygning ned midt på pladsen i stedet for at bruge den som værn mod trafikstøj og et af Københavns højeste niveauer af partikelforurening på Gl. Køge Landevej. Derude har man så til gengæld valgt at lægge et helt nyt “grønt” område (med en betonvæg ind mod pladsen) som ingen vil ønske at bruge og samtidigt fældet alle eksisterende træer, samt valgt en rigtig både klimabelastende og varmeskabende befæstning af hele området (et af problemerne med pladsen i dag er netop varmen om sommeren). Noget af det der i dag fungere rigtigt godt på pladsen, nemlig både det udendørs folkekøkken og Valbyhaven, samt den eftermiddag/aftensol som vi har, vil den nye bygning midt på pladsen fuldstændigt fjerne, sammen med muligheden for at anlægge Københavns grønneste plads, som i vores designoplæg. Vores forslag og bekymringer er ikke blevet hørt af hverken forvaltningen eller vores Lokaludvalg, hvilket er i strid med kommunens strategi for byudvikling og borgerinddragelse  “ Af samme grund hedder vores nye politik “Arkitektur for mennesker”. Den afspejler, at vi med denne arkitekturpolitik fortsat vil stræbe efter at skabe en by med bygninger og byrum, der sætter mennesket først ved at tage udgangspunkt i menneskets sanser og de menneskelige behov.”    “Udvikling af arkitekturen i København skal invitere til fællesskab og give plads til borgerinitiativer” ​​” I de vellykkede offentlige byrum er der mulighed for at vælge mødet med andre til, tage ansvar og føle ejerskab. Flere og flere ønsker at bruge byens rum, og det kræver, at vi bliver bedre til at tænke i helheder og i flere funktioner i byens fysiske indretning.” (Arkitektur for Mennesker s 6 og 60)                  Respekterer kommunens sine egne strategier? Udover at ovenstående desværre peger på en kommune der ikke har styr på hvorvidt dens egne strategier bliver udført i kommunens egne “byudviklingsprojekter”, så har vi oplevet at forvaltninger (TMF/OKF) sige følgende: “kommunen vil jo så meget”, direkte konfronteret med hvor mange strategier kommunen overtræder i sit oplæg til renovering af Toftegårds Plads. Vi håber at derfor at denne form for magtarrogance i embedsværket, vil blive påtalt af politikerne der læser disse høringssvar og føler sig ansvarlige for, at kommunen overholder egne strategier og deres “ansvar” overfor borgerne (der skal leve med afgørelserne).    Valbyhaven, et fyrtårnsprojekt for kommunen? Vi håber at politikerne som vil støtte “kreative erhverv og bymiljøer” og profilere sig som arkitektur hovedstad for “bæredygtige løsninger”, netop kan se at Valbyhaven er et sådant Fyrtårnsprojekt og bør støttes i stedet for at blive fjernet og modarbejdet?   Vores forslag Vi foreslår derfor at planen i dens nuværende form ikke godkendes, men at den revideres for at sikre bevarelsen af Valbyhaven i dens nuværende placering på pladsen. Valbyhaven har tidligere præsenteret alternative forslag for lokaludvalget i Valby og vil mere end gerne samarbejde med kommunen for at finde den bedste løsning for pladsen, der også sikrer at kommunen kan nå i mål med sine egne ambitioner og strategier.    Kernen i vores alternative forslag er at dreje den foreslåede bebyggelse af ungdomsboliger, således at den bliver en randbebyggelse ud mod Gl Køge Landevej. Dette vil give helt andre muligheder for at etablere et større sammenhængende Byskovhave (inkl. Valbyhaven) som Toftegårds Plads kan blive berømt for i fremtiden og samtidigt leve op til kommunens egne politikker om bæredygtighed, bynatur, biodiversitet, fælles- og ejerskaber.   Vores drøm er, at Valbyhaven bliver forankret i Valby Kulturhus og Kulturhuset kan samarbejde med Foreningen Valbyhaven om den videre drift og videreudvikling af haven    Med venlig hilsen Tine
Læs høringssvar fra Tine
Indsendt af:
Ditte Katrine Engelstoftegård
Dato: 3. maj 2023
Svarnummer:
7
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Foreningen Valbyhaven
By:
Valby
Postnr.:
2500
Kære Teknik- og Miljøudvalg   På Vegne af Foreningen Valbyhaven (høringssvar også vedhæftet) I forbindelse med udarbejdelse af kommunens lokalplan for Toftegårds Plads ønsker vi, at Teknik- og Miljøudvalget IKKE godkender det eksisterende forslag til lokalplan Toftegårds Plads II, men stemmer for at revidere lokalplanen således at Valbyhaven Toftegårds Plads bliver bevaret.   Hvem er vi? Valbyhaven er dels en forening og dels en frivillig-drevet “community garden”/  byhave i Valby, der drives efter principperne for permakultur og følgende etikker:  omsorg for naturen (hermed biodiversiteten) omsorg for mennesker lige fordeling af ressourcer.    Hvorfor er Valbyhaven vigtig at bevare? Valbyhaven har ligget på Toftegårds Plads i 7 år, i Kulturhusets forhave. Her har frivillige skabt en grøn oase midt i byen, der giver plads til både naturen og til mennesker. Valbyhaven er et unikt grønt fællesskab, hvis beplantning både bidrager til formidling af viden om biodiversitet samtidig med at dens virke aktivt bidrager til forbedring af byens biodiversitet.    Valbyhaven bidrager til at skabe åbne og offentlige sociale fællesskaber i bydelen, både ved at bringe mennesker sammen i haven på de månedlige havedage, men også gennem havens samarbejde med andre kulturinstitutioner og foreninger i Valby. Valbyhaven har fxl flere gange deltaget i Valby Kulturdage som vært for arrangementer, som byens borgere kan tage del i. Valbyhaven har bl.a. også samarbejdet med det lokale folkekøkken, det lokale fødevarefællesskab og kulturhusets Makerspace. Valbyhaven spiller derfor med sin placering og åbne have en vigtig rolle i at samle og udvikle det lokale kulturliv og andre grønne aktiviteter.   Konsekvensen af lokalplanen Den foreslåede lokalplan, som præsenteres af Teknik- og Miljøforvaltningen har ikke medtaget Valbyhaven i sit design. Såfremt planen gennemføres, vil Valbyhavens grønne oase, som frivillige i fællesskab har udviklet og beplantet til en Skovhave, vil blive ødelagt.    I Teknik- og Miljøforvaltningens beskrivelse af løsningen for Toftegårds Plads (særligt i afsnittet om bynatur) skrives der intet om, at der er en eksisterende permakultur byhave på pladsen. Lokalplanen anerkender dermed ikke engang, at byhaven findes, ej heller at deres plan fører til dens ødelæggelse. Den foreslåede lokalplan fremtræder umiddelbart grøn, fordi der er placeret en jordvold med beplantning ud mod Gl Køge Landevej. Volden kan se pæn og grøn ud på skitser,  men på grund af den massive trafikbelastning på Gl Køge Landevej bliver det aldrig et sted hvor mennesker vil have lyst til at opholde sig. Det er en skrivebordsløsning der efter vores opfattelse aldrig kommer til at fungere som et tiltrængt grønt åndehul for borgerne i det centrale Valby.    CO2 belastning og klimatilpasning Hele designløsningen af bibliotek, ungdomsboliger, samt pladsens udvikling har ikke et eneste positivt klimaaftryk. Tværtimod, eksisterende træer bliver fældet, samlet set bliver det grønne område formindsket, der bruges klimabelastende byggematerialer, der prioriteres flisebelægning (i stedet for vores langt mindre CO2 belastende og klimasikrende løsning med grus), ingen grønne facader. Desuden vil størstedelen af pladsen bruges til en helt fejlplaceret ny stor ungdomsboligbygning, som vil fjerne hele pladsens eftermiddags/aftensol og give dagslang skygge ind på plads, istedet for at kunne skærme pladsen for den massive trafikstøj- og foruerening ude fra et af Københavns mest forurenede kryds, hvis den vendte langs med Gl. Køge landevej, som vi har foreslået.  Pladsens nuværende eneste lille grønne område er Valbyhaven og det vil man bruge en masse fossil energi på at fjerne og forme efter arkitekternes tegning, samt bruge en masse fossil energi på at skabe et kunstigt grønt område (masser af jordtilførsel/transport) ude langs Gl.Køge Landevej, som ingen borgere vil have lyst til at bruge. Området mellem Ungdomsboligen og Moviabygningen er tiltænkt parkeringspladser, i 2023 virker dette ikke som en klimavenlig arealløsning? Udover at vi undrer os over, at de dyre arkitektfirmaer har truffet så mange dårlige designbeslutninger i en tegning, så lever byggeriet i sin “helhedsplan”  ikke op til  “Københavnerne vil også blive de helt store vindere, når klimaplanen bliver ført ud i livet. Med klimaplanen investerer vi i… livskvalitet: renere luft, mindre støj og en grønnere by giver københavnerne en bedre hverdag” (KBH 2025 Klimaplanen s.4)  eller   “Det er Klimatilpasningsplanens anbefaling, at byens grønne arealer skal klæde København på til fremtidens vejr. En langsigtet, bred og fokuseret indsats for et grønnere København skal være en forebyggende investering i et klimasikkert København. Det grønne kan have en bred og flerstrenget virkning, og kan løse flere af klimatilpasningens problemer samtidig med at københavnernes sundhed og trivsel øges. Hvis det grønne indarbejdes nu, sikrer vi, at byen er forberedt i tide.” (Strategier om klimatilpasning s.11)                  Valbyhaven sikrer derimod med lagring af carbon i plantemasse, fossilfri driftsmetoder, opbygning af  frodige plantesystemer, muldjord og biodiversitet, netop at leve op til både Klima Handleplanen og klimasikring. Hvilket vi ville kunne videreføre i en grøn Byskovhave ud på 50% af pladsen, som derved ville blive Københavns største grønne plads og dermed et ægte eksempel på bæredygtige og borgerdrevne løsninger (se vores designforslag).   Bynatur og biodiversitet Lokalplanen er med byhavens ødelæggelse i strid med Københavns Kommunes strategi Bynatur i København 2015-2025, hvori der står “De kommunale grønne områder udgør en vigtig ressource for bynaturen i København. De danner ramme om et utal af rekreative funktioner og foreningsaktiviteter og er levested for en lang række dyre- og plantearter. Derudover indgår de kommunale grønne områder som en vigtig brik i klimatilpasningen af København. Det er derfor Københavns Kommunes vigtigste ambition at bevare og beskytte de kommunale grønne områder og de arter som lever der, herunder også de sunde træer” (side 23) og i strid med kommunens ambitioner om at styrke byens biodiversitet. “..Ny biodiversitet skal medvirke til at øge den samlede biodiversitet i København og sikre københavnerne let adgang til attraktive naturoplevelser. At skabe ny biodiversitet handler om at medtænke biodiversitet i fornyelsen og omdannelsen af byen. Der skal skabes flere sammenhængende grønne strukturer og plads til små oplevelser af natur i københavnernes hverdag. Biodiversitet skal integreres i kommunens planlægning og sagsgange og bidrage til at udvikle naturbaserede løsninger, som kobler biodiversitets dagsordenen med byggeri, klima og klimatilpasning. (Forslag til handleplan for biodiversitet s.10)   Fællesskaber og frivillige Lokalplanen er i strid med kommunens ambitioner om at engagere frivillige i at medskabe byen til en grøn by med kreativitet og sammenhængskraft.   “Det måske vigtigste bidrag til en by med kant skal komme fra københavnerne. De, der har viljen, kreativiteten og visionerne til at sætte et originalt aftryk på byen, skal have bedre mulighed og friere rammer til at gøre det. Vi tror på, at hvis de, der kan og vil, også får lov, vil det skabe flere fællesskaber, mere liv og sammenhængskraft for alle” (Fællesskab København s.11)   Borgerinddragelse og byudvikling Valbyhaven består af en gruppe frivillige aktive borgere, som i den grad tager ansvar for byen og bidrager til fællesskabet. Vi er ikke på noget tidspunkt blevet inddraget i processen op til beslutningen om udviklingen af pladsen og designoplægget til arkitekterne. Lokaludvalget har taget den samtale med BR for lukkede døre og vi så først det “færdige design” da det var besluttet. Selve designet er fyldt med dårlige beslutninger, som enhver med kendskab til pladsen vil kunne se, fx at lægge en stor bygning ned midt på pladsen i stedet for at bruge den som værn mod trafikstøj og et af Københavns højeste niveauer af partikelforurening på Gl. Køge Landevej. Derude har man så til gengæld valgt at lægge et helt nyt “grønt” område (med en betonvæg ind mod pladsen) som ingen vil ønske at bruge og samtidigt fældet alle eksisterende træer, samt valgt en rigtig både klimabelastende og varmeskabende befæstning af hele området (et af problemerne med pladsen i dag er netop varmen om sommeren). Noget af det der i dag fungere rigtigt godt på pladsen, nemlig både det udendørs folkekøkken og Valbyhaven, samt den eftermiddag/aftensol som vi har, vil den nye bygning midt på pladsen fuldstændigt fjerne, sammen med muligheden for at anlægge Københavns grønneste plads, som i vores designoplæg. Vores forslag og bekymringer er ikke blevet hørt af hverken forvaltningen eller vores Lokaludvalg, hvilket er i strid med kommunens strategi for byudvikling og borgerinddragelse  “ Af samme grund hedder vores nye politik “Arkitektur for mennesker”. Den afspejler, at vi med denne arkitekturpolitik fortsat vil stræbe efter at skabe en by med bygninger og byrum, der sætter mennesket først ved at tage udgangspunkt i menneskets sanser og de menneskelige behov.”    “Udvikling af arkitekturen i København skal invitere til fællesskab og give plads til borgerinitiativer” ​​” I de vellykkede offentlige byrum er der mulighed for at vælge mødet med andre til, tage ansvar og føle ejerskab. Flere og flere ønsker at bruge byens rum, og det kræver, at vi bliver bedre til at tænke i helheder og i flere funktioner i byens fysiske indretning.” (Arkitektur for Mennesker s 6 og 60)                  Respekterer kommunens sine egne strategier? Udover at ovenstående desværre peger på en kommune der ikke har styr på hvorvidt dens egne strategier bliver udført i kommunens egne “byudviklingsprojekter”, så har vi oplevet at forvaltninger (TMF/OKF) sige følgende: “kommunen vil jo så meget”, direkte konfronteret med hvor mange strategier kommunen overtræder i sit oplæg til renovering af Toftegårds Plads. Vi håber at derfor at denne form for magtarrogance i embedsværket, vil blive påtalt af politikerne der læser disse høringssvar og føler sig ansvarlige for, at kommunen overholder egne strategier og deres “ansvar” overfor borgerne (der skal leve med afgørelserne).    Valbyhaven, et fyrtårnsprojekt for kommunen? Vi håber at politikerne som vil støtte “kreative erhverv og bymiljøer” og profilere sig som arkitektur hovedstad for “bæredygtige løsninger”, netop kan se at Valbyhaven er et sådant Fyrtårnsprojekt og bør støttes i stedet for at blive fjernet og modarbejdet?   Vores forslag Vi foreslår derfor at planen i dens nuværende form ikke godkendes, men at den revideres for at sikre bevarelsen af Valbyhaven i dens nuværende placering på pladsen. Valbyhaven har tidligere præsenteret alternative forslag for lokaludvalget i Valby og vil mere end gerne samarbejde med kommunen for at finde den bedste løsning for pladsen, der også sikrer at kommunen kan nå i mål med sine egne ambitioner og strategier.    Kernen i vores alternative forslag er at dreje den foreslåede bebyggelse af ungdomsboliger, således at den bliver en randbebyggelse ud mod Gl Køge Landevej. Dette vil give helt andre muligheder for at etablere et større sammenhængende Byskovhave (inkl. Valbyhaven) som Toftegårds Plads kan blive berømt for i fremtiden og samtidigt leve op til kommunens egne politikker om bæredygtighed, bynatur, biodiversitet, fælles- og ejerskaber.   Vores drøm er, at Valbyhaven bliver forankret i Valby Kulturhus og Kulturhuset kan samarbejde med Foreningen Valbyhaven om den videre drift og videreudvikling af haven    Grønne hilsner fra Foreningen Valbyhaven
Læs høringssvar fra Ditte Katrine Engelstoftegård
Indsendt af:
Stine Thørner Elrond
Dato: 18. april 2023
Svarnummer:
6
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
HOFOR A/S
By:
Kbh. S
Postnr.:
2300
HOFOR gør opmærksom på, at der ligger vand-, gas- og fjernvarmeledninger på Valgårdsvej, som muligvis skal omlægges afhængigt af de nedgravede affaldscontaineres udformning og placering. Eventuelle omlægninger skal aftales og udføres af HOFOR. En evt. omlægning skal som udgangspunkt betales af bygherre.  HOFOR Spildevand gør opmærksom på at begge nye byggefelter er placeret oven på vores spildevandsledninger (de grønne ledninger på vedhæftede kort). Ledningerne ligger pt på vejareal, så hvis de skal flyttes, vil det være vores udgangspunkt, at det skal betales af bygherre. Kontakt HOFOR omkring eventuelle omlægninger. Det sydlige, bølgede byggefelt er i konflikt med en bassinledning, som er kritisk for den nuværende afvanding af Toftegårds Plads. 
Læs høringssvar fra Stine Thørner Elrond
Indsendt af:
Engin Arslan
Dato: 11. april 2023
Svarnummer:
5
Virksomhed / Organisation :
Banedanmark
By:
Ringsted
Postnr.:
4100
Banedanmark har ingen kommentar.
Læs høringssvar fra Engin Arslan
Indsendt af:
Stig Kammersgaard
Dato: 2. april 2023
Svarnummer:
4
By:
Valby
Postnr.:
2500
Rigtig fint projekt. Den helt store mangel er, at det ikke indeholder noget vedrørende indretningen af vejkrydset mellem Vigerslev Allé og Toftegårds Allé/Gammel Køge Landevej. Krydset er en central del af området og det danner adskillelse mellem Toftegaards Plads nord og Toftegaards Plads syd. Som krydset er idag, så er det en veritabel dødsfælde for bløde trafikanter, hvor biler, busser og lastbiler har førsteret. I tre af fire hjørner må cyklister dele pladsen i krydset med svingende biler og særligt på Toftegaards Allé siden skaber særdeles farlige forhold. Udover det sikkerhedsmæssige, så er det beskæmmende for oplevelsen af og sammenhængskraften i pladsen, at den er afgrænset og opdelt af firesporede veje.  Bundlinjen er, at indretningen af vejkrydset bør indtænkes i dette projekt, da det udgør en væsentlig del af planområdet.
Læs høringssvar fra Stig Kammersgaard
Indsendt af:
Philip Ørneborg
Dato: 29. marts 2023
Svarnummer:
3
Virksomhed / Organisation :
Formand for EF & AB Trekroner
By:
Valby
Postnr.:
2500
    Høringssvar vedr. Toftegårds Plads II – Lokalplansforslag og kommuneplantillæg  - på vegne af andelsboligforeningen EF/AB Trekroner, der omfatter matrikelnummer 1613 og 1614.   Som naboer til og daglige brugere af Toftegårds Plads vil vi gerne rose forslaget om at udvikle området, da det i længere tid er forfaldet. Planerne om rekreative områder samt ungdomsboliger synes oplagte.  Men når man nu alligevel skal i gang med et større renoveringsarbejde vil vi gerne henlede opmærksomheden på en problematik, der i det daglige skaber utryghed. I forslaget til ny lokalplan er Trekronergade ikke indtænkt. Det foreslår vi, at man gør.  Trekronergade fungerer i praksis dels som gennemfartsvej i Valby Syd og dels som åre for den trafik, der kører ind og ud af boligkvartererne i Valby Syd, særligt Forfatterkvarteret. Den trafikale belastning af Trekronergade er derfor stor.  Desværre er indretning og regulering af Trekronergade ikke tilsvarende behovet. Særligt cykelstier, skiltning og markeringerne på vejbanen glimrer ved deres fravær. Det skaber utrygge situationer og misforståelser i trafikken for såvel bilister, cyklister og gående.  Samtidig er både Forfatterkvarteret og vores egen karré beboet af et stort antal børn, for hvem Trekronergade ikke er særligt godt indrettet og må føles utryg at færdes på. Når man alligevel skal udvikle området, foreslår vi derfor:  Cykelstier på hele Trekronergade, der vil afhjælpe misforståelser, hvor cyklister er i tvivl om, hvor de skal køre. Samtidig vil de adskille bilister og cyklister, der ikke er ligeværdige i trafikken og derfor ikke skal færdes på samme vejbane.  Indsnævring af vejbanen fra Bryggerivej til Vigerslev Allé, så der kun er én vejbane i hver retning. Dette vil dels hjælpe til at begrænse incitamenterne til at benytte vejen som gennemkørselsvej og dermed begrænse trafikken. Dels vil det udelukke farlige overhalinger og høj fart, hvor bilisterne ikke har overblik. Det vil desuden frigive plads til cykelsti. Bibeholdelse af parkeringspladserne langs vejen fra Bryggerivej til Vigerslev Allé udenpå cykelstierne. Parkeringskapaciteten i området er stærkt belastet.  Bibeholdelse af fortove. Opstilling af ladestandere ved selvsamme parkeringspladser. Tilladelserne på pladserne skal dog ikke begrænses til elbiler og plug-in-hybridbiler.  Tydeligere opmærkning af vejbaner, hajtænder mv. Tydeligere skiltning med fartbegrænsning og angivelse af parkeringstilladelser mv. Øvrige tiltag, der kan øge parkeringskapaciteten for både elbiler, hybridbiler og benzinbiler i området. Det kunne være i form af en parkeringskælder under Toftegårds Plads.  Bestyrelsen for EF/AB Trekronergade står til rådighed for uddybning og afklaring. Vi indgår desuden gerne i dialog med Københavns Kommune på politisk såvel som administrativt niveau om forslagene.  Mvh Formand for EF/AB Trekronergade  
Læs høringssvar fra Philip Ørneborg
Indsendt af:
Susanne
Dato: 29. marts 2023
Svarnummer:
2
By:
Valby
Postnr.:
2500
Det er med glæde at jeg kan læse at man endelig vil gøre noget ved en meget grim plads, men  som borger i området, er jeg forundret over antallet af parkeringsplads (9 stk) som man påtænker at anlægge i området.  Det er i forvejen meget svært at find en p-plads når man kommer hjem fra arbejde, og når der er arrangement i kulturhuset, så er det næsten umuligt.  Den meget bil-fjendske tilgang som der er i Borgerrepræsentationen er ved at blive for meget,  og det er naivt at tro at bare fordi man ikke indtænker p-pladser så begynder folk at cykle. Tro ikke at beboerne i ungdomsboliger ikke har biler, for det har de, og hvis der ikke er p-plads til dem, så vil de gøre brug af andre pladser i nærområdet.  Der burde i planen være påtænkt en parkeringskælder til brug for kulturhuset, biblioteket og ungdomsboligerne.           
Læs høringssvar fra Susanne
Indsendt af:
Tom
Dato: 29. marts 2023
Svarnummer:
1
By:
Valby
Postnr.:
2500
Overordnet er det godt, at man nu tager fat i én af bydelens grimme pladser og fornyer den. Planen for området bærer desværre alt for stort præg af den bil-fjendske tilgang, der i forvejen er udbredt i København. Som det forstås af forslaget vil der blive anlagt 'hele' 9 P-pladser til biler, som skal benyttes af ansatte og brugere ved bibliotek, kulturhus og ungdomsboliger. Området lider i forvejen under et kæmpe pres fra parkanter og det pres bliver ikke mindre på de nærliggende private fællesveje i Forfatterkvarteret. Det er en udbredt misforståelse, at blot fordi man nedlægger eller indskrænker p-muligheder i et område, så begynder folk at cykle. Som nævnt er området i forvejen stærkt belastet af parkanter fra både omkringliggende beboelsesejendomme og erhverv og det vil bestemt ikke blive mindre belastet, når der ikke indtænkes tilstrækkelige p-faciliteter i projektet. Ydmygt foreslåes det, at når man nu alligevel skal forny området, så indtænkes f.eks. brugerbetalt p-kælder under den nye Toftegårds Plads, således at yderligere belastning af de private fællesveje i området såvidt muligt undgås.
Læs høringssvar fra Tom