Københavns Kommune får ny høringsportal
I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Toftegårds Plads II - lokalplan 629 og kommuneplantillæg nr. 21
Høringstype
Område
Tidsperiode for høringen
Vedtaget lokalplan
Hent lokalplan 629 Toftegårds Plads og kommuneplantillæg nr. 21 som PDF (5 mb)
Borgerrepræsentationen har den 12. oktober 2023 vedtaget lokalplanen og tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2019. I referatet fra mødet kan du læse:
- Forvaltningens indstilling til politikerne og deres beslutning
- Bilag: Overblik over den politiske behandling, Forslag til lokalplan Toftegårds Plads II og kommuneplantillæg, Faktaark, Parkering, Henvendelser modtaget i høringsperioden, Svar på henvendelser i høringsperioden, Forslag til ændringer efter høring, Referat fra borgermøde, Træer.
Find referater fra Borgerrepræsentationen og udvalgene her.
Lokalplanen er ændret i forhold til det forslag der blev offentliggjort den 28. marts 2023.
Lokalplanen blev bekendtgjort på Plandata.dk den 24. oktober 2023.
Klagemulighed
Indtil den 21. november 2023 kan du klage over afgørelsen om endelig vedtagelse af lokalplan 629 Toftegårds Plads II og kommuneplantillæg.
Se, hvordan du kan klage over vedtagelse af lokalplanen.
Tidligere materiale
Lokalplanforslag
Hent forslag til lokalplan Toftegårds Plads II og kommuneplantillæg som PDF (4 mb)
Borgerrepræsentationen har den 23. marts 2023 besluttet at offentliggøre lokalplanforslaget og forslag til kommuneplantillæg. I referatet fra mødet kan du læse:
- Forvaltningens indstilling til politikerne og deres beslutning
- Bilag: Overblik over den politiske behandling, Lokalplanforslag med kommuneplantillæg, Faktaark, Parkering, Svar fra Valby Lokaludvalg på indledende høring, Træer
Find referater fra Borgerrepræsentationen og udvalgene her.
Lokalplanforslaget blev offentliggjort på Plandata.dk den 28. marts 2023.
Borgermøde
Find information om borgermødet den 8. maj 2023.
Her kan du se materialet
I høringsperioden kan du se et print af lokalplanforslaget og referatet af den politiske behandling i:
- Teknik- og Miljøforvaltningens reception, Njalsgade 13, 2300 København S
- Københavns Hovedbibliotek, Krystalgade 15, 1172 København K
Der er ikke udarbejdet miljørapport
Kommunen vurderer, at planforslagene ikke medfører, at der skal udarbejdes en miljørapport efter lov om miljøvurdering af planer og programmer (lovbekendtgørelse nr. 4 af 3. januar 2023). Baggrunden for vurderingen er nærmere beskrevet i planforslagene.
Indtil den 26. april 2023 kan du klage over afgørelsen om miljøvurdering.