Kommuneplantillæg for Godsbaneterrænet

Supplerende forudgående offentlighed om kommuneplantillæg

Høringsfrist:

24. juni 2022
Indsendt af:
Vesterbro Lokaludvalg
Dato: 13. juli 2022
Svarnummer:
9
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Vesterbro Lokaludvalg
By:
København V
Postnr.:
1758
Se det vedhæftede høringssvar.
Læs høringssvar fra Vesterbro Lokaludvalg
Indsendt af:
Christian Nislev
Dato: 24. juni 2022
Svarnummer:
8
Virksomhed / Organisation :
Socialdemokratiet 9. Kreds - Vesterbro og Kgs. Enghave
By:
København V
Postnr.:
1799
Høringssvaret er opdelt i to dele::   1. Der ønskes ideer og kommentarer til, hvordan detailhandel kan understøtte området i forhold til byliv og i forhold til dem der skal bo og arbejde i området.    2. Desuden ønskes ideer og kommentarer til, hvordan sikrer vi, at planlægningen kan rumme både eksisterende virksomheder og en ny blandet bydel med boliger, erhverv og offentlige institutioner.       Høringssvar:   Pkt. 1:   Mht. detailhandel forestiller vi os, at de forskellige områder i Jernbanebyen kan falde indenfor en ud af tre kategorier:  - handelsstrøg med høj intensitet af butikker i stueetagen - blandede områder, hvor der er enkelte butikker i stueetagen, men hvor hovedvægt er på beboelse eller fællesområder (eks. cafe eller galleri beliggende ud mod grønt område) - beboelse/grønne områder, hvor der ikke ligger nogen butikker.    Placeringen af disse kategorier af områder skal nøje tænkes ind mht. placering i området, støjgener, dynamik ifht. beboere og kontorer m.m.   Ud mod Vasbygade foreslår vi højt byggeri med erhverv og/eller parkering, så man på den måde kan skabe en form for "støjmur" mellem Vasbygade og den øvrige del af Jernbanebyen.   Jernbanebyen kommer til at bestå af 5 kvarterer med varierende procent af beboelse og dermed borgere, men også med almene boliger i alle kvarterer. De bliver endvidere udbygget i forskellig rækkefølge over længere tid.   Vi foreslår derfor, at der som minimum skal være butikker med detailhandel (ex. fødevarer) i hvert af disse fem kvarterer.   Kontorbygninger med kantine bør pålægges eller opfordres til at placere kantinen i stueetagen samt lade den være åben for offentligheden udenfor kontortid (dvs. om aftnen). Alternativt bør der være butikker i stueetagen på kontorbygninger. På denne måde undgås triste og "døde" områder omkring kontorbyggeri, som ellers ses mange andre steder i bybilledet.   I forbindelse med etablering virksomheder og boliger i samme kvarter har man tidligere i Malmø anvendt modellen "BID - Business Improvement District", for boliger og virksomheder for at forbedre livskvalitet i byer. Den kunne overvejes anvendt her.   Pkt. 2:   Der bør lægges særligt vægt på at sikre gode forhold for små og mindre virksomheder, såsom håndværksvirksomheder. For at bevare dem på området, så er det for det første vigtigt at de får nogle fornuftige økonomiske og fysiske rammer. Mht økonomi, så skal der være erhvervsbygninger til en acceptabel husleje, f.eks. i form af værkstedsfællesskaber e.l. Mht. fysiske rammer, så skal evt. støjgener fra virksomhedernes aktiviteter tænkes ind ved placeringen af dem. Desuden skal der være de nødvendige tilkørselsforhold samt parkering.
Læs høringssvar fra Christian Nislev
Indsendt af:
Peter Ingemann Hansen
Dato: 24. juni 2022
Svarnummer:
7
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Metroselskabet
By:
København
Postnr.:
2300
Att.: Anna Pi Poulsen Hermed Metroselskabets bemærkninger til supplerende forudgående offentlighed
Læs høringssvar fra Peter Ingemann Hansen
Indsendt af:
Frederikke Larsson
Dato: 24. juni 2022
Svarnummer:
6
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Byens Steinerskole
By:
København SV
Postnr.:
2450
Se venligst vedhæftet høringssvar.
Læs høringssvar fra Frederikke Larsson
Indsendt af:
Jep Loft
Dato: 24. juni 2022
Svarnummer:
5
Virksomhed / Organisation :
Arkitekturoprøret
By:
København
Postnr.:
2100
Arkitekturoprøret har tidligere i et høringssvar beklaget, at COBEs foreliggende plan beskriver et forstadskvarter, som ikke har det bymiljø, man kan og bør skabe på denne enestående grund. I idékonkurrencen fremsatte vi en række konkrete forslag, af hvilke ingen har fundet plads i planen. Væsentligt er det, at man vender tilbage til en byggestil, der er i overensstemmelse med dansk bygmestertradition, og at man forlader den rodløse, modernistiske byudviklingsform, som nu i 100 år har skabt identitetsløse boligkvarterer. Vi kender ikke til nogen anden europæisk hovedstad, hvor en så stor og så centralt beliggende byggegrund er blevet tilgængelig. At bygge endnu et forstadskvarter her vil være at forspilde en chance, som aldrig kommer igen. Historiens dom vil være hård, hvis COBEs plan realiseres. Særligt vil vi påpege følgende: Det ville være spild af et værdifuldt areal og ødelæggende for sammenhængen i Jernbanebyen, hvis man ikke bygger hen over metroanlægget. Der er hårdt brug for de boliger, der kan bygges dér. Bakken vil skabe et enestående bymiljø, og den foreslåede trappe vil blive et samlingspunkt ligesom forbilledet, Den spanske Trappe i Rom. Vi har foreslået en jordvold langs Vasbygade, som kan være både støjvold og grønt område med kælkebakker mod nord. I stedet for COBEs trøstesløse ”Perlekæde” af parkeringshuse kan man grave parkeringsanlæg ned i volden på sydsiden mod Vasbygade. Københavns volde var engang det vigtigste rekreative område for byens borgere, og en spadseresti på toppen af volden vil være et stort aktiv. For børn er et grønt område på en bakke et spændende sted at lege. Der bør være kanaler i Jernbanebyen som i så mange andre bydele. Hvis det er for dyrt at lave broer ved Vasbygade, kan man nøjes med vandrør under gaden, så der kommer cirkulation fra de to eksisterende kanaler øst og syd for bydelen. Måske bliver der råd til broer på et senere tidspunkt. Hvis det sker, vil kanalrundfarterne utvivlsomt lægge vejen forbi Jernbanebyen, og måske kunne vandbusser også betjene bydelen. De mange nye kvarterer (f.x. Teglholmen, Sluseholmen og andre nye bydele) bør gøres så attraktive, at de kan bære deres del af turismen og nattelivet. Ungdommen i de nye kvarterer vil altid søge mod de gode bymiljøer (navnlig i Indre By og på Nørrebro), når de skal en tur i byen. De nye bydele har ikke bidraget til at løse problemet, men kun gjort det større.  Det er nødvendigt, at der ændres på dette forhold, så de nye bydele også får attraktive bymiljøer og dermed selv kan bære en del af det pres, som de skaber. Indre By har for længst nået sit mætningspunkt, hvad natteliv angår.  
Læs høringssvar fra Jep Loft
Indsendt af:
Indre By Lokaludvalg
Dato: 24. juni 2022
Svarnummer:
4
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Indre By Lokaludvalg
By:
København V
Postnr.:
1599
Se det vedhæftede høringssvar.
Læs høringssvar fra Indre By Lokaludvalg
Indsendt af:
Rasmus Fenhann
Dato: 21. juni 2022
Svarnummer:
3
Virksomhed / Organisation :
Fenhann Furniture
By:
København SV
Postnr.:
2450
I forbindelse med udviklingen af den nye bydel ved DSB’s Lokomotivværksteder har planlæggerne og grundejerne en unik chance for at skabe en bydel med en unik selvstændig identitet. De smukke bevaringsværdige bygninger i området emmer af godt håndværk og man fornemmer en stor stolthed, der har dannet grundlaget i arbejdet med at vedligeholde de flotte DSB lokomotiver gennem tiden. Denne ånd vil kunne leve videre i området hvis man holder et skarpt fokus på, at de fremtidige aktiviteter omkring detailhandel, erhverv, uddannelse, kultur m.m tager udgangspunkt i værdier som Kvalitet, Vidensdeling, Synergi, Kreativitet og især Håndens arbejde og de sjældne særlige håndværksfag. Som lejer er jeg allerede en del af et nyt fantastisk miljø af kreative håndværkere (Møbelsnedker/smed/modelbygger), der har fået mulighed for at leje DSB’s gamle batteriværksted på Otto busses Vej. En bygning med smukke lokaler, der er ideel til mindre kreative håndværksvirksomheder, men desværre er planlagt til at skulle rives ned i de nuværende planer. Vi håber meget at vi bliver tænkt ind i den fremtidige plan for området. København er i disse år ved at blive tømt for de sidste rester af steder, hvor det er muligt at lave håndværksmiljøer. En udvikling som meget få har været opmærksomme på og haft interesse i at forhindre. Desværre har vi, der udfører særlige og sjældne håndværk som faggruppe, svært ved at betale den samme husleje, som bolig, kontor og detail og derfor ryger vi ofte ud når der skal fornyes og udvikles i byen. På en måde er det ligesom biodiversiteten, at man først opdager at vi er forsvundet, når der bliver underligt stille i dagtimerne når de små håndværksvirksomheder er væk og det bliver næsten umuligt at få udført krævende håndværksopgaver. DSB’s værkstedsbygninger er en unik mulighed for at skabe et miljø omkring håndværk, der vil kunne give en stærk identitet til området. Allerede nu har Banegården etableret sig med fokus på det gode mad håndværk i de gamle trælader. Man kunne forestille sig, at de blev suppleret med et område med spændende værksteder med særlige og sjældne håndværk / Uddannelses institutioner med fokus på undervisning i håndens arbejde både for børn og voksne, både som dag, aften og højskole / Detailhandel med mindre butikker der handler med håndlavede varer og varer af høj kvalitet / Offentligt tilgængelige fællesværksteder / Maker spaces, Fab-Labs / Gallerier og udstillingssteder for Kunsthåndværk, etc. Et sådan fokus i prioriteringen af brugen af de eksisterende bygninger vil give området en unik identitet, som folk ville komme rejsende langvejsfra for at opleve. En perle i byen, med en identitet, som mange gerne vil bo i nærheden af og alle Københavnere ville værne om. Da jeg endnu ikke har set nogle eksempler på, at man har kunnet skabe sådanne miljøer i København i nybyggeri, håber jeg man vil prioritere at bruge så meget af de eksisterende gamle bygninger som muligt til at skabe miljøer med en stærk identitet og mulighed for synergi effekter, da det vil være her at man vil kunne få huslejen tilstrækkeligt lav og her, at man vil kunne formulere projekter der kan tiltrække fondes opmærksomhed på at støtte kreative håndværksmiljøer.  
Læs høringssvar fra Rasmus Fenhann
Indsendt af:
Stefanie Høy Brink
Dato: 21. juni 2022
Svarnummer:
2
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Københavns Museum
By:
København V
Postnr.:
1555
Se venligst vedhæftet høringssvar fra Københavns Museum. 
Læs høringssvar fra Stefanie Høy Brink
Indsendt af:
Christian Pedersen
Dato: 11. juni 2022
Svarnummer:
1
By:
København
Postnr.:
2300
Jeg synes man kan lære af fortiden når man laver moderne byplanlægning. Der er en grund til, at mange vil bo i brokvarterene i København, og ingen i Ørestad for eksempel. Den gamle byplanlægning giver mange forudsætninger for et godt byrum, ikke mindst på grund af den smukke gamle arkitektur. Jeg er dog godt klar over, at det ikke altid giver mening økonomisk at bygge på samme måde spm man gjorde i gamle dage, ligesom det heller ikke giver mening at bygge små lejligheder uden toiletter eller rendende vand, som man gjorde i gamle dage. Dog kan man inkorporere mange af de ting der gør gamle byer smukke i den nye byplanlægning. Man kan for eksempel kigge på de nye bygninger på sundholmsvej ved café sundbyvester, der næsten ligner de gamle københavnerlejligheder omkring den, men i moderne udgave. Dette giver en harmonisk og imødekommende æstetik og stemning.  Denne stil og tankegang ville også kun give mening at indføre i planlægningen af jernbanebyen. Det er de færreste, der bemærker hvor flotte de nye ensformige kasser står i enhver af de nye bykvarterer. Man ville opnå en større tilfredshed blandt borgerne, og et bedre vedvarende bymiljø som forskønner det gamle godsbane, ved at tage inspiration af de gamle brokvarterer og ved at tage hensyn til den arkitektur der i forvejen er der, som for eksempel den gule by. Desuden giver det et godt bymiljø jo flere pladser der er til erhverv i forskellige former. Det er jo det der tiltrækker liv til byen specielt i de måneder hvor man ikke kan sidde udenfor. København er en smuk by med meget sjæl, og for at citere en gammel amerikansk talemåde, "if it ain't broke, don't fix it." Man skal tænke på borgerne og byens fremtid, kulturarv og eftermæle, ikke på at tjene penge i det korte løb. Smukke bygninger og godt byrum tjener også mere og bliver meget mere værd i længden. Jeg håber at jeg har en ny bydel præget af saddeltage, mursten og  rektangulære vinduer at se frem til, som ikke indeholder caktustårne eller lignende. 
Læs høringssvar fra Christian Pedersen