Jeg er imod yderligere fortætning samt højt, skyggefyldt byggeri i nærhed af havnearealet. Den eksisterende bebyggelsesprocent på 185 og byggehøjde på 33 meter er mere end rigeligt. Som det fremgår af tegningerne, begrænses frirummet mellem bygningerne og mod havnearealet væsentligt i forhold til den eksisterende lokalplan. Den sydvestvendte placering af det høje byggeri vil skygge for den meget begrænsede "byplads" mod vandet, der foreslås med planen. Det siger sig selv, at bygninger, der er 15 meter højere og står væsentligt tættere end den nuværende lokalplan tillader, vil skabe et væsentligt mindre belyst og attraktivt opholdsområde (jeg er glad for, at jeg ikke selv bor i de tilstødende ejerlejligheder, som nu lige pludselig får fire etager ekstra på nabobygningen). At randbebyggelsen skulle skærme det bagvedliggende for støj, er udokumenteret snik-snak, som er blevet brugt gennem årenen for at forhøje den ellers allerede fastlagte bebyggelsesprocent her i Sydhavnen såvel som andre steder i byen. Jeg savner, at der bliver talt om grønne områder og udbygning af mulighederne for kultur- og fritidsaktiviteter, som for nuværende er ikke-eksisterende på Sluseholmen. Der findes simpelthen ingen sammenhængende grønne arealer på Sluseholmen, som tilnærmelsesvis kan betegnes som et park- eller rekreationsområde. Der findes ingen opholdsarealer, boldbaner eller legepladser til børn. Det er simpelthen skammeligt og uholdbart, at man i stedet for at adressere dette problem bliver ved med at anbefale fortætning og forhøjning af byggefelterne fremfor det modsatte. Dårlig planlægning har bevirket at den skole, som I har formået at få klemt ind på det sidste lille ledige byggefelt på Sluseholmen, nu etableres uden udearealer på trods af, at det kaldes en naturskole? Grønne tage og vandnærhed kan altså ikke udligne tæt byggeri uden frirum imellem.
Bilparkeringen der fastlægges med lokalplansforslaget (1:500 for boliger og 1:428 for erhverv) er ekstremt lavt og vil forværre parkeringsproblemerne i bydelen. Det er uden realitetssans at tro, at etableringen af en metrostation vil bevirke, at de offentlige transportmuligheder dermed forbedres i en grad, så beboere ikke længere har behov for bil. For jeg selv, der bor i på Teglholmen og arbejder i Roskilde, ændrer metroen ingenting. Jeg skal stadig til Hovedbanegården eller Valby for at kunne tage et regionaltog til Roskilde (den mulighed eksisterer jo heller ikke længere fra Ny Ellebjerg). Man har fjernet alle de forskellige bus- og dermed forbindelseslinjer, der løb gennem Teglholmen, og erstattet dem med en enkelt (7A) og samtidig valgt ikke at placere nogen metrostation på Teglholmen. I de 16 år jeg har boet på Teglholmen er den offentlige transport kun blevet forringet og det ændrer metroen intet ved. Jeg har nu efter 12 år valgt at anskaffe mig bil igen, fordi forbindelseslinjerne simpelthen er blevet for ringe. Et tydeligt eksempel på, at planlæggerne lever i en andet virkelighed end borgerne.
Derudover savner jeg i forslaget, at der etableres sikker skolevej til Sluseholmen Skole for alle de børn fra Teglholmen, som pga. forvaltningens ringe fremtidsplanlægning er tvunget væk fra Skolen i Sydhavnen, som de ellers hørte til. Hvordan skal de børn, som bor i starten af Teglholmsgade og på A.C. Meyers Vænge kunne krydse sikkert igennem området her? Dette er deres skolevej nu. Hvorfor er det ikke tænkt ind? Det eneste sted, det nævnes, er s. 7, men en grøn linje, hvis forløb mest af alt ligner angivelsen af en forhindringsbane. Etableres der sikre vejoverkørsler og ordentlige stiforhold, der tager hensyn til de mange skolebørn, der skal frekventere Sluseholmen Skole? Den helt fraværende italesætning virker meget besynderlig taget i betragtning, at forvaltningen under dække af, at det skulle være sikker skolevej, fx har krævet etablering af dobbeltcykelsti på den lille private fællesvej A.C. Meyers Vænge, som ikke ligge skolenært og hvor der stort set ingen cykeltrafik er. Men nu, hvor en del børn ufrivilligt er blevet omdirigeret til Sluseholmen Skole og arealet langs havnekajen dermed bliver deres skolevej, så taler man ikke med et ord om sikker skolevej - eller bare om adgangsveje for at disse børn skal kunne komme sikkert i skole. Hvorfor? Det virker som om at planlægningen udelukkende sker som vinden blæser eller hvad der lige er belejligt i forhold til at please bygherren.
