Høringssvar vedrørende Sluseholmen Stationsområde - lokalplan 621, kommuneplantillæg og miljørapporter

Kære Hr./Fru.,

Hermed mine kommentarer til lokalplansforslag for Sluseholmens stationsområde:

• At man i lokalplansforslaget har valgt at droppe kravet om etablering af mindst 25% almene boliger med begrundelse i, at man nu ligger under minimumsgrænsen er desværre uambitiøs. Man havde med lokalplanen nemlig mulighed for at stramme minimumsgrænsen op, for at sikre etablering af flere almene boliger. Almene boliger er nøglen til at etablere den blandede by vi alle er enormt glade for. De første kvarter på Sluseholmen – bl.a. Birkholm – er præget af de gode intentioner, som den oprindelige lokalplan 310 havde, bl.a. etablering af almene boliger. Dette har lokalområdet kun haft gavn af og bør derfor prioriteres højere af Københavns Kommune. 
• §4, stk. 3 c) – der introduceres endnu en ny type rækværk i Sluseholmen. Vil det ikke give mening en gang for alle at arbejde med et gennemgående princip, som forholder sig til lokalområdets historik ift. f.eks. skibsværtsområde eller lignende? Det er svært at se et sammenhæng i området, når hvert nyt delområde får sin egen karakter uden noget, som binder dem sammen.
• §6, stk. 3 e) – Hvor måles højden fra? 4.5m ift. tagfladen er en hel ekstra etage. 4.5 m fra murkronen er endnu højere. Hvad skyldes højden? Højden er formentlig højere end selv etagehøjderne på bygningerne.
• §6, stk. 4) - I punktet lægges der op til at enkelte boligtyper kan etableres med en bygningsdybde op til 17 meter. Hvordan er der taget højde for dagslysforhold? Enkelte boligtyper har en maks. dybde på 12 m (formentlig ejerlejligheder), hvor andre boligtyper (bl.a. botilbud og studieboliger) har en maks. dybde på 16-17m. Med en gangbrede på 2m og udvendige vægge på ca. 60 cm hver er der stadig tale om boliger, hvor dybden ligger på næsten 7 meter. For studieboliger, som formentlig kræver en smallere gang er der tale om rumdybder på over 7,2m, som vil udløse kraftige korrektionsfaktorer for dagslys. Er der taget højde for dette under udarbejdelse af lokalplanen? Hvordan kommer det til i udtryk ift. bestemmelserne, som omhandler facadeudtryk? Er der tilsvarende skarpere krav til facadernes åbenhedsgrad (glasandel) ? 
• §7, stk. 1 a) – Punktet omhandler den lodrette opdeling facader, som beskrives med at ”hver facadeenhed skal markeres ved skift i materialer eller farver”. Man har jo set flere eksempler – især ved Teglholmen – hvor dette ikke har lykkedess særligt godt. Bestemmelsen åbner højst sandsynligt op for, at karrébygningerne bliver opførte ens med en enkelt skift i teglstens farve. Her bør man sætte skarpere krav til enten fremspring, eller kontrast mellem materialer eller andet, som tydeliggør, at der er krav om, at facaderne opleves forskelligt, som flere facader ved siden af hinanden, for at nedbryde skalaen. 
• §7, stk. 2 f) – Hvordan tænkes punktet overholdt? Allerede nu kan det ses i Sluseholmen, at ingen af butikkerne overholder kravet. Alle glasfacader er klæbet til med annoncer og/eller marketing, som ingen hensyn tager til byrummet. Bliver der stillet krav til, at lokalplanens krav videreføres i servitutter og dermed også husreglerne?

Jeg ser frem til at se resultatet af lokalplanen og håber, at der vises hensyn til lokalområdets karakter og forstærkning af det samt de kommende beboernes behov. 

Mvh, 

Inês Tavares Correia