""

Høring af midtvejsevaluering af Cirkulær København: Ressource- og Affaldsplan 2024

Forslag til supplerende indsatser for øget genanvendelse og genbrug

Høringsfrist:

5. juni 2022
Indsendt af:
Sofie la Cour Mosegaard
Dato: 5. juni 2022
Svarnummer:
25
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
KAB
By:
København SV
Postnr.:
2450
Hermed indgives mit høringssvar.
Læs høringssvar fra Sofie la Cour Mosegaard
Indsendt af:
Miljøpunkt Østerbro - Affaldsgruppe
Dato: 5. juni 2022
Svarnummer:
24
Vedhæftede filer: 3
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Se vedhæftede filer.
Læs høringssvar fra Miljøpunkt Østerbro - Affaldsgruppe
Indsendt af:
Plastic Change
Dato: 3. juni 2022
Svarnummer:
23
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Plastic Change
By:
København
Postnr.:
1201
Se venligst vedhæftede dokument.
Læs høringssvar fra Plastic Change
Indsendt af:
Marianne Spang Bech
Dato: 3. juni 2022
Svarnummer:
22
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Miljøpunkt Indre By & Christianshavn
By:
København K.
Postnr.:
1211
Hermed vedlagt høringssvar fra Miljøpunkt Indre By & Christianshavn. Venlig hilsen Marianne Spang Bech Centerleder Miljøpunkt Indre By & Christianshavn Brolæggerstræde 14A, st. 1211 København K. Kontormobil: 33932121 Marianne.spang@a21.dk www.a21.dk Tjek ind i det grønne og ud i det blå på www.naturibyen.com
Læs høringssvar fra Marianne Spang Bech
Indsendt af:
BL - Danmarks Almene Boliger
Dato: 3. juni 2022
Svarnummer:
21
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
BL - Danmarks Almene Boliger
By:
København V
Postnr.:
1554
Høringssvar – Midtvejsevaluering af Cirkulær København: Ressource- og Affaldsplan 2024   BL – Danmarks Almene Boliger har den 8. april 2022 modtaget høring af midtvejsevaluering af Cirkulær København: Ressource- og Affaldsplan 2024. Planen har 3 overordnede mål: 70% af husholdningsaffaldet og det lette erhvervsaffald skal indsamles til genanvendelse. Københavnerne skal genbruge 3 gange så meget. CO2-udledningen skal reduceres med 59.000 tons. De 3 mål er sammen med ”KBH 2025 Klimaplanen” afgørende for, at København kommer i mål med at blive CO2-neutral i 2025. Opfyldelsen af disse mål kræver investeringer og en styrket indsats, ikke mindst af de borgere der bor i almene boliger i København. BL har følgende bemærkninger til høringen: Såvel planen som evalueringen er ambitiøse og rummer en lang række præcise vurderinger og gode tiltag. På enkelte punkter mener BL, der kunne være behov for en styrkelse af indsatsen, eller et lidt andet fokus, hvilket uddybes i nedenstående. Generelt lægger planen stor vægt på krav, systemer og behandling – og et noget mindre fokus på kommunikation, kurser og incitamenter. Generelle kommentarer: Behov for fokus på administrative flaskehalse for bedre affaldshåndtering BL ønsker, at der bliver sat fokus på hurtigere og mere fleksibel sagsbehandling, når almene afdelinger ønsker at forbedre affaldshåndteringen, ved etablering af miljøgårde og nedgravede affaldsløsninger. Der er eksempler på sagsbehandlingstider på op til 1-1½ år. Dertil skal lægges, at der ikke kan indsendes myndighedsandragende, før boligorganisationen har modtaget godkendt renoveringsskema, som erfaringsmæssigt kan tage 3-5 måneder. Derudover opleves det som problematisk, at der løbende sker ændringer i kommunens krav til affaldsløsningerne under den lange sagsbehandlingstid. Afgørelser træffes ud fra de gældende regler på afgørelsestidspunktet, og ikke de som var gældende på ansøgningstidspunktet. Det har derfor i flere projekter været nødvendigt at omprojektere på trods af, at boligorganisationerne har været i løbende dialog med myndighederne i projekteringsfasen. Denne problemstilling er tidligere rejst overfor kommunen. Behov for fokus på teknologi og systemer, der er fleksible ift. afhentning og afregning, ved nedgravede beholdere Boligorganisationerne er flere steder i gang med at etablere nedgravede løsninger på trods af, at der ikke er tilskudsmuligheder, når man går fra skaktløsninger til nedgravede løsninger. De nedgravede løsninger er dyre for de almene afdelinger at etablere og drive, men har en række fordele. De nedgravede beholderes volumen er aldrig mindre end 2.500 liter og er volumenmæssigt sværere at tilpasse end fx 660 liters beholdere. På baggrund af et forsøg med måling af fyldningsgrad i en afdeling vil BL pege på potentialet i, at ruter, tømninger og afregning af de nedgravede restaffaldsbeholderes fyldningsgrad tilrettelægges på baggrund af elektronisk måling og tilbagemelding til kommunen. Dette vil være ressourcebesparende, minimere transporten og spare de almene afdelinger for betaling for tømning af halvfyldte beholdere. Kommentarer til konkrete afsnit: Punkt 1.1 Forankring af ressourcedagsordenen Københavns Kommune skriver bl.a. at:   ”Det, der bl.a. bremser, er manglen på plads i køkkenet” og ”Der skal arbejdes systematisk med information til københavnerne, så sortering bliver enklere for alle.” Med hensyn til pladsbehov fik de almene boligorganisationer i forbindelse med det kommunale tilskud til kildesorteringssystemer i køkkener erfaringer med flere forskellige systemer. Der er fortsat behov for at udbrede kendskab til simple, pladsbesparende sorteringssystemer, og BL vil opfordre til, at tilskuddet genoptages, og til at erfaringer om gode systemer i højere grad deles. Der stilles i Københavns Kommunes retningslinjer for byggeri og renovering krav om mulighed for sortering i mindst fire affaldstyper i køkkener, men det er ikke oplevelsen, at der ved aflevering følges op på disse krav. Punkt 1.2 Data som motivator Kommunen skriver, at affaldssystemet af borgerne opleves som en ”black box”, og at: ”Der skal arbejdes strategisk med affaldsdata og etableres et system for automatisk registrering af mængderne i affaldsbeholderne, når de tømmes. Et eksempel på dette kan være udvikling af metoder, som kan give feedback til københavnerne om, hvor meget der er sorteret i deres lokalområde, og hvilken effekt det har på miljøet.” BL er enig i denne pointe. Der er stort behov for bedre og mere gennemsigtige data. Specielt beregningen af puljer i gårdlaug og ved erhverv bør være langt mere gennemsigtig. Københavns Kommune foreslår, at ”Dataene formidles fx via en digital selvbetjeningsløsning eller andre metoder og kanaler, som viser sig relevante i løbet af planperioden. Målet er, at københavnerne kan følge deres bidrag og beholde motivationen til at sortere.” Boligorganisationerne oplever, at den nuværende digitale løsning ”NemAffaldsservice” er ret langt fra de behov beboere, driftsfolk og administratorer har. Det gælder fx, når der skal kommunikeres akut, eller når personalet skal have overblik over fraktioner, mængder og priser for en lokal affaldsordning. Det er særligt vanskeligt, når ejendomme er del af gårdlaug og omfattet af blandede puljeordninger. BL vil derfor opfordre til, at Københavns kommunen udvikler NemAffaldsservice i tæt dialog med kunderne, dvs. bygningsejere, boligorganisationer og borgere i kommunen. Punkt 1.4 Affaldsløsninger på vej og andre offentlige arealer Københavns Kommune skriver: ”I dag er der ca. 34.000 boligenheder i København, som ikke har plads til de forskellige affaldsfraktioner i gården. De københavnere har dermed ikke lige mulighed for at sortere deres affald, og derved bliver ikke alle de genanvendelige materialer sorteret, som der er potentiale for. Sortering af husholdningsaffald er i dag noget, der oftest foregår i gården og ikke ude i det offentlige rum. Udenlandske erfaringer fra bl.a. Barcelona og Ljubljana, som er den europæiske storby i 2018 med højest genanvendelsesprocent, viser, at det har en positiv effekt på folks adfærd, når man ser andre sortere.” Det er rigtigt, at sortering i det offentlige rum løser problemerne med plads og økonomi til at lave ordninger på egen matrikel og samtidig øger den fælles motivation for at sortere. BL mener, at der kan være en modsætning mellem offentlig affaldssortering og incitamentsstruktur for restaffald. Steder, hvor der etableres offentlig affaldssortering, bør gebyr beregnes efter en københavnsk gennemsnitspris per husstand, og ikke beregnes gebyr baseret på restaffaldsvolumen (restaffaldsgebyr + madaffaldsgebyr + ordningsgebyr), fordi alle affaldstyper erfaringsmæssigt bør kunne afleveres ét og samme sted. Boligorganisationerne har erfaret, at de bedste resultater opnås, når alle affaldstyper kan afleveres ét og samme sted. Løsningen er derfor ikke at etablere offentligt tilgængelige ordninger for det genbrugelige affald (fx glas) og lokale, private ordninger for restaffaldet. I så fald vil mængden af usorteret restaffald vokse. Efter boligorganisationernes erfaring fungerer incitamentsstrukturen bedst, hvor en større bebyggelse, uden erhverv og puljer, har en velafgrænset affaldsordning, og hvor en større driftsadministration holder øje med både affaldsordning, restaffaldsmængder og økonomi.   Punkt 1.5 Affaldssortering i alle Københavns Kommunes borgerrettede institutioner. Københavns Kommune peger på behovet for en større informationsindsats. BL er helt enig i behovet. Boligorganisationerne oplever desværre et meget lille fokus på korrekt affaldshåndtering i de institutioner, der lejer sig ind i almene ejendomme. Der bør derfor være bedre instruktion og opfølgning på sortering i både kommunale institutioner og erhverv. BL har herudover ikke yderligere bemærkninger til høringen.   Hvis der er spørgsmål til BL’s bemærkninger kan kredskonsulent Maria Frey Fletting kontaktes på mail: mff@bl.dk Med venlig hilsen Bent Madsen Adm. direktør
Læs høringssvar fra BL - Danmarks Almene Boliger
Indsendt af:
Amager Vest Lokaludvalg
Dato: 3. juni 2022
Svarnummer:
20
Vedhæftede filer: 1
By:
København S
Postnr.:
2300
se vedhæftede
Læs høringssvar fra Amager Vest Lokaludvalg
Indsendt af:
Jens Peter Mortensen
Dato: 1. juni 2022
Svarnummer:
19
Vedhæftede filer: 1
By:
KØBENHAVN Ø
Postnr.:
2100
I høringsudkastet til midtvejsevaluering af Ressource- og affaldsplanen indgår en udvanding af de 3 oprindelige målsætninger om henholdsvis 70 % indsamling af husholdningsaffald til genanvendelse, reduktion af CO2 samt forøgelse af genbrug. I målsætning om 70 % indsamling af husholdningsaffald til genanvendelse lægges der op til at indregne det affald, der er indsamlet som restaffald til forbrænding, når blot det bliver sorteret. Behold målsætning om indsamling af 70 % til genanvendelse! Som et tillæg til denne målsætning bør der af hensyn til troværdighed både overfor borgere og fremtidige samarbejdspartnere indføres en plan for udfasning af ARC (affaldsforbrænding). Forbrænding hører ikke hjemme i en troværdig ressource- og affaldsplan. Målsætning om CO2 reduktion flyttes til klimaplanen. Klimaplanen omhandler CO2 neutralitet, hvorimod Ressource og affaldsplanen omhandler faktuel reduktion. Behold målsætning om faktuel reduktion i ressource- og affaldsplanen Målsætning om forøgelse af genbrug er en god målsætning, men i udmøntningen er genbrug af emballager helt udeladt. Udbyg udmøntningen af genbrug med en indsats på emballager. Bilag til høringssvaret vil omhandle forslag til udbygning og uddybning af de gode initiativer til forøgelse af genanvendelse og genbrug som er foreslået i midtvejsevalueringen.
Læs høringssvar fra Jens Peter Mortensen
Indsendt af:
Miljøpunkt Amager
Dato: 1. juni 2022
Svarnummer:
18
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Miljøpunkt Amager
By:
København S
Postnr.:
2300
Høringssvar fra Miljøpunkt Amager er vedhæftet.
Læs høringssvar fra Miljøpunkt Amager
Indsendt af:
Amager Øst Lokaludvalg
Dato: 1. juni 2022
Svarnummer:
17
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Amager Øst Lokaludvalg
By:
København S
Postnr.:
2300
Vedlagte høringssvar er vedtaget på lokaludvalgets møde den 19. maj.
Læs høringssvar fra Amager Øst Lokaludvalg
Indsendt af:
Jan Schumann
Dato: 31. maj 2022
Svarnummer:
16
By:
København S
Postnr.:
2300
Vedhæftet høringssvar i word-format Midtvejsevaluering Ressource - og affaldsplan 2024   Høringssvar       Det er med stor interesse,  at jeg har nærlæst Ressource- og Affaldsplan 2024 med tillægspakker for genbrug og genanvendelse.    Jeg hilser det velkomment,  at der her gives lejlighed til at komme med nogle anbefalinger til fremtidig cirkulær håndtering af affald i vor by.    Men først lidt baggrundsviden.  Som medejer af forskellige typer ejendomme i Københavns Kommune   (bl.a. villa på 200 m2 og små lejligheder på 34 m2) er jeg blevet opmærksom på,  at Københavns Kommunes taksering for genanvendelsesordninger og madaffald i sin nuværende form er åbenlyst urimelig og asocial.      Aktuelt er det årlige gebyr  i Københavns Kommune  1368,- kr. for genbrug og 340 kr. for madaffald.  Men gebyret er det samme uanset boligenhedens størrelse ! Derfor rettede jeg  henvendelse til forvaltningen  med henblik på at få  en nærmere redegørelse.   D. 22. Januar modtog jeg nedenstående svar:    Til Jan Schumann Tak for din henvendelse af 14. januar 2022 vedrørende gebyret for genanvendelsesordningerne. 1) Vi opkræver affaldsgebyrer hos ca. 320.000 boligenheder i kommunen.  2) Ordningsgebyret er et obligatorisk gebyr, som alle ejendomme med boligenheder skal betale.  Vi opkræver ordningsgebyret i henhold til §17 i Affaldsaktørbekendtgørelsen, hvori der står, at gebyret kan være et gennemsnitsgebyr. Med et gennemsnitsgebyr bliver de, der sorterer meget i de genanvendelige ordninger, ikke ’straffet’ økonomisk, så der ligger heri et incitament til yderligere sortering, hvilket er i tråd med kommunens ressource- og affaldsplan. Vi kan ikke udtale os konkret om affaldsmængderne fordelt på villaer på 200 m2 og små lejligheder på 38 m2, men den nuværende affaldsaktørbekendtgørelse giver ikke kommunerne mulighed for at opkræve ordningsgebyret på baggrund af hverken affaldsmængder eller antal beboere i husstanden.   Med venlig hilsen Rikke Bauer Sagsbehandler Økonomipartner BPM og PARC   Affaldsaktørbekendtgørelsen ordlyd Men i affaldsaktørbekendtgørelsen står der blot skrevet,  at man kan opkræve et gennemsnitsgebyr; men, der står ikke,  at man skal !!    Andre kommuner opkræver efter andre principper ! (se næste side) I Kolding kommune betaler man gebyr afhængigt af boligenhedens status. Herunder er et screendump fra deres hjemmeside   Villa kontra lejlighed Som eksempel på uretfærdigheden i Københavns Kommune kan jeg nævne en mindre ejendom på Amager med 134 boligenheder,  hvor halvdelen af lejlighederne er 1-værelses lejligheder. Afhentning af restaffald (dagrenovation) koster pt. 72.360,- kr. om året for den pågældende ejendom.  Det betales efter volumen (som kunne reduceres) og antal afhentninger… fair nok.      MEN, i samme ejendom koster ordningsgebyret (genbrugsordning)  og afhentning af bio-fraktion(madaffald) grundet de mange små boligenheder  tilsammen  228.872,- kr. !!  Ejendommen har et etageareal på 7300 m2. Dette giver en kvadratmeterpris på 31,35 kr./m2.     I villaen på 200 m2  bliver prisen  8, 54 kr./m2.     I den omtalte boligejendom må der i henhold til vedtægterne kun bo 1 person  i en 1-værelseslejlighed.   Vedkommende skal betale 1708,- kr.  om året for genbrugsordning og afhentning af madaffald. I store villaer kan der bo lige så mange mennesker , som man orker.  Villaer kan generere mængder af affald.  Det kender jeg adskillige eksempler på. Billede vedhæftes.   Men prisen pr. boligenhed er den samme. Det opfatter jeg som åbenlyst urimeligt.   Trailer eller ej. Ydermere kan man tilføje,  at villafolket ofte råder over en større bilpark og trailere, som gør dem bedre i stand til at benytte genbrugspladserne. Denne mulighed er stærkt  begrænset for en enlig person , som bor i en 1- værelses lejlighed og som transportmiddel råder over cykel og rejsekort.    Bio-affald  Billedet for madaffald (bio-fraktion) er lige så grelt. En enlig person kan næppe generere samme mængde bio-affald som en familie på 5; men, gebyret er det samme for begge husstande.      Forskel på service For at føje yderligere spot til skade har villafolket skraldebeholdere lige udenfor døren og har således nem adgang til at sortere i de rette fraktioner. I beboelsesejendomme er der ofte dårligt indrettede skralderum med ringe tilgængelighed. Desuden har boligejendomme ofte tilknyttet en vicevært, som skal betales løn for at håndtere affaldsbeholdere, gøre dem klar til afhentning, bestille afhentning af diverse fraktioner osv. osv. Altså en ekstra udgift for den lille boligenhed !   Villafolket får afhentet alle fraktioner på adressen uden yderligere betaling.   Uligheden er åbenlys og urimelig.     Dagligdag i minilejlighed En lille 1-værelseslejlighed har sjældent plads til komplicerede sorteringssystemer.  Den nemme løsning er derfor at samle det hele i en sæk og smide det i beholderen til restaffald eller i affaldsskakten, hvis en sådan findes. Man går ikke ned i gården fra 3. sal med sit affald og derefter op på 3. sal  igen.  Man tager affaldet med sig ,  når man alligevel skal på gaden.  Der efterlyses løsninger, som kan simplificere sorteringen i lejligheden, turen ned ad trappen og  afleveringen i gården.     Konklusion Den nuværende ordning for ordnings- og madaffaldsgebyrer tilgodeser desværre villaejerne på bekostning af folk i beboelsesejendomme.  Der bør derfor udarbejdes en mere retfærdig fordelingsnøgle.  Det er min opfattelse,  at folk generelt er motiverede til at sortere; men , at det  i mange beboelsesejendomme er unødigt svært. Jeg ser derfor frem til at kommunen, som nævnt i tillægspakken kapitel 7.3 ,  bliver en mere aktiv hjælper i arbejdet med at indrette standpladser og vejlede med sorteringsordninger på stedet. Viljen til sortering afhænger i høj grad af afstand og tilgængelighed til sorteringspladsen.   Det vil  fremme motivationen, hvis man kan se frem til en økonomisk gevinst ved øget sortering og genbrug. Derfor anbefales,  det at ordnings- og madaffaldsgebyrer  gøres afhængige af boligenhedernes størrelse.        Med venlig hilsen                                                                                                                                                                            
Læs høringssvar fra Jan Schumann
Indsendt af:
Nørrebro Lokaludvalg
Dato: 25. maj 2022
Svarnummer:
15
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Nørrebro Lokaludvalg
By:
København N
Postnr.:
2200
Se vedhæftet.
Læs høringssvar fra Nørrebro Lokaludvalg
Indsendt af:
Vanløse Lokaludvalg
Dato: 24. maj 2022
Svarnummer:
14
Virksomhed / Organisation :
Vanløse Lokaludvalg
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Vanløse Lokaludvalg har ingen bemærkninger til høring af midtvejsevaluering af Cirkulær København: Ressource- og Affaldsplan 2024.
Læs høringssvar fra Vanløse Lokaludvalg
Indsendt af:
Louise Møller Christensen
Dato: 20. maj 2022
Svarnummer:
13
By:
København N
Postnr.:
2200
Kære Teknik- og Miljøforvaltning i Københavns kommune. Tiltagene og idéerne er bestemt gode - og særligt en god idé med at videreføre puljen som kan søges til indendørssorteringsudstyr, da plads ofte er en vigtig faktor i københavnske lejligheder. Min erfaring siger mig dog, at der er et ønske men det er svært at gennemskue hvordan det sorteres. I har udviklet et GENIALT værktøj til netop dette formål, Affalds ABC. Jeg ville investere i en offentlig kampagne (busstop, sociale medier) der gør borgerne klar over at den her mulighed findes. Vi affaldssorterer på livet løs i vores husholdning, og flere af os arbejder endda med klima- og cirkulær økonomi - men da affaldssortering er kommunespecifik kan det være svært at gennemskue hvad der må komme i hvad.  Jeg opfordrer derfor på det kraftigste til at gøre mere reklame for jeres værktøj, og hvis der kan søges midler til det, måske endda lave en app. 
Læs høringssvar fra Louise Møller Christensen
Indsendt af:
Østerbro Lokaludvalg
Dato: 19. maj 2022
Svarnummer:
12
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Østerbro Lokaludvalg
By:
København
Postnr.:
2100
Hermed Østerbro Lokaludvalgs høringssvar. Se vedhæftede.
Læs høringssvar fra Østerbro Lokaludvalg
Indsendt af:
Valby Lokaludvalg
Dato: 18. maj 2022
Svarnummer:
11
Vedhæftede filer: 1
By:
Valby
Postnr.:
2500
Valby Lokaludvalg har læst midtvejsevaluering af Cirkulær København Ressource- og Affaldsplan 2024. Det er selvfølgelig ærgerligt, at de opstillede mål for genanvendelse ikke har kunnet nås, men vi ser med tilfredshed på, at der planlægges nye aktiviteter for alligevel at nå dem. Efter mange års forsinkelse har man i Valby endelig kunnet åbne nærgenbrugsstationen på Herman Bangs Plads. Vi støtter ideen om at udvide åbningstiden for nærgenbrugsstationer, så de er åbne og bemandet syv dage om ugen. For at nå genanvendelsesmålene lægges der op til ”understøttende og tværgående kommunikationsindsats”. Der er ligeledes beskrevet mange aktiviteter, som er lokalt funderet, fx grønne nabofællesskaber, cirkulære boligforeninger mm. Valby Lokaludvalg indgår meget gerne i implementering af disse indsatser. Vi savner dog en beskrivelse af, hvordan lokalvalgene kan medvirke til at oplyse borgerne, bidrage til at styrke sortering af materialer og medvirke til gennemførelse af genbrugsaktiviteter. Lokaludvalget har etableret bytteøer lokalt i området, og vi afholder med stor succes byttemarkeder. Dette bør kunne koordineres med de kommunale ordninger, så det sikres, at borgerne oplever et bredt tilbud, men ikke aktiviteter, der peger i forskellige retninger. Da man indførte indsamling af drikkevareemballage sammen med plastic, skete det hen over sommerferien og uden inddragelse af lokaludvalgene. Vi opfordrer til, at der etableres et mere intensivt samarbejde, hvor man udnytter lokaludvalgenes lokale kompetencer til at engagere borgerne både i de her foreslåede indsatser og i kommende tiltag, fx indsamling og genanvendelse af tekstiler. Venlig hilsen Henrik Palsmar, Medlem af Valby Lokaludvalg og formand for miljøgruppen og Michael Fjeldsøe, Formand Valby Lokaludvalg
Læs høringssvar fra Valby Lokaludvalg
Indsendt af:
Erling Ekegren
Dato: 9. maj 2022
Svarnummer:
10
Virksomhed / Organisation :
Svendsgades gårdlaug
By:
København V
Postnr.:
1658
Vi har store problemer med erhvervsrenovation i vores fælles gård. Her er 13 virksomheder, heraf 5 restauranter/cafeer med utrolige mængder af affald. Allerede her inden deres sortering fylder de uforholdsmæssigt meget i vores fælles gård. Vi bliver i forvejen nød til at begrænse deres areal i gården til deres skrald. Lad os slippe for erhvervsrenovation i gårdene og få deres skrald ud af gårdene til glæde for os beboere. I andre lande lykkes det at hente renovationen i det offentlige rum, lad os prøve med erhvervsrenovation opsamlet i det offentlige rum på daglig basis. Et yderlige problem med erhversrenovationen er, at de benytter forskellige renovationsselskaber, så der er et rend af forskellige renovationsselskaber til skrald fra erhvervsvirksomhederne.    
Læs høringssvar fra Erling Ekegren
Indsendt af:
Camilla
Dato: 3. maj 2022
Svarnummer:
9
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Den største forudsætning for succesfuld sortering er at det er muligt at komme af med sit sorteret affald dagligt. Makreldåser lugter! Hvor vi bor befinder alle muligheder for at komme af med alt andet end restaffald, meget langt væk: Vi skal vandre mellem 2 og 5 gader væk. På den ene gade er det pap og papir, længere væk metal og længere væk igen glas. Systemerne (de gamle grå og grønne containere) er langt det meste af tiden overfyldte og de er voldsomt grimme i bybilledet. Der findes mange elegante alternativer: affaldsøer med nedgravet affaldscontainere
Læs høringssvar fra Camilla
Indsendt af:
Rikke Feltmann
Dato: 3. maj 2022
Svarnummer:
8
By:
København
Postnr.:
2100
Hej det er super vigtigt at tage fat i affaldssortering og håndtering af dette.  men jeg mener at vigtigheden er størst mht. emballage i fødevarer. Mælkartoner og alt unødvendigt emballage burde forbydes og erstattes af genbrugsflasker med pantsystem. Plastikposer og plasticbeholdere skal have et pantsystem. Vi bliver nødt til at tage de klimaforandringer og ALT den plastik forurening alvorligt. Det er fuldstændig useriøst at man i supermarkedet køber ind og ALT er indpakket i plastik. Så går du 10 minutter hjem og pakker det ud og smider det så ud. Nyttesløst og direkte dumt!!!! Det må kommunerne lave om på.   Bedste hilsener fra Rikke Feltmann
Læs høringssvar fra Rikke Feltmann
Indsendt af:
Anonym
Dato: 28. april 2022
Svarnummer:
7
By:
Kbh Nv
Postnr.:
2400
Jeg må indrømme at jeg ikke synes jeres nyeste survey virker specielt gennemarbejdet eller innovativ. Blandt andet spørger I om det vil være en god idé med 400 kr til at købe en affaldsløsning. Dette ved jeg I allerede har tilbudt, da jeg selv gjorde brug af det. Så hvorfor spørge om det igen?     Jeg synes I bør have en større fokusgruppe (med engarede og betalte borgere), hvor forslag og cases kan gå mere i dybden. F.eks. er det mit indtryk at mange ejendomme har vidt forskellige måder at opstille og håndtere deres affalsssortering. Containerne burde være lettere at afkode, hvad er er til hvad. Det er ikke nok at lågene har en farve. Der skal være billeder af tingene og/eller et skilt på. F.eks. er det et problem, der hvor jeg bor at der ikke er skiltet godt nok. Beboere smider pap i plastik, og det kan demotivere en for at sortere når man opdager dette. Nogle produkter består både af metal og plastik, hvad gør man så?  Det ville være en fordel at kbh kommune har affaldssorterings rådgivere eller akitiekter der kan komme ud og hjælpe ejendomme med at gøre det mere brugervenligt.    De grønne affalssposer Kbh. har indkøbt er af elendig kvalitet. Der går ingen tid før de opløses og man har madvæske løbende ud af dem. Det er som om indkøbsafdelingen har købt for stort et batch uden at prøve det af først. Dem de har i Herlev og i Frb. kommune er bedre.  De gratis grønne affaldsspand er heller ikke gode. Der er brug for et flottere design og med et kulfiltre. I stedet for en billig løsning burde Kbh give støtte til gode løsninger. Det kunne være en webshop omkring affaldssorteringsprodukter, som kbh. tester og udvælger til. Til denne hjemmeside kunne der gives et tilgodebevis i form af de 400 kr i tilskud. Det vil være en fordel at staten/kommunen ejer rettigheder/udvikler disse designs end at det er private virksomheder.   Til slut synes jeg det er bekymrende at I slet ikke nævner tekstilaffald, som vi snart skal til at sortere. Min vicevært vidste f.eks. slet ikke at vi snart skal til at sortere tekstil. Han kan heller ikke se hvor ejendommen skal stille containeren, da gården slet ikke er indrettet og tænkt til at skulle have så mange containere stående. Vi har i forvejen ikke særlig meget plads og grønt i byen. Nu står der affaldscontaintere i massevis.    Jeg synes det er tankevækkende at det er borgerne, der så og sige skal stå med problemet med at sortere og gennemskue hvordan man bedst genanvender et produkt. Det burde være virksomhederne, der forpligter sig på at designe og producere emballage der ikke skader naturen unødvendigt, og som ikke er blandingsmaterialer.    Brugervenglighed er vigtigt!   Derudover bør der også ses på stor skralderummene, der bliver smidt alt for meget ud direkte til forbrænding.             
Læs høringssvar fra Anonym
Indsendt af:
Steen Ejlers
Dato: 27. april 2022
Svarnummer:
6
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Det forekommer nærmest uvirkeligt at læse om avanceret affaldssortering, når vi her, foruden alm restaffald, kun har mulighed for særskilt sortering af bio og aviser. Vi har ikke containere til plast, pap osv – og har tilsyneladende heller ikke udsigt til at få det. Hvad er kommunens planer?
Læs høringssvar fra Steen Ejlers
Indsendt af:
Morten Jarlbæk Pedersen
Dato: 27. april 2022
Svarnummer:
5
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
EjendomDanmark
By:
København V
Postnr.:
1606
Se vedhæftede.
Læs høringssvar fra Morten Jarlbæk Pedersen
Indsendt af:
Tine Willer
Dato: 27. april 2022
Svarnummer:
4
By:
København SV
Postnr.:
2450
Genanvendelse af plast er ikke ok. Der findes rigtig meget sort plastic og det kan ikke genanvendes fordi sorteringsanlægget ikke kan genkende sort plast. (Se Prylberget på UR Play Sverige (se udsendelsen - Svenskerne er rigtig gode til at informere deres borgere) Link: https://urplay.se/program/225013-prylberget-plast-skam-och-kallsortering?utm_source=ur.se&utm_medium=referral&utm_campaign=prylberget_2022 Plastik er heller ikke mærket ordentligt af, så meget bliver blandet sammen ved udsmidningen og bliver ikke genanvendt. Ifg. ovenstående udsendelse, så bliver ca. 10% plastik til ny plastik og ofte kun 5% da det bliver blandet sammen med andet. Så jeg tænker at alt det arbejde vi i husholdningen laver er spild af tid og gode intentioner, når det ikke meldes ud, hvor meget der faktisk kan genanvendes. Så der skal mærket ordentligt op med plastikken (også fordi det er det vi smidder mest ud af) og så skal folk vide, hvad der skal i alm. affald og hvad der skal i plast. Desuden skal sort plast forbydes (meget kommer fra take-away) og blandings plast (fx. bambus/plast) forbydes for når det en gang er blandet sammen, så kan man ikke skilde dem ad. Dette er en sag for politikkerne.
Læs høringssvar fra Tine Willer
Indsendt af:
Yuliia
Dato: 27. april 2022
Svarnummer:
3
By:
København S
Postnr.:
2300
Hi, Thank you for collecing feedback on the garbage sorting. I have been living in Denmark for 4 years and find garbage handling in Copenahgen an amazing thing. So extra 'Thanks' for that. However, I have always been interested - what happens with all this sorted garbadge afterwards. And as it was asked in the survey about 20min short traning videos about sorting the garbage, I immediately thought of videos about - how sorted garbage is used afterwards. Where does Bio go, where does Plast go, regular waste, etc. It would be even cooler to see the link between plastic form the garbage and e.g., a pair of summer shorts that are made of recycled plastic :-) Just an idea. Regards, Yuliia
Læs høringssvar fra Yuliia
Indsendt af:
Thorbjørn Kühl
Dato: 27. april 2022
Svarnummer:
2
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Spande til organisk affald, med poser som man må bruge to af for at de ikke går i stykker, og tilskud til nye skraldespande til noget man kun smider ud et par gange om året virker skørt. Hvorfor ikke i stedet give tilskud til at folk kan købe en køkkenkværn så alt madaffald kan kværnes og ryger direkte til rensningsanlægget hvor det kan hjælpe de organiske processer.
Læs høringssvar fra Thorbjørn Kühl
Indsendt af:
Kristian
Dato: 27. april 2022
Svarnummer:
1
By:
København
Postnr.:
2450
Hej, jeg har lige udfyldt et spørgeskema omkring affaldssortering.  I spørgeskemaet står der, hvad man ville synes om at få 400kr til nye skraldespande. Det er ikke et spørgsmål om penge for mig, men mit køkken er simpelthen ikke lavet til mere end 2 skraldespande. Jeg sortere pap, dåser, glas og delvist grønt affald, 400kr ville ikke hjælpe og det ville være langt bedre, hvis Københavns kommune lavede en aftale med ekspempelvis beboerforeninger. Jeg har ganske enkelt ikke plads til 5 forkskellige skraldespande.    Jeg vil derfor foreslå, at I skal gøre det nemmere at sortere i hjemmet og finde en løsning til små lejligheder i fællesskab med foreningerne. Det er ikke uvidenhed i sorteringen, da man nemt kan få en folder omkring sortering, men et problem i forhold til pladsmangel. Derfor burde der findes en løsning her, som kan gøre det nemmere, for folk at opbevare deres affald, og som nemt kan udbydes i stedet for man selv skal stå for at købe ekstra skraldespande, som skal stå tilfældigt rundt omkring i køkkenet.
Læs høringssvar fra Kristian