Oprettet: 1. juni 2022
Svarnummer:
19

Indsendt af

Jens Peter Mortensen

Postnr.

2100

By

KØBENHAVN Ø

Høringssvar

I høringsudkastet til midtvejsevaluering af Ressource- og affaldsplanen indgår en udvanding af de 3 oprindelige målsætninger om henholdsvis 70 % indsamling af husholdningsaffald til genanvendelse, reduktion af CO2 samt forøgelse af genbrug.

I målsætning om 70 % indsamling af husholdningsaffald til genanvendelse lægges der op til at indregne det affald, der er indsamlet som restaffald til forbrænding, når blot det bliver sorteret. Behold målsætning om indsamling af 70 % til genanvendelse!

Som et tillæg til denne målsætning bør der af hensyn til troværdighed både overfor borgere og fremtidige samarbejdspartnere indføres en plan for udfasning af ARC (affaldsforbrænding). Forbrænding hører ikke hjemme i en troværdig ressource- og affaldsplan.

Målsætning om CO2 reduktion flyttes til klimaplanen. Klimaplanen omhandler CO2 neutralitet, hvorimod Ressource og affaldsplanen omhandler faktuel reduktion. Behold målsætning om faktuel reduktion i ressource- og affaldsplanen

Målsætning om forøgelse af genbrug er en god målsætning, men i udmøntningen er genbrug af emballager helt udeladt. Udbyg udmøntningen af genbrug med en indsats på emballager.

Bilag til høringssvaret vil omhandle forslag til udbygning og uddybning af de gode initiativer til forøgelse af genanvendelse og genbrug som er foreslået i midtvejsevalueringen.