Københavns Kommune får ny høringsportal

 

I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Kort over Parkeringszone Kongens Enghave

Tidsbegrænset parkeringszone i Kongens Enghave

Der er stillet forslag om, at der indføres en 3-timers parkeringszone på hverdage i tidsrummet kl. 08-22 i området Kongens Enghave.

Høringsfrist:

2. maj 2022
Indsendt af:
Rune Christoffersen
Dato: 23. marts 2022
Svarnummer:
14
By:
København
Postnr.:
2450
Udfordringen med parkeringspladser ses ikke i dagtimerne, men særligt fra sen eftermiddag/tidlig aften frem til den følgende morgen, hvor der igen er nogenlunde plads til parkering. Mange erhvervsdrivende stiller deres køretøjer om eftermiddagen og fjerner dem igen den følgende morgen, så de vil ikke blive ramt af en tidsbegrænset parkeringszone i dagtimerne. I stedet burde man lave begrænsningen om natten, så udefrakommende ikke efterlader deres bil natten over.
Læs høringssvar fra Rune Christoffersen
Indsendt af:
Malu
Dato: 23. marts 2022
Svarnummer:
13
By:
København SV
Postnr.:
2450
Jeg finder gæsteparkeringen på kun 10 dage om året meget problematisk. Det vil i høj grad begrænse beboernes mulighed for at have kærester og familie på besøg (især ved overnatning). Det er ikke rimeligt, og vil få store konsekvenser for mange beboere. Hver husstand bør have en gæsteparkering pr dag. At nedsætte tidsrummet til kl 8-16 vil mindske problemet lidt, men ikke løse det. Generelt mener jeg ikke den gamle del af Sydhavnen, som vender ud mod Valbyparken og Karens Minde, bør være en del af ordningen. Det er tvivlsomt, at dette område belastes af parkering fra udefrakommende.
Læs høringssvar fra Malu
Indsendt af:
Ole Pedersen
Dato: 23. marts 2022
Svarnummer:
12
By:
København Sv
Postnr.:
2450
Uvid tidsbegrænsning til hele døgnet, fra kl.7 til kl.24, da det er muligt nærmest hele døgnet at finde en parkeringsplads.
Læs høringssvar fra Ole Pedersen
Indsendt af:
Gry
Dato: 22. marts 2022
Svarnummer:
11
By:
København sv
Postnr.:
2450
Uvid tidsbegrænsning til hele døgnet, eller som minimum fra kl.7 til kl.24, da det er muligt nærmest hele døgnet at finde en parkeringsplads. Gør gerne som på Frederiksberg, med 2 timer gratis hele døgnet og betaling derefter, jeg betaler gerne for en beboerlicens. 
Læs høringssvar fra Gry
Indsendt af:
Mikkel Funch Brunberg
Dato: 22. marts 2022
Svarnummer:
10
By:
København SV
Postnr.:
2450
Som beboer, der ikke selv har bil, men jævnligt låner (eller lejer) sig frem, ser jeg frem til at kunne finde en parkeringsplads i Kgs. Enghave. Jeg har dog et par indsigelser, som jeg vil gøre opmærksom på, og som er problematiske for både min husstands hverdag, og for det generelle ønske om at frigøre flere parkeringspladser. Jeg beder om, at der findes en løsning for de beboere der jævnligt benytter sig af skiftende lånebiler, delebilsordninger osv. Her vil en enkelt husstand løbende benytte sig af flere forskellige biler med flere forskellige registreringsnumre. Hvis ikke det er muligt at tilknytte flere nummerplader på én beboerlicens - eller løbende udskifte hvilket registreringsnummer der benyttes af beboeren, uden at bilen er registreret i beboerens navn - vil disse muligheder i praksis blive umulige at benytte sig af for Københavns beboere. Dette vil være i stærkt strid med ønsket om at skaffe flere parkeringspladser, da brugere af disse muligheder i stedet kan være tvunget til at anskaffe sig egen bil, og således optage en P-plads permanent, i stedet for af og til efter behov. For det andet er 10 - ja endog 15 eller 20 - gæstebilletter et ubrugeligt lavt tal. Ved 10 billetter er en husstand løbet tør efter en enkelt familiefødselsdag, og hvis det ikke lykkes at finde en adresserettet løsning til min ovenstående kommentar om låne- og delebiler, vil behovet for gæstekort blive LANGT større. Særligt hvis gæstekort kun gælder for 24 timer. Jeg ser frem til en gennemtænkt løsning på problemet, så forslaget om en parkeringszone ikke ender med, at flere beboere, som nu har bil stående i området en uge om måneden, vil blive nødsaget til at anskaffe sig bil og derfor optage en P-plads permanent. Det er simpelthen kontraproduktivt for hele årsagen til at oprette en P-zone i Kgs Enghave.
Læs høringssvar fra Mikkel Funch Brunberg
Indsendt af:
Sarah Pedersen
Dato: 22. marts 2022
Svarnummer:
9
By:
København SV
Postnr.:
2450
Det er dejligt at der bliver sat fokus på parkerings vanskelighederne.  Der er så trængt med pladser, bl.a. grundet håndværkerbiler fra andre kommuner, og rejsende til lufthavnen der fylder pladserne op så hurtigt, at man oftest ender med at holde ulovligt parkeret - fordi at der ikke er nogen alternativer! desuden har vi en vendeplads, som nu bliver brugt som parkeringsplads, hvilket gør at brandbilerne til plejehjemmet har store vanskeligheder ved at vende retur. Det duer simpelthen ikke, og måske at det kan hjælpe hvis der kommer tidsbegrænsning på.  I forhold til 10 stk. gæstelicenser om året, så er det så latterligt lavt, at det ikke giver nogen mening. Man kan have kærester, bedsteforældre eller andre på besøg, og der nytter det ikke noget, at man ikke har en daglig gæstelicens man kan benytte sig af. 
Læs høringssvar fra Sarah Pedersen
Indsendt af:
Jette
Dato: 22. marts 2022
Svarnummer:
8
By:
Sv
Postnr.:
2450
Ingen problem med 3timers parkering . Men kun mellem 08-16 
Læs høringssvar fra Jette
Indsendt af:
Natasha kaarsholm
Dato: 22. marts 2022
Svarnummer:
7
By:
København sv
Postnr.:
2450
Det er virkelig svært at finde parkering i området, faktisk uanset tidspunkt. Det betyder at selvom jeg bor i området skal jeg ofte parkere forholdsvis langt væk, fordi jeg kommer hjem efter kl. 16. Parkeringslicens synes jeg derfor lyder som en god idé! Dog mener jeg at 10 gæstebilletter om året er alt for lidt, det betyder jo at jeg ikke engang kan have 1 kørende gæst om måneden. Fedt forslag, jeg håber virkelig at det går igennem!
Læs høringssvar fra Natasha kaarsholm
Indsendt af:
Helena Kaarsholm
Dato: 22. marts 2022
Svarnummer:
6
By:
KBH SV
Postnr.:
2450
Jeg har nu haft bil i 6 måneder, og boet i Sydhavn, og jeg synes det er et besvær at skulle finde parkering hver dag. I hverdagene kan det være så slemt, at man ikke kan lave aftenaftaler, hvor man kører i bil, i frygt af, at der ikke er parkeringspladser, når man kommer hjem i de sene aftentimer. Det er super dejligt med en tidsfrist på 3 timer, da det nok kun vil gøre det muligt at finde en parkeringsplads efter arbejde. På dage hvor jeg har arbejdet hjemme, og kigget ud af vinduet (bavnehøj alle) ved onkring kl. 10-12, har jeg oftest maks kunnet se 3 parkeringspladser. Generelt, ligegyldigt hvad kl. er, synes jeg ikke det er ofte man ser mere end 5 frie parkeringspladser. Jeg håber antallet af gæstebilletter kan ændres til minimum det dobbelte, da 10 gæster om året er helt latterligt. Det er ikke engang et besøg om måneden, og for folk med familie og kærester, der kommer i bil (for ikke at tale om venner), er dette et meget lille antal gæstebilletter.
Læs høringssvar fra Helena Kaarsholm
Indsendt af:
Susanne Koch
Dato: 21. marts 2022
Svarnummer:
5
By:
København sv
Postnr.:
2450
Jeg synes de 3 timers tidsbegrænset men gratis parkering er rimeligt når beboer kan få en gratis licens. Begrænsning af 10 gæste licenser pr. År er derimod ikke rimeligt. Det skal da ikke være kommunen der skal betaemme hvor mange gæster man har må året. Det er jo reelt set det de gør. Jeg vil samtid benytte lejligheden til at prostestere over den forskelsbehandling der er på boger i samme kommune. På Engholmene er der ingen offentlige parkeringspladser og de private plader der er er stærkt begrænset så ku få har kunnet tilkøbe egen p-plads mens de fleste må betale mellem 1500 og 2000 om måneden. Der er INGEN gæstepladser så mage af os kan ikke have besøg af familie og venner der kommer i bil for der er ikke noget sted de kan parkere lovligt. Af den grund har jeg solgt min lejlighed. Jeg kan ikke bo et sted hvor myndighederne skal bestemme om jeg må få gæster, hvor mange og hvor ofte bare fordi de kommer i bil.  Jeg synes heller ikke den praksis skal udvides til resten af Kongens Enghave selv om de får langt bedre vilkår end jeg og mine naboer (12-1400 lejligheder + alle dem der bor i Havneholmen, Teglholmen og Sluseholmen.
Læs høringssvar fra Susanne Koch
Indsendt af:
Jesper Holm Pedersen
Dato: 21. marts 2022
Svarnummer:
4
By:
København
Postnr.:
2450
Først og fremmest tak for, at i lytter til os beboere. Vi har efterspurgt dette i mange år. Ved vores adresse oplever vi langtidsparkeringer af biler der ikke hører til i området. Dette er ofte personer der skal i lufthavnen, (de bliver spottet med kuffert), personer der parkerer for at tage bus eller tog videre, og håndværkerbiler på gule plader, som heller ikke hører til i området efter kl. 16. Når os beboere kommer hjem fra arbejde, så starter den helt store udfordring hvor mange biler ligger og cirkler rundt i alt mellem 5 og 45 min. for at finde en plads. Vi håber at i vil gøre det rigtige for os beboere og for klimaet. Mvh Jesper
Læs høringssvar fra Jesper Holm Pedersen
Indsendt af:
Line Hemmingsen
Dato: 21. marts 2022
Svarnummer:
3
By:
København sv
Postnr.:
2450
Min kæreste bor hveranden uge hos sig selv i Solrød og hveranden uge hos mig i Sydhavnen. Han har adresse i Solrød. Hvis der kun bliver givet 10 gæste licenser ud om året, som gælder 1 kalenderdag per styk, hvad gør vi så resten af tiden? Hvor skal han så parkere, når han er hos mig i Sydhavnen? Og er det kun tilladt at have gæster med bil på besøg 10 dage på et år? Det hænger jo slet ikke sammen.
Læs høringssvar fra Line Hemmingsen
Indsendt af:
Mohamed Azaquoun
Dato: 21. marts 2022
Svarnummer:
2
By:
København SV
Postnr.:
2000
Hej Jeg har boet i Sydhavnen (Stubmøllevej) stort set hele mit liv og parkeringsforholdene er især blevet forringet siden Københavns Kommune og Hofor har iværksat en række projekter, der har medført at vejene har spærret over en længere periode. Når der ikke er projekter kørende er det rimeligt at finde parkeringsplads og det er primært i dagstiden, at det kan være svært.  Sydhavn er omgivet af mange befolkningsgrupper og isæt ældre mennesker og blandt bor mine forældre stadig på Stubmøllevej, hvilket de har gjort de seneste 35 år.  Jeg er ikke modstander af tidsbegrænset parkering, men mener at det er primært i dagstimerne at udfordringen er størst, da der er mange pendlere fra forstadskomunerne, der parkerer bilen i jeres markerede område og enten tager det offentlige eller cykler ind til deres arbejdsplads. Det er oftest ikke en udfordring at finde en parkeringsplads efter kl. 18-19, da de fleste pendlere har forladt området. Denne problemstilling vil helt klart kunne komme til livs, hvis man indførte tidsbegræsning i morgen/dag timerne. jeg syntes at det er ærgrerligt at indføre tidsbegræning helt til kl. 22, da det medfører at mange ikke har mulighed for at kunne besøge forældre eller familie i aftentimerne, hvor man har mest tid. Et ønske er at nedstætte tidsbegrænsningen, så den gælder fra 8-19 eller 8-20 da man stadig kan løse udfordringen med pendlerne men samtidig kan bevare det sociale i at man kan besøge venner, familie mv. uden at man behøver tænke på parkering og det skal være en dyr fornøjelse. Området er i forvejen ikke kendetegnet for at være højindkomst, og derfor vil det være ærgrerligt at man fjerner 'liv' og det sociale i området hvis borgerne ikke kommer pga. parkeringsbetaling eller tidsbegrænset parkeing   Jeg håber i vil tage det i overvejelserne at der stadig skal være plads til at hele København ikke nødvendigvis behøver være en betalingszone eller tidsbegrænset. Det er netop det smukke ved Kongens Enghave at det stadig føles grønt og som en by med masser af liv - især om sommeren. Jeg ønsker derfor at der som minimum ikke er tidsbegrænset parkering efter kl. 19 så man stadig har aftenen med venner og familie.   
Læs høringssvar fra Mohamed Azaquoun
Indsendt af:
Morten Boel Bjelbæk
Dato: 21. marts 2022
Svarnummer:
1
By:
København SV
Postnr.:
2450
Umiddelbart vil tidsbegrænsningen kl. 8-22 forbedre problematikken med at finde en parkeringsplads for beboerne - dog ikke løse det. Så kan de fleste nå hjem fra arbejde, inden udefrakommende stiller bilen til næste formiddag.  Dog forstår jeg ikke, hvorfor det ikke skal gælde døgnet rundt/hele ugen.  Så vil der netop være plads til os, der bor her. Andre må så parkere i 3 timer.  Det er vel fair, når der er for få p-pladser, og det stadig er lovligt at eje en bil?  Hvis beboerlicens kan erhverves for folk med folkeregisteradresse i zonen samt dem med kolonihave i området, formoder jeg, at alle kan bakke op? Det ville være endnu bedre med betalingsparkering som på Frederiksberg. Jeg mener, der er to timers gratis parkering døgnet rundt. Beboerlicens kan erhverves billigt for personer med folkeregisteradresse i zonen.  Det er helt klart mit håb, at det ender sådan.  Jeg vil hjertens gerne betale for beboerlicens, så jeg kan parkere vores bil lovligt - og uden at køre rundt og lede efter ledig p-plads i halve og hele timer.  I Bavnehøjkvarteret, hvor jeg bor, er vi yderst presset mht. parkeringspladser. 1. Der er alt for få pladser   2. Der er inddraget rigtigt mange p-pladser i forbindelse med renoveringen af Bavnehøjskolen  3. Håndværkerne til renoveringen parkerer nu også i kvarteret. 4. Pendlere til/fra Sydhavn Station optager rigtigt mange pladser, da det er sidste gratis pladser mod centrum. 5. Beboere fra Vesterbro benytter vores pladser, fordi det er de nærmeste gratis pladser for dem. Under Distortion umuliggør dette at parkere sin bil i ugevis, da de rykker deres biler ud til vores pladser. 6. Parkeringsvagterne er ekstremt emsige trods de meget besværlige omstændigheder, vi oplever. Eksempelvis har jeg fået bøde for at parkere 9,70 meter fra et hjørne på en stille vej. Jeg troede, at jeg parkerede lovligt og havde ikke målebånd med, så jeg skridtede det af. Billeder og klage hjalp ikke.  Jeg har i øvrigt svært ved at se grunden til, at hele omtalte område skal have samme regel. Der er enorm stor forskel på problematikken fra Mozartplads-området til Bavnehøj-området.  
Læs høringssvar fra Morten Boel Bjelbæk

Sider