Høringssvar vedrørende byfornyelse i Tingbjerg
Tingbjerg et arkitektonisk ikon og skal bevares i så original stand som overhovedet muligt, tak
De fysiske rammer for Tingbjerg har aldrig manglet noget. Tværtimod er Tingbjerg en arkitektonisk perle med en central og utrolig naturskøn beliggenhed, hvilket er blevet anerkendt gang på gang. Det er også værdier som aktørerne, der har udvist interesse for Tingbjerg bebyggelsen, har åbnet øjnene for. Der er stor interesse for det potentiale Tingbjerg har også økonomiske. Det er egentlig ikke komme som nogen overraskelse, idet arkitekt professor Steen Eiler Rasmussen og landskabsarkitekt C. Th. Sørensen står bag bebyggelsen Tingbjerg. De er begge to verdensanerkendte indenfor deres fag. Tingbjerg var i sin tid et prestigebyggeri i god kvalitet og med nytænkende løsninger med familien var i fokus.
Jeg har generelt den holdning, at man ikke bør tillade for store indgreb i et arkitektonisk mesterværk, ligesom det ikke giver mening at male ovenpå et kendt maleri eller bygge om på Bagsværd Kirke eller Operahuset i Sydney, der er i sin tid blevet udført på en måde man i dag sætter pris på som en del af vores kulturarv - Det mener jeg, Tingbjerg er en godt eksempel på og det vil man sikkert også vurdere længere ude i fremtiden. Tingbjerg er har et helt særligt meget åbent og grønt arkitektonisk udtryk, der er let genkendeligt og ikke findes andre stedet i Storkøbenhavn med sit særlige præg af en gul landsby midt inde i byen. Til trods for, at Tingbjerg er blevet slidt af tidens tand, så kommer der turister til Tingbjerg, primært danske.
Det er dog blevet politisk bestemt, at Tingbjerg er omfattet af den danske ghettoplan, så skaden er sket og kan der nok ikke laves om på? Jeg erkender skam også, at Tingbjerg er udfordret på det sociale område og har været stort set fra sin begyndelse, idet Tingbjerg har måtte huse knapt så velhavende beboere fra slidte og baggårds karrér som har været nødvendige at nedrive. Senere har man besluttet fra politisk side at placere flygtninge og indvandrer som har måttet starte deres liv på ny i Danmark med bagage som ikke altid har været let og lige vellykket. Tingbjerg har altså haft en tung start og området har brug for en stor indsats med henblik på et løft, der ville kunne gøre Tingbjerg til et mere attraktivt boligområde, hvor flere ressourcestærke borgere ville have lyst til at bo.
Jeg må indledningsvis give udtryk for, at det har været svært som beboer at sætte sig ind i, hvad byfornyelsen egentlig kommer til at betyde for ens helt eget lille lokalområde. Hvilken udsigt får man ud til vejen og haven. Det har de midlertidige arkitekttegninger været for dårlige til at vise! Det kommer lidt bag på mig med den teknologi vi har i dag. Når jeg ser på helhedsplan for Tingbjerg, mener jeg, at man har lagt op til, at man vil bygge for tæt i området. Jeg er bange for, at det vil ødelægge den fornemmelse af rummelighed i området og de store skønne haverum, som efter min mening er en stor del af de to arkitekters succes med udformningen af boligområdet som så mange beboere og fagpersoner ser som af Tingbjergs store værdier. Jeg mener, at oplægget til fordelingen af den nye bebyggelse er ulige fordelt og jeg så gerne, at den blev placeret i haverum, hvor der stadigvæk er plads til, at det kunne forsvares at bygge nyt.
En anke jeg har til havehusene er, at man har fravalgt at bruge det oprindelige gule udtryk som Professor Steen Eiler Rasmussen har brugt ved at udføre hele bebyggelsen i smukke gule mursten. Havehusene vil fremstå som rækkehuse med træfacader som hurtigt vil blive grimme og triste at se på, men først og fremmest slet ikke er i ånd med det oprindelige udtryk som Tingbjerg har. Jeg anser dette for, at være en besparelse på de dyrere gule mursten, som kun vil udgøre en lille andel i det kommende nybyggeri. Det vil efter min mening få det unikke gule udtryk som S. E. Rasmussen er lykkedes så godt med til at træde i baggrunden. Ser man i dag på bagpartiet i den nye bebyggelse i Bygården ses allerede på nuværende tidspunkt en trist og slidt facade udført i træ. Dette triste udtryk vil med sikkerhed vil med sikkerhed komme til at plage de nye Havehuse og som sagt ikke være i ånd med Tingbjergs fine gule mursten.
Jeg kunne også blive bekymret for de skygger som de nye bygninger ville kaste i haverummene, selvom det bedyres i projektet, at man har taget højde for denne problemstilling. Eiler Rasmussen har været utrolig dygtig til at have lysindfald og udsigter for øje. Jeg har boet i forskellige lejligheder med fantastisk udsigt og lysforhold.
Helt særligt for Tingbjerg er yderligere de grønne facader som dannes af træer og buske og giver en helt unik og smuk grøn eller gul udsigt til vægge af skøn naturen og en dejlig orden. Der skal gøres plads til de nye bygninger ved at fjerne denne helt særlige beplantning. Jeg håber, at landskabsarkitekterne vil lægge en dyd i at genskabe denne enestående grønne kvalitet, som i sin tid var C. Th. Sørensens fortolkning af, hvordan et moderne byrum bør se ud. Disse grønne facader ville kunne genskabes ved at plante træer langs med stier og fortove og veje, hvilket jeg på det kraftigste opfordrer alle aktører til at sætte penge af til.
Ydermere er jeg meget ked af, at man i oplægget til den kommende bebyggelse har valgt at bygge ny veje og parkeringspladser. Navneligt de nye veje i haverummene mener jeg er utilgivelige. Jeg har set tidligere oplæg til nybygning på ældre skitser, hvor man godt har kunnet finde plads til nye rækkehuse langs med eksisterende veje og stier. Det ville være så ærgerligt at ødelægge haverummene yderligere med asfalt og fliser, hvilket med sikkerhed ville få C.Th. Jørgensen til at råbe op.
Hvis man kan tillade sig at udbygge i Tingbjerg mener, at det skal gøre med respekt for det gamle Tingbjerg, så den oprindelige bebyggelse ikke fortrænges af nybyggeriet. Vi skal kunne om mange år se tilbage med stolthed på byfornyelsen med den konstatering at man er lykkedes med byfornyelsen, og forhåbentlig med det resultat, at turister stadigvæk vil have lyst til at besøge Tingbjerg. Københavnere og andre tilflyttere fra andre steder i Danmark skal have lyst til at bo i Tingbjerg og være stolte over adressen. Det er opskriften på at projektet fra fra NREP lykkes.
Byg med respekt for de to store arkitekter og de mennesker, der ser og anerkender de nuværende arkitektoniske værdier Tingbjerg er vellykket med. Vi beboere skal forblive glade for at bo her og de to mestre Rasmussen og Jørgensen skal ikke vende i graven over besparelser og politiske beslutninger i relation til ghettoplaner, og økonomisk griskhed. Vi skal som Københavnere om mange år kunne se på Tingbjerg og konstatere, at det slap vi godt fra.
Med venlig hilsen
Gabriel N.
