Københavns Kommune får ny høringsportal

 

I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Luftfoto af lokalplanområdet

Grønttorvsområdet tillæg 5 - lokalplan 462-5

Lokalplanen skal gøre det muligt at øge boligandelen i området samt at justere et byggefelt og byrummet langs banen.

Høringsfrist:

19. oktober 2020
Indsendt af:
Ole Damsgaard
Dato: 19. oktober 2020
Svarnummer:
9
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Danmarks Naturfredningsforening København
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Danmarks Naturfredningsforening skal opfordre til at man reviderer Tillæg 5 og arbejder mere målrettet med grønne kantzoner og gårdrum, og at Grønttorvsområdet forbindes med nye grønne forbindelse til de omkringliggende byområder.  Det skal også opfordres til at der arbejdes mere specifikt med plantevalget i forhold til at fremme biodiversiteten, ikke mindst i den Grønne korridor, hvor der er god inspiration at hente i for eksempel Østerbro Klimakvarter.  
Læs høringssvar fra Ole Damsgaard
Indsendt af:
Marianne Møller Waldorf
Dato: 18. oktober 2020
Svarnummer:
8
By:
Valby
Postnr.:
2500
Høringssvar på GRØNTTORVSOMRÅDET TILLÆG 5 Den trafikale situation på Retortvej og tilstødende veje er problematisk. Det er en situation, der er opstået efter Grønttorvets øvrig boliger er blevet opført og taget i brug. Det drejer sig om, at beboerne på Grønttorvet fravælger Grønttorvets parkeringsmuligheder, hvor muligheden er at leje en parkeringsplads i kælderen til 900 pr. måned eller købe en parkeringsplads til 175.000 kr.  Konsekvensen er, at Retortvej og villakvarteret på den modsatte side af Retortvej fyldes med parkerede biler og den tilhørende øgede trafik, hvor der endnu ikke er etableret parkeringszone. Den øgede trafik og parkeringsbelastning fører gener med sig for beboerne i kvarteret. Det er både i form af bilstøj, mindre sikre veje for områdets børn samt slid på privatfællesvej, som kommer beboer og grundejerforening til last. Derudover er det for villakvarterets beboeres gæster heller ikke muligt at finde en parkering.  I nogle tilfælde blokeres udkørsler fra husene og veje af parkerede biler, som ikke er fra beboerne i grundejerforeningen. Ligeledes blokeres der ofte for cykeltrafik fra Kongshaven til Retortvej, da der holder biler parkeret på begge sider af vejen og på begge sider af pullerterne. Det er en væsentlig kvalitetsforringelse af villakvarterets private fællesområder, hvor slitage, mindre sikre veje for områdets børn at færdes i og bilstøj må antages at fortsætte og forværres i forbindelse med opførsel af flere boliger på Grønttorvet - såfremt den hidtidige rammesætning og adgang til parkeringspladser for beboerne fastholdes. Tung trafik kombineret med små børn på cykler Retortvej har – også som følge af byggeriet på Grønttorvet - fået en tung trafik med lastbiler, der kører døgnet rundt.  Både trafikmønsteret og beboersammensætningen i området har ændret sig - dels er der blevet opført flere boliger, hvor flere børnefamilier er kommet til, og dels er den tunge trafik spredt over hele døgnet fremfor det tidligere trafikmønster ved det gamle Grønttorv, hvor lastbiler kørte ved daggry og sen aften ad dedikerede veje. Nu er Retortvej samtidig også en indfaldsvej til folehaven. Kvarterets børn går i skole på enten Høfdingsvej eller Vigerslev Alle Skole og Lykkebo for at nævne nogle få. Daginstitutionstilbud ligger også enten efter Vigerslev Alle St eller ved at køre igennem Værkstedsvej. Dagligt kører børn helt fra 3-4 årsalderen på cykel på Retortvej, hvor lastbiler skal dreje ind på byggearealet. Området har samtidig udfordringer med udsyn for både bløde og hårde trafikanter grundet de førnævnte parkerede biler. Det er et spørgsmål om tid før, det går galt.  Med ovenstående situation in mente har nedenstående til formål at forbedre trafiksikkerheden på Retortvej og sikre, at den trafikale situation i det tilstødende villakvarter ikke forværres. 1. Hvilke planer og overvejelser ligger der for at skabe en sikker overgang på Retortvej for bløde trafikanter, samt bedre udsyn ved udkørsler? Både imens byggeriet står på, og når byggeriet står færdigt.  2. Hvordan er byggeriet og trafikale udfordringer koordineret med byggeriet af Kulbanekvarteret, der også vil pågå de næste år? 3. Hvordan vil Københavns Kommune sikre, at de omkringliggende områder ikke trafik- og parkeringsbelastes yderligere som følge af Grønttorvets valgte model for parkeringsmuligheder, som ikke er skruet rigtigt sammen for dets beboerne? Kan der f.eks. stilles krav om, at beboerne skal bruge de parkeringsforhold, der er tilknyttet deres adresse? 4. Er der sammentænkte planer for at skabe en mere sikker trafik omkring Retortvej (trafiksanering), som følge af stigning af antal beboer i Ny-valby-området (Grønttorv og Kulbane)? Dels som følge af gennemførte såvel som kommende byggerier. 5. Følger der en kompensation for øgede slitage og yderligere trafikgener, der opstår som følge af flere boliger på Grønttorvet, til Grundejerforeninger, der står med udgifterne til privatfællesvej i villakvateret, der grænser op til Retortvej? Og hvis ja, hvor meget er dette? 6. Hvordan understøttes hensigtserklæringen om ”at sikre en bedre trafikal forbindelse for cyklister og fodgængere mellem det centrale og det sydlige Valby, har Borgerrepræsentationen med Budget 2020 vedtaget en hensigtserklæring i forhold til finansiering af en stiforbindelse mellem F.L. Smidth-området og Grønttorvsområdet på tværs af jernbanen.” (s.4, FORSLAG TIL TILLÆG 5 TIL LOKALPLAN 462) i byggeriets planlægning og udførsel især omkring den Grønne Korridor? 7. Hvilke krav har Københavns Kommune stillet til emissionsfri byggeplads for at nedbringe partikel-forurening, som følge af byggeriets tunge dieseldrevet maskiner, der antageligvis vil blive brugt i flere år?  8. Hvordan sikrer Københavns Kommune, at lokalområdet ikke forringes miljømæssigt af byggeriet? Hvilke krav er der stillet til støjniveau for byggeriet, og i hvilke tidsrum må støjen overstige 58 Db? 9. Kan bygherre forpligtes til fx DGNB-certificering guld som plankrav, som eksempelvis set i By og Havn-byggerierne?
Læs høringssvar fra Marianne Møller Waldorf
Indsendt af:
Anders Bidstrup
Dato: 15. oktober 2020
Svarnummer:
7
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Ny Valby Udvikling A/S
By:
Valby
Postnr.:
2500
Att: Københavns Kommune Teknik og Miljøforvaltningen Njalsgade 13, 2300 København S   Vedr.: Bemærkninger til ”Forslag til tillæg 5 – Til lokalplan 465 Grønttorvsområdet” Kommunens sagsnr.: 2020-0078453 I forbindelse med den igangværende høring af “Grønttorvsområdet tillæg 5” indsendes hermed høringssvar angående bygningshøjderne i lokalplanstillægget og bestemmelser omkring kantzoner og begrønning af facader. Bygningshøjder Som det fremgår af lokalplanstillæggets redegørelse, ønsker man at justere forholdene for et enkelt bygefelt langs Torveporten, så det kan indeholde en kombination af erhverv og boliger samt mulighed for etablering af en evt. tagfarm på taget. Derfor gives der jf. §5 stk. 2 i lokalplanstillæget særskilt mulighed for, at en mindre del af bebyggelsen kan opføres som etagebebyggelse i op til 27 meter. I forbindelse med den forsatte viderebearbejdning af projektet for kontorerhverv og en evt. tagfarm er det imidlertid blevet klart, at de ønskede funktioner kræver mulighed for at kunne bygge i op til 28 meter og ikke 27 meter for at kunne sikre en fornuftig rumhøjde i kontorerhvervene og dermed de optimale forhold for de mange fremtidige medarbejder der skal have deres dagligdag i huset. Rumhøjden er øget 20 cm på alle etager, undtagen stuen, som I forvejen havde en etagehøjde på 4meter Samtidig vil en mulighed for at kunne bygge i op til 28 meter sikre muligheden for etableringen af en evt. tagfarm på taget. Der anmodes derfor om at ændre i forslaget til lokalplanstillægget således at §5 stk. 2 muliggør opførelse af etagebebyggelse i op til 28 meter for en mindre del af det omtalte byggefelt som vist på tegning 4. Ved en bygningshøjde på 28 meter sikres optimale mulighederne for at kontorerhverv og en evt. tagfarm kan realiseres efter ønskerne. Kantzoner og begrønning af facader. Af forslag til lokalplanstillæg nr. 5 fremgår det i §8 stk. 3b at kantzoner ved grønne gavle skal have en dybde målt vinkelret på facaden på mindst 0,3 m. Disse kantzoner skal indeholde facadebeplantning og være i hele gavlens udstrækning som vist på tegning 5 i forslaget til lokalplanstillæg. Af tegning 5 fremgår det, at kantzonen ved den grønne gavl skal være i hele gavlen/hysdybdens længde fra gade til gårdrum. Dette forventes dog ikke at være muligt da gavlen ikke er synlig / tilgængelig i hele dens udstrækning. Som det antydes på illustrationen på side 7 i forslagets redegørelse er mellemrummet mellem kontordelen af byggefeltet (angivet med hvid på illustrationen) og andelen med beboerlejligheder (angivet med blåt på illustrationen) udfyldt af en bygning i form af en trappeopgang der giver adgang til tagterrassen og en eventuel tagfarm, som der nævnes mulighed for i redegørelsen, og som ligeledes er markeret på illustrationen på side 7. Det er således kun en mindre del af gavlen der er synlig og tilgængelig i gadeniveau i forhold til etablering af en kantzone til facadebeplantning. Forholdet med trappeopgangen der udfylder mellemrummet og dækker en del af gavlen er ligeledes synlig på visualiseringen nederst på side 8 i redegørelsen. Her fremstår den resterende synlige del af gavlen med begrønning, men det ses tydeligt, at der er tale om en del af gavlen. I forhold til muligheden for at etablere en kantzone til facadebeplantning vinkelret på gavlen med en dybde på min. 0,3 meter anmodes det hermed om, at formuleringen i §8 stk. 3b samt markeringen på tegning 4 for den grønne gavl tilrettes så formuleringen og tegningen kun omhandler den del af gavlen, som er synlig og tilgængelig i gadeniveau, og hvor der rent fysisk kan etableres en kantzone. Dette drejer sig om en mindre del af gavlen fra gaden ogfra gaden og ind til begyndelsen af mellembygningen, som dækker det meste af gavlen – se vedlagte bilag.
Læs høringssvar fra Anders Bidstrup
Indsendt af:
Stefanie Høy Brink
Dato: 14. oktober 2020
Svarnummer:
6
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Københavns Museum
By:
København V
Postnr.:
1555
Se vedhæftede høringssvar fra Københavns Museum.
Læs høringssvar fra Stefanie Høy Brink
Indsendt af:
inge sanz
Dato: 11. oktober 2020
Svarnummer:
5
By:
københavn s
Postnr.:
2300
STOP MED AT ÆDE FÆLLEEDEN!   What do you want to do ? New mailCopy
Læs høringssvar fra inge sanz
Indsendt af:
Energinet Eltransmission A/S
Dato: 9. oktober 2020
Svarnummer:
4
Vedhæftede filer: 1
By:
Fredericia
Postnr.:
7000
Se vedhæftede høringssvar
Læs høringssvar fra Energinet Eltransmission A/S
Indsendt af:
Banedanmark
Dato: 30. september 2020
Svarnummer:
3
Virksomhed / Organisation :
Banedanmark
By:
kbh s
Postnr.:
2450
Banedanmark gør opmærksom på at vi som infrastrukturforvalter altid skal høres ved byggeri og anlægs arbejde nær banen jf jernbanelovens §24. Derudover vil vi gøre opmærksom på el drifts servitutten i forbindelse med den planlagte beplantning ud mod banen. Med venlig hilsen   Jacob Krogh Keldsen Arealgeograf Cand. Scient Naturforvaltning M: +45 23812809   Banedanmark Infrastruktur, Arealforvaltning Vasbygade 10 2450 København S banedanmark.dk
Læs høringssvar fra Banedanmark
Indsendt af:
Metroselskabet I/S
Dato: 23. september 2020
Svarnummer:
2
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Metroselskabet I/S
By:
København S
Postnr.:
2300
Att.: Hanne Holmberg Stolz Hermed fremsendes Metroselskabets bemærkninger til forslag til tillæg nr. 5 til lokalplan nr. 462 Grønttorvsområdet
Læs høringssvar fra Metroselskabet I/S
Indsendt af:
Valby Lokaludvalg
Dato: 10. september 2020
Svarnummer:
1
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Valby Lokaludvalg
By:
Valby
Postnr.:
2500
Se vedlagte høringssvar
Læs høringssvar fra Valby Lokaludvalg