Københavns Kommune får ny høringsportal
I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Ændring af skoledistrikter til skoleåret 2021/2022
Høringstype
Område
Tidsperiode for høringen
Sagsnummer
Børne- og Ungdomsudvalget har på udvalgsmødet den 29. april 2020, med udgangspunkt i den årlige gennemgang af indskrivningstal for skolerne, vurderet behovet for skoledistriktsændringer. De besluttede at sende forslaget i høring hos alle skolebestyrelser, forældrebestyrelser i fritidstilbud, lokaludvalg, Skole og Forældre, Brug Folkeskolen, Københavns Forældreorganisation, Københavns Fælles Elevråd og Ungerådet.
Forvaltningen foreslår som udgangspunkt kun ændringer af skoledistrikterne for at imødekomme eventuelle kapacitetsudfordringer. Forslagene vedrører områder Vanløse/Brønshøj og Nørrebro/Bispebjerg. Der er ikke af kapacitetsmæssige årsager behov for ændringer af distrikter i andre dele af byen. Elever, der allerede er indskrevet på en skole, og børn, der er omfattet af søskendegaranti, berøres ikke af distriktsændringerne.
Sagen fremlægges for Børne- og Ungdomsudvalget igen på baggrund af de indkomne høringssvar på mødet den 12. august 2020. Forslagene skal herefter behandles af Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen og træder i kraft ved BRs godkendelse, og vil således være gældende ved indskrivningen til skoleåret 2020/21.