Foto over lokalplanområdet F. L. Smidth II tillæg 3

Varsel af påbud vedrørende Copenhagen Historic Grand Prix

Varsel af påbud vedrørende miljøkrav i forbindelse med afvikling af Copenhagen Historic Grand Prix.

Høringsfrist:

15. juni 2018
Indsendt af:
Kasper Frost Holde
Dato: 15. juni 2018
Svarnummer:
12
By:
København NV
Postnr.:
2400
Som det første mangler der klare og skarpe sanktioner over for CHGP, hvis de påbud, der ender med at blive udfærdiget, ikke overholdes. De skal som arrangører stilles til ansvar for brud; det er ikke tilfredsstillende, at det kun er hvis en bil er en af de 25% og der måles over at den så udtages fra løbet og at de så kan tørre ansvaret af på deltagerne til løbet. Luftforurening I skriver godt nok i jeres påbud, at støj må regnes som den primære miljømæssige gene ved løbet, og jeg vil her ikke prøve at vurdere, hvilke gener der er værst, men i præsterer fuldstændigt at lade være med at berøre luftforureningen ved løbet, om det så er fordi i stadigvæk ikke har taget jeg sammen til at få dette målt, selvom vi har forespurgt jer om det år par år, men vi har på eget initiativ i bakkehusene sidste år fået foretaget målinger ved hjælp fra DTU ved sidste års løb. Jeg sidder ikke selv med tallene, men under løbene var målingerne langt over det helbredsmæsigt forsvarlige og der var nogle målinger der fuldstændig overskred måleudstyrets maksimale værdier. Uden måleudstyret kan jeg selv konstatere hvor skidt det står til. Jeg kan under selve løbet ikke opholde mig indenfor, da mit hus bliver fyldt med udstødningsgasser, så jeg ikke kan få luft derinde og ude i min have har jeg år på år måttet se en god del af min nyttehave dø ud umiddelbart efter løbet. Dette er nok næppe et sundhedstegn og jeg græmmes ved tanken over hvilke konsekvenser dette kan have for mit helbred i det lange perspektiv og det er mig fuldstændigt ubegribeligt at min kommune på en sådanne måde tillader sig at spille hasard med vores helbred. Støj Ja. Det er rigtigt fint, at I sidste år fik fingeren ud og endeligt fik foretaget støjmålinger. Dog lidt sent. Man kunne jo have ønsket sig, at I havde været jeres ansvar voksent og havde taget disse målinger første år, da I giver tilladelse til en sådanne aktivitet. Det er ikke rimeligt, at I blot benytter jer af DASU støjgrænser for køretøjer, da disse er udfærdiget til brug primært på fast etablerede baner. Der jo således også en støjgene grænse sat af Miljøstyrelsen, som der skal overholdes, og ikke til kørsel i tæt bebyggede område. Desværre er Miljøstyrelsens bekendtgørelse kun gældende, hvis der køres mere end 5 dage om året, men det ville jo stadigvæk ikke forhindre jer i at se på det fine stykke arbejde, de havde udarbejdet i Miljøstyrelsen, der jo netop handler om hvilke støjgener det er rimeligt at udsætte beboerne for, i forbindelse med racerkørsel, og ja jeg kan sagtens se at det så ville betyde at løbet ikke kunne afvikles, hvor det gøres nu, men det kunne jo være et lille vink med en vognstang til jer om, at I er helt galt afmarcheret med at tillade den type aktiviteter i et boligområde. I DASUs retningslinjer sættes grænsen ved 120 dB(A) i puls stød Dette er oppe hvor arbejdstilsynet siger, at gentaget lyd chok af denne grad over blot én arbejdsdag, giver risiko for varige høreskader og der er jo ved løbet ikke kun tale om en bil der kører én omgang, men netop mange biller over en periode på 3 dage. Jeg undres over hvordan I kan skrive at ingen beboere så udsættes for risiko for skader må jo være grebet ud af fri fantasi. Samtidigt skal det nævnes, at 120 dB, på stort set alle skalaer over lydtryk, anføres som smertegrænsen, hvilket betyder at I praktisk set giver tredjepart tilladelse til frit at tilføre borgere smerte. Ud over urimeligheden i dette, er jeg ikke sikker på, at I har ret til at give tilladelse til dette. I følge jer selv var den totale støjbelastning for en løbsdag 92dB(A) og hvis vi tager udgangspunkt i denne måling, selv om vores var en smule højere, så er det spild af tid at diskutere dette, da jeres måling ligeledes er oppe på et niveau, hvor det er svært uacceptabelt. Igen vil jeg vælge at læne mig op ad arbejdstilsynets materiale på området, der sætter en grænse for påvirkning af 91 dB(A) til 2 timer for at undgå permanente høreskader og I giver så tiladelse til 2 efter hinanden følgende dage, at pine os i 12 timer med dette plus en lille opvarmning på 4 timer om fredagen. Hvorledes nogen der overhovedet kan have påstået, at have sat sig ind i sagen, kan forsvare dette, er mig uforståeligt. Samtidig har I på belejlig vis undladt at offentliggøre hvad jeres peak målinger har været. Kunne dette skyldes, at de har overskredet de 120 dB(A) som jo ikke burde have været muligt, da all bilerne selvfølgelig overholde DASU’s retningslinjer fra sidste år. I inkluderer erfaringer fra Aarhus omkring deres støjmålinger. Dette undrer mig ganske meget, da de strider imod hvad arbejdstilsynet siger, og ligeledes alt hvad jeg har kunnet finde omkring dette. Jeg har forsøgt at finde materiale, der underbygger disse påstande, for at kunne se på kilden de benytter, men uden held. Derimod er der en del forskning, der peger hen imod, at det faktisk er værre end hvad vi i dag benytter som grænseværdier, så om det stammer fra en fejlcitering, eller om det er taget ud af kontekst, eller hvorledes man er kommet frem til dette undrer mig meget, men hvis vi alligevel skal forholde os til hvad der så står, så lad os lige holde os til, at jeres egen måling af støjen er, at vi udsættes for et støjpres, der er næsten 4 gange højere end hvad de siger kan give midlertidige hørenedsættelser, da en stigning på 3 dB er en fordobling af støjen, og selv hvis der kun var tale om en risiko for midlertidige hørenedsættelser, er dette da på ingen måde acceptabelt. I kan sgu ikke bare sidde bag jeres skrivebord og beslutte, at vi ikke har brug for vores hørelse, selv om det så kun er midlertidigt. Andre forhold der er værd at medtage Det kan godt være at I mener, at I kun skal tage stilling til hvad der sker under selve løbet, men for os starter helvede allerede, når de begynder at sætte op til løbet. Der udvises intet hensyn til beboerne i området under opsætningen til løbet. Opsætning sker døgnet rundt med larm hele natten, så det er stort set umuligt at få en sammenhængende søvn i hele perioden hvor de hærger i området. De opsætter parkerings forbuds skilte længe inden de har tilladelse til, og sidste år var det en uge inden de begyndte at sætte barrikader op på Hvidkildevej, at de gjorde det forbudt at parkere på Hvidkildevej. Dette er parkeringspladser, der normalt benyttes af beboerne og det er da til unødig gene at forhindre folk i at parkere i nærheden af deres bopæl længe før dette er nødvendigt. De løfter, uden hensyn, tunge beton afspærringer hen over hoved på beboere, der færdes på fortovet, da de ikke gider at afspærre området hvor de arbejder med kraner og fører disse elementer tæt forbi borgere uden hensynstagning, med risiko for personskader. Man kunne også med rette pålægge dem, at de ikke må opsætte afdækning over højden af støjskærmene, da de sidste år i forbindelse med opsatte protester mod løbet forsøgte at sætte afdækning op foran disse, men de var nødt til at svejse disse fast, hvilket betød at de ikke kunne finde ud af at nedtage disse igen, hvilket igen betød at udsynet fra en del gavlvinduer var tildækket i en uge efter løbet. Dette ligner mest chikane og en ren straffe handling mod borgere, der lod en lokal interessegruppe mod løbet benytte deres gavl til at ytre deres utilfredshed med løbet. Jeg kan sagtens se, at man fra løbets side ikke er enig i disse ytringer, men at forsøge at fratage folk deres demokratiske ret til ytring og så at lade deres grimme banner dække for folks vinduer er usmageligt. Disse handlinger viser mig at CHGP ikke er modne til, på egen hånd, at agere i vores område, og at de virkeligt har brug for jeres hjælp til at sætte faste retningslinjer for hvorledes ting skal gøres, for at sikre at generne, ved dette helvede I har pålagt os, mindskes mest muligt. Det er måske naivt af mig, men jeg var af den overbevisning at det var kommunernes fremmeste formål at sikre borgerne i byen, så giv mig troen på, at I er til for os også tilbage. Kasper Frost Holde
Læs høringssvar fra Kasper Frost Holde
Indsendt af:
Morten Elm
Dato: 15. juni 2018
Svarnummer:
11
By:
København NV
Postnr.:
2400
Grøndal 15/6 - 2018. Der er adskillige gener og belastninger vedrørende opsætningen, afholdelsen og nedtagningen af Copenhagen Historic Grandprix. I hele perioden er beboeres/borgeres bevægelsesfrihed stærkt begrænset. Helt op til løbet er vores vigtige færdselsårer; Hulgårdsvej, Hvidkildevej, Bellahøjvej og Borups Allé fuldstændig lukkede og afspærrede for al trafik. Det er utilfredsstillende for områdets beboere at være spærret inde og dårligt nok kan bevæge sig ud af deres boliger. Det er også utilfredsstillende for brandvæsen, politi og offentlig trafik. Nedtagningen af div. hegn, tribuner, bannere og betonklodser pågår i ugevis. Støjen er et altoverskyggende problem. Støjniveauet er alt for højt. Vi taler om tre dages gennemtrængende, enerverende larm. Det begynder om formiddagen hver dag og fortsætter til efter kl. 19.00. Det er urimeligt at et beboelsesområde skal udsættes for dette massive støjhelvede. Det er virkelig et problem. Hvis ikke man som beboer/nabo til arrangementet flygter i løbet af dagen, så pådrager man sig alvorlige stressprolemer og føler sig utryg. Ved siden af dette er der højttaler støj, ventende biler der gasser op, fejemaskiner mm. Om aftenen er der hundeglam, fulde folk, der rusker i hegnene mm. Men selve støjniveauet ved afviklingen af løbene er alt for højt. Forurening er et andet problem, som er til gene for beboerne op til løbet. Benzinos ved afviklingen af løbene og masser af biler der går i tomgang er absolut ubehageligt for naboer. Borgernes tryghed og helbred må være første prioritet i enhver sammenhæng. Morten Elm. Hulgårdsvej 63.
Læs høringssvar fra Morten Elm
Indsendt af:
Signe Guttormsen
Dato: 15. juni 2018
Svarnummer:
10
Virksomhed / Organisation :
Billedkunstner
By:
København NV
Postnr.:
2400
København er en dejlig by. København er fuld af gode oplevelser. Men skal de samme beboere være naboer til støjende og stinkende arrangementer flere dage og flere år i træk? Destortion fx får kun lov at larme én dag, så rykker festivalen videre til et nyt kvarter. Som beboer i Bakkehusene ca. 50 meter fra banen på Hvidkildevej oplever jeg og min familie siden 2013 hvert år store gener i forbindelse med afholdelse af løbet. Vi er vant til Kræmmermarked og campingplads. Det forstyrrer os ikke, at der er mange mennesker på besøg i kvarteret. Men mere end 5 år i træk med CHGP klods op af bebyggelsen kan vi ikke klare. Vi appelerer til, at hvis der skal være ræs, så flyt det nu. Vi kan ikke længere tolerere det larmende, stinkende, forurenende motorvæddeløb foran hoveddøren. Det uudholdelige ved CHGP er 1) støjen, 2) luftforureningen og 3) indespærretheden. 1) Efter nogle timer selv med lukkede vinduer og døre sidder lyd-angrebet fast i kroppen. Accelerationer og opbremsninger afløser hinanden hele dagen igennem. Hertil kommer den permanente speak afbrudt af reklameslogans med jingler. Lydkulissen er EKSTREMT penetrant. 2) Luften er tung og stinkende og lægger sig henover haverne. Endnu en grund til at holde vinduerne lukkede. 3) I 4-5 dage i perioden for op- og nedtagning (der varer ialt 10 dage) er vores veje og stier lukket af. Der er kun én vej ind og ud, hvilket skaber utryghed. Besøg af gæster, leveringer af varer, hjemmehjælp, vagtlæger og mere akut hjælp er vanskelig at gennemføre. Jeg håber politikerne i Borgerrepræsentationen indser, at tiden er inde til at flytte løbet et andet sted hen, og helst ud af byen til en location, der ikke forstyrrer så mange mennesker. Men skal der ræses i byen, så lad det blive med el-biler! Det vil vi gerne lægge kvarter til.
Læs høringssvar fra Signe Guttormsen
Indsendt af:
søren andersen
Dato: 15. juni 2018
Svarnummer:
9
By:
københavn
Postnr.:
2400
Det kan godt være at arrangementet kun afholdes i tre dage, men såvel før som efter er vi beboere på Hvidkildevej nærmest under belejring og til- og frakørselsmuligheder yderst begrænset. At der tillades støj op til 120 dB må jo være en joke. Til sammenligning støjer et F-16 fly "kun" 110 dB (ved start). Det er helt urimeligt at vi beboere i området skal lide under dette helt forkert placerede arrangement. Afhold gerne cykelløb og løb i "cyklernes by" København, men hold dette spektakel ude, eller flyt det tilbage til Østerbro igen de næste 5 år, og flyt det så rundt. Eller permanent ind på Amalienborg, hvor Kornprins Joaquin så kan føle sig endnu mere hjemme. Vi vil vældig gerne slippe herude. Selvom vi bor flere blokke nede ad Hvidkildevej fra Hulgårdsvej så slipper vi hverken for dunsten af brændstof - der hænger tungt i luften - eller den enerverende "vrmmmm" lyd og op og nedgasning ved start/slut og i svingene. Som en start - i år - bør tidsrummet indsnævres kraftigt. Der foreslås fra Kommunens side følgende vilkår: Fredag kl. 17:00 – 21:00, Lørdag kl. 08:00 – 20:00, Søndag kl. 08:00 – 20:00. Dette bør indskrænkes til max kl. 19 om aftenen og fra kl. 9 om morgenen. Alt andet er en hån mod os faste beboere. Og så synes jeg at man bør nedlægge forbud mod, at arrangementet deler gratis billetter ud til de omkringboende. Det har mere karakter af at være bestikkelse af svage sjæle, eller måske et hold-kæft-bolsje.
Læs høringssvar fra søren andersen
Indsendt af:
søren andersen
Dato: 15. juni 2018
Svarnummer:
8
By:
københavn
Postnr.:
2400
Det kan godt være at arrangementet kun afholdes i tre dage, men såvel før som efter er vi beboere på Hvidkildevej nærmest under belejring og til- og frakørselsmuligheder yderst begrænset. At der tillades støj op til 120 dB må jo være en joke. Til sammenligning støjer et F-16 fly "kun" 110 dB (ved start). Det er helt urimeligt at vi beboere i området skal lide under dette helt forkert placerede arrangement. Afhold gerne cykelløb og løb i "cyklernes by" København, men hold dette spektakel ude, eller flyt det tilbage til Østerbro igen de næste 5 år, og flyt det så rundt. Eller permanent ind på Amalienborg, hvor Kornprins Joaquin så kan føle sig endnu mere hjemme. Vi vil vældig gerne slippe herude. Selvom vi bor flere blokke nede ad Hvidkildevej fra Hulgårdsvej så slipper vi hverken for dunsten af brændstof - der hænger tungt i luften - eller den enerverende "vrmmmm" lyd og op og nedgasning ved start/slut og i svingene. Som en start - i år - bør tidsrummet indsnævres kraftigt. Der foreslås fra Kommunens side følgende vilkår: Fredag kl. 17:00 – 21:00, Lørdag kl. 08:00 – 20:00, Søndag kl. 08:00 – 20:00. Dette bør indskrænkes til max kl. 19 om aftenen og fra kl. 9 om morgenen. Alt andet er en hån mod os faste beboere. Og så synes jeg at man bør nedlægge forbud mod, at arrangementet deler gratis billetter ud til de omkringboende. Det har mere karakter af at være bestikkelse af svage sjæle, eller måske et hold-kæft-bolsje.
Læs høringssvar fra søren andersen
Indsendt af:
Kristian og Nina Hvidtfeldt
Dato: 15. juni 2018
Svarnummer:
7
Virksomhed / Organisation :
N/A
By:
KBH NV
Postnr.:
2400
Som absolut tætteste beboere på CHGP - dvs. ganske få meter fra Hvidkildevej, som udgør selve banen, med en fuldstændig infernalsk larm fra bilerne til følge, vil vi gerne indstille at der opsættes MAXIMAL støjafskærmning dvs. at støjsskærmen på Hvidkildevej sættes til 4 meters højde som angivet som mulighed i kommunens varsel af påbud dateret 31 maj 2018. Vi er iøvrigt helt uforstående overfor at erfare at der tilsyneladende kun er udsendt brev om denne høringsmulighed til 12 beboere ud af omkring 170 i bebyggelsen Bakkehusene der som en helhed ligger placeret umiddelbart op ad løbet og banen. Lyden slutter ikke 10 meter fra banen ! Vi vil på denne baggrund opfordre til at Københavns Kommune dels omdeler tilsvarende brev til de øvrige beboere dels forlænger høringsfristen så alle beboerne i Bakkehusene med baggrund i brevet kan indgive et høringssvar.
Læs høringssvar fra Kristian og Nina Hvidtfeldt
Indsendt af:
Frank jørgensen
Dato: 14. juni 2018
Svarnummer:
6
By:
Kbh nv
Postnr.:
2400
Jeg bor op af banen. På 5 år. Og det er ikke noget problem. Man har bare vinduerne lukket ud mod vejen. Det larmer ikke mere end når der kommer bryllup og andre stunder vogne forbi. Det er en fornøjelse at se alle mulighed komme forbi med deres børn og have familie tid sammen. Heller ikk når de bygger banen om natten er det er problem. Eneste der kan være lidt er de gule blik. Der køre rundt.
Læs høringssvar fra Frank jørgensen
Indsendt af:
Peter From
Dato: 14. juni 2018
Svarnummer:
5
By:
København
Postnr.:
2400
14-06-2018 Copenhagen Historic Grand Prix Vi er meget generet af det da vi bor på hjørnet af Hvidkildevej og Rødkildevej. Når de skal klargøre banen larmer de i 1-2 uger før løbet, samt flere dage efter, og nogle gange om natten, så man ikke kan sove. Højtalerne er også forfærdelige, som kører uafbrudt, så selvom der ikke køres løb larmer de, så der er larm hele dagen, også mellem løbene. Højtalerne havde vi også 2 meter fra haven et år,men dem fik vi heldigvis flyttet. Angående larmen vil vi gerne have et så højt hegn op som muligt, da vi slet ikke kan holde ud at være i haven eller inde huset. Samt der er også en masse forurening, fra bilerne der stinker. Vi har også det problem med folk trænger ind i haven, og øderlægger ting, og så skal man skændes med dem for at få dem ud, for de mener ikke det er forkert at være i vores have, oven på vores skur, og i vores blomsterbede, så vi tør ikke forlade huset, da der ikke er nogen der stopper dem med at komme ind i haven. ( Og det er både for og baghave.) Håber snart de flytter det hele så vi er fri for al den larm,forurening,lugt for selv de 3 kræmmermarkeder der er om året, genere ingenting i forhold til Copenhagen Historic Grand Prix. Håber vi bliver hørt. Med venlig hilsen Biddy Gram og Peter From Rødkildevej 76 2400 København nv
Læs høringssvar fra Peter From
Indsendt af:
Simon
Dato: 13. juni 2018
Svarnummer:
4
By:
København
Postnr.:
2400
Jeg undrer mig over, at der aldrig har været nogen reel lokal debat om, hvorfor vi i det hele taget skal lægge ører og arealer til dette støjende og ekskluderende arrangement. Arrangementet bidrager overhovedet ikke til området. Tværtimod gøres der alskens anstrengelser i form af meterhøje hegn og tjæreinsmurt byinventar for at forhindre indblik til løbet. Så tilbage står vi med en hel sommerweekend spoleret af støj, spærede veje og parkerede biler pga. et arrangement som lige så godt kunne afvikles i et industriområde. Og så måbes man over, at der lægges op til en støjgrænse på 120 dB med udgangspunkt i risikoen for høreskader! Igen, vi taler om hel sommerweeekend. Selv bor jeg 500 meter fra området og finder støjen ret generende. Kan kun forestille mig hvor ulideligt det må være, at være direkte nabo. Stil langt skrappere krav eller flyt løbet ud af byen!
Læs høringssvar fra Simon
Indsendt af:
Miriam
Dato: 11. juni 2018
Svarnummer:
3
By:
København
Postnr.:
2400
Vi bor ca 700 m fra løbet, og vi er meget generet af støjgener den første weekend i august. Det må være helt forfærdeligt at bo tæt på. Den konstante lyd af racerbiler fra tidlig morgen til sen aften - det kunne sikkert anvendes som et torturrredskab. Hvorfor skal så mange tvangsindlægges til at høre på det? Det er da en helt unødvendig gene. Og så al den luftforurening. Jeg forstår ikke, at en by som markedsfører sig med at være en cykelby, kan tillade dette. Jeg håber snart det bliver flyttet udenfor byen.
Læs høringssvar fra Miriam
Indsendt af:
Anne Helmark
Dato: 10. juni 2018
Svarnummer:
2
By:
København nv
Postnr.:
2400
Klre KK, jeg beboer på Markvej ca. 20 meter fra løbsbanen.... tak for gode arrangementer i min by, men hvor ville jeg ønske at der blev holdt bedre opsyn med arrangørene af CHGP og afvikling af eventet før, under og efter løbsweekenden. Det er nu igennem mange pr stadig svært at forstå at der ikke er grænser for hvor meget partikelforurening man må udsætte borgerne for. Her på matriklen hoster vi og kan ikke opholde os udendøre mens løbet afvikles, da der er så meget os fra de kørende biler og fra området med værksteder på den anden side af vejen, hvor man tuner bilerne imellem løbene. Hvad angår støjniveauet, så kan jeg ikke forstå at det er tilladt at sende en mur af ekstrem høj lyd ud i området fra både biler om kommentatoren der fra kl.10-18 konstant taler i db som overgår de flestes fantasi. Vores små veje bliver lukket totalt i den ene ende, ofte dage før annonceret og der findes ingen klagetelefon indtans man kan kontakte hos KK og tilsyneladende heller ikke nogen der fører kontrol. Jeg ved at mange mener det er et vilkpr at stå model til events når man bir centralt i byen, men de fleste tror også kun, at der støjes de to dage hvor løbet afholdes. Dette er langt fra sandt, da vi udsættes for larm i langt over en uge før løbet fra banebyggere og lastbiler der arbejder om natten i området. Ret irriterende da det er sommer og vi sover for pbne vinduer at have kæmpe lastbiler i tomgang stående og kørende meget tæt på sin bolig. Hertil kommer alle de små biler arrangørene suser rundt i. Er det tilladt? Hele sceancen gentages så lige en uge igen efter løbet, hvor banen betonværn og tribuner nedtages. I alt iver 14 dages massiv larm og arrangører der ikke overholder tidsplaner for at åbne vejene igen. Håber at KK vil finde et nere egnet sted at holde dette race, som er en fantastisk sjov begivenhed for en masse besøgende, men er til stor gene for os der bor i området. Vh Anne ig Gustav
Læs høringssvar fra Anne Helmark
Indsendt af:
Hans Bo Larsen
Dato: 8. juni 2018
Svarnummer:
1
By:
København NV
Postnr.:
2400
Jeg finder, at miljøets belastning i København - både med støj og udstødning - skal reduceres mest muligt. Derfor bør “motorløbet” ikke afholdes. At den private organisation der står bag, under dække af at give en mindre del af overdkudet til kræftramte børn, også lukrerer på arrangementet, finder jeg ikke berettiger til at lukke den offentlige trafik ned i flere dage. Med venlig hilsen Hans Bo Larsen
Læs høringssvar fra Hans Bo Larsen