Oprettet: 15. juni 2018
Svarnummer:
8

Indsendt af

søren andersen

Postnr.

2400

By

københavn

Høringssvar

Det kan godt være at arrangementet kun afholdes i tre dage, men såvel før som efter er vi beboere på Hvidkildevej nærmest under belejring og til- og frakørselsmuligheder yderst begrænset. At der tillades støj op til 120 dB må jo være en joke. Til sammenligning støjer et F-16 fly "kun" 110 dB (ved start). Det er helt urimeligt at vi beboere i området skal lide under dette helt forkert placerede arrangement. Afhold gerne cykelløb og løb i "cyklernes by" København, men hold dette spektakel ude, eller flyt det tilbage til Østerbro igen de næste 5 år, og flyt det så rundt. Eller permanent ind på Amalienborg, hvor Kornprins Joaquin så kan føle sig endnu mere hjemme. Vi vil vældig gerne slippe herude. Selvom vi bor flere blokke nede ad Hvidkildevej fra Hulgårdsvej så slipper vi hverken for dunsten af brændstof - der hænger tungt i luften - eller den enerverende "vrmmmm" lyd og op og nedgasning ved start/slut og i svingene. Som en start - i år - bør tidsrummet indsnævres kraftigt. Der foreslås fra Kommunens side følgende vilkår: Fredag kl. 17:00 – 21:00, Lørdag kl. 08:00 – 20:00, Søndag kl. 08:00 – 20:00. Dette bør indskrænkes til max kl. 19 om aftenen og fra kl. 9 om morgenen. Alt andet er en hån mod os faste beboere. Og så synes jeg at man bør nedlægge forbud mod, at arrangementet deler gratis billetter ud til de omkringboende. Det har mere karakter af at være bestikkelse af svage sjæle, eller måske et hold-kæft-bolsje.