Københavns Kommunes nye handicappolitik

Så er udkastet til Københavns Kommunes handicappolitik 2018-2022 i høring.

Høringsfrist:

10. november 2017
Indsendt af:
Tom Jørgensen
Dato: 10. november 2017
Svarnummer:
7
Virksomhed / Organisation :
Agendaforening Nordvest
By:
København
Postnr.:
2400
Ad side 5 Afsnittet: ”Når københavnerne lever med et handicap, skal dette altså ikke opfattes som definerende for deres person. Et handicap kommer først til udtryk i mødet med omgivelserne, og disse barrierer kan mindskes og nogle gange helt overkommes. På den måde sættes en borgers funktionsnedsættelse i baggrunden, og de andre sider af ens person kan stå forrest, altså ven, søster kollege, musiker, billist m.v.” Her vil det være en forbedring, som kommer til at harmonere med de internationale definitioner på funktionsnedsættelse og handicap, at man i stedet skriver: Når københavnerne lever med en funktionsnedsættelse, skal dette altså ikke opfattes som definerende for deres person. Funktionsnedsættelsen bliver først til et handicap i mødet med omgivelserne, og hvor barrierer mindskes, opstår der mindre grad af handicap. På den måde sættes en borgers funktionsnedsættelse i baggrunden, og de andre sider af ens person kan stå forrest, altså ven, søster kollege, musiker, billist m.v. Funktionsnedsættelser er ikke nødvendigvis konstante for den ramte person. I nogle tilfælde kan fagligt tilpasset træning ud fra en faglig vurdering mindske funktionsnedsættelsen, i andre tilfælde kræves vedligeholdelsestræning med faglig assistance eller selvtræning for at hindre øget funktionsnedsættelse. Det er vigtigt at borgere med funktionsnedsættelsen får faglig vurdering. Den kan være forudsætningen for at borgeren selv og pårørende forstår hvordan funktionsnedsættelsen kan kompenseres bedst muligt og hvordan de nære omgivelser i hjem, skole, arbejdsplads kan indrettes for at funktionsnedsættelsen gør borgeren mindst muligt mulig handicappet i disse situationer.
Læs høringssvar fra Tom Jørgensen
Indsendt af:
Peter Westh
Dato: 9. november 2017
Svarnummer:
6
Vedhæftede filer: 1
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Vi er en gruppe forældre til børn – og unge voksne – med mange forskellige handicap. Vi fremsender her vores høringssvar til Københavns Kommunes handicappolitik. Med venlig hilsen Linda Lundgaard Andersen, mor til Rud (18 år) Karsten Bagge, far til Elvin (8 år) Pernille Baungaard, mor til Siri (20 år) Mogens Fosgerau, far til Johannes (19 år) Rie Gravesen, mor til Jon (16 år) Stinne Gråkilde, mor til Alberte (22 år) Helle Ingstrup, mor til Gustav (17 år) Thomas Jyde, far til Emilie (14 år) Peder Møller, far til Arthur (6 år) Ulla Hovgaard Ramlau, mor til Joachim (15 år) og Carl August (17 år) Nina Reffstrup, mor til William (17 år) Berit Wellemberg, mor til Olivia (17 år) og Amalie (19 år) Peter Westh, far til Sara (14 år)
Læs høringssvar fra Peter Westh
Indsendt af:
Palle Skov
Dato: 8. november 2017
Svarnummer:
5
Vedhæftede filer: 1
By:
København
Postnr.:
2300
Jeg henviser til mit uploadede bilag. mvh Palle Skov
Læs høringssvar fra Palle Skov
Indsendt af:
Danielle Prøschold, Formand LEV København
Dato: 3. november 2017
Svarnummer:
4
Virksomhed / Organisation :
LEV København
By:
København NV
Postnr.:
2400
Høringssvar til Københavns kommunes handicappolitik Nedenstående følger LEV Københavns høringssvar til Københavns kommunes handicappolitik Indledningsvis vil vi rose visionen for handiccappolitiken - at borgere med handicap har mulighed for at leve et selvstændigt liv med høj livskvalitet. Denne vision kan vi kun tilslutte os. Vi finder mange gode takter i politikken, men vil dog knytte nogle enkelte kommentarer til politikken. Flere steder i politikken nævnes kompensationsprincippet, og det er et godt princip og vigtigt for netop vores borgere. Men hvordan implementeres det? Hvilke metoder planlægges benyttet og vil der blive afsat midler til opgaven? I omtalen af rammerne for handicappolitikken næves at alle københavnere skal have mulighed for at leve et selvstændigt liv, med høj livskvalitet. Her sætter man rehabilitering op i mod habilitering. Vi ønsker, at gøre opmærksom på, at det er ikke alle borgere som kan rehabiliteres, en del borgere har et permanent handicap, hvor de altid vil have brug for støtte. Uanset hvilken pædagogisk tilgang der benyttes. Vi mener, at handicappolitikken også bør afspejle at den gælder for denne gruppe, som bør have den samme ret til et liv med høj livskvalitet. På side 5, under gennemgangen af visionen, temaet ”Skole, uddannelse og beskæftigelse”, første spalte slutter man af med at konstatere at, vil mange kunne gennemfør et skole- og uddannelsesforløb eller varetage et job, med og uden særlige vilkår. Her vil vi nok vælge at bruge ordet flere i stedet. Vi mener, at det er vigtigt at slå fast for netop den borgergruppe som LEV repræsenterer. Selvom man måske ikke kan “bidrage”, så kan man til hver en tid glæde ved at være med. Livskvalitet er lige så vigtigt, som at bidrage. I forbindelse med uddannelse er ”livslang læring” et nøgleord for vores borgere, der skal fokus på at fastholde kompetencer, ligesom mantraet om at “ingen er u-underviselige” skal fastholdes, og være en rød tråd igennem undervisningssystemet. Under realisering af politikken, nævnes det, at det er vigtigt at handicappolitikken er både kendt og brugt i kommunen. Her vil vi foreslå at der bliver afholdt årlige informationsmøder for forvaltningerne. Her kunne man slå ned på de vigtigste fokuspunkter, så handicappolitikken bliver et naturligt værktøj i dagligdagen. Desuden mener. I at handicappolitikken bør evalueres årligt, og ikke kun midtvejs i perioden. På den måde kan man nå at justere den undervejs, og hele tiden holde fokus på om den bliver implementeret i de forskellige forvaltninger som den burde. Desuden bør man arbejde på at kommunens Sundhedspolitik og andre politikker, der bliver vedtaget i de kommende år, også afspejler, at der findes handicappede borgere i kommunen, som der også skal tages højde for. Under temaet Deltagelse - “Deltagelse i egen sag og udvikling af handicapområdet”. Her tages udgangspunkt i borgerens egne ressourcer og drømme…. og lidt længere henne i teksten lyder det “Men borgeren er den, der kender sig selv bedst, og er den der skal understøttes i at mestre sit eget liv”. Vi mener at, hvis borgeren ikke selv kan udtrykke sine drømme, er det vigtigt i.f.t. Handicapkonventionen, at der er andre til at repræsentere dem. Her er det ofte de pårørende der kender borgeren, og vi deltager gerne som den ressource vi er, med det livslange kendskab vi har til borgeren. Vi savner også at Pårørenderåd nævnes som en ressource, og ikke kun forældreråd. I det hele taget synes vi ikke at de pårørende er særlig synlige i politikken, det på trods af, at mange i LEVs målgruppe, som er de dårligst fungerende, ikke selv formår at deltage aktivt i planlægningen af eget, hvor gerne de end ville. Under dette tema, vil vi endnu en gang gøre opmærksom på, at en af forudsætningerne for at kunne komme tættere på Det gode liv og en aktiv Deltagelse i aktiviteter og fællesskaber for mange af LEVs målgruppe bl.a. fordrer ledsagelse. I dag tilbydes der maksimum 15 timers ledsagelse om måneden, til dem der har fået tilkendt ledsagelse. Vi håber at forvaltningen fremover vil se mere velvilligt på ansøgninger om ledsagelse, og også tildele ledsagelse til personer til som ikke selv kan give verbalt udtryk for deres ønsker om deltagelse i forskellige aktiviteter. Således at flere borgere vil kunne komme tættere på at udleve visionen om ”Det gode liv og en aktiv Deltagelse”. Slutteligt vil vi nævne førtidspensionen. Alt for mange udviklingshæmmede efterlades på kontanthjælp, det på trods af undtagelsen for udviklingshæmmede i loven om førtidspension. De borgere, der helt åbenlyst aldrig vil kunne bestride et job, hverken på nedsat tid eller med støtte, bør sikres pension og ikke blive efterladt på kontanthjælp i årevis. Det er ikke værdigt, hverken for kommunen eller for borgeren. Et selvstændigt liv, med høj livskvalitet - det er det sidste denne gruppe kontanthjælpsmodtagere oplever, at de har i dag, de føler sig blot kasserede og er ingen tjent med. Med venlig hilsen Formand Danielle Pröschold og Bestyrelsen i LEV København
Læs høringssvar fra Danielle Prøschold, Formand LEV København
Indsendt af:
Niels Hougaard
Dato: 31. oktober 2017
Svarnummer:
3
Virksomhed / Organisation :
-
By:
Valby
Postnr.:
2500
Når man kører i kørestol eller med kørestol, er det væsentligt mere behageligt at køre på jævne flader og ikke på brosten. Det samme må gøre sig gældende for færdsel med rollator eller gangstativ. Flisebelægning kan være udmærket, men kan også være så ujævn/hullet, at det er bøvlet. Ved brostensbelægning vil det være en stor hjælp, hvis der er flade arealer på langs i den retning, man skal færdes, det være sig helt afslebne, tæt lagte brosten eller granitflader eller asfalt. Afløb hen over fortove fra nedløbsrør gør også kørsel med kørestol væsentligt mindre behagelig. De gamle smallere afløb var lidt bedre end de nye bredere afløb, men alle huller, riller, revner og afløb, og brosten, er til gene for en kørestolsbruger, så jo færre af dem, jo bedre.
Læs høringssvar fra Niels Hougaard
Indsendt af:
Valby Lokaludvalg
Dato: 26. oktober 2017
Svarnummer:
2
Vedhæftede filer: 1
By:
Valby
Postnr.:
2500
Se vedhæftede høringssvar fra Valby Lokaludvalg
Læs høringssvar fra Valby Lokaludvalg
Indsendt af:
Karsten Tanggaard, centerrådsformand
Dato: 11. oktober 2017
Svarnummer:
1
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
CAS Centerråd
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
CAS Centerråds pårørendemedlemmer foreslår disse overordnede fokuspunkter og målepunkter: Handicappolitikken skal sætte retningen med en tydelig ”nedefra-op”-politik ************************************************************************** Mellem linjerne i handicappolitikken kan læses et ønske om at tage udgangspunkt i de handikappede borgere og ingen kan være uenig i det. Men der er behov for at det formuleres eksplicit i handicappolitikken, så det vil blive brugt som rettesnor i den efterfølgende implementering. Centerrådet foreslår, at handikappolitikken meget klart og tydeligt skriver, at 1. Alt arbejde for de handicappede skal tage udgangspunkt i hver enkelt handicappedes prioriterede behov. 2. Den enkelte handicappede skal tildeles ressourcer mindst på sit nuværende niveau. 3. Personalets kompetencer indenfor dette handicapområde skal styrkes, og væsentlige dele af deres arbejdstid flyttes fra administration og rapportering til direkte borgerkontakt. Det vil kunne give markant bedre muligheder for at realisere ”det gode liv” for den enkelte, og som målepunkter i midtvejsrapporten vil vi derfor foreslå at 1. Der er udarbejdet en individuel behovsprofil for hver enkelt handicappede borger 2. Det daglige arbejde og ændringer i den handicappede borgers rammer tager altid udgangspunkt i borgerens behovsprofil. 3. Personaleressourcer er flyttet fra dokumentation og administrativt arbejde til direkte borgerkontakt. 4. Personalets faglige indsigt i den enkelte borgers handicap er styrket. Denne konklusion er uddybet i vedhæftede dokument.
Læs høringssvar fra Karsten Tanggaard, centerrådsformand