Høringssvar til Københavns kommunes handicappolitik
Nedenstående følger LEV Københavns høringssvar til Københavns kommunes handicappolitik
Indledningsvis vil vi rose visionen for handiccappolitiken - at borgere med handicap har mulighed for at leve et selvstændigt liv med høj livskvalitet. Denne vision kan vi kun tilslutte os. Vi finder mange gode takter i politikken, men vil dog knytte nogle enkelte kommentarer til politikken.
Flere steder i politikken nævnes kompensationsprincippet, og det er et godt princip og vigtigt for netop vores borgere. Men hvordan implementeres det? Hvilke metoder planlægges benyttet og vil der blive afsat midler til opgaven?
I omtalen af rammerne for handicappolitikken næves at alle københavnere skal have mulighed for at leve et selvstændigt liv, med høj livskvalitet. Her sætter man rehabilitering op i mod habilitering. Vi ønsker, at gøre opmærksom på, at det er ikke alle borgere som kan rehabiliteres, en del borgere har et permanent handicap, hvor de altid vil have brug for støtte. Uanset hvilken pædagogisk tilgang der benyttes. Vi mener, at handicappolitikken også bør afspejle at den gælder for denne gruppe, som bør have den samme ret til et liv med høj livskvalitet.
På side 5, under gennemgangen af visionen, temaet ”Skole, uddannelse og beskæftigelse”, første spalte slutter man af med at konstatere at, vil mange kunne gennemfør et skole- og uddannelsesforløb eller varetage et job, med og uden særlige vilkår. Her vil vi nok vælge at bruge ordet flere i stedet.
Vi mener, at det er vigtigt at slå fast for netop den borgergruppe som LEV repræsenterer. Selvom man måske ikke kan “bidrage”, så kan man til hver en tid glæde ved at være med. Livskvalitet er lige så vigtigt, som at bidrage. I forbindelse med uddannelse er ”livslang læring” et nøgleord for vores borgere, der skal fokus på at fastholde kompetencer, ligesom mantraet om at “ingen er u-underviselige” skal fastholdes, og være en rød tråd igennem undervisningssystemet.
Under realisering af politikken, nævnes det, at det er vigtigt at handicappolitikken er både kendt og brugt i kommunen. Her vil vi foreslå at der bliver afholdt årlige informationsmøder for forvaltningerne. Her kunne man slå ned på de vigtigste fokuspunkter, så handicappolitikken bliver et naturligt værktøj i dagligdagen. Desuden mener. I at handicappolitikken bør evalueres årligt, og ikke kun midtvejs i perioden. På den måde kan man nå at justere den undervejs, og hele tiden holde fokus på om den bliver implementeret i de forskellige forvaltninger som den burde. Desuden bør man arbejde på at kommunens Sundhedspolitik og andre politikker, der bliver vedtaget i de kommende år, også afspejler, at der findes handicappede borgere i kommunen, som der også skal tages højde for.
Under temaet Deltagelse - “Deltagelse i egen sag og udvikling af handicapområdet”.
Her tages udgangspunkt i borgerens egne ressourcer og drømme…. og lidt længere henne i teksten lyder det “Men borgeren er den, der kender sig selv bedst, og er den der skal understøttes i at mestre sit eget liv”. Vi mener at, hvis borgeren ikke selv kan udtrykke sine drømme, er det vigtigt i.f.t. Handicapkonventionen, at der er andre til at repræsentere dem. Her er det ofte de pårørende der kender borgeren, og vi deltager gerne som den ressource vi er, med det livslange kendskab vi har til borgeren. Vi savner også at Pårørenderåd nævnes som en ressource, og ikke kun forældreråd.
I det hele taget synes vi ikke at de pårørende er særlig synlige i politikken, det på trods af, at mange i LEVs målgruppe, som er de dårligst fungerende, ikke selv formår at deltage aktivt i planlægningen af eget, hvor gerne de end ville.
Under dette tema, vil vi endnu en gang gøre opmærksom på, at en af forudsætningerne for at kunne komme tættere på Det gode liv og en aktiv Deltagelse i aktiviteter og fællesskaber for mange af LEVs målgruppe bl.a. fordrer ledsagelse. I dag tilbydes der maksimum 15 timers ledsagelse om måneden, til dem der har fået tilkendt ledsagelse. Vi håber at forvaltningen fremover vil se mere velvilligt på ansøgninger om ledsagelse, og også tildele ledsagelse til personer til som ikke selv kan give verbalt udtryk for deres ønsker om deltagelse i forskellige aktiviteter. Således at flere borgere vil kunne komme tættere på at udleve visionen om ”Det gode liv og en aktiv Deltagelse”.
Slutteligt vil vi nævne førtidspensionen. Alt for mange udviklingshæmmede efterlades på kontanthjælp, det på trods af undtagelsen for udviklingshæmmede i loven om førtidspension. De borgere, der helt åbenlyst aldrig vil kunne bestride et job, hverken på nedsat tid eller med støtte, bør sikres pension og ikke blive efterladt på kontanthjælp i årevis. Det er ikke værdigt, hverken for kommunen eller for borgeren. Et selvstændigt liv, med høj livskvalitet - det er det sidste denne gruppe kontanthjælpsmodtagere oplever, at de har i dag, de føler sig blot kasserede og er ingen tjent med.
Med venlig hilsen
Formand Danielle Pröschold og Bestyrelsen i LEV København
