Oprettet: 11. oktober 2017
Svarnummer:
1

Indsendt af

Karsten Tanggaard, centerrådsformand

Virksomhed / organisation

CAS Centerråd

Postnr.

2700

By

Brønshøj

Høringssvar

CAS Centerråds pårørendemedlemmer foreslår disse overordnede fokuspunkter og målepunkter: Handicappolitikken skal sætte retningen med en tydelig ”nedefra-op”-politik ************************************************************************** Mellem linjerne i handicappolitikken kan læses et ønske om at tage udgangspunkt i de handikappede borgere og ingen kan være uenig i det. Men der er behov for at det formuleres eksplicit i handicappolitikken, så det vil blive brugt som rettesnor i den efterfølgende implementering. Centerrådet foreslår, at handikappolitikken meget klart og tydeligt skriver, at 1. Alt arbejde for de handicappede skal tage udgangspunkt i hver enkelt handicappedes prioriterede behov. 2. Den enkelte handicappede skal tildeles ressourcer mindst på sit nuværende niveau. 3. Personalets kompetencer indenfor dette handicapområde skal styrkes, og væsentlige dele af deres arbejdstid flyttes fra administration og rapportering til direkte borgerkontakt. Det vil kunne give markant bedre muligheder for at realisere ”det gode liv” for den enkelte, og som målepunkter i midtvejsrapporten vil vi derfor foreslå at 1. Der er udarbejdet en individuel behovsprofil for hver enkelt handicappede borger 2. Det daglige arbejde og ændringer i den handicappede borgers rammer tager altid udgangspunkt i borgerens behovsprofil. 3. Personaleressourcer er flyttet fra dokumentation og administrativt arbejde til direkte borgerkontakt. 4. Personalets faglige indsigt i den enkelte borgers handicap er styrket. Denne konklusion er uddybet i vedhæftede dokument.