Høringssvar vedrørende Københavns Kommunes nye handicappolitik

Ad side 5 Afsnittet: ”Når københavnerne lever med et handicap, skal dette altså ikke opfattes som definerende for deres person. Et handicap kommer først til udtryk i mødet med omgivelserne, og disse barrierer kan mindskes og nogle gange helt overkommes. På den måde sættes en borgers funktionsnedsættelse i baggrunden, og de andre sider af ens person kan stå forrest, altså ven, søster kollege, musiker, billist m.v.” Her vil det være en forbedring, som kommer til at harmonere med de internationale definitioner på funktionsnedsættelse og handicap, at man i stedet skriver: Når københavnerne lever med en funktionsnedsættelse, skal dette altså ikke opfattes som definerende for deres person. Funktionsnedsættelsen bliver først til et handicap i mødet med omgivelserne, og hvor barrierer mindskes, opstår der mindre grad af handicap. På den måde sættes en borgers funktionsnedsættelse i baggrunden, og de andre sider af ens person kan stå forrest, altså ven, søster kollege, musiker, billist m.v. Funktionsnedsættelser er ikke nødvendigvis konstante for den ramte person. I nogle tilfælde kan fagligt tilpasset træning ud fra en faglig vurdering mindske funktionsnedsættelsen, i andre tilfælde kræves vedligeholdelsestræning med faglig assistance eller selvtræning for at hindre øget funktionsnedsættelse. Det er vigtigt at borgere med funktionsnedsættelsen får faglig vurdering. Den kan være forudsætningen for at borgeren selv og pårørende forstår hvordan funktionsnedsættelsen kan kompenseres bedst muligt og hvordan de nære omgivelser i hjem, skole, arbejdsplads kan indrettes for at funktionsnedsættelsen gør borgeren mindst muligt mulig handicappet i disse situationer.