Restaurations- og nattelivsplan

Kultur- og Fritidsforvaltningen og Teknik- og Miljoeforvaltningen har udarbejdet udkast til Restaurations- og nattelivsplan 2017.

Høringsfrist:

1. juni 2017
Indsendt af:
L. Andersen
Dato: 19. maj 2017
Svarnummer:
9
By:
København K
Postnr.:
1104
Der er rigtig mange gode tiltag, men som beboer i den værste partyzone, har jeg meget svært ved at se, hvilken virkning "nattelivsvagter" mfl. vil have på den ekskalerende nattestøj - især, når de ikke kan skride ind! Der skal politi på gaden, og det er konstant, med kontant afregning - og det er hele natten. Selvfølgelig skal der lukkes for tilgang af køb af spiritus efter 24.00, der afholdes mange fester uden for kiosker med natåbent. Og som andre har skrevet, hvor er beboernes tarv i planerne? Hvorfor skal vi fortsat leve med hæslige støjgener, mens den ene plan efter den anden sættes i forsøg? Hvorfor gøres der ikke noget ved de nuværende gener? Hvorfor kan man ikke indskrænke bevillinger, når man med et penneslag kan udvide dem? Hvorfor er kommunen berøringsangst over for restaurantionsbranchen i det henseende? Og hvorfor prioriteres de højst? Muligt I forventer at kunne flytte noget af festen ud af indre by, men så længe tarvelige barer med billig sprut og 5-bevillinger ligger side om side i fx Gothersgade, så løser det ingen problemer. Hvorfor er der ikke mere hensynstagen og stolthed over middelalderbyen? Flere bydele er solgt for billigt, det ser usselt, tarveligt og brugt ud - og det er nu os, beboerne, der hver dag må leve med det!
Læs høringssvar fra L. Andersen
Indsendt af:
Chr.Seidenfaden
Dato: 19. maj 2017
Svarnummer:
8
Virksomhed / Organisation :
Beboer
By:
Copenhagen
Postnr.:
1263
Som beboer i den dejlige by København igennem mange år, ændrer byen fuldstændig karakter, hvor man fra kommunens side giver restaurantlivet så mange beføjelser uden hensyn til beboerne i byen. Ja byen skal udvikle sig, men ikke til det der hersker nu. Masser af larm og affald høres og ses i gader og stræder over hele byen - man gør hvad der passer en for det har ingen konsekvenser. Der skal være konsekvens for sine handlinger. Antal af bevillinger skal indskrænkes, bevillinger inddrages efter flere klager, natbevillinger skal indskrænkes og inddrages efter flere advarsler. Folk der sviner og tages på fersk gerning skal have en bøde på stedet på mindst 1000 kr. Folk der larmer på gader og stræder om natten skal opkræves en bøde på stedet mindst 500 kr. Kommunen skal sørge for mange flere anvendelige affaldsspande specielt mht pizzabakker, Mc´Donalds bokse.
Læs høringssvar fra Chr.Seidenfaden
Indsendt af:
Elsebeth Cato
Dato: 13. maj 2017
Svarnummer:
7
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Det er fint, at Københavns Kommune nu endelig begynder at gøre noget ved det svineri og den støj, der er forbundet med nattelivet. Jeg hæfter mig dog ved det anvendte sprog, som afspejler manglen på dybere indsigt i de reellle problemer. Der tales om "visioner" om partnerskab og service om at slippe byen fri, så de mange aktører kan sætte deres præg på udviklingen af byen. Der tales om, at nattelivet bæres frem af principper som fællesskab, respekt og kvalitet, osv. , osv. Der tales om, at nattelivet skaber voksende fællesskab. Meget poetisk alt sammen, men prøv at komme ud i nattelivet, prøv at overnat en enkelt nat i de larmende områder! Fest - og drukkulturen i Danmark lever sit eget (vilde ) liv, og er ikke spor poetisk, respektfuldt eller fællesskabsdannende. Det bør have konsekvenser, når barer og restauranter ikke overholder pålagte krav. Omgående. Udkastet er et forsigtigt skridt i noget kommunen mener er den rigtige retning. MEN.. skulle man ikke tage en debat med byens borgere om, hvilken by det er vi og I ønsker ? Udkastet afslører desværre med al ønskelig tydelighed, at man fra kommunens side udelukkende ønsker at dyrke "en by med kant", at man ikke ønsker/tør gå radikalt til værks og se på andre muligheder. Hvem er det i øvrigt der siger, at det er en nødvendighed at nattelivet kontinuerligt udvikles? Hvorfor skal turistkortet trækkes op ad lommen hver gang man ønsker at forsvare sine manglende initiativer? Turisterne kommer for at opleve et lille roligt land, se lokalmiljøet og opleve den nærhed danskerne/københavnerne har til hinanden. Andre byer formår at tackle det her, eller har taget hul på det, i erkendelsen af, at det at udvikle en by til et festmekka, er temmelig slemt og kortsynet. Hvad vil man med København? Hvad med os der bor her? betaler skat her? arbejder her? Hvad med os der er slidt ned af støj og møg? Der er kede af at se vores by ødelagt? Der ikke kan sove om natten? Vi er også en del af det København turisterne kommer for at se. Vi er en del af de bærende kræfter i København. En del af stemmerne. Vi skal ikke have nogen form for lempelser. Så langt så godt. Vi skal heller ikke have flere barer, fester mm. Der er rigeligt, og erfaringerne viser, at festen fortsætter i gaden, til gene for borgerne i byen. Kommunen påstår det ikke er tilfælde og fralægger sig ethvert ansvar i den sammenhæng, men vågn nu op derinde, kom ud og se hvordan det foregår. Enhver overtrædelse af fastsatte krav, bør omgående udløse konsekvenser. F.eks. i form af fratagelse af licens.
Læs høringssvar fra Elsebeth Cato
Indsendt af:
R. Hofman
Dato: 1. maj 2017
Svarnummer:
6
By:
København
Postnr.:
2200
Man tænker nogen gange… hvad er det Københavns Kommune (og andre beslutningstagere/politikere) egentlig vil opnå, og tænkes der på konsekvenserne af beslutningerne? Hvilken type mennesker vil I gerne have til at bo i København? Er det folk der arbejder og betaler skat, og folk med børn som bruger institutioner og skoler? Eller er det partyfolket der skal tilgodeses? Som om der ikke er rigeligt med restauranter, barer og cafeer allerede! Folk som arbejder, og børn som skal tidligt op, vil absolut ikke få nogen gavn af mere “gang i gaden.” Nej, vi vil gerne kunne sove om natten, sådan at vi kan klare næste dags udfordringer på arbejde/skole, etc. Jeg er dog glad for at se nogle tiltag for at komme problemerne med Københavns restaurations- og natteliv til livs - det er på høje tid! Støjniveauet er et så stort problem i visse kvarterer, at mange beboere ikke kan opholde sig i deres lejligheder uden store gener, ikke engang med lukkede vinduer. Det er ikke rimeligt! Som nævnt i jeres bilag, vil det være en god idé at bremse op for tilladelser i de områder som har en høj koncentration af privat beboelse. Ikke alene om natten, men også om aftenen. Man kunne i stedet tillade bevillinger i områder hvor der ikke er nærliggende boliger. Her vil Prøvestenen, Sjællandsbroen, Refshaleøen, og lignende steder være en oplagt mulighed. Mht. til nattelivsvagt skriver I flg.: “Nattelivsvagten fører primært tilsyn på baggrund af klager og i første omgang søger vagten løsning gennem dialog, hvilket ofte løser problemet med det samme. Der er dog mulighed for at stramme håndhævelsen, så tolerancen over for overskridelser bliver mindre, og det får konsekvenser for fx bevilling, tilladelse til udendørsservering eller kommende arrangementer.” Hvor mange nattelivsvagter er der egentlig, og hvor kan man kontakte dem? De oplysninger bør være offentligt tilgængelige. Og ja, det skal bestemt have konsekvenser ved overskridelse af reglerne, f.eks ved at inddrage bevillingen.
Læs høringssvar fra R. Hofman
Indsendt af:
Karin von Daler
Dato: 1. maj 2017
Svarnummer:
5
By:
København
Postnr.:
2200
Der er rigtig mange gode forslag i handleplanen for at nedbringe gener i nattelivet. Tak fordi I endelig hører os lidt mere. Dog er mange af forslagene kun møntet på Indre By. Det er rimeligt at der fokuseres særligt på denne del af byen, da den er langt mest generet, men det skal ikke være på bekostning af en ansvarlig politik på bl.a. Nørrebro, Vesterbro og Islands Brygge, som snart kan blive som Indre By, hvis der ikke bremses op og ændres. Jeg noterer mig også, at flere af de rigtig effektive forslag kun går på fremtidige bevillinger. Der bliver kun forandringer til det bedre i de plagede dele af byen, hvis kommunen forholder sig til det rod, der er opstået ved den uansvarlige bevillingspolitik, der er ført indtil nu. Der må og skal være konsekvenser for de barer, der allerede hærger i dagligdagen og har gjort det længe. Sørg nu for, at bevillinger kan tages fra dem, der gør det eller at de kan pålægges dørmand, bedre toiletforhold osv., som betingelse for fornyelse af bevilling. Det er helt logisk og rimeligt og ødelægger det ikke for branchen - de ved selv, at der skal strammes op, hvis byen skal blive ved at være attraktiv både at bo og feste i.
Læs høringssvar fra Karin von Daler
Indsendt af:
Anders Skou
Dato: 1. maj 2017
Svarnummer:
4
By:
København K
Postnr.:
1110
Helt kort: NEJ TAK! Ingen lempelser, men en meget kraftig stramning er ønsket for hele Københavns City, fra Voldgaderne i vest og nord til Christianshavns Vold og Refshaleøen i øst og syd. Vi har været plaget af nattelivet i tilstrækkelig lang tid og vil gerne have nattero, tak.
Læs høringssvar fra Anders Skou
Indsendt af:
Helen Majew
Dato: 30. april 2017
Svarnummer:
3
By:
København S
Postnr.:
2300
Jeg er kommet til at kommentere restaurationsloven i stedet for restaurations- og nattelivsplanen. Som beboer tæt ved Islands Brygges Havnepark og med kendskab til mange beboere rundt om københavnske parker kan jeg anbefale en skiltning, der fortæller, at musik med forstærket lyd ikke er tiladt. Havnestadens Grundejerforening har allerede en sådan skiltning i deres del af Havneparken Islands B rygge. En lettilgængelig tekst med ordensregler i vores parker inkl. forbudet mod aktiviteter med forstærket lyd med mindre man har opnået tilladelse fra kommunen, vil lette politiets arbejde med at få stoppet private teknoparties med dunkende bas i timevis, der er ekstremt stressende for beboerne i nærheden af byens parker. Der skal også skrues kraftigt ned for antallet af ko mmunalt tilladte arrangementer med forstærket lyd i parkerne. De er beregnet til rekreation og ikke som udendørs diskoteker. Problemet er ikke, at der er regler, problemet er, at reglerne ikke håndhæves, og at der ikke føres tilsyn med overtrtædelse af tilladte dB grænser og varighed. Det er dejligt med k ulturelle arrangementer i det åbne rum, men kommunen bør vægte arrangementer, der ikke involverer musik eller anden lyd med forstærkning. De fleste street f ood markeder har musik, og dB grænserne overskrides jævnligt, uden at dette har konsekvenser.
Læs høringssvar fra Helen Majew
Indsendt af:
Karin von Daler
Dato: 30. april 2017
Svarnummer:
2
By:
København
Postnr.:
2200
Som borger i et af de kvarterer, ”hvor nattelivet først er ved at etablere sig,” som det kaldes i oplægget, hilser jeg forsigtigt planen velkommen. Desværre ser jeg den slet ikke som et tilstrækkeligt bud på problemerne med nattelivets støj. Hvis man bor i en gade, hvor der allerede larmes for meget, er der ikke meget at hente her. Der tales om nødvendigheden af, at nattelivet kontinuerligt udvikles, som om det er var en naturlov og der er hverken referencer til de massive helbredsskader støj kan forvolde, eller til den alkoholkultur, der retfærdiggøres gennem det massive udbud af barer. Men ja, det er fint med et godt natteliv og fællesskabi en by. Man nævner at nattelivet styrker fællesskabet uden dog rigtigt at reflektere over ironien i, at de mennesker der bor der, hvor festen holdes, i den grad ikke respekteres og ikke regnes nok som en del af fællesskabet til at de skal passes på, som nattelivet åbenbart skal det. De ser ellers ud til at klare sig fint. Tiltagene i forslaget er godt nok en forbedring i forhold til tidligere, men sproget afslører holdningen: Borgerne ”oplever” at være generet. Nej, borgerne (der bor her, går på arbejde og betaler skat) BLIVER faktisk massivt generet af de mange barer, der har frit spil og som skal beskytte med en iver, som manglede der barer i København. Det er fint at der planlægges festområder osv., og at der strammes op på nye bevillinger. Men det er ganske enkelt ikke korrekt at de enkelte barer ikke er ansvarlige for festen i gaden. Det er de. Besøg bare områderne en enkelt aften, hvor barerne er lukkede og tjek festen ud. Den er der ikke. I vores område er det en enkelt bar, der er problemet, og de peger hele tiden på andre (7-11 kiosken osv.) Med kommunens argumentation for, at det ikke er den enkelte bar, der sætter larmen i gang støttes ansvarsforflygtigelsen. Det er helt urimeligt - især fra kommunalt hold. Forslagene er for vage og hjælper ikke de områder nok, der allerede er plaget. Det enkleste, som slet ikke nævnes er, at barerne får pålagt at have dørmænd/kvinder, der som før i tiden og som på enkelte steder i indre by, holder øje med at gæsterne ikke laver gadefest. Dernæst at konsekvensen af hærg, pis og mange klager må være, at bevillingen tages fra de pågældende. Hvorfor er det så farligt at opstille helt rimelige kriterier for respektfuld og forsvarlig omgang med vores byrum og have klare regler for, hvad det betyder igen og igen at bryde dem? Kom igen, Københavns Kommune!
Læs høringssvar fra Karin von Daler
Indsendt af:
Helen Majew
Dato: 30. april 2017
Svarnummer:
1
By:
København
Postnr.:
2300 S
​Høringssvar:​ Kommentarer til forslaget om bevillingers varighed: Bevillinger bør ikke gives for 8 år, men kun for 2 eller højst 4 år ad gangen, og det bør være lettere at inddrage bevillinger, hvis de krav, der skal opfyldes som betingelse for bevillingen, overtrædes og påtales gentagne gange. Det skal ikke være muligt for en ny ejer at overtage bevillingen uændret fra den tidligere ejer. Lejlighedsbevillinger: Adgang til at opnå lejlighedsbevillinger bør ikke ændres. Men kontrol og tilsyn med at betingelserne for bevillingen overholdes (det tilladte dBniveau, varighed af arrangementet, etc.) bør intensiveres og støjvagtordningen bør udvides. Endvidere skal der være to arrangementsansvarlige, hvis kontaktoplysninger skal være offentligt tilgængelige, så beboere og andre til enhver tid skal kunne kontakte dem. De arrangementansvarlige skal være til stede under hele arrangementet, og de skal være udstyret med dB måleudstyr, så det tilladte dB niveau kan kontrolleres. Alder for bevillingsindehavere og unge under 18, der foreslås som medarbejdere, hvor der serveres alkohol: Med den drukkultur, der dominerer det indre København hver weekend året rundt, vil det være uansvarligt at lade unge på 18 eller 21 få bevillinger. Det må forudses, at de vil mangle erfaring i at have med fulde mennesker at gøre og kunne styre en situation, hvor meget fulde mennesker er ude af kontrol. Og forslaget om at lade unge under 18 arbejde på steder, hvor der serveres alkohol giver ingen mening. De må ikke engang selv være gæster på de steder, og de må ikke selv købe alkohol. Derfor er det en giftig cocktail at lade 16 årige arbejde sådanne steder. Generelt: Den foreslåede liberalisering af restaurationsloven vil, hvis den gennemføres, være til stor gene for de mennesker, , der stadig bebor den indre by i København, og som ikke forlængst er flyttet bort p.g.a. et natteliv, der har overskredet enhver rimelig grænse, og som udfolder sig hver eneste weekend året rundt. Beboerne i indre by i København plages hver eneste weekend af støj, affald, bræk og stank af urin. Når jeg kommer til indre by f.eks. Vestergade, Pisserenden, Grønnegadekvarteret og andre steder en lørdag eller søndag morgen, bliver jeg mødt af et syn, der ligner 3. verdenskrig: gader, der fly der med bræk, pizzabakker, knuste flasker, stank af urin og en hær af kommunale renholdsfolk, der vimser rundt og rydder op efter nattens udskejelser. Jeg bliver meget vred over at jeg og andre københavnere gennem vores kommuneskat skal betale for at rengøring og oprydning efter folk, som kommer til byen allevegne fra, drikker sig i hegnet, hærger, sviner og overpisser vores by tager hjem igen, og så kan vi andre ærgre os over deres efterladenskaber. Derfor: Ingen yderligere liberalisering af restaurationsloven. Venlig hilsen fra Helen Majew
Læs høringssvar fra Helen Majew

Sider