Varsel om stramning vedrørende nattilladelser i visse gader i København

Høring vedrørende varsel om præcisering af nuværende varsel om stop for nye nattilladelser i hele tidsrummet fra kl. 24.00 til kl. 05.00 i følgende gader: Vestergade, Larsbjørnsstræde, Studiestræde, Teglgårdstræde, Sankt Peders Stræde og dele af Gothersgade

Høringsfrist:

2. marts 2017
Indsendt af:
Asser Villtoft
Dato: 28. februar 2017
Svarnummer:
73
Virksomhed / Organisation :
Copenhagen Body Extremes
By:
København K
Postnr.:
1454
Enig - kvarteret ligner efterhånden dagligt en slagmark af glasskår, urin og bræk!
Læs høringssvar fra Asser Villtoft
Indsendt af:
Staffan Rejle
Dato: 28. februar 2017
Svarnummer:
72
By:
København K
Postnr.:
1454
Som mangårig beboer i epicentret for et af byen's festkvarterer, Nørre Kvarter, bakker jeg med glæde op om forslaget til stramninger af natbevillinger. Disse bør gælde hele København og med mulighed for at indskrænke allerede eksisterende 05:00 bevillinger. De sidste 10 år er nattelivet blevet uudholdeligt for mange beboer, med forstyrret nattesøvn og de dokumenterede helseproblemer dette kan medføre. I takt med rygelovens indførsel, er festen desuden rykket ud på gaden, hvilket sammen med de kopiøse mængder af nye udskænknings steder, har gjort det til en plage at bo i dette ellers så charmerende kvarter. Skrald, urin, bræk, skåret glas, støj fra mennesker og biler, slagsmål og stor utryghed at bevæge sig rundt efter mørkets indbrud, er andre 'sidegevinster'. Med denne nye udvikling ville det være ønskeligt at man, som i Sverige, indførte forbud mod alkohol indtagelse i det offentlige rum.
Læs høringssvar fra Staffan Rejle
Indsendt af:
M Flint
Dato: 27. februar 2017
Svarnummer:
71
Virksomhed / Organisation :
Privat
By:
KBH K
Postnr.:
1117
Ja tak til et stop for nye nattilladelser i hele tidsrummet fra kl. 24.00 til kl. 05.00 i følgende gader: Vestergade, Larsbjørnsstræde, Studiestræde, Teglgårdstræde, Sankt Peders Stræde og dele af Gothersgade. Desuden vil et forbud mod indtagelse af alkohol på gaden udenfor diskoteket og værtshuse være en god ide. Det medfører meget støj og opråb fra fulde mennesker, når de kan tage alkohol med udenfor i plastikkrus.
Læs høringssvar fra M Flint
Indsendt af:
Kamilla Baagø
Dato: 27. februar 2017
Svarnummer:
70
By:
København K
Postnr.:
1456
Jeg er enig i at der skal strammes op på nattilladelser i området. Jeg bor i Vestergade og i lejligheden er alle rum der vender ud mod gaden helt UMULIGE at sove i torsdag, fredag og lørdag nat. Larmen fra gaden minder om en blanding af Roskildefestivalen og et fodboldstadion efter alle hooligans er sluppet ud fra en kamp. Jeg håber det kan blive taget alvorligt, at vi er beboere i området, der gerne kunne leve godt her.
Læs høringssvar fra Kamilla Baagø
Indsendt af:
Karen Schultz
Dato: 27. februar 2017
Svarnummer:
69
Virksomhed / Organisation :
Karen Schultz ApS
By:
København K.
Postnr.:
1159
Virkelig god ide at stramme op. Vi er meget generede af uro i gaden
Læs høringssvar fra Karen Schultz
Indsendt af:
Pauli Tvilling
Dato: 27. februar 2017
Svarnummer:
68
Virksomhed / Organisation :
FN92
By:
København K
Postnr.:
1454
Lokaludvalgets forslag om stramning vedrørende nattilladelser i visse gader i København bakkes op!
Læs høringssvar fra Pauli Tvilling
Indsendt af:
Katrine Amdrup
Dato: 27. februar 2017
Svarnummer:
67
Virksomhed / Organisation :
Ejnd Skindergade 8
By:
København K
Postnr.:
1159
Lokaludvalgets forslag om stramning vedrørende nattilladelser i visse gader i København bakkes op!
Læs høringssvar fra Katrine Amdrup
Indsendt af:
peter Amdrup
Dato: 27. februar 2017
Svarnummer:
66
Virksomhed / Organisation :
Skindhuset A/S
By:
København K
Postnr.:
1159
Lokaludvalgets forslag om stramning vedrørende nattilladelser i visse gader i København bakkes op!
Læs høringssvar fra peter Amdrup
Indsendt af:
Ivan Edeling
Dato: 27. februar 2017
Svarnummer:
65
By:
Kbh.
Postnr.:
1117
Tilslutter mig Tegnestuen Dennis Lund´s meget rammende beskrivelse, han får det hele med, så vi vist alle kan forstå det - måske også de aflønnede politikere - man kan aldrig vide - kommunevalg - nogle gange tror man ikke disse politikere kan have bopæl i kommunen. Slut op om Dennis Lund med flere.
Læs høringssvar fra Ivan Edeling
Indsendt af:
Vibeke Kjerulf
Dato: 27. februar 2017
Svarnummer:
64
By:
København
Postnr.:
1210 K
Til Københavns Kommune! Det er med stor glæde jeg gennem mit liv har fulgt denne bys udvikling, dog er jeg gennem de seneste år blevet meget bekymret for om jeg orker at blive boende. Disse overvejelser beror på den stigende støj fra det tiltagende natteliv. Jeg har boet på denne adresse denne adresse fast siden år 2000. I denne periode er nattelivet rykket nærmere og nærmere og med tiltagende grov adfærd. Man overholder ikke de givne regler angående udeservering .........osv. Lukketidspunkter er også blevet flydende. Det vil sige festen fortsætter på gaden og politiet har jo som bekendt rigeligt andet at lave Man får det indtryk, at værtshusholderne er interesseret i én ting: Penge. For mig at se handler det om at nedsætte antallet af bevillinger i det hele taget, hvis byen fortsat skal eksistere som by. Denne historiske del er meget sårbar. Den vises frem 5 gange i døgnet af grupper der viser de gamle huse til turister. Min anmodning hedder kort og godt: begræns de eksisterende bevillinger og ophør med yderligere natbevillinger Vibeke Kjerulf Knabrostræde 28st Den øgede tivolisering er med til at vulgarisere omgivelserne
Læs høringssvar fra Vibeke Kjerulf
Indsendt af:
Marianne Kolos
Dato: 27. februar 2017
Svarnummer:
63
Virksomhed / Organisation :
Conditori La Glace
By:
København K
Postnr.:
1158
Jeg går ind for en stramning af nattilladelserne, der kan være med til at begrænse den stigende uro det medfører af gadeuorden (vi har fået smadret ruder) af gadesvinere (opkast, affald og urin) samt den utryghed det giver for de medarbejdere der møder tidligt om morgenen (overfald og indtrængen på arbejdspladsen af folk på "flugt") Nok skal København være festlig, men det skal ikke foregå hele natten. En lukning af bymidten kl 02.00 / 03.00 synes jeg er meget rimelig.
Læs høringssvar fra Marianne Kolos
Indsendt af:
Niels Fink Ebbesen
Dato: 27. februar 2017
Svarnummer:
62
Virksomhed / Organisation :
DanViet
By:
København K
Postnr.:
1456
Glimrende idé. Næste skridt må være at skære ned på allerede eksisterende bevillinger. Selv om jeg heldigvis ikke behøver arbejde torsdag-fredag-lørdag aften eller nat, så er svineriet stærkt generende. At lære folk at de ikke skal pisse eller brække sig op ad portene er åbenbart umuligt.
Læs høringssvar fra Niels Fink Ebbesen
Indsendt af:
Amnon Lev
Dato: 27. februar 2017
Svarnummer:
61
By:
København
Postnr.:
1112 K
De foreslåede stramninger er velkomne, hvis de rent faktisk repræsenterer en holdningsændring hos Københavns Kommune (hvilket endnu ikke er klart). I sig selv er stramningerne dog helt og aldeles utilstrækkelige, både hvad angår udstrækning og indhold. Som næsten samtlige øvrige svar påpeger, kan man ikke slå ned på enkelte ganske vist meget hårdt belastede gader, men må se problemet i forhold til hele indre by. Derudover er det helt oplagt utilstrækkeligt blot at sætte en stopper for yderligere 05-tilladelser. Indre by er allerede nu alvorligt overbelastet og har været det i rigtig mange år. Det stop, man påtænker at indføre, vil ikke gøre nogen forskel i forhold til at nedbringe den eksisterende belastning. Man bliver derfor nødt til også at tage de allerede meddelte tilladelser op til overvejelse, hvilket kommunen imidlertid ikke ønsker at gøre. Såfremt kommunen mener det alvorligt med at beskytte borgere mod følgerne af helt uacceptabel støjbelastning, må dette standpunkt opgives. Det er nødvendigt med konsekvent handling, hvis man vil gøre indre by beboelig, eller i hvert fald mindre ubeboelig for dens indbyggere. Det er helt afgørende, at natklubber/barer i højere grad gøres ansvarlige for, hvad der sker i og uden for deres lokaler. Dette forudsætter, at kommunen holder øje med overholdelsen af vilkår og sanktionerer overtrædelser af disse, hvilket man helt og aldeles har undladt i de sidste mange år.
Læs høringssvar fra Amnon Lev
Indsendt af:
Dennis Lund
Dato: 27. februar 2017
Svarnummer:
60
Virksomhed / Organisation :
Tegnestuen Dennis Lund
By:
København
Postnr.:
1210
Det forekommer ejendommeligt at kommunen har indført et midlertidigt stop for nattelivstilladelser, som om det er en pludselig opstået tsunami. Det har vokset sig til et almægtigt problem over mere end 20 år, Som by har kommunen helt forladt den mangfoldige tanke om, at vi alle skal kunne leve og bo her, (jfr. kommuneplanen og de rosenrøde fotos). Beboerne er blevet majoriseret af erhvervslivet. Og erhvervslivet er kortsigtet, hvilket betyder at man ikke kære sig stort om byens kvaliteter. De få steder i europæiske storbyer (fx. dele af high end London), hvor der er lidt kvalitet tilbage i byens gestalt og menneskestrømmens adfærd, der hvor man forholder sig stærkt restriktivt til en udskejende adfærd og samtidig stiller store krav til bygningskvalitet og -kultur - de bydele lever, har kvalitet, besøges af en udsøgt turisme og beboes af folk med sans for kvalitet, hvilket igen smitter af på ejendomsmarkedet. Derfor bevarer og freder man - og ikke affreder, som i København! Nattelivet har udartet sig, svineriet i gaderne når op til anklerne, kommunen respekterer ikke sine aftaler om rengøring, borgerne i de respektive gader skal betale ekstra afgifter for at få fejet andres affald op. Cafelivet får lov at brede sig langt ud på fortovet, så man må benytte kørebanen som gangfelt. Cyklerne står henslængt i store bunker og spærrer hoveddøre til de gamle huse. grafittien "pryder" fortsat byen, og pissekrogene slår bl.a. de meget få gamle træer ihjel i den brolagte by. Sammen med et efterhånden ulideligt gravearbejde i hele byen, hvor lange regnvandsdræn, metroarbejde, omlægning af fjernvarme (fordi kommunen selv har tosset i det for år tilbage) og andre rørføringer er det forståelig ,at vi er nogen der søger ud på landet, og snart vil efterlade byen som et ådsel i vejkanten. Der er tale om en ualmindelig provinsiel og åndsfattig administration af landet hovedstad, hvor den politiske og administrative åndsfattigdom er sklruet fast som en cykelhjelm. En by der totalt mangler forståelse for sit eget ve og vel. I den kædereaktion indgår nattelivets hærgen desværre alt for godt. Jeg stiller gerne op til en debat om denne sag! Skammeligt Dennis Lund
Læs høringssvar fra Dennis Lund
Indsendt af:
XXXXXXXX
Dato: 27. februar 2017
Svarnummer:
59
By:
København
Postnr.:
1552
Tak for det menneskelige initiativ. Indskrænkning BØR udvides til Hele Indre By, fordi denne stramning vil medføre udvidet pres på de tilstødende gader, og ligeledes ved skæve handelspriser for lokalerne. Derfor vil det virke konkurrenceforvridende. RYGNING FORAN CAFÈ og BARER: Rygende og drikkende gæster er stadig restaurationens gæster, og restaurationen ER ansvarlig for deres opførsel imens de sidder ved disse bænke/ opholder sig lige udenfor / foran disse steder. Restaurationerne bør eksplicit bede gæsterne om at opføre sig pænt på gaden / fortovet, håndhæve dette. Det er ikke sjældent, at vi ikke kan åbne vinduerne pga. støj og røg. UDESERVERING: Udendørs alkoholservering på fortovene bør begrænses (f.eks. til kl. 19.00 eller 20.00) - Udendørsservering på stræderne skal fjernes, fordi der IKKE er plads til gående når der er smidt borde og stole eller bænk på fortovene, og/eller når der sidder folk på disse. - 80 cm’s reglen er IKKE overholdt. - 80 cm’s reglen er i sig selv upassende for bymidten, hvor to mennesker ikke kan gå hånd i hånd. F. eks. Man kan ikke gå med sit barn hånd i hånd, selve i Vester Voldgade, hvor fortovet blev udvidet. - 80 cm’s reglen skal udvides til 130 cm, og der må gerne indføres bøde/straf for dem der ikke overholder disse regler. - Restaurationernes og øvrige butikkers ”afmærkning” i form af store plantepotter på 2 meter højde og/eller 50-60 cm bredde er ikke passende. Nogle af disse er IKKE fjernet eller flyttet efter lukketid (f.eks. Hotel Kong Frederik og deres restaurant). - Udeservering skal begrænses til kl. 22.00, dog noget tidligere i de bygninger, som også er beboelsesejendomme. - Alle bænk, bord, og stole skal fjernes ved slutning af udeservering. - Generelt er det et godt mantra at have at ”fortovene tilhører alle i byen, 24/7)”. BARBUSSERNES ADGANG til BYEN: Barbusserne må ikke holde tissepauser i byen. De må ligeledes slukke for musikken mens de holder. KONTROL: Kommunen skal regelmæssigt udøve kontrol, meget oftere, af at tilladelserne er brugt efter hensigten, og indenfor tilladelsens omfang. Med venlig hilsen, XXX
Læs høringssvar fra XXXXXXXX
Indsendt af:
Camilla Hübbe
Dato: 27. februar 2017
Svarnummer:
58
Virksomhed / Organisation :
privat
By:
København K
Postnr.:
1123
Vedr. varsel om stramning vedr. nattilladelser i visse gader i København. Det er vigtigt, at stramningen omkring nattilladelser i særligt belastede gader i København skal omfatte HELE Indre By. Jeg har boet i den "hårde ende" af Gothersgade i 20 år og de seneste år har det været så utålelige. Det glæder mig, at man vil sætte en stopper for den sindssyge larm og frådende tumult. Hvis man dog vælger at flytte problemet til et andet område, flytter man bare Sorte Per. Og det gør vitterligt livet besværligt at bo i et støjplaget område. Jeg må flytte ud af København de 4-5 måneder om året, hvor det er værst. For det er som at bo på et diskotek om natten. Det giver ingen mening at påføre andre kvarterer de gener. Jeg støtter samtidigt mulighed for at skære ned på åbningstiden ved fornyelse af bevillinger. Stramningen vedrørende nattilladelser skal suppleres med tilsyn af, hvordan gældende natbevillinger overholdes, og hvis ikke de overholdes, om der kan være grundlag for at fratage restauratører deres bevillinger. Jeg går desuden ind for et forbud mod indtagelse af alkohol i gader. Hele sommeren er festen PÅ gaden snarere end på værtshusene, eftersom det er blevet cool, at gå rundt på gaden med en flaske i hånden. Og ambulancerne kører i pendulfart mellem "Gothers" (det lyder som et diskotek, men det er en gade) og Bisbebjerg Hospital med unge der er kommet til skade som følge af alkohol. Det er meget forstemmende - og uholdbart.
Læs høringssvar fra Camilla Hübbe
Indsendt af:
Lene Buchert
Dato: 27. februar 2017
Svarnummer:
57
By:
København K
Postnr.:
1210
Jeg vil opfordre til at stramningerne vedrørende nattilladelser udvides til hele indre by, ihvertfald Knabrostræde og omliggende stræder, hvor der også er store gener fra nattelivet i form af larm, tis og affald.
Læs høringssvar fra Lene Buchert
Indsendt af:
Søren Dahlgaard
Dato: 27. februar 2017
Svarnummer:
56
Virksomhed / Organisation :
Andelsforeningen Gothersgade 28-30.
By:
Kbk K.
Postnr.:
1123
Vedr. varsel om stramning vedr. nattilladelser i visse gader i København. Larmende fest i gaden i Kbh K mellem 00-05 torsdag, fredag og lørdag nat må reduceres til et niveau, så der også er plads til at de lokale beboere kan være i deres hjem. Det må være natklubberne og barerne med natbevillingerne der i samarbejde med politiet sørger for at dette kommer til at ske. Jeg går tillige ind for et forbud mod indtagelse af alkohol i gader med betydelige nattelivsgener i Indre By og håndhævelse heraf fra rette myndighed. Venlig hilsen Søren Dahlgaard Gothersgade 28, 1123 Kbh K.
Læs høringssvar fra Søren Dahlgaard
Indsendt af:
Karl McIlquham
Dato: 26. februar 2017
Svarnummer:
55
By:
København K
Postnr.:
1123
Vedr. varsel om stramning vedr. nattilladelser i visse gader i København. Jeg opfordrer til, at stramningen vedrørende nattilladelser i visse gader i København udvides til at omfatte hele Indre By for ikke at sprede gener til øvrige dele af København. Samt mulighed for at skære ned på åbningstiden ved fornyelse af bevillinger. Stramningen vedrørende nattilladelser skal suppleres med tilsyn af, hvordan gældende natbevillinger overholdes, og hvis ikke de overholdes, om der kan være grundlag for at fratage restauratører deres bevillinger. Jeg går tillige ind for et forbud mod indtagelse af alkohol i gader med betydelige nattelivsgener i Indre By og håndhævelse heraf fra rette myndighed.
Læs høringssvar fra Karl McIlquham
Indsendt af:
jane nielsen
Dato: 26. februar 2017
Svarnummer:
54
By:
københavn
Postnr.:
1261
Vedr. varsel om stramning vedr. nattilladelser i visse gader i København. Stramning bør omfatte hele kommunen. Det svineri, der følger med tilladelserne rammer selvsagt andet end de omfattede områder. Alt i alt er man i sin "bylivs-rus" gået for vidt med at fremme restauranter, cafeer og barers interesse til gene for byens indbyggere (læs skatteborgere). Man kan i den forbindelse notere sig, at borde og stole på fortovene efterhånden fylder så meget, at det vanskeligt at passere. Det koster mig bekendt intet at beslaglægge fortovene til serveringslokaler - eller? Udover generne er der således evt. også tale om støtte til en bestemt del af erhvervslivet, og det er næppe en lovlig kommunal opgave.
Læs høringssvar fra jane nielsen
Indsendt af:
steen juhl olesen
Dato: 26. februar 2017
Svarnummer:
53
By:
København K
Postnr.:
1204
Stramninger vedrørende nattilladelser skal gælde hele Indre By. De af Borgerrepræsentationen indførte stramninger er ikke tilstrækkelig til at reducere den larm og hærgen i nattelivet i Indre By. For at det har nogen effekt skal stramningerne gælde for hele Middelalderbyen. Der bør samtidig indføres et forbud mod indtagelse af alkohol i det offentlige rum i Middelalderbyen. Kommunen og politiet opfordres til at sørge for at gældende love og regler på området overholdes.
Læs høringssvar fra steen juhl olesen
Indsendt af:
Christine Cato
Dato: 26. februar 2017
Svarnummer:
52
By:
København Ø
Postnr.:
2100
jeg bakker op om forslaget, men mener det bør gælde hele byen.
Læs høringssvar fra Christine Cato
Indsendt af:
Hanne Kongsgaard
Dato: 26. februar 2017
Svarnummer:
51
By:
København K
Postnr.:
1204
Jeg opfordrer til, at stramningen vedrørende nattilladelser i visse gader i København udvides til at omfatte hele Indre By for ikke at sprede nattelivsgener til øvrige dele af København. Stramningen vedrørende nattilladelser skal suppleres med tilsyn af, hvordan gældende natbevillinger overholdes, og hvis ikke de overholdes, om der kan være grundlag for at fratage restauratører deres bevillinger, Jeg går tillige ind for et forbud mod indtagelse af alkohol i gader med betydelige nattelivsgener i Indre By og håndhævelse heraf fra rette myndigheder. Der bør være offentlighed omkring Bevillingsnævnets afgørelser i sager om alkoholbevillinger og nattilladelser samt indføres ankemulighed for berørte parter og beboere.
Læs høringssvar fra Hanne Kongsgaard
Indsendt af:
Henrik Hasseris Olesen
Dato: 26. februar 2017
Svarnummer:
50
By:
København K
Postnr.:
1453
Jeg støtter i høj grad forslaget og opstramningen. Betragtningerne om støjgener er velkendte, og i høj grad relevante. Men jeg skal pege på et andet forhold. For man og for billige værtshuse medvirker til at fattiggøre en gade eller et helt kvarter. For år tilbage var Studiestræde og Vestergade levende gader med et varieret udbud af forretninger, og der boede og levede oven i købet rigtige mennesker i disse to gader. I dag er gaderne blot kulisser for det eneste der synes at tælle, nemlig værtshusspekulanternes muligheder for at sælge mange billige shots til gymnasieelever. Se til sammenligning en gade som Sankt Peders Stræde, som ikke er druknet i barer. Der er i stedet gode forretninger, og på hjørnet mod Jarmers Plads fortsat byens store herretøjsforretning og på det andet hjørne det vidunderligt smukke Hotel SP34. Og i Sankt Peders Stræde kan der fortsat bo rigtige mennesker. Jeg støtter blandt andet på denne baggrund forslaget om et midlertidigt stop for natbevillinger i dele af byen, herunder i Nørre Kvarter.
Læs høringssvar fra Henrik Hasseris Olesen
Indsendt af:
Ulla Andersen
Dato: 26. februar 2017
Svarnummer:
49
By:
Kbh. K
Postnr.:
1159
Det er på tide. Men det nytter ikke meget, hvis der i stedet udstedes bevillinger i nabokvartererne, som jo i forvejen også er meget plagede af nattelivet. Den tendens har vi set et stykke tid nu, så stop for natbevillinger i hele Indre By. Og skær ned på åbningstiden ved fornyelse af bevillinger. Og få så løst alle de andre problemer i nattelivet også, så vi ikke bare ender med status quo.. Partybusser, ladcykler med musikanlæg, der stopper op og fester, så de vækker hele kvarterer gentagne gange. Urin, bræk og affald etc
Læs høringssvar fra Ulla Andersen
Indsendt af:
C
Dato: 26. februar 2017
Svarnummer:
48
By:
Københavnk
Postnr.:
1455
Selvfølgelig skal antallet af natbevillinger ikke alene fastholdes men også sænkes. Som beboer gennem 17 år er spørgsmålet kun hvor langt I er villige til at gå. Antallet er alt alt alt for højt og karakteren af barerne er alt for rettet mod gæster som udøver druk, larm og svineri i gadebilledet såvel som indendøre hvor vægge og døre ofte er alt for uisolerede til det formål at holde støj inde. Ud over de allerede opridsede gener indtager en del af barerne også fortovet med baldakiner, røde løbere, møbler, afspærring, dørmænd, etc. Der betyder st almindeligt forbipasserende som IKKE skal på bar tvinges ud på kørebanen mens de passerer stedet. Det håber jeg også man vil se strengt på. Det kan umuligt være tilladt og må derfor være meget hurtigt st bringe til ophør hvis man vil. De næste meget ubehagelige gener ud over støj og vold er lugt fra store mængder tis på trapper og i porte. Så vidt jeg ved er urinering udenfor afmærket område også forbudt og udløser normalt bødestraf. Dette bør også håndhæves i latinerkvarteret. I det hele taget savnes der i de sidste minimum fem år håndhævelse af almindelig lov og orden. Det vil være på sin plads endelig at behandle og forandre problemerne med røg, støj, møg og vold samt truende adfærd i nattelivet, som man nu i minimum samme tidsperiode har lovet og lovet beboerne at gøre, men desværre har svigtet fatalt, ved dårlig håndhævelse af regler og i flere tilfælde tydelig omgåelse af samme.
Læs høringssvar fra C
Indsendt af:
Sebastian
Dato: 26. februar 2017
Svarnummer:
47
By:
København K
Postnr.:
1117
Glasskår hver eneste morgen ved LA bar, hvilket er blevet en fast udgift til lapning af cykler hos os. Det skal fjernes, enten af værtshuset med andre regler eller af Københavns Kommune. Det er simpelthen for dårligt! Så må i stå tidligere op og få det ryddet. Det er ærgerligt at området her er fyldt i affald.
Læs høringssvar fra Sebastian
Indsendt af:
Kristine
Dato: 26. februar 2017
Svarnummer:
46
By:
København K
Postnr.:
1117
Det største problem for os er affladet og især glasskår som ligger overalt, selv i hverdagene. Det er et problem når man cykler på arbejdet og en ærgerlig udgift, at have til cykelhandleren hver måned. Særlig ved LA bar og Zoo bar.
Læs høringssvar fra Kristine
Indsendt af:
Björn Blixt
Dato: 26. februar 2017
Svarnummer:
45
By:
København
Postnr.:
1456
Jeg bakker op om Lokaludvalgets forslag til stramninger vedrørende nattetilladelser i visse gader. MVH Björn Blixt
Læs høringssvar fra Björn Blixt
Indsendt af:
Tine Vind
Dato: 25. februar 2017
Svarnummer:
44
By:
København K
Postnr.:
1101
Det planlagte stop for nattilladelser er en spæd start, men langt fra nok til at dæmme op for den tilstand af mere eller mindre kaotiske tilstande som København og dens hårdt prøvede indbyggere er blevet "beriget" med. Jeg selv må jævnligt fortrække til mit køkken for at få nattesøvn. Støjen fra de mere eller mindre alko-komatøse horder der brølende vælter gennem byens gader fra er simpelthen overvældende. Et stop i Gothersgade er fint, men det ændrer ikke på den nuværende situation som Københavns Kommune har tilladt. Gadelarm er ikke et statisk fænomen – folk bevæger sig faktisk, fra A til B. Tillader man flere tilladelser blot lidt længere ned ad Gothersgade eller i nogle af sidegaderne, så er det jo ét fedt. Den eneste realistiske løsning, er at iværksætte et generelt stop for flere nattilladelser. København skal være en by hvor man kan bo og leve. Som det er nu, så er der mere larm om natten end om dagen, og det er noget man bliver alvorligt syg af. Støj – særligt natlig støj – er Europas anden største dræber. Det virker komplet bevidstløst at tillade flere bevillinger! Stop det nu, i HELE København!
Læs høringssvar fra Tine Vind

Sider