Provstevej tillæg 3 - lokalplan nr. 261-3

Lokalplanen blev bekendtgjort den 4. april 2016

Høringsfrist:

25. januar 2016
Indsendt af:
Janna Wágner
Dato: 25. januar 2016
Svarnummer:
6
By:
København
Postnr.:
2400
Vedr.Ungdomsboliger i Provstevej 5, 2400 Kbh NV, lokalplan 261, tillæg 3: Undertegnede som boligejer i Provstevej både understøtter i alle punkter høringssvar fra E/F Thoravaj 23, 2400 København NV, og tilføjer: Bebyggelsen, ud over problematikker nævnt i ovænnævnte høringssvar, ignorerer totalt kvarterets sammensætnig, behov og urbanne problematikker i området, med overvejende EJERBOLIGER. Området var i forvejen stærkt mærket af mangel på grønne åndehuller og slitage fra gennemgåede parter/brugere, fra omkringliggende skoler, institutionr, tværkulturelle klubber m.m., alle uden fast tilknytning og anggagement i området. Konsekvensen deraf er konstant slitage, affald, forurening, støjgener, ligegyldighed, o.a. forringelse af kvarterets livskvalitet, som man ikke forventer i byens udkants område. Den "byplanmæssige" konsekvens vil gør forringelsen forværet fremadrettet. Området omkring Provstevej bliver nu totalt uden den mindste grønne åndehul, der kan samle ildsjæle, kreative mennesker, engagement, give lidt livskvalitet især miljømæssigt. Jeg gentager: i området med hovedsageligt EJERBOLIGER. At få den frataget den sidste grønne mulighed for området betyder en geografisk diskrimination i sin konsekvens - i forhold til andre dele København. Diskriminationen startede allerede ved flere "ungdomsboliger", institutioner ol, UDEN DEN MINDSTE GRØNNE PLET TIL OMRÅDETS BEBOERE; OG EJERE. Skelsættende cykelsti Nørrebro-Frederiksberg viste det tydelig allerede dengang: forskellen i udformning - og tilgang ti,områder - taler for sig selv, og viser tydeligt den byplanmæssigetotale fravær af kendskab til kvarteret - og derved ignorance - som områdets ejere og faste beboere udsættes for. Nærliggende Nørrebro har den HØJESTE KONCENTRATION af bosætning i EUROPA (!), så endvidere frategelse af små grønne arealer fra nærliggende områder, her Kbh NV, og dennes SIDSTBLEVNE, MILJØMÆSSIGE LIVSKVALITET er skandaløst, og kan ikke forsvares.
Læs høringssvar fra Janna Wágner
Indsendt af:
Stig Christoffersen
Dato: 25. januar 2016
Svarnummer:
5
Vedhæftede filer: 1
By:
København NV
Postnr.:
2400
Stig Christoffersen, PhD scient. Provstevej 8 2400 København NV Tlf: +45 21219557 E-mail: stig.christoffersen@gmail.com Center for bygninger – Byggetilladelser Indre Njalsgade 13, Postboks 416, 1504 København V E-mail: bygninger@tmf.kk.dk Angående forslag til tillæg nr. 3 til lokalplan nr. 261 med henblik på lovliggørelse af ulovligt dispenseret for bygning: Sagsnr: 481381~001 eDoc: 2014~0165666 Matrikelnr: 6gy UT, Kbh. Ejendomsadresse: Provstevej 5 Ejendomsnr: 443361 Jeg takker for naboorienteringen vedrørende tillæg nr. 3 til lokalplan nr. 261 der i al hast er forfattet for at tilsidesætte og ophæve selvsamme lokalplan nr. 261 idet Teknik og Miljøforvaltningen er sat i sving til at få lovliggjort det ulovlige grimme overdimensionerede byggeri på matrikel 6gy UT. Hermed min indsigelse imod tillæg nr. 3 til lokalplan nr. 261 der lovliggør vidunderet, tegnet er af den ’spændende’, ’no name’ jyske tegnestue, og tilslutter mig samtidig andre indsigelser der måtte indsendes. Jeg vil advare personer der måtte skulle stemme om tillægget imod at lade sig forføre af tegning materialet og bygningsbeskrivelsen der fremstilles af bygherre og Teknik og Miljøforvaltningen og anbefaler i stedet et besøg på provstevej for med egne øjne at tilse kælder og 1.sal på byggeriet. Dét der markedsføres som en varieret facade med ’rytme’ må beskrives som tristesse pluddergrå monotont arrangement. -Bygherre har indskrevet forbehold for byggeriets variation som det fremgår af det fotoshoppede materiale. De fra materialet to mørkegrå facadefarver fremstår UDEN forskel i farvetone og den hvide farve fremstår shap-hvid. Jeg må sige, at jeg ALDRIG havde drømt om at Teknik og Miljøforvaltningen ville godkende opførelsen af denne type byggeri lige overfor mit lille hus (læs Provstevej nr. 8) Kort historik for byggegrund I 2008 blev en del bebyggelse i NV jævnet med jorden. Hjørnebebyggelsen på Provstevej/Thoravej var eftertragtet i ’Den gamle by’ i Århus, hvor den nu er genopført og udstillet (se billeder). Processen åbnede for muligheden for etablering af en større byggegrund idet det lille hvide hus, der ses til venstre i billedet, også blev fjernet. Provstevej med hjørneejendommen nr. 9, ca. 1973. (Foto: Henrik Selsøe Sørensen) og nu. Bemærk den ekstremt høje kælder med store kældervinduer (se snapshot for normal kælderhøjde for området). Historien om Københavns nordvest kvarter går tabt. Det er udviklingen og man kan blot ønske sig at denne sker i positiv retning. En række lokalplaner er vedtaget for at bevare købstadskarakteren og modvirke negative konsekvenser som udvikling kan medføre for miljødannelse og beboere. I skrivende stund er området ved at blomstre, takket være få ildsjæle der på trods af, at de bor i små lejligheder formår at investere tid og energi i området. Jeg hører f.eks. ofte cyklister og gående der kommenterer begejstret på gadens stemning. Nu er der så planlagt et meget stort antal miniature-ungdomsboliger. Faktisk 131 stk…. Ren spekulation. I det nedenstående ignorerer jeg kortvarigt det frygtelige tillæg nr. 3 da jeg fuldstændig underkender berettigelsen for at første omgang at forfatte det. Konkrete indsigelser til dispensationer der lovliggøres i forslag tillæg nr. 3 til lokalplan nr. 261: Overskridelse af bebyggelsesprocent -I henhold til lokalplan 261 §1 stk.1 og 2 vedrørende formålet for lokalplanen, observeres der følgende i byggeriet som værende i modstrid hermed. Det bemærkes af §19, stk. 1, at kommunen kan dispensere fra lokalplanens bestemmelser, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Af stk. 1 ønskes fra lokalplanen at et blandet bolig- og erhvervsområde udviklet i det tidligere industri område omkring Rentemestervej/Provstevej. Endvidere af stk. 2, ønskes at området omkring Provstevej bevarer sin blanding af bolig og erhverv samt sin karakter med afvekslende bygningsformer og en bebyggelsesmæssig skala af købstadsniveau. -Det planlagte byggeri betragtes som værende i modstrid med ovennævnte, idet der (1) ikke imødekommes en afvekslende bygningsform (læs: en enorm hvid facade mod tre gader i kvarteret). (2) og byggeriet således ikke har bebyggelsesmæssig skala af købstadsniveau. (3) ikke lægges op til erhverv i bygningen. Afvigelsen omkring bebyggelsesmæssig skala understreges af byggeriets øgning af bebyggelsesprocent med hele 33 % fra 110 m2 til 144 m2. I bebyggelsesarealet medregnes halvdelen af Provstevej og Theklavej da disse tilfældigvis er i privat eje ! Af §3 omhandlende område 1 indeholdende blandet bolig erhverv stk. f fremgår det, at nyt lejlighedsbyggeri skal indrettes med overvejende familieboliger. -Dette er ikke tilfældet idet byggeriet omfatter ungdomsboliger. -På baggrund af ovenstående må byggeriet betragtes som værende i strid med principperne i lokalplan nr. 261 vedrørende planens formål samt planen for området Provstevej. Nordvest kvarteret bliver ALDRIG bliver hipt når her udelukkende er ungdomsboliger, institutioner og 2 værelses lejligheder. Overskridelse af etage-antal Der orienteres en bygningshøjde på 3-4 etager. Dette er FORKERT da byggeriet indeholder en MEGET høj kælder (over ½ etage), altså mindst 4½-3½ etage. Lokalplan nr. 261 godtager byggeri mellem 2-3.5 etage (dvs. 3 etager med høj kælder). Én hel etage højere må næppe kunne betegnes som mindre afvigelse fra lokalplanen. Overskridelse af fastsat bygningsdybde på 11 m Byggeriets dybde er på 13 meter. Fra tegningsmaterialet s. 3-5 ses det, at denne overskridelse er nødvendig for bygherre for at muliggøre de 131 stk. boliger. Helt ærligt, man ku have tegnet byggeriet med udvendige trapper i gården og oveholdt de 11 meter. Overskridelse af friareal og manglende hensyn til naboer Friarealet beregnes til 41 %. I denne beregning er meget kreativt indregnet en tagetage på det dobbelte af terræn-arealet. Altså er det egentlige terræn friareal næsten det halve og langt under de 30 % der er grænsen for ungdomsboliger. Alle der har tagetage ved, at en sådan IKKE er det samme som en hyggelig gård og åbne arealer i terrænniveau. Lokalplanen ønsker et friareal på 60%. Ang. planlægning af det lille tilbageværende udendørsareal virker dette trist med udelukkende SF-fliser og 14 stk. 600 liters containers, samt nu en masse cykelstativer….! Mange andre ungdomsboliger har cykelkælder, hvad er der galt i dét ? Det er synd for beboere i Bo-tilbudet Lynghuset at de sandsynligvis ikke har kompetencer til at lave indsigelse imod byggeriet, for de kommer til at blive stærkt belastet heraf. Arkitekten kunne have åbent byggeriet mod gården og lavet normale vinduer med vindueskarm mod gaden og dermed givet alle beboere chancen for et privatliv. Dispensation for parkeringsforhold Der anlægges kun 1/3 af dét antal parkeringspladser lokalplan 261 kræver. Det bemærkes, at mange unge i stigende grad har bil og at området i forvejen er belastet. Facade og udformning Facadetypen (teglstensmønstret beton) er meget grimt (se billeder). Store vinduespartier bekymrer her i tæt beboelse hvor indkik kan være til stor gene. Arkitekter i kommunen må have bemærket konsekvenser af disse andetsteds med (Jysk-sengetøj) lamelgardiner, lagner, ølkasser og tøj. Det er en udfordring for selv en kyndig indretningsarkitekt at indrette en sådan bolig, og her taler vi altså om ungdomsboliger på 20 m2. Baggrund for indsigelse! Man undres simpelthen over at kommunens arkitekter helt ukritisk er villige til at give den ene dispensation efter den anden. Er der virkelig INGEN der kigger materialerne grundigt igennem og laver en seriøs vurdering af kvalitet etc. Havde byggeriet og processen været en anden på Østerbro ? Det bekymrer, at arkitekt Jesper Thyge Brøgger ingen referencer har på Sjælland. Et blik på tidligere arbejder, stiller i den grad også spørgsmål om, hvorvidt hans byggerier virkelig afspejler potentialet i NV. Det kan næppe være i kommunens interesse at området i den grad mister særpræg og alle håber, at Københavns politikere vil stemme Nej. Det håbes, at kommunens arkitekter vil starte en seriøs dialog med bygherre om dels at overholde Lokalplan samt at tilføre NV byggeri af arkitektonisk værdi, varetagende områdets særpræg. Arkitektur som kan løfte kvarteret til fremtiden og styrke særpræget, der kan har potentiale til at blive af stor værdi for kommunen. Vi taler om 131 bitte små boliger. Er det virkelig sådan unge mennesker ønsker at bo under deres studietid.? Studentergården Tagensvej 15 indeholder 110 værelser med tilhørende fælleskøkkener, festlokaler, træningsrum, cykelkælder med et tilfredsstillende stort friareal (grøn have, stor gård, tennisbane og basket samt fodboldbane), hvad skal de unge foretage sig på 6gy UT? Hvad er meningen med at gentage processen med beboerindsigelser, med stort set det samme byggeri og nu mod tilsidesættelse af lokalplan? Man forledes til at tro, at processen er tilrettelagt fra arkitekter og især bygherres side. Byggeriet overskrider en række vedtagelser i lokalplaner og ignorerer behovet for friareal til udfoldelse. Hvad ’fanden’ er meningen med at kommunens medarbejdere i Teknik og Miljøforvaltningen bruger tid på at forfatte et langt tillæg til lokalplanen med det ene sigte at lovliggøre byggeriet på matrikel 6gy UT. Et tillæg hvis eneste formål er, at ophæve selvsamme lokalplan den er tillæg til. - Hjælp os imod dette byggeri og stem nej til tillæg nr. 3
Læs høringssvar fra Stig Christoffersen
Indsendt af:
Kim Jørgensen
Dato: 25. januar 2016
Svarnummer:
4
By:
København NV
Postnr.:
2400
København 24.01.2016 Center for bygninger – Byens Udvikling Postboks 348 1503 København V Indsigelse til tillæg nr. 3 til lokal 261 ”Provstevej” I forhold til de 2 sidste høringer omkring byggeriet Provstevej 5 København NV hvor både Teknik- og Miljøforvaltningen og Teknik- og Miljøudvalget har valgt at overhøre adskillige kritiske høringssvar og gennemført byggetilladelsen, på trods af at begge parter var gjort bekendt med overtrædelser af gældende lokalplan. Jeg vil tillade mig at gøre opmærksom på, at jeg ganske enkelt ikke er imponeret af sagsbehandlingen i Teknik- og Miljøforvaltningen. Jeg undrer mig over hvordan forvaltningen 2 gange formår at anbefale Teknik- og Miljøudvalget at vedtage dagsordens punkter på trods af forvaltningen er klar over at lokalplanen ikke overholdes. Jeg finder i begge tilfælde, at forvaltningen har ført medlemmerne i Teknik- og Miljøudvalget bag lyset. Teknik- og Miljøforvaltningen har på ingen måde forsøgt, at få bygherre til at revurdere og fremsende en byggesag der overholdt lokalplanerne for området på trods af at bygherre har været vidende om præmisserne i den gældende lokalplan. Såfremt bygherre ikke ved den gældende lokalplan kunne opnå den ønskede profit var det bygherre frit for, at sælge grunden. Jeg kan fuldt ud støtte op om Bispebjerg Lokaludvalgs skrivelse af 21.01.2016 som jeg er helt enig i. Jeg tager stærkt afstand fra de meget store forringelser tillæg nr. 3 medfører for beboere i området. Et eksempel er den bygge højde som i nuværende lokalplan er 2-3½ etage denne højde er i tillægget sat til 24 meter – ca. 8 etager – det er ganske enkelt fuldstændig uacceptabelt. Jeg sidder og tænker på nærdemokrati – borgeren i centrum – borgerinddragelse, hvorhenne? Ikke i København NV og ikke i sagen Provstevej 5. Jeg er fuldstændig uforstående overfor hvordan både forvaltning og udvalg tager mere hensyn til en investor fra Solrød end sine egne borgere der betaler deres skat i København. Borgermødet den 12.januar 2016 hvor man fra Teknik- og Miljøforvaltningen var mødt talstærkt op var en parodi af kø ved håndvasken. Jeg fik et klart indtryk af, at uanset hvad der blev lagt på bordet af saglige argumenter så var løbet kørt. Det virkede bestemt ikke som om nogen af de tilstedeværende fra forvaltningen havde haft nogle refleksioner de kunne bringe i spil. I den forbindelse havde det været klædeligt at udvalget havde været repræsenteret. Da ingen af de 2 første høringer gav anledning til kritisk opmærksomhed har dette nu udviklet sig til en yderst pinlig sag for både forvaltning og udvalget samt store forringelser for beboerne i området. Jeg forventer derfor at et flertal i udvalget tager deres ansvar i denne sag alvorligt og har rygrad til at forkaste dette stærkt kritisable tillæg nr. 3 og sende hele sagen tilbage til forvaltningen med krav om, at bygherre må tilpasse byggeriet efter den gældende lokalplan 261 i stedet for at vedtage dette tillæg som bestemt ikke kommer beboerne i området til gavn.
Læs høringssvar fra Kim Jørgensen
Indsendt af:
Bispebjerg Lokaludvalg
Dato: 25. januar 2016
Svarnummer:
3
Vedhæftede filer: 2
Virksomhed / Organisation :
Bispebjerg Lokaludvalg
By:
København
Postnr.:
2400
Læs høringssvar fra Bispebjerg Lokaludvalg
Indsendt af:
Laura Glahder Lindberg
Dato: 23. januar 2016
Svarnummer:
2
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Ejerforeningen Thoravej 23
By:
København NV
Postnr.:
2400
Høringssvar til Københavns Kommune vedr. Tillæg nr. 3 til Lokalplan nr. 261 Provstevej Matrikelnummer: 6gy UT, Kbh. Ejendomsadresse: Provstevej 5 Ejendomsnummer: 443361 Undertegnede naboer vil hermed indgive følgende høringssvar vedr. det planlagte byggeprojekt på Provstevej 5 og det dertilhørende Tillæg nr. 3 til Lokalplan nr. 261 Provstevej. Retlig interesse Vi er alle direkte naboer i ejerboliger til matriklen for det planlagte byggeprojekt. De af kommunen godkendte dispensationer i forhold til planloven og med påstået hjemmel i Tillæg nr. 25 til Kommuneplan 2011 (vedtaget i 2014) samt dette nye Tillæg nr. 3 til Lokalplanen, har betydelige konsekvenser for den økonomiske og nydelsesmæssige værdi af vores ejendomme. Dette gælder i særdeleshed i forhold til de markante skygge- og indbliksgener, der vil følge af byggeriets projekterede størrelse og tagterrasse, og som ikke mindst vil påvirke vores fælles have, samt tagterrassen i Thoravej 23B, st. th., der udgør en væsentlig del af opholdsarealet for denne lejlighed. Afgørelsen om byggeriet, de mange dispensationer dette indebærer, samt forslaget om det nærværende Tillæg nr. 3, sker alt sammen ved at dispensere fra den lokalplan, vi har ageret i forhold til som købere af fast ejendom i området. Vi indsender hermed følgende punkter som høringssvar til Københavns Kommune: • Side 3: Byggeriet omtales konsekvent som ungdomsboliger, men af borgermødet ”Provstevej tillæg 3 – lokalplansforslag” d. 12. januar 2016, blev det af Københavns Kommunes egne jurister præciseret, at Kommunen ikke har nogen mulighed for at kontrollere, hvem der køber disse 131 ejerlejligheder, endsige hvem der flytter ind. Hvis der sker et skred, således at det alligevel ikke er unge mennesker, der flytter ind, har kommunen ingen muligheder for at håndhæve eventuelle tinglyste servitutter om dette. Vi opfatter henvisningen til ”ungdomsboliger” som falsk markedsføring af en profitmaksimerende bygherres ønsker, der forudsætter en markant overskridelse af indtil flere punkter i den foreliggende lokalplan: Det er således kun ved at præsentere byggeriet som ungdomsboliger - på linje med de politiske ønsker fra et flertal af politikerne i Københavns Kommune - at bygherre har opnået tilladelse til de mange dispensationer. Vi synes at det ville klæde Københavns Kommune generelt at anvende et mere retvisende ordvalg: kald dog byggeriet for ejerlejligheder i stedet for ungdomsboliger. Ungdomsboliger er noget som lægfolk (inkl. underskrivere af dette høringssvar) forbinder med et alment boligbyggeri med et samfundstjenesteligt formål og derfor noget, de fleste som udgangspunkt har sympati for. • Side 3: ”Ungdomsboligprojektet kan ikke realiseres inden for den eksisterende lokalplan, navnlig fordi projektet forudsætter en højere bebyggelsesprocent og en lavere friarealsprocent, samt ændring af parkeringskravene, således som de fremgår af lokalplan 261.” Denne sætning er formuleret som om, det er en naturlov, at et hvilket som helst byggeri kun kan realiseres hvis det overskrider alle tre bestemmelser i lokalplanen. Man kunne vel også vælge at bede bygherre om at tegne et byggeri, som passer til rammerne for den lokalplan, der er udarbejdet med udgangspunkt i lokalområdet. Eller man kunne som Kommune vælge ikke at give ulovlige dispensationer til en bygherre med massive økonomiske interesser i en overskridelse af lokalplanens principper. Som en yderligere bemærkning kender vi adskillige eksempler på private, skattebetalende borgere i Bispebjerg, der ikke får tilladelse til minimale ombygninger af deres ejendomme, fordi det er i strid med lokalplanen. Hvad blev der af lighed for loven? En positiv særbehandling og omskrivning af loven til fordel for investorer med prestigeprojekter for kommunen, giver ikke os som skattebetalende borgere nogen grund til at have tillid til, at Københavns Kommune tager hensyn til og forvalter vores interesser, men medfører en krænket retsfølelse og en følelse af ulighed og manglende demokrati. • Side 4: Da byggeriet blev godkendt lå der ikke en ”ubebygget grund”, men en borgeretableret og -dreven byhave. Før dette lå der lave bygninger (i stil med resten af området) på de tre matrikler, som nu er slået sammen til én. • Side 4: ”Der ønskes opført 131 ungdomsboliger…”. Igen er der tale om et passivt sprogbrug, hvor det ikke er klart, hvis interesser forvaltningen varetager. ”Der” henviser i hvert fald ikke til den store, mobiliserede majoritet af nuværende beboere og kommende naboer. Hvis der menes, at bygherre og/eller Københavns Kommune ønsker at opføre 131 ungdomsboliger, kunne det jo passende fremgå eksplicit. • Side 4: ”Bag bygningen er et fælles gårdrum”. Der er kun få meter fra byggeriets ene længe (langs med Provstevej) til vores ejerforening. Bag den anden længe (langs med Theklavej) skal der etableres parkeringspladser og tilkørselsforhold. Eftersom byggeriet også har fået dispensation til at bygges i 13 meters dybde i stedet for de i lokalplanen bestemte 11 meters dybde, er der ligeledes sparsom plads (ca. 6 meter inkl. plads til bilers fulde længde) og absolut intet lysindfald bag denne længe. ”Fælles gårdrum” er en tyk eufemisme med tanke på den reelt skyggelagte, asfalterede p-plads, der etableres bag bygningen. • Side 4: ”… svarende til en bebyggelsesprocent på 145. Hertil kommer en kælderetage, der indeholder fælles faciliteter.” Bebyggelsesprocenten må være maks. 110 % ifølge Lokalplan 261. Byggeriet overskrider allerede med 35 procentpoint. At der kommer en kælder oveni – som åbenbart ikke regnes med – er en grim overraskelse. Vi bemærker derudover, at det er en usædvanligt høj kælder og at grundniveauet efter at kælderen er bygget, er kunstigt hævet af bygherre, som har begravet dele af kælderen i grus. Vi henstiller til at Kommunen foretager en grundig monitorering af grundniveau og desuden sikrer en kælder på maks. de tilladte 1,25 meters højde over terræn. • Side 4: ”Nettoareal på minimum 15 m2” Hvad blev der egentlig af Lokalplanens bestemmelser om at etablere familieboliger? Det kan godt være, at Københavns Kommune generelt mangler små boliger til unge, men Bispebjerg bydel mangler familieboliger og friarealer, som det tydeligt er reflekteret i Lokalplan, høringssvar, borgermøder og fra lokalpolitikere i området. • Side 5: ”Bygningen på Theklavej er bygget sammen med nabobygningen, således at der kommer et helstøbt forløb langs vejen.” I Lokalplanen og tidligere i dette byggeprojekt har man haft til hensigt, at ”der opnås en varieret facaderække” (§6, stk.2), så der kommer ”afvekslende bygningsformer og en bebyggelsesmæssig skala af købstadsniveau” (§1). En ”helstøbt” facade af to sammenbyggede betonblokke er ikke foreneligt med disse principper. • Side 6: ”Friarealprocenten fastsættes til 30.” I de første tegninger til nærværende byggeprojekt var friarealet sat til 30. Efter at Teknik- og Miljøudvalget bad om en revision af dette, fordi byggeprojektet trods alt overskred Lokalplanen for meget og fordi der kom over 100 indsigelser fra bekymrede borgere, blev friarealet angiveligt ”øget til 41” – ifølge Kommunens egen oversigt over dispensationer (udsendt som bilag til den endelige afgørelse d. 31. marts 2015: Bilag 3. Dispensationer til nyt projekt, NOTAT). Skal vi ikke holde os til Teknik- og Miljøudvalgets samt Kommunens egen beslutning om et friareal på mindst 41 % i Tillæg nr. 3? • Side 6: ”Vinduerne er udformet, således at sol- og dagslys i boligerne sikres”. Til gengæld betyder byggeriets overskridelse af den tilladte etagehøjde, at vores ejerforening ikke længere får nær den samme mængde sollys i hverken vinduer, på vores tagterrasse eller i vores meget lille have, som bliver det eneste grønne åndehul, vi vil have fremover (se skyggediagrammer s. 8 – i forhold til matrikel 6ic). • Side 6: ”Regnvandet kan opsamles og genanvendes eller ledes til kloaksystemet”. Denne sætning virker overflødig, hvis den ikke anviser nogen præferencer eller dessiner. Vi ser naturligvis helst, at regnvandet opsamles og genanvendes, da kloakkerne i området i forvejen er overbelastede og der efter sigende ikke kommer til at blive etableret bedre kapacitet i kloaksystemet til de ekstra 131 boliger. Dette til trods for, at betonbyggeriet erstatter en grøn byhave, som kunne opsuge store mængder overskydende regnvand. Vi kan desuden forstå, at der etableres skybrudssikring i umiddelbar nærhed af byggeriet andre steder i Bispebjerg bydel. Vi formoder, at der afsættes betragtelige midler til at etablere disse skybrudssikringer og undrer os over, at man i Københavns Kommune ikke har kunnet finde ud af at gennemtænke en løsning, som både kunne gøre dette byggeri lovligt og sikre et friareal, som kunne give lys, luft og grønne arealer til regnvand fra skybrud. • Side 7: ”Projektet vurderes at passe ind i området…”. På hvilke parametre vurderes dette? Hvad er kriterierne for at ”passe ind i området”. Ligesom majoriteten (!) af de omkringliggende matrikler til matrikelnummer 6gy UT, Kbh., er vores ejerforening beliggende i de for kvarteret karakteristiske lave ét- og to-planshuse. Mange besøgende i kvarteret bemærker den særlige ”landsbystemning”. Vi finder, at formuleringen, som den står i forslaget, er et carte blanche som Kommunen til enhver tid kan fremsætte uden at skulle stå til regnskab for formuleringen og uden at kunne definere den nærmere. Dette blev desværre bekræftet på borgermødet ”Provstevej tillæg 3 – lokalplansforslag” d. 12. januar 2016, hvor det var pinligt at være vidne til forvaltningens manglende overvejelser bag og begrundelser for denne sætning, selvom både naboer og lokalpolitikere forgæves forsøgte at få klare svar på hvordan det konkrete projekt er ”vurderet”. • Side 9: ”København skal vedblive at være en socialt bæredygtig by, hvor der også er boliger til mennesker med almindelige indkomster.” Vi bemærker, at der ikke findes nogen indikation af hvad prisen på de projekterede boliger bliver. Vil det virkelig være noget, som unge mennesker kan betale? Vi ved, at der ligger nogle beregninger på dette, som det ikke kan lade sig gøre at få agtindsigt i. Vi føler os utrygge ved, at der fra forvaltningens og Kommunens side konsekvent henvises til hemmeligstemplede bilag, som vedrører økonomiske beregninger af bygherres profit og Kommunens tab ved eventuelle forandringer i projekteringen af byggeriet. • Side 9: ”København skal udvikle sig til en energirigtig by, hvor boligmassen bliver mere klimavenlig og energioptimerende.” Hvilke er de klimavenlige tiltag i det projekterede byggeri? Nogen bindende tiltag fremgår under alle omstændigheder ikke af Forslag til Tillæg nr. 3 til Lokalplan 261. • Side 9: ”Grønne områder skal allerede i planlægningen tænkes ind. (…) Byrum skal have høj kvalitet med plads til aktiv udfoldelse”. De små, grønne træer langs med vejen og det meget begrænsede friareal, der lægges op til i byggeprojektet, må om noget siges at være modsætningen til ovennævnte ambition om et byrum med plads til aktiv udfoldelse. • Side 9: ”Bydelsplanerne har to hovedformål. Det ene er at igangsætte en sammenhængende og fremadrettet dialog om byens udvikling mellem Borgerrepræsentationen og københavnerne. Det andet er at formulere lokale principper for bydelenes fremtidige udvikling i relation til den gældende kommuneplan”. Det er ikke motiverende som borger at deltage i udarbejdelsen af en ny Lokalplan og i at ”formulere lokale principper for bydelenes fremtidige udvikling”, når den ikke overholdes af Københavns Kommune – end ikke efter påtale fra flere hundrede borgere samt ikke mindst Natur- og Miljøklagenævnet. I denne sag har Københavns Kommune og forvaltningen i højere grad erstattet både dialogen og den demokratiske proces med en monolog og ikke-autentisk konsultation af københavnerne i området. Denne proces har været en nedslående demonstration af magtfuldkommenhed fra Kommunens side: reglerne overskrides, der gives ulovlige dispensationer, byggeriet sættes i gang (på skatteborgernes risiko) med fuld viden om at der er indgivet en klage til Natur- og Miljøklagenævnet. Når Natur- og Miljøklagenævnet nu dømmer dispensationerne ulovlige, er Kommunens automatreaktion at lave reglerne om, så deres ulovligheder bliver lovlige... Som borger har det været særdeles vanskeligt og frustrerende at engagere og forsøge at orientere sig i denne sag. • Side 17: ”Thorasvej”. Kendskab til lokalområdet, eller mangel på samme, illustreres glimrende: Vi anbefaler, at I i det mindste staver vejnavnene i vores kvarter rigtigt. Dispensationerne i forhold til bebyggelsesprocent, etageantal og dybde vil have store konsekvenser for os som naboer. I vores ejerforening er vi tæt bebygget – uden dog at overskride bebyggelsesprocenten! Lysforholdene i vores boliger og tilhørende lille gårdhave vil blive væsentligt forringede og dertil kommer de store indbliksgener fra placeringen af byggeprojektets lejligheder samt tagterrasse. Hvis yderligere informationer ønskes er I meget velkomne til at kontakte undertegnede afsendere. Ejerforeningen Thoravej 23, ejerforeningenthoravej23@gmail.com Thoravej 23B, st. tv. 2400 København NV Sofie Nørby Ulriksen & Rasmus Broni Thoravej 23B, st. th. 2400 København NV Michael Palner Thoravej 23A, 1. 2400 København NV Delphine Pawlik & Nils Tegmo Thoravej 23A, St. 2400 København NV Laura Glahder Lindberg Niklas Størup Agerup Thoravej 23B, st. tv. 2400 København NV
Læs høringssvar fra Laura Glahder Lindberg
Indsendt af:
Janne Wedenborg
Dato: 1. december 2015
Svarnummer:
1
By:
København NV
Postnr.:
2400
Tegningen på side 6 - Facade mod Theklavej - er misvisende. Den 4 etage er gennemsigtig, så den ikke fremstår klart synlig.
Læs høringssvar fra Janne Wedenborg