Københavns Kommune får ny høringsportal den 28. november
Den 28. november bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med MitID Erhverv for at indgive høringssvar. I forbindelse med opdateringen kan portalen være nede.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Provstevej tillæg 3 - lokalplan nr. 261-3
Oprettet:
25. januar 2016
Svarnummer:
5
Indsendt af
Stig Christoffersen
Postnr.
2400
By
København NV
Høringssvar
Stig Christoffersen, PhD scient.
Provstevej 8
2400 København NV
Tlf: +45 21219557
E-mail: stig.christoffersen@gmail.com
Center for bygninger – Byggetilladelser Indre
Njalsgade 13, Postboks 416, 1504 København V E-mail: bygninger@tmf.kk.dk
Angående forslag til tillæg nr. 3 til lokalplan nr. 261 med henblik på lovliggørelse af ulovligt dispenseret for bygning:
Sagsnr: 481381~001 eDoc: 2014~0165666
Matrikelnr: 6gy UT, Kbh. Ejendomsadresse: Provstevej 5 Ejendomsnr: 443361
Jeg takker for naboorienteringen vedrørende tillæg nr. 3 til lokalplan nr. 261 der i al hast er forfattet for at tilsidesætte og ophæve selvsamme lokalplan nr. 261 idet Teknik og Miljøforvaltningen er sat i sving til at få lovliggjort det ulovlige grimme overdimensionerede byggeri på matrikel 6gy UT. Hermed min indsigelse imod tillæg nr. 3 til lokalplan nr. 261 der lovliggør vidunderet, tegnet er af den ’spændende’, ’no name’ jyske tegnestue, og tilslutter mig samtidig andre indsigelser der måtte indsendes. Jeg vil advare personer der måtte skulle stemme om tillægget imod at lade sig forføre af tegning materialet og bygningsbeskrivelsen der fremstilles af bygherre og Teknik og Miljøforvaltningen og anbefaler i stedet et besøg på provstevej for med egne øjne at tilse kælder og 1.sal på byggeriet. Dét der markedsføres som en varieret facade med ’rytme’ må beskrives som tristesse pluddergrå monotont arrangement. -Bygherre har indskrevet forbehold for byggeriets variation som det fremgår af det fotoshoppede materiale. De fra materialet to mørkegrå facadefarver fremstår UDEN forskel i farvetone og den hvide farve fremstår shap-hvid.
Jeg må sige, at jeg ALDRIG havde drømt om at Teknik og Miljøforvaltningen ville godkende opførelsen af denne type byggeri lige overfor mit lille hus (læs Provstevej nr. 8)
Kort historik for byggegrund
I 2008 blev en del bebyggelse i NV jævnet med jorden. Hjørnebebyggelsen på Provstevej/Thoravej var eftertragtet i ’Den gamle by’ i Århus, hvor den nu er genopført og udstillet (se billeder). Processen åbnede for muligheden for etablering af en større byggegrund idet det lille hvide hus, der ses til venstre i billedet, også blev fjernet.
Provstevej med hjørneejendommen nr. 9, ca. 1973. (Foto: Henrik Selsøe Sørensen) og nu. Bemærk den ekstremt høje kælder med store kældervinduer (se snapshot for normal kælderhøjde for området).
Historien om Københavns nordvest kvarter går tabt. Det er udviklingen og man kan blot ønske sig at denne sker i positiv retning. En række lokalplaner er vedtaget for at bevare købstadskarakteren og modvirke negative konsekvenser som udvikling kan medføre for miljødannelse og beboere. I skrivende stund er området ved at blomstre, takket være få ildsjæle der på trods af, at de bor i små lejligheder formår at investere tid og energi i området. Jeg hører f.eks. ofte cyklister og gående der kommenterer begejstret på gadens stemning.
Nu er der så planlagt et meget stort antal miniature-ungdomsboliger. Faktisk 131 stk…. Ren spekulation.
I det nedenstående ignorerer jeg kortvarigt det frygtelige tillæg nr. 3 da jeg fuldstændig underkender berettigelsen for at første omgang at forfatte det.
Konkrete indsigelser til dispensationer der lovliggøres i forslag tillæg nr. 3 til lokalplan nr. 261:
Overskridelse af bebyggelsesprocent
-I henhold til lokalplan 261 §1 stk.1 og 2 vedrørende formålet for lokalplanen, observeres der følgende i byggeriet som værende i modstrid hermed. Det bemærkes af §19, stk. 1, at kommunen kan dispensere fra lokalplanens bestemmelser, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen.
Af stk. 1 ønskes fra lokalplanen at et blandet bolig- og erhvervsområde udviklet i det tidligere industri område omkring Rentemestervej/Provstevej. Endvidere af stk. 2, ønskes at området omkring Provstevej bevarer sin blanding af bolig og erhverv samt sin karakter med afvekslende bygningsformer og en bebyggelsesmæssig skala af købstadsniveau.
-Det planlagte byggeri betragtes som værende i modstrid med ovennævnte, idet der (1) ikke imødekommes en afvekslende bygningsform (læs: en enorm hvid facade mod tre gader i kvarteret). (2) og byggeriet således ikke har bebyggelsesmæssig skala af købstadsniveau. (3) ikke lægges op til erhverv i bygningen. Afvigelsen omkring bebyggelsesmæssig skala understreges af byggeriets øgning af bebyggelsesprocent med hele 33 % fra 110 m2 til 144 m2. I bebyggelsesarealet medregnes halvdelen af Provstevej og Theklavej da disse tilfældigvis er i privat eje !
Af §3 omhandlende område 1 indeholdende blandet bolig erhverv stk. f fremgår det, at nyt lejlighedsbyggeri skal indrettes med overvejende familieboliger. -Dette er ikke tilfældet idet byggeriet omfatter ungdomsboliger.
-På baggrund af ovenstående må byggeriet betragtes som værende i strid med principperne i lokalplan nr. 261 vedrørende planens formål samt planen for området Provstevej. Nordvest kvarteret bliver ALDRIG bliver hipt når her udelukkende er ungdomsboliger, institutioner og 2 værelses lejligheder.
Overskridelse af etage-antal
Der orienteres en bygningshøjde på 3-4 etager. Dette er FORKERT da byggeriet indeholder en MEGET høj kælder (over ½ etage), altså mindst 4½-3½ etage. Lokalplan nr. 261 godtager byggeri mellem 2-3.5 etage (dvs. 3 etager med høj kælder). Én hel etage højere må næppe kunne betegnes som mindre afvigelse fra lokalplanen.
Overskridelse af fastsat bygningsdybde på 11 m
Byggeriets dybde er på 13 meter. Fra tegningsmaterialet s. 3-5 ses det, at denne overskridelse er nødvendig for bygherre for at muliggøre de 131 stk. boliger. Helt ærligt, man ku have tegnet byggeriet med udvendige trapper i gården og oveholdt de 11 meter.
Overskridelse af friareal og manglende hensyn til naboer
Friarealet beregnes til 41 %. I denne beregning er meget kreativt indregnet en tagetage på det dobbelte af terræn-arealet. Altså er det egentlige terræn friareal næsten det halve og langt under de 30 % der er grænsen for ungdomsboliger. Alle der har tagetage ved, at en sådan IKKE er det samme som en hyggelig gård og åbne arealer i terrænniveau. Lokalplanen ønsker et friareal på 60%.
Ang. planlægning af det lille tilbageværende udendørsareal virker dette trist med udelukkende SF-fliser og 14 stk. 600 liters containers, samt nu en masse cykelstativer….! Mange andre ungdomsboliger har cykelkælder, hvad er der galt i dét ?
Det er synd for beboere i Bo-tilbudet Lynghuset at de sandsynligvis ikke har kompetencer til at lave indsigelse imod byggeriet, for de kommer til at blive stærkt belastet heraf. Arkitekten kunne have åbent byggeriet mod gården og lavet normale vinduer med vindueskarm mod gaden og dermed givet alle beboere chancen for et privatliv.
Dispensation for parkeringsforhold
Der anlægges kun 1/3 af dét antal parkeringspladser lokalplan 261 kræver. Det bemærkes, at mange unge i stigende grad har bil og at området i forvejen er belastet.
Facade og udformning
Facadetypen (teglstensmønstret beton) er meget grimt (se billeder). Store vinduespartier bekymrer her i tæt beboelse hvor indkik kan være til stor gene. Arkitekter i kommunen må have bemærket konsekvenser af disse andetsteds med (Jysk-sengetøj) lamelgardiner, lagner, ølkasser og tøj. Det er en udfordring for selv en kyndig indretningsarkitekt at indrette en sådan bolig, og her taler vi altså om ungdomsboliger på 20 m2.
Baggrund for indsigelse!
Man undres simpelthen over at kommunens arkitekter helt ukritisk er villige til at give den ene dispensation efter den anden. Er der virkelig INGEN der kigger materialerne grundigt igennem og laver en seriøs vurdering af kvalitet etc. Havde byggeriet og processen været en anden på Østerbro ?
Det bekymrer, at arkitekt Jesper Thyge Brøgger ingen referencer har på Sjælland. Et blik på tidligere arbejder, stiller i den grad også spørgsmål om, hvorvidt hans byggerier virkelig afspejler potentialet i NV. Det kan næppe være i kommunens interesse at området i den grad mister særpræg og alle håber, at Københavns politikere vil stemme Nej. Det håbes, at kommunens arkitekter vil starte en seriøs dialog med bygherre om dels at overholde Lokalplan samt at tilføre NV byggeri af arkitektonisk værdi, varetagende områdets særpræg. Arkitektur som kan løfte kvarteret til fremtiden og styrke særpræget, der kan har potentiale til at blive af stor værdi for kommunen. Vi taler om 131 bitte små boliger. Er det virkelig sådan unge mennesker ønsker at bo under deres studietid.? Studentergården Tagensvej 15 indeholder 110 værelser med tilhørende fælleskøkkener, festlokaler, træningsrum, cykelkælder med et tilfredsstillende stort friareal (grøn have, stor gård, tennisbane og basket samt fodboldbane), hvad skal de unge foretage sig på 6gy UT?
Hvad er meningen med at gentage processen med beboerindsigelser, med stort set det samme byggeri og nu mod tilsidesættelse af lokalplan? Man forledes til at tro, at processen er tilrettelagt fra arkitekter og især bygherres side. Byggeriet overskrider en række vedtagelser i lokalplaner og ignorerer behovet for friareal til udfoldelse.
Hvad ’fanden’ er meningen med at kommunens medarbejdere i Teknik og Miljøforvaltningen bruger tid på at forfatte et langt tillæg til lokalplanen med det ene sigte at lovliggøre byggeriet på matrikel 6gy UT. Et tillæg hvis eneste formål er, at ophæve selvsamme lokalplan den er tillæg til.
- Hjælp os imod dette byggeri og stem nej til tillæg nr. 3