Københavns Kommune får ny høringsportal

 

I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Livgardens Kaserne - lokalplanforslag ikke vedtaget

Forsvaret ønsker at opføre en bygning, der skal indeholde en musikøvesal for Livgardens Musikkorps.

Høringsfrist:

2. april 2013
Indsendt af:
Gitte Reinwald
Dato: 31. marts 2013
Svarnummer:
315
By:
Kbh Ø
Postnr.:
2100
Giv gerne Livgarden en egnet øvesal. Men tænk visionært og lad Kongens have være helt og aldeles. Kan man virkelig ikke give den, øvesalen der allerede er på kasernen, flere kubikmeter ved at inddrage noget loft eller grave ud i kælder, selvom det ikke er en total optimal løsning. Desuden finder jeg det mærkeligt og en rigtig dårlig ide, at kommunen vil lægge et amfiteater så tæt på en støjende trafikeret gade, og derved tage endnu mere af Kogens have.
Læs høringssvar fra Gitte Reinwald
Indsendt af:
Jakob Hundborg
Dato: 31. marts 2013
Svarnummer:
314
Virksomhed / Organisation :
Réplique
By:
København
Postnr.:
2100
Det er dybt forkasteligt, at KBH's kommune endnu en gang ønsker at ødelægge et historisk område. Ønsker kommunen at bygge nyt så tænk visionært og anlæg byggeriet i et område, hvor det kaster glans og ikke ødelægger et smukt renæssanceslot og byens smukkeste park. Kommunen har allerede ødelagt, så mange historiske bygninger og områder - det skal I ikke gøre endnu en gang. Stop derfor jeres vanvittige ide.
Læs høringssvar fra Jakob Hundborg
Indsendt af:
Anne Marie Køllgaard
Dato: 31. marts 2013
Svarnummer:
313
By:
København V.
Postnr.:
1631
Jeg finder det helt forkasteligt at opføre en bygning og et auditorium på det angivne sted: bygningen på Garderkasernens areal, auditoriet i Kongens Have. Auditoriet kan sagtens undværes - hvor ofte er der friluftsopførelser i Kongens Have?! - og med hensyn til øvelokale m.v. til Livgardens musikkorps er Sankt Andreas Kirke allerede blevet foreslået - den må kunne anvendes bruges, den ligger fem minutters gang fra kasernen og kan tages i brug umiddelbart. Kirken er allerede taget ud af brug til gudstjenesteformål, og det må være muligt at overtage den med kort varsel, modsat den lange ventetid, der må påregnes, hvis der skal skaffes tilladelse til, projekteres og bygges nyt.
Læs høringssvar fra Anne Marie Køllgaard
Indsendt af:
Britta Hansen
Dato: 31. marts 2013
Svarnummer:
312
By:
Kbh S
Postnr.:
2300
Nej tak. Det er da hul i hovedet at lukke kaserner får at bygge nyt. Og så skal Kongen have IKKE ødelægges
Læs høringssvar fra Britta Hansen
Indsendt af:
Alexander Grnbech
Dato: 31. marts 2013
Svarnummer:
311
Virksomhed / Organisation :
Nørrebro's friske drenge
By:
Kbh
Postnr.:
2200
Det er klart for enhver at det vil skade by livet og atmosfæren i byen samt kvæle et af de få åndehuller vi har. Alene det nogen har fået ideen og den der efter bliver fremført viser hvor lidt der er tænkt på byens borgere
Læs høringssvar fra Alexander Grnbech
Indsendt af:
Lotte Kristensen
Dato: 31. marts 2013
Svarnummer:
310
By:
værløse
Postnr.:
3500
Normalt mener jeg man skal tænke ud af boxen og vove nye initiativer - støtter gerne brud med vanetænkning. Men denne gang er jeg alvorlig bange for at man begår en fejl - lad nu denne centrale grønne plet i byen fortsætte med at være en lise for sjælen. Parkerne er ikke statslige byggegrunde. Men vores allesammens åndehuller. Det historiske sted må ikke ødelægges. Fælledparkforvandlingen var fantastisk - men ha`dog lidt respekt for slottet og livet i parken. Håber ikke dette tages som almindelig modstand mod forandring, for det er det ikke. Dette sted er mit ynglingssted i byen og det håber jeg det fortsat vil være. mvh
Læs høringssvar fra Lotte Kristensen
Indsendt af:
Ulla Tychsen
Dato: 31. marts 2013
Svarnummer:
309
By:
København S
Postnr.:
2300
Dette er ikke historien om den grimme ælling, som blev til en smuk svane men historien om øvelokalet som voksede og voksede...... Jeg synes bestemt, at Musikkorpset skal deres øvelokale. De glæder både danskerne og turisterne med deres musik. Men jeg synes bestemt ikke, at øvelokalet skal ligge på Eksercerpladsen og helt bestemt ikke med et amfiteater i Kgs. Have. Som rigtig mange andre synes jeg, at det ville være hærværk mod den smukke gamle have. Jeg har deltaget i begge høringer. Begge gange er der kommet interessante ting frem. Første gang viste det sig, at det ikke alene skulle være et øvelokale men også en koncertsal. Anden gang kom det frem, at soldaterne også skal bruge det som briefingslokale og at to skure på Eksercerpladsen (2x150 kvm) skulle rives ned og materiel herfra placeres i "øvelokalet". Hvad mon lokalet mere kan/skal rumme? Efterhånden kan man vist ikke kalde det et øvelokale, i givet fald et meget, meget stort øvelokale på 1300 kvm. Der blev på møderne givet udtryk for, at det var meget nødvendigt for musikerne, at de havde 100% råderet over lokalet, da de aldrig vidste, hvornår de skulle øve. Dette hænger ikke sammen med, at der på møderne blev givet udtryk for at befolkningen skam kunne benytte koncertsalen til teater og musik. Det endte da også med, at det kun var i korpsets sommerferien, at vi andre kunne få glæde af salen. Og så er der amfiteatret, som jo er en historie for sig selv. Det virker bestemt ikke som om, teatret er til havens fordel/glæde. Hvorledes kan Kgs. Haves gæster gør brug af den? Musikorpset vil bruge det som øvested, når vejret er godt. Men da de jo aldrig ved, hvordan deres øveplan ser ud, betyder det vel, at menig mand igen kun kan bruge det ifm korpsets sommerferie? Hvem henvender man sig egentligt til, hvis man vil benytte salen eller amfiteatret - Kommunen eller Musikkorpset? Hvem "ejer" i sidste ende amfiteatret? Det ligger i Kgs. Have men når alt kommer til alt, så har kasernen vel fået udvidet deres aral og ender det der? Endelig er der placeringen af Amfiteatret. Det er bestemt ikke en optimal placering for musik eller teater at skulle performe lige ud til Gothersgades trafikstøj. Mit budskab. Drop Amfiteatret og grav øvelokalet ned. Så tror jeg, at rigtig, rigtig mange bliver glade.
Læs høringssvar fra Ulla Tychsen
Indsendt af:
Lars Hastrup, Musiker i Tivolis Big Band samt Borger i København
Dato: 31. marts 2013
Svarnummer:
308
Virksomhed / Organisation :
Privat
By:
København S
Postnr.:
2300
Vi gerne give min fulde støtte til opførelsen af et musikhus i det sydøstlige hjørne af Livgardens Kasernes Eksercerplads med tilhørende amfiteaterscene i det sydvestlige hjørne af Kongens Have. En ting er sikkert: De højt professionelle musikere i Livgardens Musikkorps SKAL have ordentlige øveforhold. De har i nu mange år flakket omkring og holdt orkesterprøver mange steder ude i byen. Det er IKKE holdbart. Før det øvede de på den gamle musikstue som rent ud sagt er ubrugelig. Det er rent ud sagt kummerlige arbejdsforhold. Som borger i København elsker jeg de grønne åndehuller der er i byen. Hvert grønt åndehul sin funktion. Kongens Have udmærker sig ved alle de aktiviteter der foregår der. Storskærm når der er EM eller VM i fodbold, Masser af interimistiske scener til jazzfestivalen, børneteater m.m. Med andre ord: Et grønt åndehul med liv i. Danskere i særdeleshed er bange for visioner - bange for nyt. Her er der en chance for at man kan forene det nyttige (musikhuset) med et fantastisk tilbud til Københavns borgere (amfiteaterscenen). Er helt sikker på, at de arkitekter der er på opgaven, vil komme frem til et utrolig flot stilistisk slutprodukt, med hensyntagen til såvel musikere, naboer, borgere samt brugere af Kongens Have i almindelighed :-) Er ganske sikker på, at Livgardens Musikkorps vil afholde gratiskoncert dér flere gange om året. Udover det sandsynligvis mange andre orkestre, teatertrupper m.m. Længe leve den LEVENDE KUNST OG KULTUR! Bedste Hilsener til alle - Lars Hastrup
Læs høringssvar fra Lars Hastrup, Musiker i Tivolis Big Band samt Borger i København
Indsendt af:
Ulla Jensing
Dato: 31. marts 2013
Svarnummer:
307
By:
Frederiksberg C
Postnr.:
2000
JEG STØTTER ET NYT MUSIKHUS PÅ LIVGARDENS EKSERCERPLADS – OG SER GERNE EN AMFISCENE ETABLERET I KONGENS HAVE. Jeg håber, at politikerne i Københavns Kommune fortsat vil støtte dette meget spændende projekt, som omfatter et nyt musikhus på Livgardens Kaserne, samt Slots og Ejendoms Styrelsens forslag om at anlægge en amfiscene dertil i Kongens Have. Det kan blive et meget fint sted, hvor man kan sidde og høre musik, mødes med andre eller bare nyde en bog for sig selv. Jeg synes, at Den Kgl. Livgarde har gjort rigtig meget for at åbne ”dørene” overfor offentligheden, når det er muligt. Jeg tænker her på Kulturnatten, Det Kgl. Teaters sæson præsentation og de andre stor koncerter, senest med Leonard Cohen. Jeg er rigtig ked af indlæggene fra de omkringliggende beboere, som efter min mening, tager udgangspunkt i deres personlige forhold, og ikke tænker på, hvad der i bred forstand vil være godt for haven og københavnerne i almindelighed. Jeg håber derfor, at politikerne forstår at skelne imellem de indlæg, som bevidst placerer musikhuset forkert i Kongens Have, bevidst fordobler grundarealet - og som bevidst udtrykker stor personlig vilje til at placere en arbejdsplads alle mulige andre steder, end der hvor den hører hjemme – nemlig hvor musikerne arbejder - indenfor på Livgardens Kaserne. Reelt ved de ikke, hvad de snakker om. De kender intet til akustik, intet til et orkesters faktiske behov og intet til orkestrets forskellige tjenester. De hører ikke efter, hvad Livgarden, der er arbejdsgivere i denne sammenhæng, forklarer om de forskellige krav og tjenester. Til gengæld opstiller de frejdigt løsninger. Løsninger som eksperter allerede har afvist. Det er efter min mening mangel på respekt for andres arbejde og arbejdsforhold, og jeg er overbevist om, at ingen af disse indlægsholdere ville acceptere det i forbindelse med deres eget arbejde og arbejdsplads. Jeg vil derfor gerne understrege min støtte til projektet. Det vil være et positivt tiltag for København og københavnerne. Jeg er sikker på, at det vil blive et smukt Musikhus, som ikke alene vil være til gavn for orkestret, men til gavn for alle os, der nyder en god kammerkoncert eller et spændende foredrag de gange, hvor det vil være muligt. Venlig hilsen, Ulla Jensing
Læs høringssvar fra Ulla Jensing
Indsendt af:
Anders Lindegaard
Dato: 31. marts 2013
Svarnummer:
306
Virksomhed / Organisation :
privat
By:
Kbh. V.
Postnr.:
1704
Efter at have læst en hel del om projektet og deltaget i borgermødet på Rosenborg d. 20 marts, er det min klare opfattelse, at dette projekt vil være mere til skade end til gavn i denne smukke gamle have. Dels vil den fremstå som en monumental klods, der på ingen måde harmonerer med den eksisterende bebyggelse og dels vil der være 'tale' om en skamfering af haven generelt. Vi er rigtigt mange, der nyder denne grønne oase midt i byen, og det ville være enormt synd at tillade en reducering af denne oplevelse det er hver gang. Jeg var desuden forundret over den tilgang man havde til projektet som kom frem under borgermødet den 20. marts. Dels vil man have et øvelokale.... men det skal også være en koncertsal for et mindre publikum. Men hvilket publikum ?? Det bliver vel næppe den almindelige borger der får råd til at komme dér?? Det kan virkelig ikke være rigtigt, at man kan lave planer om at ødelægge denne have med så snævre præferencer og hensigter. Set med mine øjne skal vi med næb og klør gøre hvad vi kan for at bevare de grønne pletter og kulturperler vi har her i København. Begynder vi først at at udstykke dem til byggegrunde, så bliver det uhyre vanskeligt at sige nej til de næste ansøgere. I min optik betyder 'fredet', at man skal bevare og passe på. Man skal huske på, at vi kun har lånt haven af vores efterkommere - vi har ikke lånt retten til at skamfere den.
Læs høringssvar fra Anders Lindegaard
Indsendt af:
Jørgen Roe-Poulsen
Dato: 31. marts 2013
Svarnummer:
305
By:
Valby
Postnr.:
2500
Eksercerpladsen er ikke Kongens Have! En del debattører, bl. a. en advokatgenbo, har udtrykt deres vrede over, at der er planer om at ”bygge et musikhus i Kongens Have”! Men dette er en bevidst eller ubevidst forplumring af debatten. Søger man information hos forsvar, kommune og de involverede musikere, og kommer man til de offentlige møder, der nyligt har været afholdt om sagen – ja, så finder man ud af, at det nye musikhus ikke skal bygges i Kongens Have, men derimod på Livgardens egen grund – Eksercerpladsen - i hjørnet ud mod Gothergade - dér hvor forsvaret parkerer lastvogne, busser, fodboldmål og affaldscontainere! Historisk set har Gothersgade rent faktisk fra 1780’erne til ca. 1930 været tæt bebygget med huse og/eller høj mur langs Kongens Have/Eksercerpladsen. Der var intet indblik fra gaden mod Rosenborg Slot. Bebyggelse og mur blev fjernet, og vore dages åbne kig blev skabt. For at bevare dette fine indblik til slottet vil man bygge det nye musikhus gavlvendt mod gaden for at skygge mindst muligt. Huset nedgraves delvis af samme årsag. Når huset vendes på den led, kommer man til at overskride beskyttelseslinjen for fredede fortidsminder med 14 meter i retning af Rosenborg. Jeg synes, at man har nogle meget fine visioner mht. til brugen af musikhuset, og at mange andre københavnere og turister kan få glæde af dette byggeri. Musikhusets øvesal vil kunne omdannes til koncertsal for 150 tilskuere ved hjælp af sammenfoldelige stolerækker. Salen vil kunne lejes af andre orkestre/musikgrupper og vil således blive et ekstra, tiltrængt spillested for københavnerne. For at bakke op om projektet har slotshavechefen fra Slots- og Ejendomsstyrelsen foreslået at lave et forsænket amfiteater i det hjørne af Kongens Have, der grænser op til huset. I amfiteatret vil man kunne sidde og nyde musik med musikhuset som scenebaggrund. Dette udendørs amfiteater ligger som sagt i Kongens Have, men vil kunne erstatte de mange uskønne ad hoc-scener, der alligevel jævnligt stilles op i den gamle have, bl.a. i forbindelse med Copenhagen Jazzfestival. Byggeprojektet finansieres for en stor del af private fondsmidler. Det omfatter musikhus med inventar, fjernelse af store skure ved voldgraven, retablering af voldgravens og brystværkets forløb, anlæg af nye p-pladser og soignering af kasernens areal samt nyt hegn til Kongens Have. Der har i debatten om musikhuset været en undren over, at Musikkorpset overhovedet har brug for et musikhus, og hvorfor skal det overhovedet ligge på Kasernens egen grund?! Men Musikkorpset har en omfattende koncertaktivitet samt utallige vagtparader; og siden Forsvarets Arbejdsmiljø Center Øst lukkede det sundhedsskadelige øvelokale på Kasernen i 2010, har orkestret flakket rundt uden hjemsted. Blandt andet har man gentagne gange måttet øve helt ude i Værløse. Man har derfor søgt efter mere permanente øvelokaler gennem flere år, heriblandt lukningstruede kirker m.v. Men endnu har arkitekter, bygningssagkyndige og akustikere ikke fundet det muligt at ombygge eller akustikregulere eksisterende rum til formålet i rimelig nærhed af Kasernen, hvorfra vagtparaderne jo udgår! Derfor kom idéen med et nyt musikhus på Kasernens grund. Planen er efter min mening meget spændende og en stor forbedring af et trist københavnerhjørne, der kunne blive attraktivt for beboere, turister, børn og musiknydere. Lad København få lov at leve og udvikle sig på denne måde med respekten for kultur og historie i behold.
Læs høringssvar fra Jørgen Roe-Poulsen
Indsendt af:
Elise Steen Hvelplund
Dato: 31. marts 2013
Svarnummer:
304
By:
Vordingborg
Postnr.:
4760
Jeg vil hermed gøre indsigelse mod planerne om opførelse af en øvebygning på Livgardens Kaserne samt et amfiteater i Kongens Have. Kongens Have er sammen med Rosenborg enestående kulturarv, og de er af samme grund fredede. For at lokalplanforslaget kan realiseres skal der gives dispensation fra fredningsbestemmelserne. Jeg har stor forståelse for, at Kongens Livgarde ønsker bedre øvefaciliteter, men jeg mener ikke, at dette hensyn kan begrunde en dispensation. Specielt ikke da det må være muligt at finde en alternativ løsning, der ikke kommer i konflikt med fredningshensynene.
Læs høringssvar fra Elise Steen Hvelplund
Indsendt af:
Claus Harkjær
Dato: 31. marts 2013
Svarnummer:
303
By:
Kongens Lyngby
Postnr.:
2800
Hvor ville det være klædeligt for alle nejsigerne, at de satte sig ind i planer for musikhuset til Livgardens Musikkorps. Det helt nødvendige hus skal bygges på Livgardens Kaserne og IKKE i Kongens Have. Så Bonnie Mürsch og de andre lidt hysteriske modstandere skulle stikke piben ind. Men måske er fru Mürsch bange for at hendes udsigt bliver taget - og mod egoisme er det jo svært at kæmpe. Man må håbe, at kommunens vise fædre giver den helt nødvendige byggetilladelse.
Læs høringssvar fra Claus Harkjær
Indsendt af:
Stine Stoktoft
Dato: 31. marts 2013
Svarnummer:
302
By:
København N
Postnr.:
2400
Jeg kommer tit ind til byen for at overvære koncerter og andre kulturelle begivenheder, og muligheden for en ny mindre diskret scene ved Kongens Have rummer fine muligheder for eksempel i forbindelse med jazzfestivalen. Desuden ser det for mig ud til, at byggeriet ikke vil påvirke området synderligt. Det er meget beskedent og passer godt sammen med kasernebygningerne. Musikkorpset har været en del af byens liv i hundredvis af år, og jeg nyder at opleve musikerne gå til Amalienborg. Det er et fint orkester, og de skal selvfølgelig have rimelige faciliteter, navnlig når det kan lade sig gøre på så harmonisk en måde og med en konstruktion, der med scene giver nye muligheder til Københavns kulturliv.
Læs høringssvar fra Stine Stoktoft
Indsendt af:
Nina Bisgaard
Dato: 31. marts 2013
Svarnummer:
301
By:
København
Postnr.:
1207
Med forbavselse hører jeg , at kommunen planlægger at bruge et større stykke af en af de få parker , vi har i den indre by, til et øvelokale for livgarden. Det er da forståeligt at livgarden gerne vil have et øvelokale, men det må være muligt at finde det et andet sted end i kongens have. Haven danner rammen om familielivet for rigtig mange mennesker i den indre by, og er det sted hvor børnene den største del af året frit kan færdes uden skræk for trafik eller andet.. Jeg vil derfor opfordre til at denne plan ikke føres ud i livet.. Venlig hilsen Nina Bisgaard
Læs høringssvar fra Nina Bisgaard
Indsendt af:
Henrik Madsen
Dato: 30. marts 2013
Svarnummer:
300
By:
København N
Postnr.:
2200
"Uden kulturen har pengene ingen værdi". Sådan udtalte direktøren for BMW sig engang, efter at have sponsoreret en symfoniorkesterfestival. Det er ikke, hvad der her er tale om, men et stykke kultur, der eksisterer, fordi det har vist sig kulturbærende i sig selv. Ikke for turisternes skyld, men fordi det ER. ...det forestiller ikke! Nu drejer det sig om en gammel have, som man vil bevare! Jo da, men den består ikke bare i kraft af træer og krokus. Som en samling huse uden mennesker ikke er en by, er en park uden liv ikke andet end et overdrev. Lad os ikke dvæle ved "spidsborgerens" hang til at kunne se på busser og andet materiel....for ikke at tale om de henrivende scener med pressendinger under diverse festivaler. Lad dog haven få et liv med et musikhus. Ytringer om at bevare den originale stand af haven er noget vås. Så skulle haven være lukket for offentligheden og være uden træer. Et musikhus til den kongelige livgarde, med scene til haven, kan kun bibringe med kulturelle værdier - for ikke at tale om den gevinst turisterne vil tilføre byen. At huset tilmed ikke rejser sig højere end trafikken på Gothersgade vækker undren over, hvad diverse advokatbureauer mm. ønsker at få øje på fra deres kontorvinduer.
Læs høringssvar fra Henrik Madsen
Indsendt af:
annette rathje
Dato: 30. marts 2013
Svarnummer:
299
By:
København
Postnr.:
1307
Der må kunne findes en løsning på Livgardens ønske om tidssvarende øvelokaler i nærheden af Livgardens kaserne. Det kan ikke retfærdiggøres, at man ønsker at dispensere fra fortidsbeskyttelseslinjen eller ophæve fredningen af Kongens Have. Da det altid er svært at forholde sig til opstalter og planer, må vi kræve en mock up model i størrelse 1:1 af den planlagte bygning, som det i sin tid blev gjort med Nye Scene på Kongens Nytorv. Til sommer flytter musikvidenskabelig Institut ud til Søndre Campus på Amager, mon ikke der kan indrettes øvelokale/r i den ledige bygning i Klerkegade?
Læs høringssvar fra annette rathje
Indsendt af:
Vibeke Winding
Dato: 29. marts 2013
Svarnummer:
298
By:
København
Postnr.:
1306
Vi har ikke for mange. Parker eller grønne områder i københavn. Vi skal værne om alt det grønne vi har, har vi først pillet hved det, kommer det aldrig tilbage .HUSK DET hvad skal vi med et teater i kongens have der er så mange tomme bygninger i København .Jeg har boet største delen af mit voksenliv i kronprinsessegade lige over for kongens have og vil sætte stor pris på at vi bevarer parken og prøver at bruge lidt penge på at bevare den lidt bedre og holder den lidt mere ren for pizza bakker i stedet for at vi risikerer at få flere små kiosker Selvfølgelig skal musikerene have et sted at øve sig men kan det ikke bare være øve lokale i et af de mange tomme lokaler vi er omgivet af , find nogle sjove, skønne og kloge mennesker der kan hjælpe de stakkels musikere.
Læs høringssvar fra Vibeke Winding
Indsendt af:
Niels Jørgen Andersen
Dato: 29. marts 2013
Svarnummer:
297
By:
København K
Postnr.:
1307
Jeg har gennemlæst Slots og Ejendoms Styrelsens perspektivplan for Kongens Have. Opførelse af et musikhus på eksercerpladsen ved Rosenborg Slot og et amfiteater i Kongens Have harmonerer dårligt med perspektivplanen for Kongens Have. I perspektivplanen står bl.a.: Derudover er det et ønske på sigt at genskabe en klar visuel kontakt og sammenhørighed mellem eksercerpladsen og det øvrige anlæg, så området kan ses og opleves som en integreret del af haven. Opførsel af et musikhus i skellet mellem eksercerpladsen og Kongens Have ødelægger alle muligheder for at eksercerpladsen kan ses og opleves som en integereret del af haven Jeg håber, at alle instanser som har indstillet, at der må opføres et musikhus læser perspektivplanen og omgør beslutningen.
Læs høringssvar fra Niels Jørgen Andersen
Indsendt af:
Steen Grove Møller
Dato: 28. marts 2013
Svarnummer:
296
By:
København K
Postnr.:
1311
Slottet, haven, livgardens musikkorps er helt unikke Københavner attraktioner af historisk format. Ikke bare for os der bor i byen, men for hele landet og må ikke forstyrres. Musikkorpset skal have ordentlige arbejdsforhold og øvelokaler og det optimale vil selvfølgelig være at de er så tæt på kasernen som muligt, så de ikke skal slæbe rundt på mange tons instrumenter etc. Derfor, grav øvelokalerne helt ned under terræn, så tæt på kasernen som muligt med evt. gennemgang mellem kaserne og øvelokaler. Vi er pt. eksperter i at grave flotte store rum langt under jorden, spørg bare Metro. Det er muligt at det er en dyrere løsning ? så må der søges nogle flere fonde. Gamle Gardere plejer at have et godt netværk. Forøvrigt ville det nok blive meget billigere hvis man nøjes med øvelokaler og ikke en hel koncertsal. Skulle dette forslag ikke være muligt grundet bundforhold mv. må løsningen være Andreas kirken. En ombygning af denne skulle nok kunne rummes indenfor budgettet. Det foreslåede amfiteater er et mærkværdigt påfund som aldrig vil komme til at fungere, alene på grund af placeringen tæt på Gothersgade og trafiklarmen derfra. Vores smukke have skal ikke laves om til et Tivoli. Det er fint med musikfestivaler o.lign men ingen stationære scener.
Læs høringssvar fra Steen Grove Møller
Indsendt af:
Marianne Svendstorp
Dato: 27. marts 2013
Svarnummer:
295
By:
København
Postnr.:
1306
At amputere et hjørne af Kongens Have er kritisk og nærmest en forbrydelse. At Livgarden skal have ordentlige arbejdsforhold har jeg derimod stor forståelse for. At DSB, Andreas kirken m.fl er fundet uegnede lod jeg mig overbevise om på borgermødet d.19.2 på Sølvgade Skole. Det hjørne man har foreslået til at opføre bygningen har 2 af havens ældste skulpturer. Hesten og den ikke særlig bidske løve er Danmarks ældste bronzeskulptur. Ringriddersøjlerne har i en periode været anbragt i en lagerbygning, men er atter vendt tilbage i haven, hvor Chr. V i 1670 indrettede en Ringridningsbane. Rent oplevelsesmæssigt vil det være helt forkert at pacere en bygning i et ellers frit hjørne. Og Kongens Have har netop adgangsveje i alle 4 hjørner. Jeg vil derfor foreslå at man søger A.P.Møller og hustru Mc-Kinney Møllers Fond, Realdania m.fl. til de manglende millioner, så man kan grave bygningen ned ud til voldgraven tættest på kasernen. Der er i dag placeret et materialeskur og containere, som skæmmer. Men de har altså fået lov til at leve et liv så tæt på 2 fortidsminder. Det kan man så undre sig over. En anden mulighed kunne være at undersøge Klerkegade 2. KU's Musikvidenskabligt Institut, som flytter. Held og lykke med det, men skån vores smukke have. Man amputerer kun syge legemesdele.
Læs høringssvar fra Marianne Svendstorp
Indsendt af:
Søren Haastrup
Dato: 27. marts 2013
Svarnummer:
294
By:
København
Postnr.:
1123
Bygningen er unødvendig stor. Øvelsessalen kræver 575 etagem2. Den samlede bygning overholdende arbejdstilsynets påbud og birum kunne være på 8-900 etage m2 . Forsvaret har fået en oplagsplads i nedreetage på mindst 250 m2. Prøv at så tegnet en bygning på 2/3 af den planlagte størrelse . Og træk den lidt væk fra Gothersgade
Læs høringssvar fra Søren Haastrup
Indsendt af:
B.Herring Rasmussen
Dato: 27. marts 2013
Svarnummer:
293
By:
Ballerup
Postnr.:
2750
Det lyder som et meget fint og gennemtænkt projekt til glæde for Livgarden, dens naboer og Københavns borgere...ikke mindst. Hørte tilfældigt i DR2 nyhederne en Bonnie Mürsch fortælle om et byggeri på størrelse med Rosenborg Slot der var under planlægning i Kongens Have...En koncertsal med tilhørende scene. Blev lidt nysgerrig , og man må da sige at fru Bonnie nåede at manipulere og polemisere sine synspunkter helt uimodsagt gennem indslaget. En fint placeret øvesal for Livgarden ( hvor kom koncertsalen ind?), et muligt sænket amfiteater ( hvor kom musikscenen ind?)...den ene placeret på Ekcerserpladsen ( altså ikke i Kongens have), den anden evt. indarbejdet på bedste vis i et noget trist hjørne af Kongens Have. Fru Bonnie fik øvelokalet til at blive endnu større end Rosenborg Slot i sine verbale udfald, hvilket man godt kunne fornemme på journalisterne ikke holdt stik med det prospekt, fruen fægtede med i studiet. Hvorfor er modstandernes bannerfører, Bonnie Mürsch, så stor en modstander af et byggeri, der indpasser sig så fint i de eksisterende rammer ? Og hvorfor manipulere med fakta ? Kunne det tænkes at Bonnie Mürschs lokaler , Gothergade 109, er problemet. Gavlen på det nye byggeri vil ligger lige ud for Gothersgade 109, og helt naturlig tage lidt udsyn fra nogle få lejligheder og kontorer...og altså også fru Bonnies. Der er måske helt banale økonomiske interesser forbundet med " Mutter Skraps", som hun karakteriserede sig selv som, udfald mod dette glimrende projekt for Livgarden og Københavns kommune. Så : Vagt i gevær, Københavns politikere, når Mutter Skrap, Bonnie Mürsch, marcherer ind i manegen, for at forfægte sine meninger om Forsvaret, politikere og sine interesser i Gothersgade 109, inden I skal tage stilling til det, iøvrigt gennemtænkte projekt.
Læs høringssvar fra B.Herring Rasmussen
Indsendt af:
Marianne Nilsson
Dato: 27. marts 2013
Svarnummer:
292
Virksomhed / Organisation :
Privat
By:
København
Postnr.:
1123
Kongens Have er et vigtigt åndehul midt i byen. det ser man tydeligt om sommeren, når vejret er godt. Her er fyldt op med borgere der nyder det gode vejr, liggende på det grønne græs. Der kan faktisk ikke undværes en eneste kvadratmeter. Jeg under livgarden alt det bedste, men der må være andre muligheder, nedlagte kirker, m.m.
Læs høringssvar fra Marianne Nilsson
Indsendt af:
Benny Rasmussen
Dato: 27. marts 2013
Svarnummer:
291
By:
Greve
Postnr.:
2670
Jeg har tidligere ytret min mening her på siden. Jeg behøver dog at skrive igen da jeg er temmelig rasende over at tillader sig følgende her på siden: 1. så forstår jeg til stadighed ikke nogen bliver VED at ytre sine meninger herinde uden at have sat sig ind i de faktuelle facts der omhandler projektet. 2. så forstår jeg ganske simpelt ikke de nedladende sætninger der findes i forskellige høringssvar. Sidst har jeg nu læst, citat; det er jo ikke Wiener filharmonikerne vi taler om. Og disse skide spillemænd. Det er total respektløst at omtale vores dygtige musikkorps sådan. Det er højt uddannede musikere der er ansat i musikkorpset. Jeg håber sandelig at de beslutnings tagende tager afstand fra de hørings svar der er usaglige og direkte chikanerede overfor de ansatte. Kære musikkorps. Det må være som den svage der ikke kan argumentere verbalt der så begynder at slå. Jeg GLÆDER mig til byggeprojektet starter og det bliver fantastisk når huset står færdigt.
Læs høringssvar fra Benny Rasmussen
Indsendt af:
judith Fischer-Hansen
Dato: 27. marts 2013
Svarnummer:
290
By:
københavn
Postnr.:
1254 k
hvorfor kan de skide spillemænd der forøvrigt ikke er uddannet på konservatoriet ikke få et lokale på amalienborg hvor de så med deres nykker kan øve her kommer jens med fanen på blokfløjte, og samtidig kan vi bevarer vores rokokko slot og park , samt spare en massepenge til den i danmark mest omfangsrige familie på overførselsindkomst.
Læs høringssvar fra judith Fischer-Hansen
Indsendt af:
Mogens Gaardbo
Dato: 27. marts 2013
Svarnummer:
289
By:
Køge
Postnr.:
4600
Forsvarets musik - militærmusikken. "Et land uden kultur er ikke værd at forsvare.." Sådan stod der på en badge jeg så for en del år siden, båret af en nordmand, der på den måde protesterede over nedlæggelser i den norske militærmusik. Der er en tæt sammenhæng med begrebet traditioner og begrebet 'kultur'. Hvad er det, der fortæller vores historie? Det er Kronborg, det er Amalienborg, det er den gamle Hærvej, det er Dannevirke, det er gravhøjene o.s.v. Og vi værner faktisk om det, der er dansk historie og dansk kultur. Vé den arme bondemand, der 'kommer til' at pløje en gravhøj (ud af tusinder) ned fordi den er i vejen for ham. Forsvaret vil spare på det, der ikke lige har med kamp at gøre. Alt hvad der hedder tradition og kultur skal spares væk. Jeg har et par forslag: Livgardens vagt- og gallauniform er f.eks. alt for dyr - især bjørneskindshuen. Og det er jo helt unødvendigt. Garderne kan jo bare have en T-shirt på, hvor der står 'Jeg er fra Livgarden'. De behøver da heller ikke 'gå i parade' til Amalienborg - de kan da bare slentre ned ad Gothersgade på fortovet. Vi behøver da heller ikke have en parade med musik til at vende et blad i mindebogen i Haderslev Domkirke - vi kan da bare aftale med pizzaria-ejeren henne på hjørnet, at han smutter forbi hver fredag og vender blad. Nej - vel? Kultur, traditioner og nationale symboler er vigtige for en nation. Dér igennem fortælles vores historie og dér igennem skabes vores identitet. "Et land uden kultur er ikke værd at forsvare". Gør nu det, som vi gør med alle andre ting, som er bærer af vores traditioner og kultur - lav en permanent fredning af den militærmusik, der trods alt har tilbage - og giv den ordentlige forhold med ordentlige lokaler. Og naturligvis skal det være på - eller tæt på - kasernerne.
Læs høringssvar fra Mogens Gaardbo
Indsendt af:
Lars Bonnevie
Dato: 27. marts 2013
Svarnummer:
288
Virksomhed / Organisation :
Weekendavisen
By:
København
Postnr.:
1307 K
Der er intet dokumenteret seriøst behov for at dispensere fra fortidsbeskyttelseslinjen eller ophæve fredningen af Kongens Have, hvis historie og symmetri vil blive ødelagt, hvis lokalplanen vedtages. Livgardens Musikkorps har mulighed for andre, velegnede øvelsesfaciliteter i nærområdet som f. eks. Skt. Andreas Kirke og Skt. Pauls Kirke. Når der kan holdes kirkekoncerter disse steder, må det også være muligt for Musikkorpset at øve der. Det er trods alt ikke Wienerfilharmonikerne, der er tale om!
Læs høringssvar fra Lars Bonnevie
Indsendt af:
Henriette Bonnevie
Dato: 27. marts 2013
Svarnummer:
287
Virksomhed / Organisation :
Seniorkonsulent
By:
København
Postnr.:
1307
Et nyt byggeri på 1350 m2 kan ikke forsvares placeret i et unikt historisk område, hvis proportioner og overordnede skønhed gør slottet og dets opgivelser til kandidat til placering på Unescos liste for verdens kulturarv.
Læs høringssvar fra Henriette Bonnevie
Indsendt af:
Claus M Smidt
Dato: 27. marts 2013
Svarnummer:
286
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Foreningen til Gamle Bygningers Bevaring
By:
København K
Postnr.:
1172
Læs høringssvar fra Claus M Smidt

Sider