Indre By Lokaludvalg har modtaget følgende kommentarer fra borgere og brugere af Indre By på dets hjemmeside:
1. Byggeri til musikkorpset på eksercerpladsen.
Kommentar vedrørende bygning af hus til Livgardens musikkorps, med amfiteater:
" Byg et andet sted " NEJ Musikkorpsets hus skal bygges, hvor musikkorpset har hjemme.. på eksercerpladsen og amfiteatret i kongenshave.
Huset vil blive en fryd, og turist attraktion, for København og Danmark.
(Man placerer ikke lægernes kantine på Rigshospitalet i korsør)
Jeg håber for os alle og ikke mindst musikkorpset, at vi alle får et pænt attraktivt hus i fremtiden, så musikkorpset kan forskønne tilværelsen også i fremtiden.
Med venlig hilsen
Yvonne & Brian Kubach-
2. Øvelokale
man filer ikke af arveguldet
selvfølgelig skal musikerne have optimale betingelser i deres virke.
kongenshave (vores have) er en fantastisk flot åbning i midt byen og meget populært om sommeren, kan altid indrettes til lejligheden og helt uden "pynter", dantes plads er allerede indrettet til kun et formål.
forslag: bygningen kan lægges ind i rosenborg bastion eller bastionen i østreanlæg der færdes ikke mange, men der er nogle mægtige træer at tage hensyn til, eller fjerne et par etage adskillelser i kasernen ved østervold, der er også en kirke i rigensgade, der er allerede filet nok af østreanlæg også...
3. Indsigelse mod forslag til lokalplan for Livgardens Kaserne.
Ejer og beboere i den fredede ejendom Rosenborggade 19, matr. 250 Rosenborg Kvarter, vil hermed indgive indsigelse mod det fremsatte lokalplanforslag vedr. byggeplanerne på Livgardens Kaserne og i Kongens Have – byggeplaner der omfatter et øve- og koncerthus til den Kongelige Livgarde og et amfiteater.
Vores ejendom ligger lige over for Rosenborg Eksercerplads og er en del af det vigtige kulturmiljø området repræsenterer.
Det er derfor os magtpåliggende at indsende en indsigelse mod forslaget. En indsigelse der er baseret på de mange forhold det forslåede byggeri vil skade det historiske område som omfatter Rosenborg, Kongens Have og de mange fredede bygninger i og omkring haven.
Det er vigtigt at fastslå, at fastholdelse af den Kongelige Livgarde ved Rosenborg Kaserne har stor betydning for København og at Garden skal have gode vilkår for øve. Det fremlagte forslag giver bare meget stort køb på Københavns historie og de mange værdier som området repræsenterer for hele København – for hele Danmark. Det kan man ikke gå på kompromis med.
De forhold som vi ønsker at fremhæve er:
- Byggeriet vil adskille Kongens Have og eksercerpladsen fra hinanden – der er ikke tale om nogen arkitektonisk sammenhæng eller skabelse heraf.
- Det gøres umuligt at genetablere den sammenhængende have som Kongens Have og eksercerpladsen oprindeligt har været.
- Den planlagte bygning vil skygge for udsynet fra Gothersgade i alle retninger.
- Bygningens placering, højde (11,65 m.) og størrelse vil ændre området karakter og forringe omgivelsernes kulturværdier.
- Generelt er området, i særdeleshed Rosenborg Slot og Kongens Have, på et niveau som ville kunne komme på Unesco World Heritage liste. Ved opførelse af den forslåede bygning vil denne mulighed forsvinde for evigt.
- Bygningen vil overskride beskyttelseslinjer for fredede fortidsminder. Man bør under ingen omstændigheder tillade nybyggerier inden for en sådan linje.
- Det forslåede amfi-teatret vil lukke Kongens Have til. Det vender forkert, ligger ud til en støjende gade og vil derved ikke være brugbart.
- De ændrede parkeringspladser på Livgardens grund inden for gitteret vil stærkt forringe mulighederne for udsyn og indblik.
De initiativer der ligger i den samlede plan – dvs. istandsættelse af voldgrav m.v. bør ikke stoppes af denne sag. Men der er ikke ligevægt mellem at opføre denne nye bygning og få istandsættelsen som modvægt. Opførelsen af bygningen vil gøre uoprettelig skade end det vil gavne for den mindre sag der hedder at give Garden bedre øveforhold.
Det er derfor vores holdning at bygningen ikke skal ligge på det historiske område. Øve – koncerthuset bør placeres et sted som ikke vil påvirke de meget vigtige kulturhistoriske værdier.
Venlig hilsen Kaspar Didriksen og Ole Liisberg Larsen
4. Øvelokale til Livgardens musikkorps
Vi provinsboere glæder os over Kongens Have og Rosenborg hver gang vi besøger området i København.
Der MÅ være folk med sund fornuft, der kan stoppe planen om en 11,5 m høj bygning, som vil tage udsigt til Rosenborg Slot fra Gothersgade.
Livgardens orkester er en sjælden turistatraktion, som vi nyder hver gang, vi møder garderne i gadebilledet. Dem vil vi gerne støtte. Men der MÅ kunne findes en bedre løsning end en 11,5 m høj bygning, der kommer til at stå der i fremtiden.
5. Christian 4. Vender sig i graven.
pps: ( Alt er skrevet uden nogen form for aggresivitet. blot den største forundring og fortørnelse)
At det overhovedet overvejes at bygge nyt i kongens have er simpelthen så uforståeligt at det giver samme følelse som når man tænker på hvor stort og uendeligt universet er. Det er ubegribeligt. Utænkeligt. Voldeligt.
Voldeligt mod en by som i forvejen har så mange usammenhængende steder. Når man som borger trænger til at få luftet ud i mellem ørene og derfor går en tur i den smukke indre by, er det tit kongens have man går forbi. Den er et åndehul midt i verdens ofte ellers uinspirerende og øredøvende larm. Her kan øjet og sjælen få ro. Livet kan blomstre igen. Håbet kan vokse. Glæden kan gro.
Man sætter heller ikke en 11,5 meter højt hus, uanset hvor godt forsøgt tilpasset det måtte være, ved siden at pyramiderne. Kongens Have er en af Københavns pyramider. det RØR man ikke ved. Og hvis man er så dum. Så åndsfattig. Så uforståeligt, uforklarligt følelsesløs at man gør det, får man i HVERT Fald IKKE VORES STEMME til NÆSTE VALG !! tyg lidt på den. Det er en klenodie. et monument. Betydningen af Kongens Have kan umuligt undervurderes. Betydningen for Borgerne der benytter dens velfærd kan ikke undervurderes. Så uanset hvor mange der måtte skrive ind eller ej. Folk der forstår og værdsætter kongens have magter måske ikke at tage kampen op mod noget så tåbeligt. Det er...... man ikke rumme det i sin krop. Og man må blot glemme det, og nøjes med en bøn til de højere magter om, at det ikke lykkedes. vi har ikke energien til noget så dumt. så kom nu. fri os fra det vrøvl. Kongens have blir som den er. Tak. Og ellers så kommer vi efter jer !! (til valget !!!!! :) )
ps. Alle der har været til b.la. jazz fest koncerter i kongens have ved det fungerer DEJLIGT og uden PROBLEMER. så et amfiteater, og DER, er fuldkommen latterligt og understreger KUN tankeløsheden og ligegyldigheden der er på spil hos de mennesker som synes dette er en god ide. At prøve at sige der ikke findes en alternativ placering - er til grin. Så kan vi da også bare placere en kæmpe vindmølle uden for Kronborg. Eller lave et tivoli ved Erimitageslottet. Eller en svømmehal ved siden af hammershus.
KOM NU MAND. SÅ DUMME er I vel IKKE ?!?!?!?!? KOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOM NUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUU. woooooooooooooooow.
6. Livgardens kaserner
Rigtigt godt forslag, og dejligt med noget nytænkning, her vil der både være plads til at livgardens musikkorps kan øve sig i faste lokaler, og plads til et amfiteater.
Venlig hilsen
Jette Andersen
7. Musikhuset i Kongens Have
Med alle de besparelser militæret skal igennem, virker det lidt søgt at bygge et nyt Musikhus.
Det ville klæde Livgarden at spænde livremmen ind og overveje om ikke der findes alternative muligheder, så som en af de nedlagte kirker i området.
8. Musik øvesal til Livgarden
Godt forslag med fin udnyttelse af det lidt kedelige område i haven. Formålet med at få skabt nogle ordentlige forhold til musikøvning - og udøvelse er godt og at kombinere det med et amfiteater er en spændende idé, der kunne glæde havens gæster. Jeg kommer hver dag i haven og hvis der også kunne blive plads til musik - amfi - teater underholdning vil mange kunne glædes over det.
9. Øvelokale til Livgardens musikkorps
Godt projekt som både vil være til gavn for Livgarden og dens musikkorps, som får velegnede lokaler til indøvelse, men også for byen København, dens faste beboere, os andre fra omegnen samt ikke mindst turisterne, der får endnu et godt musiktilbud. Fremragende ide!
10. Livgardens Kaserne
Jeg vil gerne udtrykke min støtte til projektet, som beskrevet i lokalplanen. Dilemmaet er, som altid, en afvejning af, hvilke historiske mindesmærker, man ønsker at bevare eller udvide. Hvis man kunne få både en tilbageføring af Kongens Have, bevare Den Kongelige Livgarde i København og bevare udsigten til Rosenborg slot fra hele Gothersgade, så var det at foretrække, men det synes umuligt.
Den levende historie, som Livgarden med musikkorpset udgør i dette tilfælde, mener jeg, bør veje mest i forhold til de uklare forestillinger om, hvad hele anlægget var engang. Livgardens musikkorps, som repræsenterer Danmark i utallige sammenhænge, har ret til anstændige arbejdsforhold, og jeg finder, at prisen, som beskrevet i lokalplanen, er meget lille i forhold til, hvad der kan opnås.
En smuk og tidssvarende bygning følsomt placeret, et grimt skur nedrevet, en forlænget voldgrav, et område fri for parkerede busser og biler er mere værd end nogle få ejeres/lejeres lidt formindskede udsigt fra deres vinduer. Det er en fejl at tro, at alt, hvad der bygges i dag, ikke kan indgå harmonisk i fortidens skønhed og være vores arv til eftertiden. Det er kun et spørgsmål om den rette arkitekt.
At musikkorpsets prøvesal også kan bruges som koncertsal - uden at bygningens dimensioner bliver forøget væsentligt - er kun et bonus. København har brug for koncertsale, som ikke koster en formue at leje, og jeg kan også kun tilslutte mig ideen om en udendørs amfiteatralsk scene. Den kan spare Kongens Have for mange skæmmende tribuner i forbindelse med fodboldlandskampe og jazzfestivaler, og den vil forøge tilbudene til gæster og borgere væsentligt. Det er dog ikke noget kardinalpunkt for mig. Det væsentlige er muligheden for, at Livgardens Musikkorps kan berige København med musik - ikke på trods af vanskelige forhold, men ved hjælp af tidssvarende arbejdsbetingelser.
Jeg er ansat i Livgarden og kunne derfor beskyldes for en vis forudindtagethed pga. personlige forhold, men jeg vil være pensionist, inden at prøvelokalet kan nå at blive indviet, så man bedes tage mine synspunkter for pålydende, og ikke beskylde mig for at "mele min egen kage"
Stig Jørgensen
11. Forslag om byggeri i Kgs Have
Som det er enhver borger i Indre by bekendt, er Kgs Have fuldstændig fyldt op med glade mennesker i sommerhalvåret. Derfor er det en rigtig dårlig ide at mindske arealet i haven.
Alternative forslag til Forsvaret:
DSB-bygningen i Sølvgade
Skt. Andreas Kirke i Øster Farimagsgade.
Begge byggerier er ledige, smukke er og er allerede opført. De ligger helt tæt på Kasernen.
Kirkerummet må være perfekt som øvesal for Livgardens orkester.
Venlig hilsen
Birthe Refner
Rigensgade 30, 4 th
1316 København K
12. Det må da være soleklart, at utallige af de Kirker vi har er meget velegnede til Øvelokale. Brug dog dem eller den!!
Der skal bestemt ikke bygges nyt nogen steder i Kgs. Have.
Til Festivaller etc., Jazzfestival karer man den jo fint med TRibuner oog Telte hvor der musiceres.
Tal.
Bent Alfred
13. Hvis man har så svært ved, citat; " byens uinspirerende larm"
Hvorfor bor man så i indre by? Man bor vel kun i indre by hvis man finder det inspirerende?
Hvis man gjore sig den ulejlighed at læse lokalplansforslaget før man kommenterede på det, så ville man vide at der ikke er tale om at bygge et hus I kongens have, men derimod på forsvarets egen grund.
Amfiteateret blev allerede forslået for nogle år siden, på et såkaldt visionsmøde for kongens have... Der var i omegnen af 5 deltagere...hvor kommer den pludselige store kærlighed og interesse for kongens have fra...?
Læs lokalplansforslaget i sin helhed.
Indsendt af Steffen Mærsk den tor, 2013-03-21 20:04.
14. Musikvidenskab som ligger i en af indre Københavns smukkeste bygninger i klerkegade, skal desværre flytte til amager. Herefter står bygningen tilbage til en endnu uvis fremtid. Lokalerne har i mange år været benyttet til musik og sang og tænker derfor det vil være en oplagt bygning for livgardens musikkorps!
15. For en del år siden lavede teatergruppen Solvognen en happening, hvor folk blev spurgt om hvad de synes om at lave Kongens Have om til parkeringspladser.......det var en happening!!!
At det nu foreslåes at bygge et fuldkommen nyt hus i Kongens Have for at Livgardens orkester kan få øvelokaler burde også være en happening....men det er det desværre ikke.
Hvis Livgardens Orkester har brug for nye lokaler så brug dog f.eks. Skt. Pauls Kirke, DSB's forladte gamle kassernelokaler i Sølvgade, den tomme Ørestad eller et hvilke som helst andet lokale, der ikke ødelægger et af denne by's grønne og historiske klenodier. De kunne jo også slå sig sammen med Holmens Kirkes menighedsråd og bygge et helt nyt højhus i Herlev? Jeg medvirker gerne til at orkesterets medlemmer får et klippekort og øver sig et andet sted, end lige i 'min' unikke historiske have.
Vi der dagligt bruger Kongens Have som 'vores have' har nydt det ubrudte kig under de store træers kroner på en sommermorgen, hvor mosekonens bryg hylder plænerne med sin magi, mens ænderne søvnigt vandrer fra deres sovekvarterer tilbage til voldgraven. Det kig er guld værd!
At bygge nyt lige midt i Kongens gamle have ville være lige så blasfemiskt, som at erstatte Livgardens flotte uniformer med Holbæk pigegardes
korte skørter og blåfrosnne bare ben.....NEJ TAK!
Indsendt af Jens A.W. Holm den tir, 2013-03-12 08:55.
16. Med sorg og vantro konstaterer man at der er planer om at nybygge i den skønne Kgs Have et øvelokale til livgardens orkester. Haven som et historisk kulturklenodie tåler det ikke arealmæssigt og æstetikken omkring Rosenborg slot og den smukke kasernebygning tåler det heller ikke.Lad i det hele taget de grønne åndehuller i byen være i fred til borgerne. Og vedligehold dem.
Livgardens orkester må kunne finde andre lokaler f.eks. kirker i området som skal nedlægges.
Indsendt af otto brændstrup den tir, 2013-03-05 09:59.
17. Jeg synes, det er en glimrende ide med en Amfiscene i Kongens Have. Jeg nyder haven hver sommer, og jeg glæder mig over, at rigtig mange mennesker - i sær unge - bruger haven til at mødes i, diskutere med hinanden, og at de i det hele taget er sammen på en fredelig måde.
Med en amfiscene liggende op af et smukt byggeri - det nye Musikhus - vil det være muligt at sidde og læse, snakke og lytte til de musiktilbud, som optræder i løbet af sommeren i haven. Som det er nu, optræder kunstnerne fra vogne og scener i det selv samme hjørne, som man tænker at anlægge Amfiscenen i. Fremover kan dette hjørne blive en naturlig del af haven, ligesom "Speakers Corner" er det i Hyde Park, London. Det er da fantastisk!
Med hensyn til det påtænkte byggeri af et Musikhus på Exerceer pladsen, så forstår jeg ikke argumenterne i mod dette byggeri.
Den Kgl. Livgarde hører til i København! Når jeg går i byen, er det en af de mest spektakulære oplevelser jeg får. Når Livgarden trækker igennem byen, stimles folk sammen for at få et kig og en oplevelse. Kameraerne knipser og folk kæmper for at få det bedste billede.
Livgarden står vagt for Dronningen, og de passer ikke alene Amalienborg, men også på Rosenborg og rigets skatte, som er låst inde i Skatkammeret.
Københavns borgere skal være stolte af den levende historie, som vi hver dag er så heldige at kunne opleve midt i København. Hvis Livgarden har brug for et Musikhus, så støtter jeg det fuldt ud. Som det fremgår af planerne, er jeg sikker på, at det vil blive bygget med stor respekt for Rosenborg og den omkringliggende park.
Et så smukt projekt kan ikke falde til jorden, så jeg glæder mig allerede til de mange hyggelige stunder, hvor jeg kan sidde og læse en god bog, mens jeg nyder musikken fra Amfiscenen.
Venlig hilsen, May Christensen
18. Opførelsen af en 11,5 meter høj bygning med et areal på 1350 kvadratmeter svarende til 6 parcelhuse (øvelokale til den kongelige livgarde) på eksercerpladsen ved Rosenborg Slot vil skæmme udsigten fra Gothersgade mod Rosenborg Slot. Endvidere vil bygningen blive placeret i en frednings-linie. Jeg mener at frednings-linien bør respekteres. Man er kommet ind på en glidebane når frednings-bestemmelser fraviges. Hvad bliver det næste? Planerne om et amfiteater i Kongens Have i tilknytning til det nye øvelokale strider imod den restaurering af haven med genetablering af de lige linjer som for nylig er foretaget. Stien i Kongens have langs eksercerpladsen bliver brudt, endvidere vil man flytte en meget benyttet indgang. En indgang som især benyttes af børnehavebørnene og de mange, som kommer med offentlig transport (især S-tog).
Hvis man slår alle debat-indlæggene fra musikerne i Livgarden og øvrige musikere sammen vil man se at der generelt er utilfredshed med at der opføres et øvelokale på eksercerplasen.
Det må være muligt at finde en anden placering af et øvelokale til Den Kongelige Livgardes Musikkorps.
Jeg håber at Politikerne ikke vedtager lokalplanforslaget
Indsendt af Niels Jørgen Andersen den tor, 2013-03-07 19:51.
19. Med vantro og sorg erfarer man at der er planer om at nybygge i den skønne Kgs Have et øvelokale for livgardens orkester. Haven som et historisk kulturklenodie og åndehul for borgerne er ikke for stor og æstetikken omkring Rosenborg slot og den smukke kasernebygning tåler det ikke, jvf den mislykkede tilbygning i Østre Anlæg til Statens museum for kunst.
Der er ting man ikke gør.
Indsendt af otto brændstrup den tir, 2013-03-05 09:43.
20. Det er med vantro og sorg at man erfarer at der er planer om at nybygge i Kongens Have som er et historisk kulturklenodie i København. Haven er ikke for stor i forvejen og tåler ikke indskrænkning af arealet eller ødelæggelse af æstetikken omkring Rosenborg og den smukke kasernebygning. Livgardens orkester må kunne finde egnede øvelokaler i de mange officielle bygninger i området , kirker som skal nedlægges etc.
Indsendt af otto brændstrup den tir, 2013-03-05 09:12.
21. Jeg støtter kraftigt ideen med et nyt Musikhus på Livgardens Eksercerplads.
Jeg er meget forundret over, at nogle danskere har så svært ved at læse, at de helt overser, at det musikhus der skal bygges, skal ligge indenfor på Livgardens egen grund, og ikke som de skriver i Kongens Have.
Alligevel bliver de ved med at skrive det samme vrøvl, og selv om jeg gerne vil følge med i en demokratisk debat, er det næsten ikke til at holde ud, når de fortsætter med at være så usaglige. Det er da ikke særlig godt for deres sag.
Jeg synes selv, at Den Kgl. Livgarde er fantastiske at se på, når de går gennem byen. Der er altid mange, mange mennesker, som fotograferer dem på turen, og når de skal stå vagt for Dronningen. Det er en stor attraktion i København.
Jeg forstår slet ikke, hvorfor nogen ønsker en græsplæne placeret der, hvor Livgarden har holdt til i mange hundrede år. Det er da meget mere interessant, at se på vagten og soldaterne, som passer på Rosenborg og Dronningen. Det giver liv og stemning.
Jeg nyder selv at gå tur i byen, så et godt råd til danskerne kan være, at de skal gå over i Botanisk Have. Der er meget smukt og meget stille.
Venlig hilsen, Sueanne Mao
22. Jeg vil på det kraftigste protestere mod bygningen af et hus, der er på størrelse med Rosenborg Slot, og jeg kan slet ikke se, hvad vi skal bruge et amfiteater til ud mod en trafikeret Gothersgade. Det er kun til gene for alle de borgere, der dagligt bruger Kongens Have, som er en gammel fredet have.
Venlig hilsen
Lizzie Olsen
Rosenborggade 12,
1130 København K
23. Øjebæ nummer to er på vej til Rosenborg.
Hermed en stor tak til Ole Benny Nielsen (SF) for hans indlæg i CityAvisen d, 20.2.13. Bliv ved med det!!
Hvordan kan man begå et sådant overgreb mod Rosenborg Slot og Kongens Have, der er fredet? Der må og skal findes andre muligheder.
Fredningsmyndighederne burde skamme sig! Hvad skal vi bruge dem til?
Venlig hilsen
L. Bülow
Frederiksborggade 37
1360 Kbh. K.
24. Jeg kan fuldt ud tilslutte mig planen om at bygge et nyt musikhus til Den Kongelige Livgardes Musikkorps. Placeringen i hjørnet af eksercerpladsen vil ikke genere brugere af Kongens Have. En amfiscene i tilknytning til musikhuset vil tilmed forskønne den del af haven, der ellers kun bliver brugt til gennemgang.
Musikkorpset har længe haft brug for nye lokaler til prøve/øve brug, og placeringen på kasernen er ideel
Al snak om brug af de omkringliggende kirker bør høre op, da akustiske undersøgelser har vist, at det ikke er muligt at anvende et kirkerum til prøvesal.
Jeg ser frem til at byggeriet kommer i gang.
Indsendt af Carsten Geisler den tor, 2013-02-28 13:48.
25. Jeg støtter varmt det nye musikhus på livgardens kaserne med en musikscene i rosenborg have.den kgl. livgarde hører til kbh. det har den gjort siden 1786 den kgl. livgarde er placeret netop der for at holde vagt ved rosenborg slot kongehuset og amalienborg - og de opgaver som livgardens musikkorps varetager er både parader ,men ikke mindst koncerter og derfor repræsentere kongehuset og danmark ved gallamiddage, samt også udad til når kongehuset repræsentere danmark i udlandet- derfor er det urimeligt at livgardensmusikkorps ikke har øvelokaler inden for deres kaserne område - og det er faktisk direkte uansvarligt hvis de skal øve uden for deres område dvs rosenborg .Og ved musikhusetsbygning -det vil kulturarven ikke lide under-tværtimod- også når man ser på at der ved den forbindelse vil komme en musikscene i hjørnet af rosenborg have-Musik i have har der været tidligere nemlig fra 1839-til1930 - så hvorfor ikke igen et sted hvor man kunne give turisterne noget dansk musik- en sådan scene har man både i london og i paris -så hvorfor ikke her -jeg går varmt ind for begge dele .det vil kun gøre kulturen bedre- venlig hilsen kunsthist. amelie desiree
Indsendt af desiree amelienonymou den ons, 2013-02-27 20:22.
26. Jeg støtter varmt forslaget om både Musikhuset og Amfiteatret i det kedeligste hjørne af Kongens Have nede mod Gothersgade, som det er skitseret i proskpektet. Livgardens Musikkorps har brug for en sal, der opfylder de krav, som myndighederne stiller, og man bliver nød til at respektere Livgardens Musikkorps daglige arbejde, når man skal vurdere muligheder og løsninger. Samtidig er det dejligt med disse kulturelle muligheder, hvor borgerne kan bruge den til andre kulturelle formål, som fx ved Jazzfestivalen, Sportsbegivenheder på storskærm. Det vil blive til stor glæde for mange mennesker.
Indsendt af Henning Knudsen den ons, 2013-02-27 12:52.
27. For visse begavede debattører er det åbenbart påtrængende at gøre opmærksom på musikkorpsets høje uddannelsesniveau. Hvis det kvalificerer lokalplanen kan man jo overveje at skrive ind i planen hvilken slags musik der må spilles. Det understreger dog på smukkeste vis at forslaget er en OMMER.
Indsendt af Flemming Pahus Jensen den ons, 2013-02-27 11:24.
28. Som jævnlig bruger af Kongens Have er jeg henrykt over forslaget om, at bygge et amfiteater i samme. Det vil efter min mening være en gave som alle københavnere og øvrige besøgende vil nyde stor glæde af. At tænke sig, at den i forvejen så skønne have ville kunne danne ramme om koncerter i alle afskygninger under ordnede forhold, må siges at være en kæmpe håndsrækning til borgerne og ikke mindst kulturen.
Det er vigtigt at bevare oldtidsminder fra en svunden tid, men vi river jo ikke Christiansborg ned fordi der er fundet gamle ruiner nedenunder, nej der skal selvfølgelig være plads til begge dele, og det er der. Lad os alle sammen sætte et fingeraftryk på vor tids Københavnerhistorie.
Placeringen af amfiteatret er den helt rigtige og skæmmer absolut ikke haven.
Livgarden er et professionelt orkester og et af Danmarks mest kendte vartegn, og er lokalerne hvor de tidligere har været, lukket grundet uacceptable lokaleforhold, ja så må de retfærdigvis have et sted hvor forholdene ifølge arbejdsmiljøloven er overholdt.
Placeringen af et sådant sted må nødvendigvis ligge på den arbejdsplads hvor arbejdet udføres, det virker helt forkert i en tid hvor der er så megen fokus på miljøet, at logistikken for den daglige drift af Livgardens Musikkorps, indebærer daglig transport af et stort orkester. Jeg mener ikke at placeringen af musikhuset er skæmmende for omgivelserne, så alt i alt mener jeg, at det hele er et velgennemtænkt forslag.
mvh.
Indsendt af Tom Højlund Olsen den man, 2013-02-25 21:39.
29. Jeg syntes det er en rigtig dårlig ide at etablere et amfiteater i Kongens Have. Kongens Have skal efter min mening være et sted, hvor man kan opholde sig i fred og ro uden hele tiden at blive forstyrret af diverse opførelser af høj musik eller andet. Der er i forvejen utroligt megen hurlumhej i haven hele sommeren, her senest da der var VM i fodbold, hvor det halve af haven var spærret af for ikke fodboldinteresserede i mange uger. Det er som om Slots og Ejendomsstyrelsen ligefrem ønsker at der skal være så mange store arrangementer som muligt i Haven med uundgåelige støjgener og efterfølgende svineri til følge.
Og hvad med området ved amfiteatret. Skal dem der opfører noget så have lov til at afspærre området omkring dette, så det kun er for særligt indbudte eller betalende gæster?
MVH
Daglig gæst i Haven
Indsendt af Ebbe Christensen den man, 2013-02-25 18:12.
30. Hvor er det ærgerligt at så mange personer totalt har misforstået alt omkring Den Kongelige Livgardes Musikkorps og byggeriet af øvesal, som evt. kan suppleres med en amfiscene.
Den kongelige Livgarde trutter ikke gennem København, som landskabsarkitekten antyder. Den kongelige Livgarde er ikke et Tambourkorps (det har man dog også ved livgarden, men det er to adskilte enheder).
Den Kongelige Livgarde er et superprofessionelt harmoniorkester på 36 mænd/kvinder, som alle er konservatorieuddannet, og som har måttet tilkæmpe sig en stilling gennem konkurrence.
Selv har jeg altid været meget varsom med at udtale mig om andres profession, men ting, som jeg dog ikke vil skrive, falder mig ind omkring jobbet som landskabsarkitekt.
I en kirkesal spiller man kirkemusik. Det vil koste uansvarligt meget at ombygge en kirke til harmonimusik. En atletikstjerne øver jo heller ikke på landevejen eller i skoven.
Om selve byggeriet ved man jo ikke engang endnu hvordan bygningen ska se ud. Kun at den max må være 11 meter høj, og ærligt talt, det er ingen højde for en bygning i København. Hjørnet hvor den skal ligge er ualmindeligt kedeligt, det kan kun blive bedre. Det kan iøvrigt ikke være mange meter af Gothersgade, hvor man ikke kan se ind til slottet.
Bygningen skal IKKE bygges i Kongens Have, men man er villig til at give byens befolkning endnu et "stjernested", men det kan da droppes, såfremt man vil bevare det kedelige hjørne af haven.
Jeg hader når man flytter om på møbler o.lign. men i løbet af kort tid, har man glemt. hvor de stod. Det samme med lågen og statuen, og i øvrigt er det kun de få uddannede kunstnere o.lign. der kan se den slags.
Så fat mod, glæd jer til alle forbedringerne og et flot lille koncerthus, som bliver en fantastisk øvefacilitet og base for et professionelt ensemble med en unik historie og et unikt tilhørsforhold, men som også er hele befolkningens musikkorps.
Med venlig hilsen
Finn Gervin
31. Det er da et helt fantastisk projekt. Vi bliver fri for at se parkerede biler på Livgardens Kaserne langs Kongens Have. Der kommer et helt nyt hegn og det vil give et bedre kig til Rosenborg. Så bliver de uskønne skure fjernet og voldgraven bliver ført længere rundt om slottet. Alt sammen til glæde for turister og københavnere.
Men det bedste er næste det amfiteater, som er en del af planen. Tænk på de muligheder der ligger i brugen af dette.
Forhåbentlig er byens fædre visionære og kan se mulighederne og ikke reaktionære nejsigere.
Indsendt af John Hansen den søn, 2013-02-24 22:36.
32. Meget mærkeligt at blive præsenteret for et så underlødigt lokalplanforslag til vores alle sammens Kongens Have.
Måske opgaven er umulig hvis den skal lande bare en lille smule kompromisløst. Men, er de forberedende udredninger egentlig tilstrækkelige. I hvert fald begår man en fundamental fejl ved at sammenfiltre huset på den ene side af hegnet og amfiteatret på den anden side. Hvorfor sidde henvendt mod noget der foregår uden for haven. Dysfunktionelt arrangement.
Altså, den gensidige afgrænsning af Kongens Have og eksercerpladsen må have en indflydelse på placering af både hus og amfiteater.
At lave en ny indgang i forlængelse af Kavalergangen og flytte den unikke statue Løven og Hesten der ligger som point de vue til Herkulespavillonen er helligbrøde. En planidé for haven mangler.
Hvad er selve huset uden et nedgravet amfiteater foran. Er det ikke husets nødvendige, smukkeserede lyskasse. Det ved vi ikke. Husets indretning er måske slet ikke gennemtænkt. Alt for meget virker tyndt i lokalplanforslaget.
At majorisere forslaget igennem vil være at gøre både musikken og haven en bjørnetjeneste. Projektets tilhængere virker lidt for ivrige og får det til at lyde som om man er parat til at anvende hovsaløsninger og indgå studehandeler. Der må da trods alle må og må ikke-bestemmelser kunne findes en berigende løsning.
Indsendt af Flemming Pahus Jensen den søn, 2013-02-24 13:33.
33. Ole B. Nielsens læserbrev i Cityavisen forleden ramme plet, hvis altså Sct. Andreaskirken kan bringes til at fungere som øve- og koncertsal for musikkorpset. Ellers må det henvises til at øve på kasernen i Nordsjælland og afholde koncerterne i det fri, som det jo kendes fra de højt elskede marcher gennem byen og fra Amalienborg slotsplads.
Nu er det efterhånden på tide, at freden sænker sig over Gothersgade, omliggende voldgader og parker.
Indsendt af J. Folke den søn, 2013-02-24 11:06.
34. Jeg kan fuldt ud støtte projektet om bygningen af et musikhus på Livgardens Kaserne. Musikkorpset er en kulturinstitution der fortjener og har hårdt brug for en bygning, der vel at mærke er bygget til formålet.
Der skal ikke alene være nok gulvplads, men også rumfanget skal være stort nok, bl.a. for at undgå høreskader. Kirker er sjældent velegnede idet efterklangstiden er alt for lang. Endvidere bør musikhuset ligge på tjenestestedet.
For så vidt angår størrelsen hersker der nogen begrebsforvirring. Bygningens grundareal er 750 m2. og ikke 1350 m2, - som er etagemeter.
Hvis man læser lokalplanen side 6, 7 og 8 viser illustrationerne tydeligt at husets placering og orientering kun i uvæsentlig grad forringer indsynet mod slottet. Dette opvejes til fulde af værdien af amfiscenen, der kan blive rammen om en bred vifte af musiktilbud.
Indsendt af Kristian Arnholtz den lør, 2013-02-23 23:56.
35. Da jeg må gå ud fra, at andre muligheder for Livgardens Musikkorps daglige virke er undersøgt, kan jeg absolut anbefale den skitserede løsning. Livgarden har intet at gøre med planerne om et amfiteater i Kongens Have. For musikkorpset handler det om et musikhus, der ligger på kasernens område - ikke i Kongens Have. Det er vigtigt, at musikkorpsets daglige gøremål finder sted indenfor kasernens område - eller i hvert fald meget tæt på. Musikkorpset er en væsentlig del af Livgarden, og kan ikke trækkes ud i den anden ende af byen - f.eks. i en nedlagt kirke e.l.
Det ser ud som om modstanderne af løsningen indenfor kasernens område, bevidst fordrejer de fakta, der foreligger om projektet - både m.h.t. højde og størrelse af bygningen.
Og så er det næste pinligt at høre landskabsarkitekt Jens Hendeliowitz i TV-Lorry udtale om Livgardens Musikkorps: "Det er da meget hyggeligt at høre dem trutte rundt gennem gaderne....". Mage til nedvurderende karakteristik af højt professionelle musikeres virke, skal man lede længe efter. Og det siger mere om bemeldte landskabsarkitekts kulturelle habitus end om Livgardens Musikkorps.
Indsendt af Mogens Gaardbo den lør, 2013-02-23 12:31.
36. Jeg støtter denne forskønnelse af området omkring Gothersgade, kgs have og eksercierpladsen.
Det er fantastisk med en så vel placeret kammermusik koncertsal i byen. Amfiteater er også en skøn skøn ide, da der ikke, mig vidende, findes sådan et i københavn. Ud over det, vil lige præcis dét hjørne af kgs have forskønnes til det bedre.
ydermere om selve øvelokale/koncertsted til livgardens musikkorps:
Arbejdstilsynet lukkede orkestrets øvelokale på Livgardens Kaserne i 2010 på grund af ulovligt arbejdsmiljø (især et alt for højt decibelniveau). Forud for lukningen gik års forsøg på at akustik-tilpasse øverummet til arbejdsmiljøkravene, men forgæves. Da alle muligheder var udtømt, blev lokalet lukket af myndighederne. Efterfølgende har Livgarden i flere år undersøgt mulighederne i nabolaget, og både Sct. Andreas Kirke, Sct. Pauls Kirke, Rosenborgannekset, en nedlagt Netto-butik m. m. er blevet undersøgt som egnede muligheder, men uden held. Der var ingen lokaler i nærheden, der kunne opfylde de akustiske krav eller arbejdsmiljøloven.
Indsendt af Andras Olsen den fre, 2013-02-22 21:56.
37. Jeg støtter projektet med et nyt Musikhus på Livgardens Exercerplads.
Efter at have deltaget i borgermødet den 19. Februar – og i øvrigt læst de indvendinger, som er fremkommet – er jeg meget forundret.
De mange fejlagtige indlæg, som forståeligt taler imod en ny bebyggelse i Kongens Have, er fejlinformerede i forhold til det faktiske projekt, som er en perle af muligheder til København.
Indre By Lokaludvalg må nødvendigvis bære en del af ansvaret for, at debatten er blevet afsporet, idet de ikke retter misforståelserne omkring byggeriets størrelse og placering i deres præsentationsmateriale.
Indre Bys Lokaludvalgs skema, som borgerne kan vælge at besvare, består af ledende og spørgsmål, der leder til modstand imod projektet.
Nogle fakta:
•Musikhuset ligger på Den Kgl. Livgardes eget areal og ikke i Kongens Have!
•Musikhuset er ikke på 1350 kvm. - men på 710 kvm. Halvt så stort – og på ingen måde på størrelse med Rosenborg Slot.
•Musikhuset er ikke placeret på fredet område, men for at sikre den smukkeste løsning og i øvrigt sikre et frit udsyn til Rosenborg Slot – rækker det 20 meter ind over beskyttelseslinjen for fredede fortidsminder.
I dag er der indenfor samme linje skure, lastvogne og containere, som bliver fjernet i forbindelse med gennemførelsen af det nye byggeri.
På borgermødet fremstod i sær to grupperinger, med hver deres ønsker – om end sammenfaldende - for havens fremtid.
•Gruppen som ønskede haven genetableret som før Den Kgl. Livgarde blev placeret der.
Det er helt umuligt at tro, at Den Kgl. Livgarde, som er placeret netop her, for at holde vagt ved netop Rosenborg Slot, Kongehuset, Amalienborg og De kongelige Palæer, skulle bliver flyttet for at genetablere haven i lighed med tidsperioden før 1600.
Den Kgl. Livgarde er et levende historisk aktiv, som har befundet sig på området siden 1786. Livgarden er et enormt aktiv for København, og man bliver nød til at respektere Livgardens daglige virke, når man skal vurdere muligheder og løsninger.
• Gruppen af borgere, som ikke ønsker haven brugt aktivt, men genetableret på en sådan måde, at en rolig og æstetisk nydelse af haven fremmes.
Det er en væsentlig del af København Kommunes planer for haven, at den bruges aktivt til flere formål. Herunder også kulturarrangementer. De to formål kan godt gå hånd i hånd
Den bedste løsning, som fremover kan danne rammerne for en smuk bebyggelse i hjørnet af Exercerpladsen, og som vil øge mulighederne for kulturel udnyttelse, er projektet som det foreligger i skitseform.
Jeg støtter derfor opførelsen af både et nyt musikhus samt etableringen af Amfiteatret.
Med venlig hilsen, Thomas Bruun.
38. Efter at have læst indlæggene i debatten har jeg lyst til at udrede et par misforståelser, hvoraf en af de mest udbredte er, at det nye hus skal bygges inde i Kongens Have. Det skal det ikke!
Den Kongelige Livgardes Musikkorps består af højtuddannede musikere og ønsker sig med deres høje faglige kunnen tidssvarende og lovlige arbejdsforhold i lighed med landets øvrige professionelle arbejdspladser.
Arbejdstilsynet lukkede orkestrets øvelokale på Livgardens Kaserne i 2010 på grund af ulovligt arbejdsmiljø (især et alt for højt decibelniveau). Forud for lukningen gik års forsøg på at akustik-tilpasse øverummet til arbejdsmiljøkravene, men forgæves. Da alle muligheder var udtømt, blev lokalet lukket af myndighederne. Efterfølgende har Livgarden i flere år undersøgt mulighederne i nabolaget, og både Sct. Andreas Kirke, Sct. Pauls Kirke, Rosenborgannekset, en nedlagt Netto-butik m. m. er blevet undersøgt som egnede muligheder, men uden held. Der var ingen lokaler i nærheden, der kunne opfylde de akustiske krav eller arbejdsmiljøloven.
Det er nødvendigt for orkestret at kunne øve. I 2012 havde orkestret til eksempel 190 offentlige optrædener. Musikkorpset leverer musik både til Kongehuset og til militæret foruden en landsdækkende offentlig koncertvirksomhed. Musikkorpset er populært sagt Kongehusets husorkester. Aktuelt øver orkestret i København og omegnskommunerne med stort, kostbart slid på materiel og dyr transport af udstyr til følge.
Da det er en arbejdsbetingelse både at kunne øve orkestermusik og gå parade samme dag, har Musikkorpset brug for et musikøvelokale helt tæt på kasernen.
Derfor idéen med et musikhus.
Det nye, skitserede hus bygges IKKE inde i Kongens Have, men på Kasernens eget område, hvor der pt. parkeres lastvogne og busser. Huset skal nedgraves delvist for at gøre det mindre dominerende. Det skal opføres med gavlen - og ikke langsiden - mod Gothersgade for at bevare vore dages indblik fra gade mod slot mest muligt.
Indtil 1929 var der huse langs Kgs. Have i Gothersgade. Hvor der ikke var huse, var der mur. Altså overhovedet intet indblik til det kønne slot. Det ses på gamle fotografier. Så historisk har bebyggelsen på Gothersgade været overordentlig massiv.
At man samtidigt kunne forskønne nærområdet ved Rosenborg ved at fjerne et grimt skur, føre forløbet af voldgraven tilbage til noget mere oprindeligt og få store busser væk fra kasernegrunden, ville være en generel forbedring af området. Den nye bygning kan faktisk gå hen og blive ganske smuk og også have respekt for historien.
Det skitserede hus på lokalplansmaterialet er ikke den endelige bygning, men det størst tænkelige hus, der overhovedet må opføres på stedet. Det endelige hus er ikke tegnet endnu. For at bevare det fine udsyn fra Gothersgade op til Rosenborg Slot skal der i givet fald dispenseres for en overskridelse på knap 20 m af beskyttelseslinjen for fredede fortidsminder. Alternativt skulle bygningen placeres på langs af Gothersgade, hvilket ikke er hensigtsmæssigt. Et dødt hjørne af Kasernen og Kongens Have kunne blive attraktivt. Forslaget indebærer desuden, at andre orkestre og grupper end Livgardens Musikkorps fremover ville kunne bruge huset til kulturelle formål - et tiltrængt aktiv i vores by.
Katrine Kielland-Brandt
39. Fremragende plan. Naturligvis skal Livgardens Musikkorps have et anstændigt øvelokale, der svarer til tidens krav om ordentlige faciliteter til et professionelt musikkorps. Og naturligvis skal københavnere have mulighed for at overvære Musikkorpsets koncerter fra en beskeden tribunen i Kongens Have. Ideen er genial og skal bestemt nyde fremme. Og hvad angår nedlagte kirker og frigjorte DSB-lokaler, så hører Livgardens Musikkorps da vist hjemme på Livgardens Kaserne og ikke i lejede lokaler, hvor der næppe kan findes egnede rum til opbevaring af musikinstrumenter og til omklædningsmuligheder, når Musikkorpsets medlemmer skal gå i vagtparaden o.m.a.
Indsendt af E.H. Clausen den ons, 2013-02-20 01:34.
40. Til alle der skriver jeres kommentarer - husk også at skrive jeres indsigelser og forslag på: http://www.blivhoert.kk.dk/hoering/livgardens-kaserne
Mvh
Helle, ven af Kongens Have
Facebook: Stop Forsvarets invasion af fredet område ved Rosenborg Slot og Kgs. Have
41. Dette har været en uværdig process fra starten af, da det er markedsført som et problem vedrørende øvelokaler. Men under den netop afsluttede høring viste sig at dreje sig om et decideret koncert hus for 150 publikummer til livgarden, og altså et prestige projekt for den afgående orkesterleder oberst Lasse Harkjær. Han har været drivende kraft på projektet, og vil sætte punktum for karrieren ved at se rejse et bygningsværk til hans 36 orkestermedlemmers ære. Dette forfægtes ikke med åben pande, men forsøges listet ind af bagdøren. Alle ønsker livgarden et dejligt øvelokale, men ikke ved samtidigt at nedtromle vores allesammens kulturarv.
DSB´s netop fraflyttede bygning i Sølvgade kan efter sigende ikke bruges som øvelokale da fredningsreglerne forbyder indvendig ombygning. Men hvis fredningsregler så behændigt kan tilsidesættes i forhold til Rosenborg Slot og Kongens Have må det i endnu højere grad være gældende i forhold til DSB´s tidligere bygning.
Og argumentet mod at bruge Sankt Andreas Kirke 30 meter væk er, at man ikke kan opnå optimal akustik? Med de kæmpe summer der skal jongleres med, til rejsning af en hel ny koncertbygning, kan der helt sikkert opnåes en fremragende akustik i Kirken - måske endda for lidt mindre.
Selvom vi alle sætter stor pris på livgardens tamburkorps skydes der her spurve med kanoner, og korpset må nok kunne nøjes med mindre fine akustiske forhold end et symfoniorkester kan. Men kan de undvære den prestige en hel ny koncertbygning ville tilføre dem? Det er nok her hunden ligger begravet. Del nogle flere medaljer ud. Det er betydeligt billigere og skamferer hverken Rosenborg Slot eller Kongens Have.
Kristian Krysfeldt Hansen
Gothersgade 105
Kbh K
42. Jeg forstår overhovedet ikke forslaget. Hvordan kan man dog komme på den ide at bygge en 11,5 m høj bygning i Kgs Have, som oven i købet er fredet??? En have der bruges meget flittigt af alle byens borgere og som er så utrolig smuk med det fine udsyn til Rosenborg Slot.
Hvordan i al verden kommer man på den ide, når der oven i købet ligger en kirke lige ved siden af, som må være super velegnet til formålet.
Mvh
Mitzie Pitzner
43. Jeg vil tro at de færreste ikke vil unde musikkorpset et ordentligt øvelokale. Men at det medfører, at Kongens Have igen i sin lange historie bliver udsat for indgreb, demonstrerer i al sin historiske enkelthed, at myndigheder og private altid har haft svært ved at holde fingrene fra træer og grønne oaser. Der er altid nogen, der skal til at forgribe sig naturen med påstand om at mangle plads. Sådan var det med Ørstedparken og med Østre Anlæg og sådan bliver det også med Botanisk Have. Tristeza nao tem fim!
Indsendt af Jan E. Janssen den tir, 2013-02-19 12:53.
44. Enig i, at det er en dårlig ide at mindske de grønne områder i København.
Sct. Andreas Kirken, som ligger lige ved siden af, og som nedlægges som kirke, vil være en oplagt ide at anvende for Livgardens orkester, ligesom den vil kunne bruges som koncerter i det hele taget.
45. Byen haver er et af det vigtigste for både beboere og besøgende i den indre del af København. At bebygge disse arealer med en høje markante bygninger vil alt andet lige mindske disse grønne og åbne rum.
Samtidigt står vi i en situation hvor et antal kirkerum nu bliver tilovers. Der må derfor være mulighed for at både forsvarets behov og behovet for åbne grønne rum kan varetages på samme tid uden at det bebyggede areal udvides.
Med venlig hilsen
Henrik Breum
Rosengade 6
1309 København K
46. Som det er enhver borger i Indre by bekendt, er Kgs Have fuldstændig fyldt op med glade mennesker i sommerhalvåret. Derfor er det en rigtig dårlig ide at mindske arealet i haven.
Alternative forslag til Forsvaret:
DSB-bygningen i Sølvgade
Skt. Andreas Kirke i Øster Farimagsgade.
Begge byggerier er ledige, smukke er og er allerede opført. De ligger helt tæt på Kasernen.
Kirkerummet må være perfekt som øvesal for Livgardens orkester.
Venlig hilsen
Birthe Refner
Rigensgade 30, 4 th
1316 København K
47. Censur
Jeg må konstatere mit eget, og andre kritiske indlæg jeg har set her på siden, er blevet slettet? Til gengæld er der en masse positive kommentarer i stedet nu? ... Skrevet af anonyme forfattere...
Hermed er mit fremtidige engagement i det nære demokrati ophørt. Det er jo en skinmanøvre, og spild af vores alle sammens tid så. Lad dem der har penge og magt gøre den vold de har lyst til, på vores alle sammens kulturarv og øvrige ejendom.
Hvis det er op til een eller anden tilfældig og anonym smagsdommer at sidde og slette debat indlæggene og skævvride for/imod slagsiden. Vi er mange der fægter med åben pande og har brugt tid på det her, så hvis der er een der bare kan sidde og censurere, må personen (admin) i det mindste også stå ved sin censur med navn og adresse, tak. Du kan for eksempel skrive: Jeg har censureret din frie ytring, da jeg ikke deler din mening, eller helt personligt ikke mener du udtrykker dig på den måde jeg har bestemt at man bør udtrykke sig på, for at have ret til at ytre sig. Din forhenværende ret har jeg hermed inkasseret, - det er en magt jeg personligt har tildelt mig selv, på det nære demokratis vegne. Det demokrati som jeg er blevet betroet at varetage.
Hilsen
Kristian Hansen
Gothersgade 105 1tv
1123
Svar på "Censur"
Kære Kristian
Det er mig, Lene Bidstrup, der administrerer siden her. Jeg er ansat for sekretariatet for Indre By Lokaludvalg. Det er meget sjældent, at jeg redigerer i indlæggene her på siden (jeg tror, at det er sket to gange i løbet af de sidste to år), og det er KUN, hvis indlægget indeholder racistiske eller på anden måde krænkende beskyldning mod navngivne personer. Når jeg gør det, så skriver jeg altid hvorfor, så det fremgår på siden, hvor indlægget er.
Så jeg kan garantere for at dit tidligere indlæg ikke er blevet bevidst censureret/slettet. Hvis det er forsvundet, så må det være en teknisk fejl - at det ikke er blevet gemt ordentligt eller lignende.
Det kan også være, at du har opslået dit indlæg på en en række af de andre undersider, f.eks. forskellige nyheder om Livgardens Kaserne.
Alle kommentarer, uanset hvor de er skrevet og hvilket synspunkt de udtrykker, bliver samlet sammen og sendt ind til Teknik- og Miljøforvaltningen.
Venlig hilsen
Lene Bidstrup,
hjemmesideadministrator,
Sekretariatet for Indre By Lokaludvalg