Københavns Kommune får ny høringsportal
I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Livgardens Kaserne - lokalplanforslag ikke vedtaget
Oprettet:
2. april 2013
Svarnummer:
371
Indsendt af
Jørgen Sandberg
Postnr.
2800
By
Kgs. Lyngby
Høringssvar
Høringssvar vedr. Lokalplan "Livgardens Kaserne":
Opvokset i København, nu bosat i Kgs. Lyngby men stadig flittig bruger af Kongens Have og området deromkring, glæder det mig at læse lokalplanforslaget.
Forlængelsen af Kavellérgangen til ny indgang til Haven fra Gothersgade er en god idé, idet den gamle indgang fra hjørnet forekom mørk og kun brugbar til gennemgang.
Anlæggelse af et mindre amfiteater til brug for udendørs koncerter med Livgardens Musikkorps, vil jeg glæde mig til at kunne besøge med mine børnebørn.
Udsigten til at få fjernet større militære køretøjer fra hegnet mellem Kongens have og Livgardens kaserne vil også være et stort plus - de har aldrig pyntet.
At Livgardens folkekære Musikkorps i samme forbindelse får tidssvarende (og lovlige) arbejdsforhold må vel siges at være på tide.
For mig at se vil lokalplanforslag "Livgardens Kaserne" tilføre Kongens Have elementer af blivende kulturel værdi.
Med venlig hilsen
Jørgen Sandberg.
Pensionist.