Københavns Kommune får ny høringsportal den 28. november

 

Den 28. november bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med MitID Erhverv for at indgive høringssvar. I forbindelse med opdateringen kan portalen være nede.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Oprettet: 30. marts 2013
Svarnummer:
300

Indsendt af

Henrik Madsen

Postnr.

2200

By

København N

Høringssvar

"Uden kulturen har pengene ingen værdi". Sådan udtalte direktøren for BMW sig engang, efter at have sponsoreret en symfoniorkesterfestival. Det er ikke, hvad der her er tale om, men et stykke kultur, der eksisterer, fordi det har vist sig kulturbærende i sig selv. Ikke for turisternes skyld, men fordi det ER. ...det forestiller ikke! Nu drejer det sig om en gammel have, som man vil bevare! Jo da, men den består ikke bare i kraft af træer og krokus. Som en samling huse uden mennesker ikke er en by, er en park uden liv ikke andet end et overdrev. Lad os ikke dvæle ved "spidsborgerens" hang til at kunne se på busser og andet materiel....for ikke at tale om de henrivende scener med pressendinger under diverse festivaler. Lad dog haven få et liv med et musikhus. Ytringer om at bevare den originale stand af haven er noget vås. Så skulle haven være lukket for offentligheden og være uden træer. Et musikhus til den kongelige livgarde, med scene til haven, kan kun bibringe med kulturelle værdier - for ikke at tale om den gevinst turisterne vil tilføre byen. At huset tilmed ikke rejser sig højere end trafikken på Gothersgade vækker undren over, hvad diverse advokatbureauer mm. ønsker at få øje på fra deres kontorvinduer.