Borgmestervangen - lokalplan nr. 526 med kommuneplantillæg nr. 52

Lokalplanen blev bekendtgjort den 17. december 2015

Høringsfrist:

20. august 2015
Indsendt af:
Peter Rasmus Hendriksen
Dato: 12. juni 2015
Svarnummer:
2
By:
København N
Postnr.:
2200
I relation til bebyggelse og studieboliger på gruspladsen, vil jeg gerne bifalde at der endelig sker noget. Det vil virkelig være rart med et fornuftigt byggeri på området. Dette det fremlagte projekt dog ikke i min optik. Projektet bygger på to specifikke særtilladelser til hhv. byggeri i højden og forhøjet bebyggelsesprocent, som der ikke findes præcedens for på Nørrebro, Så hvis det vedtages, vil det også i fremtiden blive nemmere at få vedtaget fremtidige projekter med disse særtilladelser. Hvormed de til sidst ikke længere blive særtilladelser. Jeg ser ingen årsag til at der behøves en særtilladelse for at opføre studieboliger på området. Derudover fraviger den arkitektoniske stil væsentligt fra området, både punkthus stilen og tårnets "patchwork" stil samt materialer passer ikke ind. Det fraviger yderligere fra områdets arkitektoniske udtryk hvis det tillades med øget højde på byggeriet. Et godt eksempel er de to "studietårne" ved bispebjerg, der bredt er anerkendt som noget af det grimmeste i København og en at det var en stor fejl at lade det opføre. Det føles ydermere som en "billig" gimmick at fastgøre et udsigtstårn på toppen og så profilere det på "offentlig tilgængelighed" for at gøre byggeriet mere spiseligt. Der bliver forringede parkeringsforhold i et allerede parkeringsbelastet område, med kun 28 parkeringspladser mod nuværende 60 der er permanent optaget. Dette er specielt kritisk som følge af ændringerne i mjølnerparken der allerede er vedtaget. Disse er nævnt, men der er ikke taget højde for disse forhold i forslaget til byggeriet, derfor bør forslaget revideres mht. parkeringsforhold så parkeringsmuligheder udvides fremfor indsnævres til trods for at byggeriet er studieboliger. Så, jatak til studieboliger der passer ind i områdets arkitektoniske udtryk og historie. Nej tak til arkitektonisk øjebæ uden tanke på nærområdets réelle forhold!
Læs høringssvar fra Peter Rasmus Hendriksen
Indsendt af:
Martin Haupt-Jørgensen
Dato: 12. juni 2015
Svarnummer:
1
By:
København N
Postnr.:
2200
Det er godt, at kommunen planlægger at gøre noget ved det meget kedelige område ved borgmestervangen. Tilflytningen til København er i øjeblikket stor, så der er behov for nye boliger til de nye borgere. Der bygges ofte meget lavt, f.eks. i form af rækkehuse, selv meget centralt i byen. Dette skaber kedelige menneskeforladte kvarterer, uden den tætte koncentration af butikker, kulturelle tilbud, restauranter, skoler osv. som må formodes at være det som tiltrækker folk til byen. Det glæder mig derfor, at kommunen vil tillade, at der bliver bygget højt på Borgmestervangen, så vi kan få et område med højere densitet. Den højere bebyggelse vil ydermere frigive mere plads til parken i området, hvilket er vigtigt, da grønne områder er en mangelvare i København. Mht. den lavere del af projektet, vil jeg opfordre til, at man i stedet for punkthuse bygger sammenhængende / ubrudt. Det er pænere og skaber bedre by.
Læs høringssvar fra Martin Haupt-Jørgensen

Sider