Borgmestervangen - lokalplan nr. 526 med kommuneplantillæg nr. 52

Lokalplanen blev bekendtgjort den 17. december 2015

Høringsfrist:

20. august 2015

Indsendt af:

Jens Tarp

Dato: 20. august 2015

Svarnummer:

By:

København N

Postnr.:

2200

Vedrørende høring om Borgmestervangen – Lokalplanforslag med kommunplantillæg. Til Københavns Borgerrepræsentation. På sidste høringsmøde fik vi at vide at studieboligerne ikke med en formel garanti er bundet til at huse studerende eller underlagt et lejeloft. Ydermere udvistes der ingen politisk interesse i at få lavet en sådan garanti, hvilket det kan være svært at se andre drage fordel af end bygherre. Især nu hvor lejemarkedet for eksklusive lejeboliger i København eksploderer. Lokaplanen som blev fremvist var meget lokal. Nu hvor der skal renoveres i hele området omkring Nørrebro station er det besynderligt der ikke bliver brugt flere kræfter på at lave en plan for hele området på en gang. I et meget tætbefolket område med stærk brug for flere grønne arealer kan det være svært at se hvordan en lukket park på første sal ”skaber relation mellem beboere og naboer”(Se afsnit Projektets forhold til omgivelserne). Hvorfor forsøger man at lukke mere areal inde i et område som er blevet enige om at gøre noget ved den isolerede boligområde profil, jvf planerne for Mjølnerparken? Såvidt vi har forstået har Københavns kommune allerede regler for hvor tæt man må bygge i stationsnære områder. Hvad gør det her projekt så specielt at det skal have særregler? Og så oven i købet en så stor forøgelse i bebyggelsesprocenten i et af Danmarks tættest befolkede områder. Der er allerede nu store problemer med parkering i området. At fratage området parkeringspladser er næppe en løsning. Hilsen Jens Tarp, Maria Franck Olesen og Jeppe Kristensen, Lersøgaard.

Indsendt af:

Niels Kjølholt

Dato: 20. august 2015

Svarnummer:

By:

København N

Postnr.:

2200

Høringssvar vedr. lokalplanforslag og forslag til kommuneplantillæg for Borgmestervangen Først og fremmest er det naturligvis prisværdigt, at Københavns Kommune har en målsætning om at sikre, at der etableres flere studieboliger i byen. Når det er sagt, mener jeg ikke, at dette lokalplanforslag og forslag til kommuneplantillæg giver mulighed for en hensigtsmæssig opfyldelse af denne målsætning. Anvendelse I forslagets redegørelse beskrives bygherres ønske om at opføre 510 studieboliger og serviceerhverv på den ledige byggegrund ved Borgmestervangen som udgør en del af det foreslåede lokalplanområde. Det beskrives endvidere, hvordan boligerne fordeles mellem studerende, studerende med børn og gæsteforskere. I stueetagerne vil der placeres en café, en dagligvarebutik og en såkaldt ”social hub”. I toppen af tårnet kan der laves en offentlig udsigtsterrasse. Det lyder godt, og det er som sagt positivt, at kommunen arbejder for, at der etableres flere studieboliger, men anvendelsesbestemmelserne i lokalplanen sikrer ikke, at disse anvendelser bliver til virkelighed. Det er klart, at kommunen, inden for planlovens rammer, har begrænsede muligheder for at regulere ejerforhold, men det er f.eks. muligt at lave en strammere regulering ift. boligstørrelserne for at sikre , at det reelt bliver studie- og forskerboliger der bliver opført. Københavns Kommune har ved flere lejligheder, f.eks. til det indbudte borgermøde i forbindelse med høringen, lagt stor vægt på, at der vil være offentligt adgang til tårnets øverste etage. Dette er heller ikke sikret i forslagets anvendelsesbestemmelser, om end det er muligt. Det er endvidere skuffende, at Københavns Kommune ikke udnytter retten til at stille krav om, at 25 pct. af byggeriet opføres som almene boliger, da denne mulighed er oplagt for at sikre en husleje som er til at betale for studerende, da de generelt har lave indkomster. Fravalget af denne mulighed harmonerer dårligt med den social bæredygtighed, der lægges op til at projektet vil understøtte. Bebyggelsesprocent Det efter min overbevisning uheldigt, at Københavns Kommune med det fremlagte lokalplansforslag ønsker at give mulighed for, at der opføres 36.000 nye etagemeter svarende til en bebyggelsesprocent på 300 i et byområde, der i forvejen har en af landets højeste befolkningstætheder og som generelt er underforsynet med rekreative arealer og offentlige faciliteter. Det påpeges i forslaget, at byggegrundens stationsnære placering og det fremtidige stop på Cityringen betyder at grunden bør udnyttes med en med en bebyggelsesprocent på 300. Cityringens linjeføring har været kendt siden 2007 og det kan derfor undre, at kommunen i Kommuneplan 2011 fastlagde, at byggegrundens stationsnære placering kun egnede sig til bebyggelsesprocenter på henholdsvis 110 og 150, mindre end halvdelen af den bebyggelsesprocent, der nu lægges op til. Friarealer Opførelsen af et knap 100 meter højt hus vil uundgåeligt have konsekvenser for de friarealer der ligger i umiddelbar nærhed af bygningen. De primære udfordringer består af skygge- og vindpåvirkninger. Det er positivt, at begge disse forhold adresseres i lokalplanforslaget, men kommunen forklejner eller fortier de negative konsekvenser. Det adresseres således hverken i forslaget eller i den sagsfremstilling der har været politisk fremlagt, at den uden sammenligning mest anvendte del af Mimersparken, kunstgræsbanen, vil blive kraftigt påvirket af de slagskygger som tårnet vil kaste. Det skal i forlængelse heraf nævnes, at netop kunstgræsbanen, i modsætning det meste af den øvrige park, anvendes året rundt. Det fremgår endvidere af de skyggediagrammerne i forslaget, at kantzonerne langs Borgmestervangen med undtagelse af middag vil henligge i skygge. Det vil naturligvis ikke være fordrende for udadvendte aktiviteter og et levende byliv. Derudover vil det foreslåede byggeris højde også medføre, at store dele af den planlagte Bazargade langs Mjølnerparken henligges i skygge i eftermiddags- og aftentimerne, hvilket kan få stor betydning for projektets succes. I forhold til de analyser der er udarbejdet af vindforholdene er det svært at forholde sig til som borger, da analysematerialet ikke er offentligt tilgængeligt og der ikke i planforslaget er vedlagt diagrammer eller andet fra analyse arbejdet, der dokumenterer, at vindforholdene som der står ikke medfører væsentlige problemer. Genovervejelse Jeg håber, at Københavns Kommune vil tage mine bekymringer ved lokalplanforslaget alvorligt, og at Borgerrepræsentationen vil tage det fremlagte forslag op til genovervejelse.

Indsendt af:

Clara Albeck Japsen

Dato: 20. august 2015

Svarnummer:

By:

København

Postnr.:

2200

At der er mangel på studieboliger kan de fleste anerkende. Det samme gør jeg. Og at der er behov for at bygge på DSB-arealet, kan jeg både forstå og støtter op om, da det er noget trist at se på, i den stand arealet har i dag. Men der er en lang række problemer ved projektet, som det tager sig ud nu, som gør, at jeg ikke kan støtte lokalplansforslaget med kommuneplantillæg, og som gør, at jeg vil råde politikerne til at stemme nej. Her er nogle af de vigtigste grunde: 1. Nørrebro er Danmarks tættest befolkede område og er samtidig det område med det mindste grønne areal pr. indbygger. Dette projekt gør afhjælper ikke problemet men øger det tværtimod. Mere end en fordobling af bebyggelsesprocenten! Er det den udvikling vi vil se i byen? 2. 29 etager er uhørt højt i sammenligning med det øvrige bybillede i området. Det vil kaste skygger over Mimersparken som netop har haft en stor og positiv betydning for området. Derudover vil det kaste skygger over Mjølnerparken og den bazargade de har planlagt ud mod Mimersparken, og vil dermed påvirke projektet, som har til formål at gøre Mjølnerparken mere attraktiv, markant. 3. Projektet indebærer ikke, at der vil være krav om studieaktivitet for at bo i bebyggelsen. Det er derfor nærliggende at forestille sig, at bebyggelsen med tiden, måske endda ret kort tid, vil være beboet af andre end netop studerende, som ellers eftersigende er formålet med projektet. 4. Der vil ikke være loft over prisen for en lejlighed. På et borgermøde om projektet i juni 2015 kunne en af arkitekterne bag projektet ikke komme prisen nærmere end omkring 5000 kr. for den mindste lejlighed. Jeg ved ikke helt, hvor mange studerende Københavns Kommune forestiller sig, der har råd til at betale den pris for en lejelejlighed? 5. På borgermødet i juni 2015 kunne ejeren af Føtexgrunden fortælle, at Danica Pension har besluttet at forære kommunen en 'gave' på 1 mio. kr. til en offentlig plads foran bebyggelsen. Ejeren fortalte, at den gave kun bliver givet, hvis der ikke ændres ved planen som den fremstår nu. Hvis det er sandt, finder jeg det dybt problematisk! 6. Der foregår mange ting i netop dette område; snart går renoveringen af Mjølnerparken igang og inden for de næste par år åbner metrostationen, som vil gøre Nørrebro Station til Danmarks tredje mest befærdede togstation. Argumentet for at bygge så intenst er, at det er smart, når det er tæt ved en station. Men det ændrer ikke ved, at den store mængde personer, som vil komme ind og ud af stationsområdet vil belaste området kraftigt. Et område som i forvejen er det tættest befolkede område i Danmark. 7. Nørrebro er det område med allerflest studerende - også proportionelt med antallet af indbyggere. Der er mange boliger i området som er studieegnede, og der vil komme endnu flere efter Mimersparken og SKAT's gamle bygning mod Tagensvej bliver renoveret. Det er fint at få flere studerende i området, men det kunne også være en ide at blande byen? 8. Jeg finder det dybt problematisk at holde høringsperiode over en sommerferie - også selvom I har forlænget perioden en smule. Det er altid svært at mobilisere ellers interesserede folk i sommerferieperioden! Så jeg håber, at I vil tage forbehold for dette! Jeg er på mange måder tilhænger af at der bygges beboelse på DSB-arealet. Selvom det bedste for området ville være en svømmehal eller lignende, som der blev stillet i udsigt, da Mimersparken blev etableret, accepterer jeg, at det er utopisk at forestille sig, at det vil komme i hus. Men jeg mener, at de projekter, der sættes igang i kommunen, bør udvise respekt for det omliggende område, og de andre projekter der er sat i værk - fx Mimersparken og fornyelse af Mjølnerparken. Og et bebyggelsesprojekt med fællesarealer hævet over vejens niveau og bygget som punkthuse - et endda i 100 meters højde - tager ikke hensyn eller udviser respekt for det omkringliggende område. Det er fint at der er områder i byen som forsøges at gøres mere 'New Yorker'-agtigt - såsom Ørestaden. Men der er ikke mange ledige grunde i Nørrebro/Nordvest området, hvilket kun vil gøre en 100 meter høj bygning mere malplaceret. Jeg skriver i håbet om, at politikerne lytter til deres borgeres bekymringer. Med venlig hilsen Clara Albeck Japsen

Indsendt af:

Frederik Bramsen

Dato: 20. august 2015

Svarnummer:

By:

København N

Postnr.:

2200

Jeg er beboer i andelsforeningen A/B Lersøgaard på Hothers Plads, som er den tætteste nabo til det kommende byggeri. Jeg er tilhænger af, at der bliver gjort noget ved den triste grusplads på DSB-arealet. Allerhelst så jeg en forlængelse af Mimersparken, da Nørrebro og i sær området ved Nørrebro st. er i stærk mangel på grønne åndehuller. Når det (åbenbart) ikke er en mulighed, støtter jeg op om studieboliger. Jeg forstår dog ikke, hvorfor det er nødvendigt at bygge et tårn på 100 meters højde, der kommer til at rage op som en øjebæ uden respekt for områdets andre bygninger og byggestil. Så vidt jeg har forstået fra mødet med Københavns Kommune, er de øverste lejligheder ikke engang tiltænkt studerende - deres brug vides ikke endnu - så hvorfor er det nødvendigt at skyggelægge et socialt belastet område, der tværtimod har brug for lys og opblomstring? Hold byggeriet i højde med de omkringliggende bygninge

Indsendt af:

Linda Ahmed-Horsted

Dato: 20. august 2015

Svarnummer:

By:

København N

Postnr.:

2200

Jeg er stor tilhænger af at det tomme DSB areal bliver udnyttet da det længe har stået og efterhånden mest bruges som skraldespand. Dog er jeg ærgerlig over at man tænker at bygge en masse boliger i et allerede tæt befolket område med meget lidt grønne områder. Særligt fordi Mimersparken er en stor succes og blevet et skønt og åbent område folk gør brug af. Det vil være en skam at spærre det inde imellem boligblokke når man i stedet burde udvide det.

Indsendt af:

Mia Albertsen

Dato: 20. august 2015

Svarnummer:

By:

København

Postnr.:

2200

Kære Borgerrepræsentation. Jeg er enig i, at der er behov for flere studieboliger i byen. Men jeg kan ikke forstå, hvorfor I mener at disse boliger, skal placeres i et tæt befolket område, hvor der allerede er er en del udfordringer med pladsen. Samtidigt med at dette område også skal rummer den trafik, det kommer til at medføre at være Danmarks tredje største trafikknudepunkt? Jeg har svært ved at se på hvilken måde der er tænkt på området i denne planlægning. Et højhus på100 meter, er væsentligt højere end de øvrige huse, på hvilken måde gavner det området? Derfor tænker jeg, hvem og hvordan gavner dette byggeri? - også fordi der i følge Leon Vetter's høringsvar (fra den 30/6-2015) ikke er nogen binding af bygherre til at leje ud til studerende.

Indsendt af:

Niels-Peter Nimb

Dato: 20. august 2015

Svarnummer:

By:

København N

Postnr.:

2200

Årsager og triste konsekvenser ved byggeriet, som politikerne burde overveje og imødekomme, før administrationens indstilling godkendes: 1. Nørrebro er allerede det tættest befolkede område i byen 2. Nørrebro har endvidere færrest kvadratmeter grønne områder 3. Højhuset er helt ude af proportioner med omkringliggende byggeri 4. Ressourcestærke borgere vil i tiltagende grad fravælge området 5. Dyr områdefornyelse vil være spildt, idet området og Mjølnerparken gen “lukkes om sig selv” 6. Området er stadig rodet, og der er behov for en helhedsorienteret plan 7. Der skabes en “ghetto” af studerende på Nørrebro, mens der bygges “rigmandsghettoer” bl.a. i Nordhavnen, stik imod hvad overborgmesteren og teknik- og miljøborgeren har varslet et opgør med 8. Administrationen har ikke inddraget befolkningen i planlægningen tilstrækkelig - kombineret med en "sommerhøring"

Indsendt af:

Edvard

Dato: 20. august 2015

Svarnummer:

By:

København N

Postnr.:

2200

Jeg frabeder mig et 'løft' af ydre Nørrebro. At København har brug for flere boliger til studerende og unge er de fleste nok enige i. At København skal arbejde aktivt for at imødekomme den stigning tilflytning til byen, er nærmest selvindlysende. At private finansierer er villige til at investere i studieboliger og medvirke til at drive udviklingen frem, er uden tvivl en rigtig god idé… Det er argumenter som er svære at opponere imod og en sag de fleste gerne skriver under på. Dét har Danica Pension forstået til fulde, og lægger således også vægten på netop disse argumenter i markedsføringen, på deres hjemmeside, af det New York klingende ”Uptown Nørrebro”. Det som derimod ikke belyses på hjemmesiden er områdets faktiske forhold på ydre Nørrebro. Det er et fuldt fungerende boligkvarter med blandet beboelse og et væld af indkøbsmuligheder i nærområdet. Ejendommen som grænser op til det nye ”Uptown Nørrebro” er en andelsforening med ca. 340 lejligheder, hvoraf halvdelen er 2 værelses og den anden halvdel små 3 værelses. Som i mange andre ejendomme i området bor her overvejende unge og man kan stille spørgsmålstegn ved påstanden om at en forøgelse i antallet af unge i området virkelig ”bidrager til en blandet beboersammensætning”. Én af Nørrebros mest forhadte bygninger - Føtexbygningen - er et kapitel for sig selv. Da Københavns Kommune for nogle måneder siden præsenterede sin nye vision for udviklingen af Nørrebro stationsområde, rummede det tydeligvis mange kreative ideer til de nye byrum. Man lagde særligt vægt på det byrum, som i fremtiden skal udgøre et centrum i området, Nørrebros Plads, foran Føtex. Et problem som ikke blev behandlet i den forbindelse var dog hvordan man havde tænkt sig at skabe et sammenhængende og sikkert torv, med en stor og tung trafik til og fra Føtex. Problemet forværres udelukkende med udsigten til endnu en dagligvarebutik på Borgmestervangen, samt gennemkørsel til Tagensvej. Føtexbygningen er tegnet i en anden tid. En tid hvor området omkring Nørrebro Station endnu var langt fra gentrificering og politikernes søgelys. Det er en bygning som har noget så moderne som en park hævet fra gadeniveau. En park som skaber grønne rum mellem husene? Men dag efter dag lyser menneskerne i parken med deres fravær. Føtex bygningen er ikke et byhus. Et byhus har en forside der møder byen og en bagside som skaber et mere privat rum, med en tydelig rumkarakter. Føtexbygningen havde måske fungeret langs en større landevej, 10 minutter i bil, udenfor byen. Føtexbygningen skaber ikke en urban karakter omkring Nørrebro Station. Men gjort er gjort og bygningen står der som den er. Problemet er dog at Nørrebros nye varemærke-bygning bygger videre på tidligere tiders fejl, når de vil ”skabe mere af det Nørrebro vi holder af”. Man benytter den selvsamme typologi med et hævet ”gårdsrum” som etablere mere bagside. ”Uptown Nørrebro er en hyldest til den mangfoldige bydel. Nørrebro er hovedstadens dynamiske og internationale smeltedigel, der trækker på New Yorks historiske evne til altid at finde fornyet styrke igennem hinandens forskelligheder. Det er en bydel, der aldrig sover og altid inspirerer med sit udsyn, mod og åbenhed.” Når investoren på sin fine hjemmeside fremviser Københavns nye Manhatten har de valgt at præsenterer en undersøgelse som er lavet med hjælp fra Userneeds – et firma hvis undersøgelser foretages med et pointsystem som aflønner et ”panel” som deltagere i spørgeundersøgelsen. Spørgsmålene har en tydelig karakter… Jeg læser slagordene, mottoerne og reklameteksterne på investorens hjemmeside med stor genkendelighed fra andre storskalaprojekter. Det lyder jo unægtelig godt, men hvad betyder det? ”Grønne åbninger mellem bygningerne”..? Hele Nørrebros nye Manhatten ligger jo på en sokkel som hæver den nye bydel op over det gamle, usikre, ydre Nørrebro. Hvordan kan det komme resten af Nørrebro til gavn og glæde? Dér slår det mig! Up-Town handler egentlig om at man bygger en ny bydel over den gamle. Man etablere en nye plads som skal skænke liv og grønt ved at man tager elevatoren op på 30. etage i det ”slanke” tårn og kan kigge ned og rigtignok ane det fine grønne, som ligger 28 etager, 90 meter under sig… Jo det lyder jo unægtelig som en optur på Uptown Nørrebro!

Indsendt af:

Thomas Johansen

Dato: 20. august 2015

Svarnummer:

By:

København N

Postnr.:

2200

Kære Borgerrepræsentation. Først og fremmest må jeg desværre fortælle, at den gennerelle opfattelse i området hvor byggeriet er planlagt er, at det på forhånd er en tabt kamp. Der er altså ikke en tiltro at i lytter til borgernes ønsker. Jeg vil dog alligevel komme med et høringssvar, i håb om at skabe et billede af at der er rigtig mange mennesker, som er i mod lokalplansændringen, og at give en privat bygherre råderet over området. Nogle af de ting jeg ser som problematiske er. • Der er ikke nogen garanti for at det reelt bliver til studieboliger. o De bliver formentligt for dyre til at det reelt er studerende der kan flytte ind. • Der er i virkeligheden et større behov for et varieret udbud familielejligheder, af en størrelse, som kan tiltrække og fastholde ressourcestærke familier. • Det er problematisk at der er planer om sænke antallet af parkeringspladser. o Særligt hvis det ikke er studerende (uden bil) der bor i lejlighederne • Arkitekturen er ikke tråd med områdets ældre karre byggeri • Det høje tårn vil komme til at skygge rigtig meget. o F.eks. er der en meget brugt ”plet” på den grønne sti, lige efter bakken på den sorte plads, hvor solen kommer igennem fra Hothers Plads. Der vil så blive mørkt for fremtiden. Det bliver fortalt at Nørrebro st. vil blive landets 3. største trafikknudepunkt efter metroringens åbning. Derfor virker det for mig absurd, og meget kortsigtet at sælge grunden fra, og ydermere give særlige beføjelser til, at en privat virksomhed kan tjene penge på området. Når man i stedet havde muligheden for at tilføre området nogle ressourcer. F.eks. Svømmehal, Bibliotek eller et grønt område i sammenhæng med Mimersparken. Jeg er godt klar over at der mangler studieboliger i København, men der er altså rigtig mange andre muligheder for at bygge studieboliger. F.eks. hvis man bevæger sig lidt længere ud fra centrum. Ved at flytte studieboligerne længere ud, vil de også kunne holdes i et prisniveau, som er til at betale for en studerende. Jeg kan ikke se at byggeriet kan tilføre området noget positivt. Mvh. Thomas Johansen (Som håber at der rent faktisk bliver lyttet til hvad områdets beboere mener om forslaget.)

Indsendt af:

Kåre Jensen

Dato: 20. august 2015

Svarnummer:

Virksomhed / Organisation :

Privat

By:

København N

Postnr.:

2200

Indlæg om det kommende byggeri på DSB grunden Borgmestervangen. Arkitekturen på uptown bryder områdets klassiske 5 - 6 etager københavnerbyggeri, på en negativ måde. Rød og gule mursten præger området, en ejendom som uptown sat til at være bygget koksgrå sten, dette vil bryde harmonien i området, det kunne godt laves i sten der præger området i forevejen, så en del af harmonien bevares. De mørke farver suger lyset. Højden herunder, at det ser ud som om at tårnet læner sig, lidt som det skæve tårn i Pisa. Ideen med udsigtsplatformen er god, men jeg tro ikke det holder i længden, elevatoren vil med stor sandsynlighed være plaget af hærværk, på grund af at der er offentlig adgang, og hvem vil tage trappen til 29'ende etage, for at nyde udsigten. Parkering under og efter byggeriet, gaden er idag fyldt med parkerede biler i det meste af døgnet, allerede idag er der bilister der er nødt til at søge parkering i NV. Belastning af området (trafik, støj, fester osv.). Presset på den offentlige transport vil blive større, i forevejen er både tog og busser meget belastet, indtil metroen åbner. Støj fra Føtex (morgen), køleanlæg på lastbiler, lastbiler der venter på at blive læsset af. Støj fra ringbanen, dele af byggeriet kommer til at ligge meget tæt på jernbanen, den udleder en hel del støj. Byggestøj og pilotering (revner i Lersøgaard), tung trafik med materialer til byggeriet, vil være med til at udgøre en stor belastning for området. Og der er stor risiko for at der opstår revner og andre skader i nabo ejendommene, det var min oplevelse, da man byggede ejendommen med Føtex, men der er vist ikke bevist noget, men der opstod revner under opførsel af ejendommen med Føtex. Projektets hjemmeside ligner skønmaleri, der mangler vinkler så man kan se omgivelserne. Byggeriet vil med stor sandsynlighed gøre gaden mindre hyggelig, en del lys vil forsvinde fra gaden. Lys og luft vil forsvinde, træer hjælper lidt, men de tager desværre P-pladser. Indragelse af Hothers plads i projektet, vil jeg stille spørgsmål om, det er en lille plads, omkranset af Lersøgaard, en plads hvor A/B Lersøgaard har brugt en del penge på, den er gjort hyggelig. Ejerforhold. Hvis der som der er oplagt til, skal holdes offentlige arrangementer støj og andre ulemper. Mvh Kåre Jensen

Indsendt af:

Anders Høeg Lammers

Dato: 20. august 2015

Svarnummer:

By:

København N

Postnr.:

2200

Kære politikere, hermed tre argumenter for ikke at bygge højhus på Borgmestervangen 1. TÆT BYGGERI BETYDER RISIKO FOR UDSATHED OG KRIMINALITET Ydre Nørrebro er i forvejen Københavns tættest befolkede område (18.500 indbyggere pr. km2 i 2012 ), og en forhøjelse af bebyggelsesprocenten og bygningshøjden vil betyde mindre lys, luft og lethed. Studier viser, at jo højere bebyggelsesprocent, jo større risiko for udsathed og kriminalitet. Det højhus, man overvejer at bygge, måler minimum 4 gange så meget som de omkringliggende bygninger, og er fuldstændig ude af proportioner med områdets karakter. – Det vil lægge de bagvedliggende områder i fuld skygge både eftermiddag og aften. Det vil uden tvivl gøre området mindre attraktivt at bruge, bebo og besøge – området vil blive kvalt og livet vil forsvinde. Et tæt bebygget og skyggefuldt område vil ikke tiltrække folk, som det gør nu, men vil i stedet afskrække folk fra at besøge og flytte til det ellers blomstrende område. 2. RESSOURCESTÆRKE BEBOERE VIL FRAVÆLGE OMRÅDET Skygge og oplevelsen af et lukket og tæt bebygget område vil betyde, at området vil være langt mindre attraktivt at bo i og besøge. De første som vil fravælge området er de ressourcestærke borgere. Området har igennem mange årtier været et socialt belastet område, hvor der er brugt mange penge og ressourcer på kriminalitetsforebyggende og sanktionerende indsatser. Dette har efterhånden båret frugt, og ydre Nørrebro er i løbet af de seneste år blevet et attraktivt sted at bo og besøge i København - med mange sociale, kulturelle og fællesskabsunderstøttende tilbud. Københavns Kommune bør i lyset af dette fortsat stræbe mod at tiltrække ressourcestærke beboere, der kan bidrage til den sociale mobilitet og bred mangfoldighed i lokalmiljøet. Personligt kunne udsigten til og skygge fra et massivt højhus få os til at fraflytte området, selvom vi på nuværende tidspunkt elsker at bo her. 3. DYRE OMRÅDEFORNYELSER VIL VÆRE SPILDT Indenfor de seneste 10 år er der gennemført flere store fornyelser af området, som vi er meget glade for. Et eksempel herpå er anlæggelsen af Mimersparken, som bl.a. har til formål at åbne op for Mjølnerparken og skabe mere åbne og grønne passager, som skal øge trygheden og begrænse rammerne for mulige kriminelle handlinger. Bydelen er (endelig) blevet skøn og attraktiv efter flere områdeløft, og det vil være imod al logik at ødelægge dette ved at bygge et højhus, der ødelægger bybilledet, lukker vejen af for lys og luft, og dermed giver mulighed for mere obskure forretninger. Københavns Kommune har for tiden også planer om at udføre områdefornyelser i Mjølnerparken, hvor der blandt andet etableres en cykelsti for at åbne området for andre beboere. Forslaget om at ændre kommuneplanen ligger i direkte modstrid med planerne for områdefornyelsen. Forslaget om at ændre kommuneplanen og bygge et højhus vil lukke området af og henlægge store dele af Mjølnerparken i skygge. Planen om at investere i at åbne Mjølnerparken op – områdefornyelsen - vil altså blive undermineret og i værste fald ligegyldig. De penge, der er blevet brugt på at forskønne Ydre Nørrebro med adskillige områdefornyelser og områdeløft, kan risikeres at være spildt ved at bygge et eller flere højhuse, der overstiger den nuværende maksimale bygningshøjde på hhv. 22 og 24 m.

Indsendt af:

Signe Christensen

Dato: 20. august 2015

Svarnummer:

Vedhæftede filer: 1

By:

København N

Postnr.:

2200

Dette er et høringssvar på vegne af 437 borgere, som har skrevet under på et NEJ TAK til et boligtårn på Borgmestervangen. Vedhæftet er oplysningerne på de 437 borgere, som er stærkt imod indførelsen af et kommuneplantillæg, som vil betyde, at der bliver bygget et 29-etagers boligtårn (højhus) på Borgmestervangen. Vi anerkender fuldt ud behovet for flere studieboliger i København, men vi ønsker på alle mulige måder at bevare de nuværende rammer for hvor højt og tæt man må bygge. Vi opfordrer indgående kommunen om at bygge studieboliger efter de nuværende regler. Det er der hovedsageligt tre grunde til: Tre argumenter for ikke at bygge højhus på Borgmestervangen 1. TÆT BYGGERI BETYDER RISIKO FOR UDSATHED OG KRIMINALITET Ydre Nørrebro er i forvejen Københavns tættest befolkede område (18.500 indbyggere pr. km2 i 2012 ), og en forhøjelse af bebyggelsesprocenten og bygningshøjden vil betyde mindre lys, luft og lethed. Jo højere bebyggelsesprocent, jo større risiko for udsathed og kriminalitet. Det højhus, man overvejer at bygge, måler minimum 4 gange så meget som de omkringliggende bygninger, og er fuldstændig ude af proportioner med områdets karakter. – Det vil lægge de bagvedliggende områder i fuld skygge både eftermiddag og aften. Det vil uden tvivl gøre området mindre attraktivt at bruge, bebo og besøge – området vil blive kvalt og livet vil forsvinde. Et tæt bebygget og skyggefuldt område vil ikke tiltrække folk, som det gør nu, men vil i stedet afskrække folk fra at besøge og flytte til det ellers blomstrende område. 2. RESSOURCESTÆRKE BEBOERE VIL FRAVÆLGE OMRÅDET Skygge og oplevelsen af et lukket og tæt bebygget område vil betyde, at området vil være langt mindre attraktivt at bo i og besøge. De første som vil fravælge området er de ressourcestærke borgere. Området har igennem mange årtier været et socialt belastet område, hvor der er brugt mange penge og ressourcer på kriminalitetsforebyggende og sanktionerende indsatser. Dette har efterhånden båret frugt, og ydre Nørrebro er i løbet af de seneste år blevet et attraktivt sted at bo og besøge i København - med mange sociale, kulturelle og fællesskabsunderstøttende tilbud. Københavns Kommune bør i lyset af dette fortsat stræbe mod at tiltrække ressourcestærke beboere, der kan bidrage til den sociale mobilitet og bred mangfoldighed i lokalmiljøet. Personligt kunne udsigten til og skygge fra et massivt højhus få os til at fraflytte området, selvom vi på nuværende tidspunkt elsker at bo her. 3. DYRE OMRÅDEFORNYELSER VIL VÆRE SPILDT Indenfor de seneste 10 år er der gennemført flere store fornyelser af området, som vi er meget glade for. Et eksempel herpå er anlæggelsen af Mimersparken, som bl.a. har til formål at åbne op for Mjølnerparken og skabe mere åbne og grønne passager, som skal øge trygheden og begrænse rammerne for mulige kriminelle handlinger. Bydelen er (endelig) blevet skøn og attraktiv efter flere områdeløft, og det vil være imod al logik at ødelægge dette ved at bygge et højhus, der ødelægger bybilledet, lukker vejen af for lys og luft, og dermed giver mulighed for mere obskure forretninger. Københavns Kommune har for tiden også planer om at udføre områdefornyelser i Mjølnerparken, hvor der blandt andet etableres en cykelsti for at åbne området for andre beboere. Forslaget om at ændre kommuneplanen ligger i direkte modstrid med planerne for områdefornyelsen. Forslaget om at ændre kommuneplanen og bygge et højhus vil lukke området af og henlægge store dele af Mjølnerparken i skygge. Planen om at investere i at åbne Mjølnerparken op – områdefornyelsen - vil altså blive undermineret og i værste fald ligegyldig. De penge, der er blevet brugt på at forskønne Ydre Nørrebro med adskillige områdefornyelser og områdeløft, kan risikeres at være spildt ved at bygge et eller flere højhuse, der overstiger den nuværende maksimale bygningshøjde på hhv. 22 og 24 m.

Indsendt af:

Katja Vermehren

Dato: 20. august 2015

Svarnummer:

By:

København

Postnr.:

2200

Kære Borgerrepræsentation. Jeg har før skrivende stund skubbet tanken om at skrive et høringssvar væk. Jeg deltog i kommunens borgermøde et par måneder tilbage og må indrømme, at det virkede som en tabt kamp, at krybe til tasterne og bidrage til debatten, om det kommende byggeri på den tomme DSB grund. Men noget i mig håber så inderligt, at en sådan beslutning rent faktisk ikke er forudbestemt; at kommunens borgere i virkeligheden lige netop her, har mulighed for at blive hørt. Så her kommer mit håb på skrift: - På grund af bl.a. den kommende metro varsles det, at området omkring Nørrebro St. bliver landets 3. mest befærdede knudepunkt. Derfor virker det absurd i mine ører, at kommunen ser fordele i, at lade en privat bygherre bygge et så enormt boligbyggeri, i lige netop dette område. - Området er i forvejen i underskud af grønne områder - Der bliver langt færre parkeringsmuligheder i området - En af de lokale forretningsdrivende, ejeren af Føtex, kan med Danicas byggeri (der bruger hele matriklens bebyggelsesprocent og mere til) aldrig bygge mere på sin del af matriklen. - Der er ingen krav fra kommunen til, at boligerne skal være til at betale for studerende (ej heller, at de overhovedet skal være studieboliger) - Det 100 meter høje tårn der skal være tilgængeligt for alle, kommer der muligvis brugerbetaling på (sagt på borgermødet) - De øverste etager i tårnet er slet ikke tiltænkt studerende, men bl.a. gæsteforelæsere, som sagt på borgermødet. Jeg ønsker: at DSB grunden bliver brugt til noget fornuftigt. Og jeg ser fornuften i, at en så stor tom grund bliver brugt til beboelse. Og særligt til studerende, som bestemt har brug for en billig bolig i byen tæt på uddannelsesinstitutionerne. Men denne brug skal gøres med omtanke for de beboere, der i forvejen kalder området deres hjem. Og for at være ærlig, så føles det som alt andet end det. Tak fordi du har læst mit høringssvar. Med inderligt ønske om at blive hørt, Katja Vermehren

Indsendt af:

Karen Straarup

Dato: 20. august 2015

Svarnummer:

By:

København N

Postnr.:

2200

Jeg vil gerne fremføre tre argumenter IMOD byggeriet - især højhuset på 29. etager: 1. Ydre Nørrebro er Københavns tættest befolkede område (18.500 indbyggere pr. km2 i 2012 ). København vokser og der er mangel på boliger. Men hvis Hovedstaden skal forblive sund, grøn og et rart sted for familier som min egen at leve, så nytter det ikke noget at presse alle de nytilkomne ind i byens centrum. Jeg er med på, at man som ung gerne vil bo midt i orkanens øje, jeg flyttede selv direkte fra Aarhus til Nørrebro som 20-årig. Jeg var heldig at finde et værelse, der var til at betale. Havde det ikke været tilfældet, ville jeg helt sikkert have sagt ja tak til en nybygget, lækker og sej studiebolig på 28. etage i Ørestad, Sydhavnen, Nordhavnen, Herlev eller et andet sted i Københavns udkant. Byen er ekstremt godt forbundet via bus, S-tog og inden længe Metro over hele byen. Ydre Nørrebro kan ikke holde til at få presset flere mennesker ind på den voldsomme måde, som I planlægger pt. Det virker koldt og kynisk og uden skelen til de mennesker, børn, gamle og unge, der bor her i forvejen og den kamp, vi dagligt kæmper for at gøre bydelen til et åbent, lyst og imødekommende sted. At tilføre 700 studieboliger (i et område hvor der i øvrigt også planlægges opførelsen af en del andre studieboliger!) vil betyde et enormt øget PRES og SLID på bydelens faciliteter og rekreative områder, da I jo - i følge den fremlagte plan - ikke har tænkt jer at følge op med grønne arealer og fritidsfaciliteter i forhold til de mange nye planlagte nørrebroborgere. 2. Skygge og oplevelsen af et lukket og tæt bebygget område vil betyde, at området vil være langt mindre attraktivt at bo i og besøge. De første som vil fravælge området er de ressourcestærke borgere. Området har igennem mange årtier været et socialt belastet område, hvor der er brugt mange penge og ressourcer på kriminalitetsforebyggende og sanktionerende indsatser. Dette har efterhånden båret frugt, og ydre Nørrebro er i løbet af de seneste år blevet et attraktivt sted at bo og besøge i København - med mange sociale, kulturelle og fællesskabsunderstøttende tilbud. Københavns Kommune bør i lyset af dette fortsat stræbe mod at tiltrække ressourcestærke beboere, der kan bidrage til den sociale mobilitet og bred mangfoldighed i lokalmiljøet. - bliver byggeriet rent faktisk til noget, er det helt oplagt ikke KUN at tænke i studieboliger, når der skal bygges i bydelen, men også andre boliger, f.eks. familieboliger, alment boligbyggeri, seniorboliger, som der rent faktisk er mangel på her på ydre Nørrebro. - Bliver boligerne forbeholdt studerende, er det vigtigt, at disse er reserveret til studerende med anvisningsret fra CIU. Samt at der et krav om et huslejeloft, som er betaleligt for studerende. Rygtet siger, at huslejen er 5000+ og så er det helt urimeligt at kalde det en studiebolig! 3. VIGTIGE OMRÅDEFORNYELSER VIL VÆRE SPILDT Indenfor de seneste 10 år er der gennemført flere store fornyelser af området, som vi er meget glade for - og der er endnu flere på vej. Bydelen er (endelig) blevet skøn og attraktiv efter flere områdeløft, og det vil være imod al logik at ødelægge dette ved at bygge et højhus, der ødelægger bybilledet, lukker vejen af for lys og luft. Det hænger ikke sammen, at I først gør en masse for at åbne op, skabe lys og luft og nu pludselig gør det modsatte! At projektet tilsyneladende heller ikke er tegnet, tænkt og planlagt i samarbejde med de omkringliggende fremtidige byggeprojekter (Nørrebro st) er jo helt ufatteligt. Tænkt dog projekterne sammen, så det hele spiller sammen og ender med et harmonisk, sammenhængende og smukt bidrag til en slidt, ressourcesvag og udfordret del af Nørrebro. Kære politikere, tænk lidt langsigtet. Se tingene i et lidt større perspektiv. Vil der ALTID være et specifikt behov for 700 ungdomsboliger? Mit gæt er nej. Skal der bygges på grunden, så sænk antallet af boliger og bebyggelsesprocenten. Tænk pluralistisk og visionært fra starten, sørg for at ældre møder unge, fattige møder rige, familier møder studerende. Vi har "ghettoer" nok i det her område og et "studentertårn" virker komplet meningsløst af alle steder lige præcis på Borgmestervangen. Venlig hilsen Karen Straarup

Indsendt af:

Solveig Heldt

Dato: 20. august 2015

Svarnummer:

Virksomhed / Organisation :

Solveig Heldt

By:

København N

Postnr.:

2200

Kære BR Inden I vedtager at bygge et 100 m højt hus på ydre Nørrebro, bør I overveje, hvad det kommer til at gå ud over. Der er brugt rigtig mange ressourcer på at lave en legeplads og fodboldbane langs Mjølnerparken. Mens byggeriet står på, vil det højst sandsynligt gå ud over fodboldbanen, da maskinerne jo skal stå et sted. Hvis den ikke bliver ødelagt under byggeriet, vil det ske når højhuset er bygget, for banen vil herefter ligge uden nogen form for sollys. Fodboldbanen bliver brugt rigtig meget af både foreninger og de omkringboende. En ødelagt fodboldbane vil ødelægge foreningslivet. Det ud over er der det de helt oplagte argumenter, at vi bor i landets tættest befolket område, manglende p-pladser, øget trafik, manglede grønne områder. Samtidig er vi ved at være afskåret fra omverden, ved at forhindre bilkørsel til at fra området. Og det mest åbenlyse - København/Nørrebro har ikke brug for et 100 m højt hus, der fuldstændig dominerende bland alle andre 'små' huse. Jeg håber I virkelig vil gennemtænke planen inden I stemmer.

Indsendt af:

Thea Storm Pedersen

Dato: 20. august 2015

Svarnummer:

By:

København N

Postnr.:

2200

Som nabo til det varslede Uptown2200 er jeg bekymret. Det er jeg er flere årsager, her følger de vigtigste: Nørrebro er et skønt sted at bo. Jeg holder af livet, tætheden, diversiteten og alt det spraglede og jeg holder af alle de tiltag, der er gjort for at gøre bydelen mere attraktiv. Vi har fået den sorte og den røde plads, der fungerer fremragende som centrale, samlende pladser. Men de er også dagligt vidnesbyrd om, at der mangler endnu flere steder, man kan mødes, dele sin mad og hilse på naboen. For børnene slås om pladsen på legestativerne og der er ikke plads til alle på de ellers mange bænke; de bliver brugt rigtig meget. Det samme gør Mimersparken, der endelig har fået en funktion og et udtryk. Og nu vil man midt i disse små åndehuller, der giver luft i landets tættest bebyggede område, placere en masse nye boliger, der vil øge behovet for pladser og parker endnu mere. Samtidig med, at det nye byggeri store dele af dagen vil skygge for al den aktivitet, der endelig er kommet ind her, hvor vi også gennemsnitligt lever kortere end mange andre steder i landet. Jeg holder også af studerende og jeg synes, der skal være ordentlige studieboliger i byen. Jeg mener ikke, de skal bygges, hvor bebyggelsesprocenten er højest i landet, men vælger man på trods af dette at bygge her, bør studieboligerne være til at betale og med anvisningsret fra CIU, så man sikrer sig, at de også rent faktisk bliver for de studerende. Det har Københavns Kommune ikke sikret sig - hvilket betyder, at man kan slippe uden om at sørge for parkeringspladser til de mange nye naboer, vi får, også selvom det formentlig ikke bliver studerende, men nogle der rent faktisk har råd til at betale for de dyre boliger, der heller ikke i størrelsen minder om studieboliger. Det er desuden uholdbart og kortsigtet, at der ikke er lavet en helhedsplan for området omkring Nørrebro Station, så man sikrer sig, at det i fremtiden bliver velfungerende og sammenhængende både trafikalt og i forhold til at sikre gode byrum med plads til fællesskab og aktiviteter. Ligesom det ville klæde Københavns Kommune at overholde de løfter, der i sin tid blev givet om ikke at bygge hverken højt eller tæt ved siden af Mimersparken. Nu er begge dele på tegnebrættet i en uforståelig proces, hvor Københavns Kommune har solgt grunden med et formål inden det er sendt i høring, der både involverer lokalplansændring og kommuneplansændring. Det er dybt kritisabelt. Med Uptown2200 vil man smadre nogle af Københavns Kommunes meget velfungerende offentlige byrum med et gigantisk, altoverskyggende tårn på 100 meter. Og det i et område, der indtil for meget nylig var mest kendt for ghetto, nedslidthed, kriminalitet og mangel på ressourcer, men hvor det er lykkedes at bringe fællesskabet, det grønne og energien tilbage i gadebilledet. Det bekymrer mig, om der om fem år vil være lige så meget lys og liv i mit nabolag, når jeg går ud af min dør. Og der skulle jo faktisk gerne være mere. Det er der med Uptown2200 absolut ikke udsigter til, når Københavns Kommune sætter bebyggelsesprocenten op til 300 eller derover og ønsker at bygge et tårn på 100 meter - i et område med C2 og C1-ramme i kommuneplanen, hvilket betyder en bebyggelsesprocent på max 150 og 110 og en byggehøjde på max 24 og 20 meter. Jeg håber, at mine bekymringer bliver gjort til skamme. At man med udgangspunkt i denne høring, der fra Københavns Kommunes side er strategisk placeret henover sommerferien, tænker sig om og bruger grunden på en visionær og fornuftig måde. For mine naboer er allerede begyndt at sælge deres lejligheder. Stop dem i det ved at sørge for, at vi fortsat har gode muligheder for at være aktive og mødes i trygge og levende byrum på Ydre Nørrebro - også om fem og ti år. Det kan for så vidt også inkludere, at der skal være boliger på en del af det gamle DSB-areal. Men under ingen omstændigheder på den måde, det er foreslået med Uptown2200. For det er hovedløst.

Indsendt af:

Dato: 20. august 2015

Svarnummer:

By:

København N

Postnr.:

2200

Jeg er beboer på Hothers Plads, som er den tætteste nabo til det kommende byggeri. Jeg er tilhænger af, at der bliver gjort noget ved den triste grusplads på DSB-arealet. Allerhelst så jeg en forlængelse af Mimersparken, da Nørrebro og i sær området ved Nørrebro st. er i stærk mangel på grønne åndehuller. Når det (åbenbart) ikke er en mulighed, støtter jeg op om studieboliger. Jeg forstår dog ikke, hvorfor det er nødvendigt at bygge et tårn på 100 meters højde, der kommer til at rage op som en øjebæ uden respekt for områdets andre bygninger og byggestil. Så vidt jeg har forstået fra mødet med Københavns Kommune, er de øverste lejligheder ikke engang tiltænkt studerende - deres brug vides ikke endnu - så hvorfor er det nødvendigt at skyggelægge et socialt belastet område, der tværtimod har brug for lys og opblomstring? Hold byggeriet i højde med de omkringliggende bygninger!

Indsendt af:

Mette Poulsen

Dato: 20. august 2015

Svarnummer:

By:

København N

Postnr.:

2200

Kære medlemmer af Københavns Borgerepræsentation DSB-grunden Borgmestervangen 5 er en oplagt grund til opførelse af boliger, som vi så desperat mangler i København. Og i særdeleshed billige ungdomsboliger. Som nær nabo kunne man dog af rene egoistiske grunde godt ønske sig et grønt areal. Ikke mindst set i lyset af, at Nørrebro er det mest tæt beboede område i Danmark og med færrest grønne arealer per indbygger. Men selvfølgelig har vi på Nørrebro forståelse og sympati for ikke mindst alle de unge, som desperat mangler en bolig i København. Jeg håber dog, at I stemmer for byggeriet (og her tænker jeg især på det 100 meter høje tårn) med åbne øjne og stemmer ja for en ændring af lokalplanen, fordi I mener, at ønsket om flere boliger i København står over alle andre hensyn, dvs. alle problemerne forbundet med byggeriet. Og I er helt i jeres gode ret til at mene, at det gør det. Jeres ja skal være på trods af: - at der ingen garanti er for, at boligerne bliver reelle ungdomsboliger. Ungdomsboliger med en privat bygherre har unge sædvanligvis ikke råd til at bo i medmindre de får økonomisk støtte af andre (typisk deres forældre) eller optager lån. Kommunen har med en privat bygherre ingen indflydelse på prissætningen…Og der stilles til mit kendskab ikke nogen indirekte garanti ved bl.a. lejlighedernes indretning og størrelse. 50 m2 svarer til en to-værelses lejlighed (17.600 m2)– det er der middelbart mange andre end studerende, der godt kunne tænke sig at bo i. Dertil kommer 11.2000 m2 boliger over 65 m2. - at den øgede trafik (pga. gennemkørsel fra Tagensvej og evt. vareindlevering til Føtex) vil være til stor gene for nærmiljøet – et problem som kun vil blive større, hvis det viser sig, at det ikke bliver studerende uden bil, der kommer til at bo i byggeriet - at en reducering af (i realiteten) 28 ud af 56 parkeringspladser vil være med til at forværre de eksisterende problemer med parkering i området - de helt nærliggende forringelser for naboerne på Borgmestervangen: skyggeforhold (ikke mindst pga. en kun 20m bred vej), støjforhold mv. Derudover vil jeg gerne gøre jer opmærksom på, at et tårn på 100 meter kommer til at være virke meget dominerende i bybilledet. Illustrationen på s. 21 i forslaget, som skulle vise udsigten, hvis man står på hjørnet af Mimersgade og Borgmestervangen virker meget urealistisk. Der er nogle borgere, der frygter, at Danica Pensions donation på 1. mio. kr. til omdannelse af ”Basargrunden” har ”mildnet” politikernes holdning til byggeriet. Det håber jeg dog ikke, for hvis det er tilfældet, har I helt sikkert solgt jer for billigt – for der er ingen tvivl om, at en forhøjelse fra de tilladte 13.000 til 30.000 etagemetre i forslaget til den nye lokalplan er rigtig rigtig mange penge værd. Penge, som staten kunne have brugt meget bedre end til at gøre Danica Pension rigere. Så kære medlemmer af Københavns Borgerrepræsentation – stem for en ændring af lokalplanen med åbne øjne og vær klar til at se Nørrebros vælgere og ikke mindst naboerne til byggeriet i øjnene bagefter. Med venlig hilsen Mette Poulsen

Indsendt af:

Line Eriksen

Dato: 20. august 2015

Svarnummer:

Virksomhed / Organisation :

Lejerbos Udviklings- og Byggeafdeling

By:

Valby

Postnr.:

2500

I juni måned i år vedtog beboerne i Mjølnerparken og Hothers Plads en fysisk helhedsplan, der skal skabe bedre sammenhæng til lokalområdet og sikre et mere trygt boligområde med bl.a. større bredde i boligudbuddet, variation i arkitekturen og udadvendte funktioner som butikker og et kvarterhus i Mimersparken. Helhedsplanens indhold er konsistent med den lokalplan for området, der blev vedtaget i 2014. Nedenstående kommentarer til lokalplanen vedr. Borgmestervangen drejer sig i hovedsagen om sammenhængen mellem de to planer. I arbejdet med Mjølnerparkens gadeforløb har det fra projektets start, og efter ønske fra Københavns Kommune, været vigtigt at skabe en sammenhængende allélignende beplantningsprincip af vejtræer frem til Krydset ved Tagensvej og i modsat retning frem til den nye pladsdannelse ved Nørrebro Station. På de viste plantegninger brydes planteprincippet ved at have såvel ensidig placering af vejtræer samt at være placeret i anden rytme end på resten af Borgmestervangen. Placeringen vurderes dermed at modarbejde ønsket om at skabe ét sammenhængende vejforløb for hele Borgmestervangen. Det ændrede beplantningsprincip vil, samtidig med en pladsdannelse i krydset ved Hothers Plads, skabe en situation hvor vejforløbet i Mjølnerparken vil opleves som stødende op til Pladsen frem for at løbe igennem frem til Mimersgade. Intentionen i lokalplanen og den fysiske helhedsplan for Mjølnerparken og Hothers Plads er at nedbryde de fysiske grænser mellem byen og det almene boligområde. Lejerbo har i lokalplanprocessen samarbejdet tæt med kommunen om at skabe et sammenhængende vejforløb som nedbryder fornemmelsen af at man forlader byen og bevæger sig ind i Mjølnerparken. Beplantning, belægning, pladser og vejforløb bør derfor understøtte visionen om en sammenhængende by i begge de to lokalplaner. Lejerbo mener ikke at den foreslåede lokalplan understøtter denne vision tilfredsstillende. Planen medtager eksisterende forhold for Mjølnerparken og ikke den vedtagne lokalplan for Mjølnerparken. Dermed mangler koblingen mellem pladsen og de tilstødende veje samt tilkørsel af cykler til cykelstien i parken at blive klart belyst. Ift. at skabe en levende stueetage fra Nørrebro Stationsplads frem til Mimersparken, et forløb på 180 m, vurderes der at være tale om relativt få udadvendte funktioner. Ligeledes fremstår projektet med begrænset variation i facadeudtrykket og tårnet fremstår tungt og bastant. Dette står i modsætning til intentionerne i lokalplan og helhedsplan for Mjølnerparken og Hothers Plads, der søger at bryde områdets funktionelle og arkitektoniske monotoni. Det lavtliggende vejforløb langs Mjølnerparken, medfører fare for opstuvning af vand og oversvømmelse af stueetage. Derfor skal det sikres, at vand fra såvel byggefelt og vejforløb ikke løber mod Mjølnerparken ved ekstrem regn, men kan føres til Mimersparken eller i anden retning. Ift. højhusets skyggevirkning, beskrives der gener for det kommende kvarterhus, men ikke for beboerne i Mjølnerparken. Der vurderes dog at være væsentlige skyggegener for beboerne i Mjølnerparken i vinterhalvåret, hvor den nuværende eftermiddagssol på facader og i gårdrum vil blive reduceret i eftermiddagstimerne. Kvaliteten og opholdsmulighederne i handelsgaden og kantzonerne i Mjølnerparken påvirkes kraftigt og vil modarbejde ønsket om at skabe attraktive opholds- og handelsarealer. Venlig hilsen Line Eriksen - på vegne af projektgruppen vedr. den fysiske helhedsplan for Mjølnerparken og Hothers Plads.

Indsendt af:

Christina Relsted

Dato: 20. august 2015

Svarnummer:

By:

københavn

Postnr.:

2200

Somnæsten-nabo og småbørnsfamilie er vi skeptiske, da højhuset vil ligge lige op ad god legeplads og give markant flere mennesker i et i forvejen overbefolket område.ligeledes frygter jeg, at prisen vil blive for høj og presse mindre bemidlede beboere væk og små lokale forretninger. Et privatejet højhus er ikke det, vi mangler på pladsen. Vi mangler lokaler til sportsforeninger eller almennyttige boliger eller græs/grønt!

Indsendt af:

michael nielsen

Dato: 20. august 2015

Svarnummer:

By:

København

Postnr.:

2200

Som nabo til Københavns kedeligste grusparkeringsplads ser jeg frem til bebyggelse på grunden. Derimod ser jeg ikke frem til en 6-7 etagers høj klods 20 meter foran mit vindue, jvf. lokalplanforslaget. Bebyggelsen vil lægge borgmestervangen i skygge og fjerne den nuværende fine udsigt og himmel over nordvest. Udover at være til gene for naboerne, vil en skyggelagt Borgmestervang næppe heller være fremmende for bylivet eller de planlagte butikker i de nye bebyggelser.

Indsendt af:

Mogens Petersen

Dato: 20. august 2015

Svarnummer:

Vedhæftede filer: 1

Virksomhed / Organisation :

Nørrebro Lokaludvalg

By:

København N

Postnr.:

2200

Indsendt af:

Marie B Christiansen

Dato: 20. august 2015

Svarnummer:

By:

København N

Postnr.:

2200

Det er mig en gåde, hvordan Københavns Kommune kan bakke op om et projekt, der indebærer en så drastisk forøgelse af grundens bebyggelsesprocent i et allerede meget tætbefolket område med rift om de få grønne pletter, der er. For mig at se er opførelsen af en massiv boligenhed på 700 boliger i 6-7 etager og et 100 m højt tårn (København er ikke New York, lad København være København!) helt ude af kontekst og i skærende kontrast til de fine tiltag, der ellers er gjort for at åbne området op omkring Mjølnerparken samt til de fremtidige planer, der foreligger for hele stationsområdet. Kære kommune, hvad blev der af visionen om grønne arealer og åbenhed? Stod den til fals for det profitable i at føje en magtfuld bygherre ved at forsøge at sælge et "nobelt" studieboligprojekt?

Læs høringssvar fra Marie B Christiansen

Indsendt af:

Lin Solvang

Dato: 20. august 2015

Svarnummer:

By:

København N

Postnr.:

2200

Jeg anerkender at der mangler boliger til studerende i København og at nogle af disse boliger skal ligge på Nørrebro, i den sammenhæng er der f.eks. i AB Lersøgaard 175 stk. 2 værelses lejligheder, og der omkring Bispebjerg station og Mjølnerparken planlagt mange flere. Der er dog nogle udfordringer i det område, som man her ønsker at bygge studieboliger i, som projektet ikke forholder sig til. Og der er konkrete problemer med forslaget. Nørrebro Stationsområde er et meget centralt byområde for Nørrebro og Nordvest/Bispebjerg Med åbningen af metrostationen i 2019 får det endnu større vægt som trafikknudepunkt, da det bliver Danmarks tredje største. På nuværende tidspunkt fremstår området meget nedslidt og kaotisk. Københavns Kommune har derfor en forpligtigelse til at sikre at grundlaget for udviklingen af området sker på en god måde. Det sker ikke ved at der udvikles modstridende delplaner i området. Udarbejdelsen af Ideoplægget for Nørrebro Stationsområde har derfor været vigtigt – det er derfor utilgiveligt at kommunen ikke har ønsket at inddrage Borgmestervangen i planen. Lige som lokalplansforslaget ikke tager højde for den proces og de ideer der ligger i planerne for Nørrebro stationsområde. Ud over det problematiske i ikke at se på området omkring Nørrebro Station som et samlet hele, er der også en række specifikke problemer med det forslag, der er lagt frem. • Da Københavns Kommune købte det areal, hvor man har anlagt Mimersparken, blev der lagt vægt på, at man ikke skulle bygge højt og tæt på arealet ved siden af parken. Desuden skulle det kommende byggeri sikre sammenhæng mellem Nørrebro Station og den nye park. Bydelen har mangler grønne arealer og faciliteter til beboerne på Nørrebro. Arealet kunne f.eks. anvendes til en svømmehal eller andre offentlige formål. • Når Metroen står færdig, vil Nørrebro Station blive Jeg støtter helhjertet op om dette høringssvar, skrevet af formann for Lersøgaard andelsboligforening: Danmarks tredje største trafikknudepunkt. Det stiller helt naturligt nogle krav til området, som det i dag ikke vil kunne håndtere. Det - kombineret med de foreslåede boliger og at man vil tillade bilkørsel langs Mjølnerparken – gør, at man burde se på hvordan studieboligerne skal indgå i det øvrige vejnet og cykelrutenet. Så man sikrer at trafikafviklingen kan foregå ordentligt, inden man laver en lokalplan. Den skitserede løsning er ikke overbevisende. • Der er et specifikt problem i forhold til adgangsforholdene for Føtex kunder og leverandører som også er uafklarede, og som kan give store problemer i området. Et projekt på Borgmestervangen bør udarbejdes i sammenhæng med Føtex og Nørrebro Stationscenter. Endvidere finder jeg at den foreslåede vejbrede på 20 meter ikke lever op til den hævd og praksis der har været i Borgmestervangen de sidste godt 90 år. • Området er i forvejen det tættest bebyggede areal i Danmark, og der er ikke behov for at tilføre området flere boliger. Særligt ikke studieboliger da der i området i forvejen er mange 2 -3 værelsesboliger, der ville kunne benyttes af studerende. • Hvis man endelig ønsker at bygge boliger på grunden bør man bygge varieret, både i forhold til Ejer former og størrelse, dette vil sikre, at der kommer en variation i beboersammensætningen. • Mener kommunen det alvorligt med at få bygget flere studieboliger, bør disse være reserveret til studerende med anvisningsret fra CIU. Samt at der et krav om et huslejeloft, som er betaleligt for studerende. • AB Lersøgaard finder det uacceptabelt at der ikke sikres mange flere parkeringspladser i området da der jo nu lægges op til ny detailhandel og mange flere mennesker i området. Konkret reduceres fra de 56 biler der i dag holder i Borgmestervangen (lovligt eller ikke) til i fremtiden 28 pladser, hvilket er uacceptabelt. Jeg finder det i øvrigt helt uhørt at der bygges så højt på området. Det højeste tårn på 100 meter vil være langt højere end alt andet byggeri i området, og passer slet ikke ind i den lave bygningshøjde, der generelt er på Nørrebro. De nuværende arealer har en C2 og C1-ramme i kommuneplanen, der betyder en max bebyggelsesprocent på henholdsvis 150 og 110, og en byggehøjde på 24 m og 20 m. Det er derfor helt uacceptabelt at bebyggelsesprocenten sættes op til 300 eller der over, og at man ønsker at bygge et tårn på 100 meter. Byggeretten Der skal ikke afviges fra kommuneplanens generelle bestemmelse om at bygge med en bebyggelses % på 215 i de stationsnære områder. Til sidst skal jeg gøre opmærksom på at sommerferien er et helt uacceptabelt tidspunkt at holde en offentlig lokalplanshøring for et så stort projekt, som jo både indeholder en lokalplansændring og en kommuneplansændring.

Indsendt af:

Mikkel Straarup Møller

Dato: 19. august 2015

Svarnummer:

By:

KØbenhavn N

Postnr.:

2200

Tre argumenter for ikke at bygge højhus på Borgmestervangen 1. TÆT BYGGERI BETYDER RISIKO FOR UDSATHED OG KRIMINALITET Ydre Nørrebro er i forvejen Københavns tættest befolkede område (18.500 indbyggere pr. km2 i 2012 ), og en forhøjelse af bebyggelsesprocenten og bygningshøjden vil betyde mindre lys, luft og lethed. Studier viser, at jo højere bebyggelsesprocent, jo større risiko for udsathed og kriminalitet. Det højhus, man overvejer at bygge, måler minimum 4 gange så meget som de omkringliggende bygninger, og er fuldstændig ude af proportioner med områdets karakter. – Det vil lægge de bagvedliggende områder i fuld skygge både eftermiddag og aften. Det vil uden tvivl gøre området mindre attraktivt at bruge, bebo og besøge – området vil blive kvalt og livet vil forsvinde. Et tæt bebygget og skyggefuldt område vil ikke tiltrække folk, som det gør nu, men vil i stedet afskrække folk fra at besøge og flytte til det ellers blomstrende område. 2. RESSOURCESTÆRKE BEBOERE VIL FRAVÆLGE OMRÅDET Skygge og oplevelsen af et lukket og tæt bebygget område vil betyde, at området vil være langt mindre attraktivt at bo i og besøge. De første som vil fravælge området er de ressourcestærke borgere. Området har igennem mange årtier været et socialt belastet område, hvor der er brugt mange penge og ressourcer på kriminalitetsforebyggende og sanktionerende indsatser. Dette har efterhånden båret frugt, og ydre Nørrebro er i løbet af de seneste år blevet et attraktivt sted at bo og besøge i København - med mange sociale, kulturelle og fællesskabsunderstøttende tilbud. Københavns Kommune bør i lyset af dette fortsat stræbe mod at tiltrække ressourcestærke beboere, der kan bidrage til den sociale mobilitet og bred mangfoldighed i lokalmiljøet. Personligt kunne udsigten til og skygge fra et massivt højhus få os til at fraflytte området, selvom vi på nuværende tidspunkt elsker at bo her. 3. DYRE OMRÅDEFORNYELSER VIL VÆRE SPILDT Indenfor de seneste 10 år er der gennemført flere store fornyelser af området, som vi er meget glade for. Et eksempel herpå er anlæggelsen af Mimersparken, som bl.a. har til formål at åbne op for Mjølnerparken og skabe mere åbne og grønne passager, som skal øge trygheden og begrænse rammerne for mulige kriminelle handlinger. Bydelen er (endelig) blevet skøn og attraktiv efter flere områdeløft, og det vil være imod al logik at ødelægge dette ved at bygge et højhus, der ødelægger bybilledet, lukker vejen af for lys og luft, og dermed giver mulighed for mere obskure forretninger. Københavns Kommune har for tiden også planer om at udføre områdefornyelser i Mjølnerparken, hvor der blandt andet etableres en cykelsti for at åbne området for andre beboere. Forslaget om at ændre kommuneplanen ligger i direkte modstrid med planerne for områdefornyelsen. Forslaget om at ændre kommuneplanen og bygge et højhus vil lukke området af og henlægge store dele af Mjølnerparken i skygge. Planen om at investere i at åbne Mjølnerparken op – områdefornyelsen - vil altså blive undermineret og i værste fald ligegyldig. De penge, der er blevet brugt på at forskønne Ydre Nørrebro med adskillige områdefornyelser og områdeløft, kan risikeres at være spildt ved at bygge et eller flere højhuse, der overstiger den nuværende maksimale bygningshøjde på hhv. 22 og 24 m. Tre argumenter for ikke at bygge højhus på Borgmestervangen 1. TÆT BYGGERI BETYDER RISIKO FOR UDSATHED OG KRIMINALITET Ydre Nørrebro er i forvejen Københavns tættest befolkede område (18.500 indbyggere pr. km2 i 2012 ), og en forhøjelse af bebyggelsesprocenten og bygningshøjden vil betyde mindre lys, luft og lethed. Studier viser, at jo højere bebyggelsesprocent, jo større risiko for udsathed og kriminalitet. Det højhus, man overvejer at bygge, måler minimum 4 gange så meget som de omkringliggende bygninger, og er fuldstændig ude af proportioner med områdets karakter. – Det vil lægge de bagvedliggende områder i fuld skygge både eftermiddag og aften. Det vil uden tvivl gøre området mindre attraktivt at bruge, bebo og besøge – området vil blive kvalt og livet vil forsvinde. Et tæt bebygget og skyggefuldt område vil ikke tiltrække folk, som det gør nu, men vil i stedet afskrække folk fra at besøge og flytte til det ellers blomstrende område. 2. RESSOURCESTÆRKE BEBOERE VIL FRAVÆLGE OMRÅDET Skygge og oplevelsen af et lukket og tæt bebygget område vil betyde, at området vil være langt mindre attraktivt at bo i og besøge. De første som vil fravælge området er de ressourcestærke borgere. Området har igennem mange årtier været et socialt belastet område, hvor der er brugt mange penge og ressourcer på kriminalitetsforebyggende og sanktionerende indsatser. Dette har efterhånden båret frugt, og ydre Nørrebro er i løbet af de seneste år blevet et attraktivt sted at bo og besøge i København - med mange sociale, kulturelle og fællesskabsunderstøttende tilbud. Københavns Kommune bør i lyset af dette fortsat stræbe mod at tiltrække ressourcestærke beboere, der kan bidrage til den sociale mobilitet og bred mangfoldighed i lokalmiljøet. Personligt kunne udsigten til og skygge fra et massivt højhus få os til at fraflytte området, selvom vi på nuværende tidspunkt elsker at bo her. 3. DYRE OMRÅDEFORNYELSER VIL VÆRE SPILDT Indenfor de seneste 10 år er der gennemført flere store fornyelser af området, som vi er meget glade for. Et eksempel herpå er anlæggelsen af Mimersparken, som bl.a. har til formål at åbne op for Mjølnerparken og skabe mere åbne og grønne passager, som skal øge trygheden og begrænse rammerne for mulige kriminelle handlinger. Bydelen er (endelig) blevet skøn og attraktiv efter flere områdeløft, og det vil være imod al logik at ødelægge dette ved at bygge et højhus, der ødelægger bybilledet, lukker vejen af for lys og luft, og dermed giver mulighed for mere obskure forretninger. Københavns Kommune har for tiden også planer om at udføre områdefornyelser i Mjølnerparken, hvor der blandt andet etableres en cykelsti for at åbne området for andre beboere. Forslaget om at ændre kommuneplanen ligger i direkte modstrid med planerne for områdefornyelsen. Forslaget om at ændre kommuneplanen og bygge et højhus vil lukke området af og henlægge store dele af Mjølnerparken i skygge. Planen om at investere i at åbne Mjølnerparken op – områdefornyelsen - vil altså blive undermineret og i værste fald ligegyldig. De penge, der er blevet brugt på at forskønne Ydre Nørrebro med adskillige områdefornyelser og områdeløft, kan risikeres at være spildt ved at bygge et eller flere højhuse, der overstiger den nuværende maksimale bygningshøjde på hhv. 20 og 24 m. Venlig hilsen Mikkel Møller

Læs høringssvar fra Mikkel Straarup Møller

Indsendt af:

Ane-Sofie Rasmussen

Dato: 19. august 2015

Svarnummer:

By:

København N

Postnr.:

2200

Jeg mener generelt, at flere boliger i København til en studievenlig pris er en sympatisk plan. Hvis prisen vel at mærke forbliver studievenlig! MEN: Boliger til hele 700 mennesker mener jeg er en alt, alt for stor mundfuld til et så lille, og i forvejen meget tætbefolket område, som området ved Nørrebro Station er! Jeg mener også, at det er et stort problem, at al sollys til beboerne overfor byggeriet på Borgmestervangen vil blive fjernet. På billederne på Arkitemas hjemmeside ser det færdige resultat flot og luftigt ud, men jeg kan på ingen leder se, at det vil forholde sig sådan i virkeligheden. Borgmestervangen er en smal vej og en af de eneste veje, der fører op til det tætbefolkede Mjølnerparken. Hvis Borgmestervangen også bliver tæt bebygget og befolket, vil Mjølnerparken blive spærret inde og dermed blive endnu mere isoleret og "gemt" end det er i forvejen. Trafikken på Borgmestervangen vil ligeledes blive endnu mere voldsom, hvilket ikke vil være at foretrække for nogen! Et kompromis kunne fx. være at lave væsentligt færre boliger, lave bebyggelsen væsentligt lavere og trække den længere tilbage fra selve borgmestervangen, så vi bevarer den smule luft vi har på Nørrebro og i Nordvest. Nørrebro skal være et rart sted at være for alle. Og ved at flytte så mange flere mennesker hertil bliver det ikke rart for nogen.

Indsendt af:

Rikke Liv Holst

Dato: 19. august 2015

Svarnummer:

By:

København N

Postnr.:

2200

Indsendt af:

Anja Gundelach Brems

Dato: 19. august 2015

Svarnummer:

Virksomhed / Organisation :

Psykolog & Konsulent AGB

By:

København N

Postnr.:

2200

Jeg anerkender at der mangler boliger til studerende i København og at nogle af disse boliger skal ligge på Nørrebro; der er omkring Bispebjerg station og Mjølnerparken planlagt mange nye. Der er dog nogle udfordringer i det område, som man her ønsker at bygge studieboliger i, som projektet ikke forholder sig til. Og der er konkrete problemer med forslaget. Nørrebro Stationsområde er et meget centralt byområde for Nørrebro og Nordvest/Bispebjerg Med åbningen af metrostationen i 2019 får det endnu større vægt som trafikknudepunkt, da det bliver Danmarks tredje største. På nuværende tidspunkt fremstår området meget nedslidt og kaotisk. Københavns Kommune har derfor en forpligtigelse til at sikre at grundlaget for udviklingen af området sker på en god måde. Det sker ikke ved at der udvikles modstridende delplaner i området. Udarbejdelsen af Ideoplægget for Nørrebro Stationsområde har derfor været vigtigt – det er derfor utilgiveligt at kommunen ikke har ønsket at inddrage Borgmestervangen i planen. Lige som lokalplansforslaget ikke tager højde for den proces og de ideer der ligger i planerne for Nørrebro stationsområde. Ud over det problematiske i ikke at se på området omkring Nørrebro Station som et samlet hele, er der også en række specifikke problemer med det forslag, der er lagt frem. • Da Københavns Kommune købte det areal, hvor man har anlagt Mimersparken, blev der lagt vægt på, at man ikke skulle bygge højt og tæt på arealet ved siden af parken. Desuden skulle det kommende byggeri sikre sammenhæng mellem Nørrebro Station og den nye park. Bydelen har mangler grønne arealer og faciliteter til beboerne på Nørrebro. Arealet kunne f.eks. anvendes til en svømmehal eller andre offentlige formål. • Når Metroen står færdig, vil Nørrebro Station blive Danmarks tredje største trafikknudepunkt. Det stiller helt naturligt nogle krav til området, som det i dag ikke vil kunne håndtere. Det - kombineret med de foreslåede boliger og at man vil tillade bilkørsel langs Mjølnerparken – gør, at man burde se på hvordan studieboligerne skal indgå i det øvrige vejnet og cykelrutenet. Så man sikrer at trafikafviklingen kan foregå ordentligt, inden man laver en lokalplan. Den skitserede løsning er ikke overbevisende. • Der er et specifikt problem i forhold til adgangsforholdene for Føtex kunder og leverandører som også er uafklarede, og som kan give store problemer i området. Et projekt på Borgmestervangen bør udarbejdes i sammenhæng med Føtex og Nørrebro Stationscenter. Endvidere finder jeg at den foreslåede vejbredde på 20 meter ikke lever op til den hævd og praksis der har været i Borgmestervangen de sidste godt 90 år. • Området er i forvejen det tættest bebyggede areal i Danmark, og der er ikke behov for at tilføre området flere boliger. Særligt ikke studieboliger da der i området i forvejen er mange 2 -3 værelsesboliger, der ville kunne benyttes af studerende. • Hvis man endelig ønsker at bygge boliger på grunden bør man bygge varieret, både i forhold til Ejer former og størrelse, dette vil sikre, at der kommer en variation i beboersammensætningen. • Mener kommunen det alvorligt med at få bygget flere studieboliger, bør disse være reserveret til studerende med anvisningsret fra CIU. Samt at der et krav om et huslejeloft, som er betaleligt for studerende. • AB Ydunsgade 8-10/Thorsgade 72 finder det uacceptabelt at der ikke sikres mange flere parkeringspladser i området da der jo nu lægges op til ny detailhandel og mange flere mennesker i området. Konkret reduceres fra de 56 biler der i dag holder i Borgmestervangen (lovligt eller ikke) til i fremtiden 28 pladser, hvilket er uacceptabelt. Jeg finder det i øvrigt helt uhørt at der bygges så højt på området. Det højeste tårn på 100 meter vil være langt højere end alt andet byggeri i området, og passer slet ikke ind i den lave bygningshøjde, der generelt er på Nørrebro. De nuværende arealer har en C2 og C1-ramme i kommuneplanen, der betyder en max bebyggelsesprocent på henholdsvis 150 og 110, og en byggehøjde på 24 m og 20 m. Det er derfor helt uacceptabelt at bebyggelsesprocenten sættes op til 300 eller der over, og at man ønsker at bygge et tårn på 100 meter. Byggeretten Der skal ikke afviges fra kommuneplanens generelle bestemmelse om at bygge med en bebyggelses % på 215 i de stationsnære områder. Til sidst skal jeg gøre opmærksom på at sommerferien er et helt uacceptabelt tidspunkt at holde en offentlig lokalplanshøring for et så stort projekt, som jo både indeholder en lokalplansændring og en kommuneplansændring.

Læs høringssvar fra Anja Gundelach Brems

Indsendt af:

Rene Roldhave

Dato: 19. august 2015

Svarnummer:

By:

København

Postnr.:

2400

Hvorfor et galt arkitektprojekt, som kommer til, at skæmme Nørrebro. Jeg er direkte modstander af et højhus på Borgmestervangen. Nørrebro mangler i den grad grønne arealer med mange FORSKELLIGE træer, (gerne egetræer) og søer hvor små børn og store børn, kan komme og lære om naturen og høre hvordan naturen er.

Indsendt af:

David Holbæk

Dato: 19. august 2015

Svarnummer:

By:

København

Postnr.:

2200

Vil blot give mine personlige synspunkter. Vi er allerede mange mennesker på Nørrebro, i min optik vil dette projekt blot lave flaskehalsen endnu smallere på Nørrebro. P-Pladser. Trafik. Uro for ældre ect. Udsigten til et decideret tårn er ikke lige noget for mig. Her er ellers blevet så flot med netop superkilen. Og boldplads/legeplads langs Mjølnerparken. Dette tårn passer ikke ind i den ellers flade struktur her er. Det forekommer generelt at der er flest i mod dette projekt på Nørrebro. Pudsigt at man i medierne, for projektet til at fremstå som om at alle velkommer det. En hurtig afstemning blandt Nørrebros befolkning ville være meget interessant. Nå ja… var det Studie boliger i ville bygge? Er i helt sikre?

Søgefelt

Del

Borgmestervangen - lokalplan nr. 526 med kommuneplantillæg nr. 52

Høringsfrist:

Sider