Borgmestervangen - lokalplan nr. 526 med kommuneplantillæg nr. 52

Lokalplanen blev bekendtgjort den 17. december 2015

Høringsfrist:

20. august 2015

Indsendt af:

Tue Nielsen

Dato: 19. august 2015

Svarnummer:

Virksomhed / Organisation :

Tue Nielsen

By:

København N

Postnr.:

2200

Ja tak - Til ungdomsbolig: hvis prisen for de enkelte lejligheder også bliver holdt nede, så det er muligt for de studerende at få råd til disse lejligheder. Til noget andet end en grusparkering: Men hvorfor boliger, hvis man kan lave grønne områder. Nørrebro er i forvejen det (næst)mest befolkede område med en absurt befolkningstæthed. Skal de mennesker ikke kunne komme ud af deres lejlighed? Jeg mener, se hvor meget parkerne ved Stefansgade kvarteret bliver brugt. Det kunne ske det samme op grusparkeringen. Til ressorcestærke familier: byg blandet. Byg til alle. Byg så der kommer en spredning, og der er brug for ressorcestærke familier. Så vil der også komme en større spredning i de lokale folkeskoler, fritidsinstitutioner og i det hele taget kunne gennemsyre området med "overskud". Nej tak - Til mindre lys, luft og lethed: Det vil uden tvivl gøre området mindre attraktivt at bruge, bebo og besøge. Forslaget om at ændre kommuneplanen ligger i direkte modstrid med planerne for områdefornyelsen. Forslaget om at ændre kommuneplanen og bygge et højhus vil lukke området af og henlægge store dele af Mjølnerparken i skygge. Planen om at investere i at åbne Mjølnerparken op – områdefornyelsen - vil altså blive undermineret og i værste fald ligegyldig. Hvordan kan man ændre på de eksisterende planer? Så danne man præcedens for, at det er bare noget, man kan gøre i Københavns kommune. Nej tak Til højhuse. Det kan ikke passe, at man har tænkt sig at bygge så højt! Der må simpelthen være et max i forhold til højde, og et 29 etagers højhus er i den forbindelse helt uacceptabelt, og vil både skygge for lyset (især om eftermiddagen/aftenen), og give området en fornemmelse af at være indelukket. Nej tak Til mere kriminalitet: højere bebyggelsesprocent, jo større risiko for udsathed og kriminalitet. Simpelt! Nej tak Til færre parkeringspladser. Ender det hele med flere boliger, så skal der også tages hånd om den ekstra trafik, der vil komme.

Indsendt af:

Pernille Møller-Andersen

Dato: 19. august 2015

Svarnummer:

By:

København N

Postnr.:

2200

Kære kommune, da der planlægges et noget højt byggeri på Bazar/dsb grunden ved Føtex ved nørrebro station vil jeg gerne ytre min lettere bitterhed over dette. 1. Samtlige beboer og borger til hørings møder har givet udtryk for mere et mere grønt nørrebro- men så asfalteret i dette med sort/rød farve, så at ingen skulle lægge mærke til at træerne og græsset var væk. Nu vil i skabe yderligere tæt bebyggelse, med mindre grønne arealer til stor ærgelse for os beboere. 2. Vores andelsforening(Lersøgaard), har fået afslag til opsætning af altan/balkon på ydresiden pga bevarelses værdig fascade- ummiddelbart syntes jeg det er lidt hyklerisk at dem der har boet her i ex antal år ikke skal have adgang til lys/luft. Men at en flok unge studerende, skal tilgang til tagteresser/altaner. Endvidere skal det siges at Jeg fraflytter min lejlig gennem 8 år, da jeg netop ikke har en altan og fordi i planlægger byggerod samt giver mig meget tætte og "formentlige" meget larmende naboer. Tanken om at få unge til byen er fin og der er behov for disse kollegier, men husk at i samtidig gør det svært for unge småbørns familier at blive boende i byen uden af få adgang til hverken lys/luft i form af altan eller en grøn plet til leg.

Læs høringssvar fra Pernille Møller-Andersen

Indsendt af:

Lea Maria Jakobsen

Dato: 19. august 2015

Svarnummer:

By:

København N

Postnr.:

2200

1. TÆT BYGGERI BETYDER RISIKO FOR UDSATHED OG KRIMINALITET Ydre Nørrebro er i forvejen Københavns tættest befolkede område (18.500 indbyggere pr. km2 i 2012 ), og en forhøjelse af bebyggelsesprocenten og bygningshøjden vil betyde mindre lys, luft og lethed. Studier viser, at jo højere bebyggelsesprocent, jo større risiko for udsathed og kriminalitet. Det højhus, man overvejer at bygge, måler minimum 4 gange så meget som de omkringliggende bygninger, og er fuldstændig ude af proportioner med områdets karakter. – Det vil lægge de bagvedliggende områder i fuld skygge både eftermiddag og aften. Det vil uden tvivl gøre området mindre attraktivt at bruge, bebo og besøge – området vil blive kvalt og livet vil forsvinde. Et tæt bebygget og skyggefuldt område vil ikke tiltrække folk, som det gør nu, men vil i stedet afskrække folk fra at besøge og flytte til det ellers blomstrende område. 2. RESSOURCESTÆRKE BEBOERE VIL FRAVÆLGE OMRÅDET Skygge og oplevelsen af et lukket og tæt bebygget område vil betyde, at området vil være langt mindre attraktivt at bo i og besøge. De første som vil fravælge området er de ressourcestærke borgere. Området har igennem mange årtier været et socialt belastet område, hvor der er brugt mange penge og ressourcer på kriminalitetsforebyggende og sanktionerende indsatser. Dette har efterhånden båret frugt, og ydre Nørrebro er i løbet af de seneste år blevet et attraktivt sted at bo og besøge i København - med mange sociale, kulturelle og fællesskabsunderstøttende tilbud. Københavns Kommune bør i lyset af dette fortsat stræbe mod at tiltrække ressourcestærke beboere, der kan bidrage til den sociale mobilitet og bred mangfoldighed i lokalmiljøet. Personligt kunne udsigten til og skygge fra et massivt højhus få os til at fraflytte området, selvom vi på nuværende tidspunkt elsker at bo her. 3. DYRE OMRÅDEFORNYELSER VIL VÆRE SPILDT Indenfor de seneste 10 år er der gennemført flere store fornyelser af området, som vi er meget glade for. Et eksempel herpå er anlæggelsen af Mimersparken, som bl.a. har til formål at åbne op for Mjølnerparken og skabe mere åbne og grønne passager, som skal øge trygheden og begrænse rammerne for mulige kriminelle handlinger. Bydelen er (endelig) blevet skøn og attraktiv efter flere områdeløft, og det vil være imod al logik at ødelægge dette ved at bygge et højhus, der ødelægger bybilledet, lukker vejen af for lys og luft, og dermed giver mulighed for mere obskure forretninger. Københavns Kommune har for tiden også planer om at udføre områdefornyelser i Mjølnerparken, hvor der blandt andet etableres en cykelsti for at åbne området for andre beboere. Forslaget om at ændre kommuneplanen ligger i direkte modstrid med planerne for områdefornyelsen. Forslaget om at ændre kommuneplanen og bygge et højhus vil lukke området af og henlægge store dele af Mjølnerparken i skygge. Planen om at investere i at åbne Mjølnerparken op – områdefornyelsen - vil altså blive undermineret og i værste fald ligegyldig. De penge, der er blevet brugt på at forskønne Ydre Nørrebro med adskillige områdefornyelser og områdeløft, kan risikeres at være spildt ved at bygge et eller flere højhuse, der overstiger den nuværende maksimale bygningshøjde på hhv. 22 og 24 m. AB Lersøgaard anerkender at der mangler boliger til studerende i København og at nogle af disse boliger skal ligge på Nørrebro, i den sammenhæng her vi jo i AB Lersøgaard 175 stk. 2 værelses lejligheder, og der omkring Bispebjerg station og Mjølnerparken planlagt mange flere. Der er dog nogle udfordringer i det område, som man her ønsker at bygge studieboliger i, som projektet ikke forholder sig til. Og der er konkrete problemer med forslaget. Nørrebro Stationsområde er et meget centralt byområde for Nørrebro og Nordvest/Bispebjerg Med åbningen af metrostationen i 2019 får det endnu større vægt som trafikknudepunkt, da det bliver Danmarks tredje største. På nuværende tidspunkt fremstår området meget nedslidt og kaotisk. Københavns Kommune har derfor en forpligtigelse til at sikre at grundlaget for udviklingen af området sker på en god måde. Det sker ikke ved at der udvikles modstridende delplaner i området. Udarbejdelsen af Ideoplægget for Nørrebro Stationsområde har derfor været vigtigt – det er derfor utilgiveligt at kommunen ikke har ønsket at inddrage Borgmestervangen i planen. Lige som lokalplansforslaget ikke tager højde for den proces og de ideer der ligger i planerne for Nørrebro stationsområde. Ud over det problematiske i ikke at se på området omkring Nørrebro Station som et samlet hele, er der også en række specifikke problemer med det forslag, der er lagt frem. • Da Københavns Kommune købte det areal, hvor man har anlagt Mimersparken, blev der lagt vægt på, at man ikke skulle bygge højt og tæt på arealet ved siden af parken. Desuden skulle det kommende byggeri sikre sammenhæng mellem Nørrebro Station og den nye park. Bydelen har mangler grønne arealer og faciliteter til beboerne på Nørrebro. Arealet kunne f.eks. anvendes til en svømmehal eller andre offentlige formål. • Når Metroen står færdig, vil Nørrebro Station blive Danmarks tredje største trafikknudepunkt. Det stiller helt naturligt nogle krav til området, som det i dag ikke vil kunne håndtere. Det - kombineret med de foreslåede boliger og at man vil tillade bilkørsel langs Mjølnerparken – gør, at man burde se på hvordan studieboligerne skal indgå i det øvrige vejnet og cykelrutenet. Så man sikrer at trafikafviklingen kan foregå ordentligt, inden man laver en lokalplan. Den skitserede løsning er ikke overbevisende. • Der er et specifikt problem i forhold til adgangsforholdene for Føtex kunder og leverandører som også er uafklarede, og som kan give store problemer i området. Et projekt på Borgmestervangen bør udarbejdes i sammenhæng med Føtex og Nørrebro Stationscenter. Endvidere finder AB Lersøgaard at den foreslåede vejbrede på 20 meter ikke lever op til den hævd og praksis der har været i Borgmestervangen de sidste godt 90 år. • Området er i forvejen det tættest bebyggede areal i Danmark, og der er ikke behov for at tilføre området flere boliger. Særligt ikke studieboliger da der i området i forvejen er mange 2 -3 værelsesboliger, der ville kunne benyttes af studerende. • Hvis man endelig ønsker at bygge boliger på grunden bør man bygge varieret, både i forhold til Ejer former og størrelse, dette vil sikre, at der kommer en variation i beboersammensætningen. • Mener kommunen det alvorligt med at få bygget flere studieboliger, bør disse være reserveret til studerende med anvisningsret fra CIU. Samt at der et krav om et huslejeloft, som er betaleligt for studerende. • AB Lersøgaard finder det uacceptabelt at der ikke sikres mange flere parkeringspladser i området da der jo nu lægges op til ny detailhandel og mange flere mennesker i området. Konkret reduceres fra de 56 biler der i dag holder i Borgmestervangen (lovligt eller ikke) til i fremtiden 28 pladser, hvilket er uacceptabelt. AB Lersøgaard finder det i øvrigt helt uhørt at der bygges så højt på området. Det højeste tårn på 100 meter vil være langt højere end alt andet byggeri i området, og passer slet ikke ind i den lave bygningshøjde, der generelt er på Nørrebro. De nuværende arealer har en C2 og C1-ramme i kommuneplanen, der betyder en max bebyggelsesprocent på henholdsvis 150 og 110, og en byggehøjde på 24 m og 20 m. Det er derfor helt uacceptabelt at bebyggelsesprocenten sættes op til 300 eller der over, og at man ønsker at bygge et tårn på 100 meter. Byggeretten Der skal ikke afviges fra kommuneplanens generelle bestemmelse om at bygge med en bebyggelses % på 215 i de stationsnære områder. Til sidst skal AB Lersøgaard gøre opmærksom på at sommerferien er et helt uacceptabelt tidspunkt at holde en offentlig lokalplanshøring for et så stort projekt, som jo både indeholder en lokalplansændring og en kommuneplansændring.

Indsendt af:

Andreas Carlsen

Dato: 19. august 2015

Svarnummer:

By:

København N

Postnr.:

2200

Indsendt af:

K Ø

Dato: 19. august 2015

Svarnummer:

By:

København NV

Postnr.:

2400

Det er super positivt med nyt og flot byggeri nede ved Nørrebro st. Selve højhuset ser ud til at have et flot design, og det er næsten ærgerligt at det kun er 29 etager. De mange nye beboer vil naturligvis give øjet trafik og jeg tror ikke at Metro cityringen vil aflaste busserne på Nørrebrogade i et stort nok omfang. Man bør derfor som minimum etablere en letbane løsning fra Nørrebro st. til Nørreport st. Der bør også etableres en gang og cykel bro/tunnel fra borgmestervangen til Lygten, da gennemgangen under Nørrebro st. allerede er presset i dag.

Indsendt af:

Zeeshan Ahmed -horsted

Dato: 19. august 2015

Svarnummer:

By:

København N

Postnr.:

2200

Høringssvar vedr ungdomsboliger ved borgermestervangen.. Jeg vil først og fremmest sige at det er godt at Kk endelig tage sig sammen til at bygge flere boliger. Og at det bliver lige ved siden af mig bekymrer mig heller ikke. Mit problem er at det er ualmindeligt grimt og designet passer slet ike med nærliggende område. Stedet vil miste sin charme, og det vil være en grim blanding af nyt design a.la nu prøver vi være smarte som vi var på Ørestaden og det så endte med at være grimt og gamle bygninger som i sig selv har sin charme men vil miste da man tænker at de også burde gøres nyere.. især den kæmpe bygning som vil blokere meget lys og derfor gør det som man bor i Sibirien meget bekymrende. Har man tænkt over man vil ødelægge lejlighederne som bor ud til borgermestervangen og hothers plads mulighed for at få lys og sælge på et tidspunkt eller er man ligeglad? Mvh zeeshan

Læs høringssvar fra Zeeshan Ahmed -horsted

Indsendt af:

Linda Nielsen

Dato: 19. august 2015

Svarnummer:

By:

København N

Postnr.:

2200

AB Lersøgaard anerkender at der mangler boliger til studerende i København og at nogle af disse boliger skal ligge på Nørrebro, i den sammenhæng her vi jo i AB Lersøgaard 175 stk. 2 værelses lejligheder, og der omkring Bispebjerg station og Mjølnerparken planlagt mange flere. Der er dog nogle udfordringer i det område, som man her ønsker at bygge studieboliger i, som projektet ikke forholder sig til. Og der er konkrete problemer med forslaget. Nørrebro Stationsområde er et meget centralt byområde for Nørrebro og Nordvest/Bispebjerg Med åbningen af metrostationen i 2019 får det endnu større vægt som trafikknudepunkt, da det bliver Danmarks tredje største. På nuværende tidspunkt fremstår området meget nedslidt og kaotisk. Københavns Kommune har derfor en forpligtigelse til at sikre at grundlaget for udviklingen af området sker på en god måde. Det sker ikke ved at der udvikles modstridende delplaner i området. Udarbejdelsen af Ideoplægget for Nørrebro Stationsområde har derfor været vigtigt – det er derfor utilgiveligt at kommunen ikke har ønsket at inddrage Borgmestervangen i planen. Lige som lokalplansforslaget ikke tager højde for den proces og de ideer der ligger i planerne for Nørrebro stationsområde. Ud over det problematiske i ikke at se på området omkring Nørrebro Station som et samlet hele, er der også en række specifikke problemer med det forslag, der er lagt frem. • Da Københavns Kommune købte det areal, hvor man har anlagt Mimersparken, blev der lagt vægt på, at man ikke skulle bygge højt og tæt på arealet ved siden af parken. Desuden skulle det kommende byggeri sikre sammenhæng mellem Nørrebro Station og den nye park. Bydelen har mangler grønne arealer og faciliteter til beboerne på Nørrebro. Arealet kunne f.eks. anvendes til en svømmehal eller andre offentlige formål. • Når Metroen står færdig, vil Nørrebro Station blive Danmarks tredje største trafikknudepunkt. Det stiller helt naturligt nogle krav til området, som det i dag ikke vil kunne håndtere. Det - kombineret med de foreslåede boliger og at man vil tillade bilkørsel langs Mjølnerparken – gør, at man burde se på hvordan studieboligerne skal indgå i det øvrige vejnet og cykelrutenet. Så man sikrer at trafikafviklingen kan foregå ordentligt, inden man laver en lokalplan. Den skitserede løsning er ikke overbevisende. • Der er et specifikt problem i forhold til adgangsforholdene for Føtex kunder og leverandører som også er uafklarede, og som kan give store problemer i området. Et projekt på Borgmestervangen bør udarbejdes i sammenhæng med Føtex og Nørrebro Stationscenter. Endvidere finder AB Lersøgaard at den foreslåede vejbrede på 20 meter ikke lever op til den hævd og praksis der har været i Borgmestervangen de sidste godt 90 år. • Området er i forvejen det tættest bebyggede areal i Danmark, og der er ikke behov for at tilføre området flere boliger. Særligt ikke studieboliger da der i området i forvejen er mange 2 -3 værelsesboliger, der ville kunne benyttes af studerende. • Hvis man endelig ønsker at bygge boliger på grunden bør man bygge varieret, både i forhold til Ejer former og størrelse, dette vil sikre, at der kommer en variation i beboersammensætningen. • Mener kommunen det alvorligt med at få bygget flere studieboliger, bør disse være reserveret til studerende med anvisningsret fra CIU. Samt at der et krav om et huslejeloft, som er betaleligt for studerende. • AB Lersøgaard finder det uacceptabelt at der ikke sikres mange flere parkeringspladser i området da der jo nu lægges op til ny detailhandel og mange flere mennesker i området. Konkret reduceres fra de 56 biler der i dag holder i Borgmestervangen (lovligt eller ikke) til i fremtiden 28 pladser, hvilket er uacceptabelt. AB Lersøgaard finder det i øvrigt helt uhørt at der bygges så højt på området. Det højeste tårn på 100 meter vil være langt højere end alt andet byggeri i området, og passer slet ikke ind i den lave bygningshøjde, der generelt er på Nørrebro. De nuværende arealer har en C2 og C1-ramme i kommuneplanen, der betyder en max bebyggelsesprocent på henholdsvis 150 og 110, og en byggehøjde på 24 m og 20 m. Det er derfor helt uacceptabelt at bebyggelsesprocenten sættes op til 300 eller der over, og at man ønsker at bygge et tårn på 100 meter. Byggeretten Der skal ikke afviges fra kommuneplanens generelle bestemmelse om at bygge med en bebyggelses % på 215 i de stationsnære områder. Til sidst skal AB Lersøgaard gøre opmærksom på at sommerferien er et helt uacceptabelt tidspunkt at holde en offentlig lokalplanshøring for et så stort projekt, som jo både indeholder en lokalplansændring og en kommuneplansændring.

Indsendt af:

Jens Juel Jensen

Dato: 19. august 2015

Svarnummer:

By:

København N

Postnr.:

2200

Tre argumenter for ikke at bygge højhus på Borgmestervangen 1. TÆT BYGGERI BETYDER RISIKO FOR UDSATHED OG KRIMINALITET Ydre Nørrebro er i forvejen Københavns tættest befolkede område (18.500 indbyggere pr. km2 i 2012 ), og en forhøjelse af bebyggelsesprocenten og bygningshøjden vil betyde mindre lys, luft og lethed. Studier viser, at jo højere bebyggelsesprocent, jo større risiko for udsathed og kriminalitet. Det højhus, man overvejer at bygge, måler minimum 4 gange så meget som de omkringliggende bygninger, og er fuldstændig ude af proportioner med områdets karakter. – Det vil lægge de bagvedliggende områder i fuld skygge både eftermiddag og aften. Det vil uden tvivl gøre området mindre attraktivt at bruge, bebo og besøge – området vil blive kvalt og livet vil forsvinde. Et tæt bebygget og skyggefuldt område vil ikke tiltrække folk, som det gør nu, men vil i stedet afskrække folk fra at besøge og flytte til det ellers blomstrende område. 2. RESSOURCESTÆRKE BEBOERE VIL FRAVÆLGE OMRÅDET Skygge og oplevelsen af et lukket og tæt bebygget område vil betyde, at området vil være langt mindre attraktivt at bo i og besøge. De første som vil fravælge området er de ressourcestærke borgere. Området har igennem mange årtier været et socialt belastet område, hvor der er brugt mange penge og ressourcer på kriminalitetsforebyggende og sanktionerende indsatser. Dette har efterhånden båret frugt, og ydre Nørrebro er i løbet af de seneste år blevet et attraktivt sted at bo og besøge i København - med mange sociale, kulturelle og fællesskabsunderstøttende tilbud. Københavns Kommune bør i lyset af dette fortsat stræbe mod at tiltrække ressourcestærke beboere, der kan bidrage til den sociale mobilitet og bred mangfoldighed i lokalmiljøet. Personligt kunne udsigten til og skygge fra et massivt højhus få os til at fraflytte området, selvom vi på nuværende tidspunkt elsker at bo her. 3. DYRE OMRÅDEFORNYELSER VIL VÆRE SPILDT Indenfor de seneste 10 år er der gennemført flere store fornyelser af området, som vi er meget glade for. Et eksempel herpå er anlæggelsen af Mimersparken, som bl.a. har til formål at åbne op for Mjølnerparken og skabe mere åbne og grønne passager, som skal øge trygheden og begrænse rammerne for mulige kriminelle handlinger. Bydelen er (endelig) blevet skøn og attraktiv efter flere områdeløft, og det vil være imod al logik at ødelægge dette ved at bygge et højhus, der ødelægger bybilledet, lukker vejen af for lys og luft, og dermed giver mulighed for mere obskure forretninger. Københavns Kommune har for tiden også planer om at udføre områdefornyelser i Mjølnerparken, hvor der blandt andet etableres en cykelsti for at åbne området for andre beboere. Forslaget om at ændre kommuneplanen ligger i direkte modstrid med planerne for områdefornyelsen. Forslaget om at ændre kommuneplanen og bygge et højhus vil lukke området af og henlægge store dele af Mjølnerparken i skygge. Planen om at investere i at åbne Mjølnerparken op – områdefornyelsen - vil altså blive undermineret og i værste fald ligegyldig. De penge, der er blevet brugt på at forskønne Ydre Nørrebro med adskillige områdefornyelser og områdeløft, kan risikeres at være spildt ved at bygge et eller flere højhuse, der overstiger den nuværende maksimale bygningshøjde på hhv. 22 og 24 m. Herudover bringer jeg også høringssvaret fra min Andelsboligforening Lersøgaard (nærmeste nabo til byggeriet) som dækker mange af mine bekymringer: AB Lersøgaard anerkender at der mangler boliger til studerende i København og at nogle af disse boliger skal ligge på Nørrebro, i den sammenhæng her vi jo i AB Lersøgaard 175 stk. 2 værelses lejligheder, og der omkring Bispebjerg station og Mjølnerparken planlagt mange flere. Der er dog nogle udfordringer i det område, som man her ønsker at bygge studieboliger i, som projektet ikke forholder sig til. Og der er konkrete problemer med forslaget. Nørrebro Stationsområde er et meget centralt byområde for Nørrebro og Nordvest/Bispebjerg Med åbningen af metrostationen i 2019 får det endnu større vægt som trafikknudepunkt, da det bliver Danmarks tredje største. På nuværende tidspunkt fremstår området meget nedslidt og kaotisk. Københavns Kommune har derfor en forpligtigelse til at sikre at grundlaget for udviklingen af området sker på en god måde. Det sker ikke ved at der udvikles modstridende delplaner i området. Udarbejdelsen af Ideoplægget for Nørrebro Stationsområde har derfor været vigtigt – det er derfor utilgiveligt at kommunen ikke har ønsket at inddrage Borgmestervangen i planen. Lige som lokalplansforslaget ikke tager højde for den proces og de ideer der ligger i planerne for Nørrebro stationsområde. Ud over det problematiske i ikke at se på området omkring Nørrebro Station som et samlet hele, er der også en række specifikke problemer med det forslag, der er lagt frem. • Da Københavns Kommune købte det areal, hvor man har anlagt Mimersparken, blev der lagt vægt på, at man ikke skulle bygge højt og tæt på arealet ved siden af parken. Desuden skulle det kommende byggeri sikre sammenhæng mellem Nørrebro Station og den nye park. Bydelen har mangler grønne arealer og faciliteter til beboerne på Nørrebro. Arealet kunne f.eks. anvendes til en svømmehal eller andre offentlige formål. • Når Metroen står færdig, vil Nørrebro Station blive Danmarks tredje største trafikknudepunkt. Det stiller helt naturligt nogle krav til området, som det i dag ikke vil kunne håndtere. Det - kombineret med de foreslåede boliger og at man vil tillade bilkørsel langs Mjølnerparken – gør, at man burde se på hvordan studieboligerne skal indgå i det øvrige vejnet og cykelrutenet. Så man sikrer at trafikafviklingen kan foregå ordentligt, inden man laver en lokalplan. Den skitserede løsning er ikke overbevisende. • Der er et specifikt problem i forhold til adgangsforholdene for Føtex kunder og leverandører som også er uafklarede, og som kan give store problemer i området. Et projekt på Borgmestervangen bør udarbejdes i sammenhæng med Føtex og Nørrebro Stationscenter. Endvidere finder AB Lersøgaard at den foreslåede vejbrede på 20 meter ikke lever op til den hævd og praksis der har været i Borgmestervangen de sidste godt 90 år. • Området er i forvejen det tættest bebyggede areal i Danmark, og der er ikke behov for at tilføre området flere boliger. Særligt ikke studieboliger da der i området i forvejen er mange 2 -3 værelsesboliger, der ville kunne benyttes af studerende. • Hvis man endelig ønsker at bygge boliger på grunden bør man bygge varieret, både i forhold til Ejer former og størrelse, dette vil sikre, at der kommer en variation i beboersammensætningen. • Mener kommunen det alvorligt med at få bygget flere studieboliger, bør disse være reserveret til studerende med anvisningsret fra CIU. Samt at der et krav om et huslejeloft, som er betaleligt for studerende. • AB Lersøgaard finder det uacceptabelt at der ikke sikres mange flere parkeringspladser i området da der jo nu lægges op til ny detailhandel og mange flere mennesker i området. Konkret reduceres fra de 56 biler der i dag holder i Borgmestervangen (lovligt eller ikke) til i fremtiden 28 pladser, hvilket er uacceptabelt. AB Lersøgaard finder det i øvrigt helt uhørt at der bygges så højt på området. Det højeste tårn på 100 meter vil være langt højere end alt andet byggeri i området, og passer slet ikke ind i den lave bygningshøjde, der generelt er på Nørrebro. De nuværende arealer har en C2 og C1-ramme i kommuneplanen, der betyder en max bebyggelsesprocent på henholdsvis 150 og 110, og en byggehøjde på 24 m og 20 m. Det er derfor helt uacceptabelt at bebyggelsesprocenten sættes op til 300 eller der over, og at man ønsker at bygge et tårn på 100 meter. Byggeretten Der skal ikke afviges fra kommuneplanens generelle bestemmelse om at bygge med en bebyggelses % på 215 i de stationsnære områder. Til sidst skal AB Lersøgaard gøre opmærksom på at sommerferien er et helt uacceptabelt tidspunkt at holde en offentlig lokalplanshøring for et så stort projekt, som jo både indeholder en lokalplansændring og en kommuneplansændring.

Indsendt af:

Thomas Kingo Larsen

Dato: 19. august 2015

Svarnummer:

By:

Købehavn N

Postnr.:

2200

Danica kører en voldsom charmekampagne hvor de kalder deres projekt "studieboliger" - men der bliver ingen boliger under 50 kvm og ej heller nogen som Københavns kommune får lov at administrere. Det er faktisk et kæmpe demokratisk problem, synes jeg, og en årelang proces med at gøre ydre Nørrebro til en mere balanceret bydel, ved at blive ødelagt (men Danica tjener boksen). Ydre nørrebro er ved at forme sig til sund multikulturel og varieret bydel, hvor børnefamilier, ældre og yngre bor side om side. Men dette forslag, bomber vi alle de tiltag københavn Kommune mfl. har gennemført de seneste 5-10 år tilbage til et sted, hvor ghettodannelse lige pludselig er en reel fare igen. Blot for at en allerede velbeslået virksomhed kan tjene endnu flere penge. Det er ikke det Nørrebro jeg kender og elsker. Formanden i vores andelsboligforening har udtryk det utrolig godt. Så derfor kommer det lige her igen! Jeg anerkender at der mangler boliger til studerende i København og at nogle af disse boliger skal ligge på Nørrebro, i den sammenhæng er der f.eks. i AB Lersøgaard 175 stk. 2 værelses lejligheder, og der omkring Bispebjerg station og Mjølnerparken planlagt mange flere. Der er dog nogle udfordringer i det område, som man her ønsker at bygge studieboliger i, som projektet ikke forholder sig til. Og der er konkrete problemer med forslaget. Nørrebro Stationsområde er et meget centralt byområde for Nørrebro og Nordvest/Bispebjerg Med åbningen af metrostationen i 2019 får det endnu større vægt som trafikknudepunkt, da det bliver Danmarks tredje største. På nuværende tidspunkt fremstår området meget nedslidt og kaotisk. Københavns Kommune har derfor en forpligtigelse til at sikre at grundlaget for udviklingen af området sker på en god måde. Det sker ikke ved at der udvikles modstridende delplaner i området. Udarbejdelsen af Ideoplægget for Nørrebro Stationsområde har derfor været vigtigt – det er derfor utilgiveligt at kommunen ikke har ønsket at inddrage Borgmestervangen i planen. Lige som lokalplansforslaget ikke tager højde for den proces og de ideer der ligger i planerne for Nørrebro stationsområde. Ud over det problematiske i ikke at se på området omkring Nørrebro Station som et samlet hele, er der også en række specifikke problemer med det forslag, der er lagt frem. • Da Københavns Kommune købte det areal, hvor man har anlagt Mimersparken, blev der lagt vægt på, at man ikke skulle bygge højt og tæt på arealet ved siden af parken. Desuden skulle det kommende byggeri sikre sammenhæng mellem Nørrebro Station og den nye park. Bydelen har mangler grønne arealer og faciliteter til beboerne på Nørrebro. Arealet kunne f.eks. anvendes til en svømmehal eller andre offentlige formål. • Når Metroen står færdig, vil Nørrebro Station blive Danmarks tredje største trafikknudepunkt. Det stiller helt naturligt nogle krav til området, som det i dag ikke vil kunne håndtere. Det - kombineret med de foreslåede boliger og at man vil tillade bilkørsel langs Mjølnerparken – gør, at man burde se på hvordan studieboligerne skal indgå i det øvrige vejnet og cykelrutenet. Så man sikrer at trafikafviklingen kan foregå ordentligt, inden man laver en lokalplan. Den skitserede løsning er ikke overbevisende. • Der er et specifikt problem i forhold til adgangsforholdene for Føtex kunder og leverandører som også er uafklarede, og som kan give store problemer i området. Et projekt på Borgmestervangen bør udarbejdes i sammenhæng med Føtex og Nørrebro Stationscenter. Endvidere finder jeg at den foreslåede vejbrede på 20 meter ikke lever op til den hævd og praksis der har været i Borgmestervangen de sidste godt 90 år. • Området er i forvejen det tættest bebyggede areal i Danmark, og der er ikke behov for at tilføre området flere boliger. Særligt ikke studieboliger da der i området i forvejen er mange 2 -3 værelsesboliger, der ville kunne benyttes af studerende. • Hvis man endelig ønsker at bygge boliger på grunden bør man bygge varieret, både i forhold til Ejer former og størrelse, dette vil sikre, at der kommer en variation i beboersammensætningen. • Mener kommunen det alvorligt med at få bygget flere studieboliger, bør disse være reserveret til studerende med anvisningsret fra CIU. Samt at der et krav om et huslejeloft, som er betaleligt for studerende. • AB Lersøgaard finder det uacceptabelt at der ikke sikres mange flere parkeringspladser i området da der jo nu lægges op til ny detailhandel og mange flere mennesker i området. Konkret reduceres fra de 56 biler der i dag holder i Borgmestervangen (lovligt eller ikke) til i fremtiden 28 pladser, hvilket er uacceptabelt. Jeg finder det i øvrigt helt uhørt at der bygges så højt på området. Det højeste tårn på 100 meter vil være langt højere end alt andet byggeri i området, og passer slet ikke ind i den lave bygningshøjde, der generelt er på Nørrebro. De nuværende arealer har en C2 og C1-ramme i kommuneplanen, der betyder en max bebyggelsesprocent på henholdsvis 150 og 110, og en byggehøjde på 24 m og 20 m. Det er derfor helt uacceptabelt at bebyggelsesprocenten sættes op til 300 eller der over, og at man ønsker at bygge et tårn på 100 meter. Byggeretten Der skal ikke afviges fra kommuneplanens generelle bestemmelse om at bygge med en bebyggelses % på 215 i de stationsnære områder. Til sidst skal jeg gøre opmærksom på at sommerferien er et helt uacceptabelt tidspunkt at holde en offentlig lokalplanshøring for et så stort projekt, som jo både indeholder en lokalplansændring og en kommuneplansændring.

Indsendt af:

Linda Naggar

Dato: 19. august 2015

Svarnummer:

By:

København .N

Postnr.:

2200

Indsendt af:

Marie Hagelskjær

Dato: 19. august 2015

Svarnummer:

By:

Kbh N

Postnr.:

2200

Indsendt af:

Rikke Østergaard Olausson

Dato: 18. august 2015

Svarnummer:

By:

København N

Postnr.:

2200

Høringssvar Borgmestervangen Det virker umiddelbart som en god idé at ændre udseendet for de triste grus-parkeringspladser på Borgmestervangen, da de mildest talt ikke pryder det ellers så skønne område. Og at bygge boliger for studerende er også tiltrængt. Når det så er sagt, vil jeg stærkt opponere mod at der bliver bygget et 29 etagers hus. Dette af flere grunde: For det første mener jeg at det er dybt respektløst for områdets beboere at bygge et højhus, der måler min. 4 gange så meget som de omkring bygninger – det vil skygge enormt og fjerne den ellers åbne fornemmelse området har fået. Bydelen er (endelig blevet) skøn og attraktiv, dette efter gentagne områdeløft, og det ville det være meget synd at lave om på ved at bygge højhuse, der ødelægger bybilledet, lukker vejen af for lys og luft, og dermed giver god mulighed for mere obskure forretninger. For det andet mener jeg at det er dybt problematisk at begynde at ændre på de eksisterende bestemmelser for området. Hvor hvis man gør det her – hvad så med næste gang der skal bygges. Det vil kunne danne en uheldig præcedens for byggeri i området, der kan føre til at bydelens særlige karakteristika vil gå tabt, med bygherrer der hellere ser at der bygges nyt og større, end at vi bevarer Nørrebros udtryk. For at svare på spørgsmålene stillet i materialet til høringssvar: • Hvordan kan et fremtidigt byggeri på grunden bedst muligt bidrage til områdets udvikling? Det kan det ved at bygge noget der passer ind i bybilledet. Et 29 etagers højhus er i den forbindelse helt uacceptabelt, og vil både skygge for lyset (især om eftermiddagen/aftenen), og give området en fornemmelse af at være indelukket. Studenterboliger der opfylder de nuværende standarder for området vil være fint, da jeg erkender, at der er stor boligmangel i København. Samtidigt ville dette bringe yderligere liv til området. Bazar-gaden der har været tale om i forbindelse med fornyelsen af Mjølnerparker er jeg også stor tilhænger af. Strækningen på borgmestervangen kunne godt bruge noget mere liv og nogle butikker og cafeer. Et supermarked tror jeg vi har rigeligt af i området og den plads ville kunne udnyttes bedre. Men det er vigtigt at byggeriet ikke sker på bekostning af lys og luft. Et grønt område ville naturligvis være det skønneste. Parkeringspladser er også en mulighed, selvom det ganske vist ikke er lige så kønt at kigge på, så er der stor mangel på parkering i område. Sådanne pladser kunne evt. kombineres med et grønt område. • Hvilke hensyn er vigtige at inddrage i en eventuel videre planlægning? Det er vigtigt at lytte til os (beboeres) bekymringer omkring byggeriet. Det er trods alt os der skal gå op og ned af det og leve med det, de næste mange år. • Hvordan kan et fremtidigt markant og tæt byggeri bedst muligt indpasses i området? Det er vigtigt at det tætte byggeri ikke bliver på bekostning af lys, luft og lethed. Vi har ikke brug for følelsen mere tæt bebyggelse, i Københavns i forvejen tættest befolkede område: 18.500 indbyggere pr. km2 i 2012 (http://2200n.dk/2012/02/28/norrebro-er-bade-kobenhavns-storste-og-mindste-bydel/). Området har brug for lys og luft, for stadig at være et dejligt område at bo og opholde sig i. Jeg tror dog sagtens at Københavns Kommune og deres arkitekter er dygtige nok til at de kan bygge boliger, der ikke går på kompromis lys, luft og området samlede udtryk. Københavns Kommune skal desuden passe på at det sådan byggeri ikke kommer til at ’skræmme’ (ressourcestærke) beboere væk fra området. Personligt kunne udsigt til, og skygge fra et højhus godt få mig til at fraflytte, selvom jeg elsker at bo her. Til slut vil jeg påpege at Københavns Kommune har brugt så meget tid og så mange ressourcer på at forskønne det ydre Nørrebro. Det ville være meget ærgerligt at spilde alt det området har opnået, ved at bygge et højhus.

Læs høringssvar fra Rikke Østergaard Olausson

Indsendt af:

Eline Franck

Dato: 18. august 2015

Svarnummer:

By:

København

Postnr.:

2200

Al respekt for at manglen på studieboliger forsøges mødt ved, at der bygges nye studieboliger. Jeg finder dog det planlagte byggeri problematisk af forskellige grunde: - Fordi der pt ikke er planer om at sikre, at det faktisk er studerende, der kommer til at bo i det nye byggeri, og opfordrer derfor til, at det indskrives i aftalen, at boligerne kun kan bebos af studerende, og evt skal henvises gennem CIU. - Tårnet på 29 etager bryder med den ellers lave bebyggelse i området, og kommer til visuelt at fylde, og skygge. - Tårnet kommer ikke mindst til at skygge på fodboldbanen i Mimersparken. Det er en skam, da fodboldbanen bruges flittigt at lokale børn, og i forbindelse med klubtræning og turneringer. Det er ikke attraktivt at bruge banen når den henligger i skygge en god del af tiden. Det er ærgerligt for nærområdet, hvis fodboldbanen ikke længere bruges som den gør i dag, da de skaber liv, og menneskelig bevægelse i et område, der ellers ikke rigtig bruges af andre end beboerne. - Nørrebro er det tættest boede område i København, og en stor del af befolkningen er i forvejen studerende pga lejlighedssammensætningen. Aandre områder i København kunne have større fordel af at tiltrække de studerende, for at skabe en mere divers beboersammensætning. - Nørrebro er det område med færrest grønne arealer, og trænger mere til flere parker, plæner og rekreative områder og mere luft end til endnu flere mennesker. - Jeg kan ikke formulerer det bedre selv, og tillader mig at citerer Peter Rasmus Hendriksen fra høringssvar 2015-0123892 :”Derudover fraviger den arkitektoniske stil væsentligt fra området, både punkthus stilen og tårnets "patchwork" stil samt materialer passer ikke ind. Det fraviger yderligere fra områdets arkitektoniske udtryk hvis det tillades med øget højde på byggeriet. Et godt eksempel er de to "studietårne" ved bispebjerg, der bredt er anerkendt som noget af det grimmeste i København og en at det var en stor fejl at lade det opføre. Det føles ydermere som en "billig" gimmick at fastgøre et udsigtstårn på toppen og så profilere det på "offentlig tilgængelighed" for at gøre byggeriet mere spiseligt.”

Indsendt af:

Leon Vetter

Dato: 18. august 2015

Svarnummer:

Vedhæftede filer: 1

Virksomhed / Organisation :

DJEBolig

By:

Grenaa

Postnr.:

8500

Dato: 18/8-2015 Til: KØBENHAVNS KOMMUNE Rådhuset DK-1599 København V Til DJEboligs høringssvar d. 30/6-2015 har vi yderligere præcisering vedr. lokalplanforslagets fordeling af bebyggelsesprocenten: I kommuneplanen for 2011 er den nuværende gældende bebyggelsesprocent på størstedelen af Danica grunden (Område C1, Ramme ID 1437) 110, mens størstedelen af FØTEX grunden (Område C2, Ramme ID 1436) har en på 150. Dette ønsker man i kommuneplantillægget at ændre ved at sammenlægge områderne til et samlet område, (C3) med en samlet bebyggelsesprocent på 215. Dette er der for så vidt ikke noget i vejen for. Der opstår dog en række problemstillinger i lokalplansforslagets formål og hensigt med denne ændring: Teknik og miljø benytter i lokalplanen ovenstående sammenlægning til at beregne bebyggelsesprocenten for Danica's projekt. Ved at slå de to områder sammen, kan Danica's grund opnå en bebyggelsesprocent på 300 - fordi Føtex grunden benyttes til at bringe gennemsnittet ned på de krævede 215. Herved afskærer man muligheden for at Føtex grunden kan bebygges yderligere og overdrager på den måde den ene matrikel ejers mulige bebyggelsesprocent til den anden matrikel ejer i det samme lokalplansområde. Afdeling for teknik og miljø har flere muligheder for at undgå denne yderst ulige fordeling og der mangler vægtige begrundelser for ikke at have valgt andre muligheder. Man kunne have: - hævet bebyggelsesprocenten fra 215 til 300 for Danicas matrikel alene, og derved holde Føtex matriklen udenfor. Forvaltningen har jo myndighed til at dispensere. - undladt at foretage sammenlægningen af de to områder og så tildele Danica's matrikel en bebyggelsesprocent på 300. - begrænset Danica's projekt til en bebyggelsesprocent på 215, som kommuneplanen foreskriver. Det virker som om tillægget til kommuneplanen alene er sket for at imødekomme Danica's ønsker som bygherre. Ved at sammenlægge de to områder og tillade at bebyggelsesprocenten kan beregnes på området som helhed, muliggør forvaltningen Danica's projekt, som overskrider kommuneplanens ordlyd med en maksimal bebyggelsesprocent på 215. Man foreslår altså et tillæg til kommuneplanen og benytter samtidig et indbygget smuthul i beregningsgrundlaget for bebyggelsesprocenten i den medfølgende lokalplan, til at muliggøre et projekt for en privat bygherre. Der er flere forvaltningsmæssige problemer i dette. Overordnet set bør en kommuneplan - og tillæg til denne - udfærdiges på baggrund af kommunens overordnede strategier for forskellige områder i byen og ikke foranlediges af enkeltstående projekter, som denne ændring indikerer. Man kan få den mistanke at forvaltningen er gået "baglæns" i strukturen, hvor man først har modtaget et projekt, derefter udfærdiget en lokalplan og på baggrund af den, har man udfærdiget et tillæg til kommuneplanen, for at muliggøre projektet. Hensigten med kommuneplanen er at øge bebyggelsesprocenten til 215. Ikke til 300. At forvaltningen i en og samme arbejdsgang foreslår et tillæg til kommuneplanen og i den medfølgende, sammenhængende lokalplan fordeler bebyggelsesprocenten med maksimal fordel til Danica's projekt virker som magtfordrejning. Den ulige fordeling får også en anden konsekvens i henhold til gældende praksis hos SKAT. Ved at sammenlægge de to områder og tildele det samlede område en bebyggelsesprocent på 215, vil denne procentsats danne udgangspunkt for SKAT's fastsættelse af ejendomsværdien. Ved den ulige fordeling mellem de to matrikler i det sammenlagte område, vil ejerne af lejlighederne over Føtex få forhøjet deres ejendomsskat, men uden mulighed for at kunne benytte den øgede bebyggelsesprocent. Samtidig vil ejerne af lejemål i Danica's projekt som udgangspunkt kun skulle beskattes af en grundværdi med en bebyggelsesprocent på 215. Dette kunne igen være undgået ved at behandle de to matrikler særskilt eller tildele bebyggelsesprocenten ligeligt mellem de to matrikler. DJEbolig foreslår derfor at: - formuleringen i forslaget til lokalplanen §5 stk. 1 2. pkt: "Bebyggelsesprocenten kan beregnes for alle ejendommene i lokalområdet under et" FJERNES. Alternativt kan man i kommuneplanstillægget øge bebyggelsesprocenten til 215 for de to områder uden at sammenlægge dem. Så sikrer man at de to matrikler fortsat skal behandles særskilt. Med venlig hilsen Ejeren af Ejerlejlighed nr. 2, Føtex bygningen DJEbolig Leon Vetter Administrator

Indsendt af:

Mads Mosbæk Pedersen

Dato: 18. august 2015

Svarnummer:

By:

KØBENHAVN N

Postnr.:

2200

Som beboer i området har jeg en lang række betænkeligheder ved det projekt, som Danica Pension har på tegnebrættet på Borgmestervangen. I oplægget står der, at det er meningen, at lejlighederne skal være studieboliger. Hvordan hænder det sammen med, at lejlighederne ikke bliver sikret til at blive lejet ud til studerende eller som ungdomsboliger. Prisen på dem er ikke ligefrem på de studerendes niveau - og kunne man så forestille sig, at det pludselig er alle andre end studerende , som ender med at bo i lejlighederne? Ydermere er der fra syvende etage og opefter planlagt treværelses lejligheder. Efter sigende skulle de være gode for de studerende at dele. Men det er langt fra realistisk, hvis lejlighederne bliver for dyre. Kommer der en form for garanti, så man som beboer/nabo/bekymret kan være sikker på, at priserne på lejlighederne er så lave, at de reelt kan være sikret til studerende? Eller bliver der alternativt fra kommunen krav om, at der er en vis del af de nye tilflyttere, der skal være studerende? Det tyder intet på nu, og det er stærkt utilfredsstillende, da det ikke er i tråd med det projekt, der er “lovet”. Nørrebro er i forvejen et meget tætbefolket område. og ved at placere 500-700 nye beboere i området kommer beboelsesprocenten til at være på 300 procent. Det er ekstremt voldsomt. Tidligere har der været ansøgt om bebyggelse på Føtex-grunden, hvor kommunen har givet afslag, fordi beboelsesprocenten derved ville kommer over det fra kommunen vedtagede. Men med Danica-bebyggelsen er der tale om en markant overskridelse af den vedtagne procentandel. Er ovenstående ikke en meget markant og direkte mistænkelig favorisering? Når Metro-byggeriet er færdigt, kommer der ydermere til at være en væsentlig forøgelse af personer, der kommer gennem området. Nørrebro station er anslået til at blive Danmarks tredje mest befærdede station. Og det er inden byggeriet er vedtaget. Det hænger slet ikke sammen. Med helhedsplanen for Mjølnerparken er området ved at gennemgå en forvandling, som skal åbne hele området ud til Borgmestervangen op og gøre hele kvarteret til et langt mere tilgængeligt sted. Planen inkluderer også at lave en bazar og nedlægge lejligheder. Som planen er nu, vil man på den anden side af Borgmestervangen nu gøre det helt modsatte i forhold til det, der er ved at gøre kvarteret langt mere tilgængeligt og trygt. I den nuværende plan for Danica-byggeriet er der planlagt facade i første sals højde, og det kommer til at give en mørk og smal fornemmelse, som står stærkt i kontrast til den åbenhed, man ellers er i gang med at etablere i området.. På borgermødet d. 22.06.2015, fortalte en borger at Danica Pension ville give Københavns Kommunen en million kr. til udvikling af området, hvis alt blev vedtaget som det stod i første udkast. I min optik er det noget af en voldsom beskyldning. Men ingen fra teknisk udvalg benægtede dette, hvilket jeg syntes var direkte skræmmende. Hvis der findes en sådan aftale, er det noget at det mest udemokratiske jeg længe har hørt om. Med den gulerod, kommunen er blevet stillet i udsigt, får Danica lov til at agere og bygge fuldstændigt efter eget behov. Hvorfor kan det pludselig lade sig gøre efter flere andre har fået afslag? Er lejlighederne sikret studerende? Bliver lejlighederne så billige som lovet, hvis der da ellers er lovet noget? Skal området pludselig med ét have en overboelsesprocent, der overstiger alt, hvad der ellers er vedtaget af kommunen? Der er mange spørgsmål, der trænger sig på, og det virker stærkt ejendommeligt, at Danica med den rette fornævnte gulerod pludselig er kommet til fadet i ellers demokratiske og korruptionsløse Danmark. Men man kan jo tage fejl.

Læs høringssvar fra Mads Mosbæk Pedersen

Indsendt af:

Theis Petersen

Dato: 18. august 2015

Svarnummer:

By:

København

Postnr.:

2200

KKs prognoser angående befolkningstætheden i københavn frem mod 2025, forudsiger omkring 100.000 tilflyttere. I den forbindelse har KKs Teknik- og Miljøudvalg formuleret "UDKAST: Strategi for et grønt København (2015-2025)", for at sikre udviklingen af rekreative områder i København. En vision, som er i tråd med borgernes ønsker om udviklingen af grønne områder. I udkastet formuleres det indledningsvist, "Hvis vi skal sikre plads, adgang og kvalitet i de grønne arealer, har vi brug for en målrettet strategi, der kan sikre, at byens rekreative, grønne arealer udvikles i sammenhæng med befolkningstilvæksten og at København fortsat vil opleves som en grøn by selvom byen bliver tættere." Visionenerne fra Teknik- og miljøudvaget må siges, at være i modstrid med den planlagte opførelse af Danica Pensions byggeri, på det 'stationsnære' område, Borgmestevangen, da der i forvejen af KK forventes en massiv øget belastning på stationsområdet mht Cityringens færdiggørelse. Argumenteterne bag opførelsen af boligkomplekset på Borgmestervangen er, at Nørrebro station bliver landets "tredje største trafikknudepunkt", og at "man bør støtte op om den kollektive trafik" (Danica Pension). Det virker ulogisk og selvmodsigende i denne sammenhæng, da der i forbindelse med metrobyggeriet ikke er gjort yderligere for at fremme til- og afgangsveje omkring stationsområdet i et ellers meget tætbefolket og trafikeret område. Rationalet bør være, at begrænse befolkningstætheden i, og omkring, stationsområdet (hvor befolkningstætheden er størst i København), når der i forvejen forventes en øget belastning i området, samt sikre og fremme rekreationsområderne i overenstemmelse med Teknik- og miljøudvalgets vision. Yderligere for sikre rekreationsområdernes eksistens og berettigelse i et område hvor den gennemsnitlige levetidsalder er blandt de laveste. Der er behov for flere studieboliger i København, men alternativt burde man se mod andre områder, hvor belastningen på befolkningstætheden og trafikken ikke øges yderligere hvor den i forvejen er højest. Alternativt må det kunne konkluderes, at ambitionsniveauet i Teknik- og Miljøudvalget allerede nu er utrolig lavt, og at borgernes meninger ikke er repræsenteret i kommunens udvalg. Yderligere må det være et udtryk for modstridende interesser i udvalget.

Indsendt af:

Troels Glismann

Dato: 18. august 2015

Svarnummer:

Vedhæftede filer: 1

Virksomhed / Organisation :

A/B Lersøgaard & Gårdlauget Hothers Plads

By:

København N

Postnr.:

2200

Indsendt af:

Bettina Emcken

Dato: 18. august 2015

Svarnummer:

By:

København N

Postnr.:

2200

Jeg er for opførelse af studieboliger i et vist omfang, men IKKE i form af det projekterede superhøjhus! Man vil bygge i et i forvejen tæt bebygget og beboet område, og bør i meget højere grad tage hensyn til områdets behov for grønne og rekreative områder. Det er mit store håb som beboer i området, at man vil genoverveje planen og dermed i højere grad tage hensyn til områdets behov for luft, plads og grønt til eksisterende og nye beboere.

Indsendt af:

Thomas Nielsen

Dato: 17. august 2015

Svarnummer:

By:

København N

Postnr.:

2200

Som udgangspunkt er jeg glad for, at der nu sker noget med den ærgerlige grusplads på Borgmestervangen. Det, der er lagt op til, skal dog have sin kritik med på vejen. Vedr. pladsforhold: På nuværende tidspunkt er Nørrebro et sted, hvor vi bor og lever tæt. Om så man er gående, cyklist eller bilist, føler man kontant en smugle klemt. Dette trængselsproblem har kun udsigt til at blive værre, når Nørrebro st. i 2019 åbner med en ny Metro st. som en del af den nye City-ring. Det er blevet anslået, at denne station bliver landets tredjestørste trafikknudepunkt med ca. 53.000 daglige brugere. Jeg står derfor meget uforstående over for, at én af årsagerne til, at man vælger lige denne placering af et byggeri med 700 studieboliger, er ”de gode stationsnære forhold”. At bruge en, nærmest på forhånd, underdimensioneret S- og Metro station som argument for endnu flere beboere er direkte tåbeligt. I dag er det ikke nemt at finde en ledig parkeringsplads blandt de ca. 60 stk., der er, i forbindelse med Borgmestervangen. Det er derfor under al kritik, at der i forbindelse med det nye byggeri, fremadrettet kun er afsat 28 parkeringspladser! På trods af at byggeriet kun skulle indeholde studieboliger og at der derfor ikke forventes, at disse studerende har bil, vil der i høj grad blive brug for et markant højere antal offentlige parkeringspladser, hvis byggeriet bliver vedtaget. I forbindelse med den mulige adgangsvej for kunder i bil samt varelevering til Føtex, skal dette ikke bare være en mulighed – men en fast strategi! Jeg ønsker som udgangspunkt ikke øget trafik på Borgmestervangen, men det ville være direkte dumt ikke at udnytte muligheden for at sløjfe den nuværende adgangsvej til Føtex. Denne adgangsvej har aldrig fungeret og er kun til gene, specielt i forbindelse med det nye torv, hvor den vil være helt malplaceret. Nørrebro har i løbet af de sidste par år gennemgået en del forandringer mht. etablering af nye byrum – Byrum ,der desværre ikke har været til fordel for det grønne, men mere asfalt i forskellige farver. Derfor er jeg som udgangspunkt ærgerlig over, at dette heller ikke gør sig gældende med det nye byggeri. Der er trods alt planlagt en gårdhave placeret på taget af hele stueetagen, men den er kun til glæde for de ”få”. Denne gårdhave burde være offentligt tilgængelig. Vedr. området: I forlængelse af overnævnte kan man, som nuværende beboer på Borgmestervangen, kun være ærgerlig over planer om byggeri i højden. Dog skal det siges, at en løsning med punkthuse frem for en gennemgående boligblok, er klart at foretrække – så længe man er heldig at have udsigt mellem punkthusene. De fleste vil dog kunne se frem til delvist skygge, markant mindre lys og åbenhed og derfor kan jeg kun opfordre til at den kommende gårdhave på taget bliver offentlig - så vi om ikke andet kan finde lys og plads på den anden side af punkthusene. Det ville dog være at foretrække, hvis der kun blev bygget i højden i den ende af byggearealet, der ligger tættest på S-banen og Mimersparken. En ”skyskraber” på 29 etager er dog her ikke en selvfølge. Dette tårn vil for det første kaste lange skygger udover den nye Mimerspark samt være en øjebæ i et Nørrebro bestående af forholdsvis lav bebyggelse. Jeg er desuden blevet gjort opmærksom på, (jf. høringssvar fra Leon Vetter , DJEBolig) at der ikke er blevet stillet noget krav til hvem der reelt kan leje de måske kommende lejligheder. Derfor kan jeg kun tilknytte mig at: ”I hvert fald for de små lejligheders vedkommende bør der pålægges bygherren tinglyste begrænsninger i udlejningen, således at det sikres at disse lejligheder kun udlejes til studerende eller som ungdomsboliger.” Dette skal blandt andet sikre, at lejlighederne faktisk bliver brugt til det, de bliver solgt for at være – nemlig lejligheder for studerende, hvilet der er stor mangel på. Jeg kan frygte at lejlighederne kan ende enten som rigmandslejligheder eller i modsat fald som en opgraderet Mjølnerpark med et overtal af beboere af anden etnisk herkomst. Hvad end der bliver bygget, skal dette tænkes ind i en helhedsplan for hele området. Projektet vedr. åbning af højbanen ved stationen, den nye forplads til Metroen, det nye torv foran Føtex, cykelforbindelser samt dette byggeri bag Føtex – Alt dette skulle gerne fremstå som en gennemtænkt samlet løsning. Mvh. Thomas Nielsen

Indsendt af:

Katrine

Dato: 17. august 2015

Svarnummer:

By:

kbh n

Postnr.:

2200

-Byggeriet og ideen er flot, men det er problematisk man ikke kan garanterer det reelt bliver studieboliger. -Byggeriet bliver klemt inde og får reelt ikke den visuelle effekt i bybilledet som projektet forsøger at sælge sig på. Nej tak til mere byggeri og ja tak til flere grønne områder

Indsendt af:

Edvard Persson

Dato: 17. august 2015

Svarnummer:

By:

København N

Postnr.:

2200

Indsendt af:

Dato: 17. august 2015

Svarnummer:

By:

København N

Postnr.:

2200

Som nær nabo til Borgmestervangen kan jeg kun udtrykke stor bekymring og ærgrelse over ønsket om byggeplanerne - og ikke mindst planerne om et højhus. Det virker som en besynderlig tanke at plastre et ellers nyligt byfornyet rum til med en stor klods midt i det hele. Jeg er ligeledes af den klare overbevisning at det bliver svært at fastholde mange af de nuværende beboere i området hvis byggeprojektet realiseres - ikke mindst fordi området risikerer at blive overbefolket og de der har bil vil få det endnu sværere ved at finde en plads til parkering. Jeg har forståelse for ønsket om at skabe flere (studie)boliger i København, men jeg må erkende at jeg synes det er et fejlskud at placere dem her. Når jeg ser hvor alternativt man kan lege med byens rum andre steder i nærmiljøet og byen generelt, så kan jeg kun opfordre til at I tænker jer om en ekstra gang og passer på med at presse flere ind i et allerede tætpakket miljø. Kan den smule grønt der er i området ikke blive bevaret i stedet? Og er det ikke givtigt at arbejde med at samle de beboere der er her nu fem for bare i blinde at tilføje endnu flere? Hermed et stort og tydeligt nej-tak til en ny stribe lejlighedskomplekser og en 29-etagers stemnings- og solsluger i baghaven.

Indsendt af:

Christoffer Munch

Dato: 17. august 2015

Svarnummer:

By:

København N

Postnr.:

2200

Nørrebro er den bydel i København, der har størst befolkningstæthed. Det nye forslag har alt for høj bebyggelsesprocent/ grad og vil tilføje alt for mange mennesker sammenlignet med området kan holde til ud fra grønne områder, trafik og parkeringsmuligheder. Jeg bor her nu og savner snarere flere grønne områder, end flere beboere.

Indsendt af:

Iben Sandra Svensson

Dato: 17. august 2015

Svarnummer:

By:

København N

Postnr.:

2200

Nørrebro er den bydel i København, der har størst befolkningstæthed. Af den årsag kan jeg slet ikke forstå, at man vil øge den endnu mere. Jeg bor her nu og savner snarere flere grønne områder, end flere beboere.

Læs høringssvar fra Iben Sandra Svensson

Indsendt af:

Martin Lind

Dato: 11. august 2015

Svarnummer:

Vedhæftede filer: 4

By:

København

Postnr.:

2200

Man kan spørge om det i det hele taget nytter at skrive et høringsvar i denne sag. Det virker som om forvaltningen/kommunen og Danica Pension allere har klappet dette projekt igennem. Noget der blev endnu mere klart ved det møde der blev holdt den 29. juni hvor projektet blev præsenteret af Architema og forvaltninen. Men jeg vil da prøve igen. HVOR SKAL BILERNE PARKERE ?? Det er ubegribeligt at man i Københavns kommunes forvaltning kan være så meget ude af trit med byens borgere. Der er i hvidbogen der er lavet ud fra den første høringsfase noteret på s. 7 "Flere af de indsendte høringssvar rummer ønsker til flere parkeringspladser i området, og der har været udtrykt bekymring forbetydningen af byggeriet for trafikken i området. ." Konklusionen på borgernes bekymring bliver af forvaltningen beskrevet på følgende måde på s. 8 "De indkomne ønsker om p-pladser og opmærksomhed vedr. trafikken i området vil indgå i det viderearbejde." Her ville man normalt tro at det ville medføre at forvaltningen det mindste holde antallet af parkeringspladser uændret. MEN i "Lokalplanforslag for Borgmestervangen med tilhørende kommuneplantillæg, Nørrebro (2015-0043243)" står der: "I gadeforløbet Borgmestervangen er der inden etablering af byggeriet 40 parkerings-pladser. Efter etablering af et grønt gaderum med cykelstier og træer resterer ca. 28 parkeringspladser." Hertil skal siges, at kommunens ansatte øjensynligt IKKE har været ude og forholde sig til den virkelige verden. Der holder således VÆSENTLIG flere biler end de 40 forvaltningen siger. På en almindelig dag er det ikke ualmindeligt at tælle 60-65 biler i gaden. Se vedlagte billeder. Og nu vil kommunen fjerne over halvdelen af parkeringspladserne. HVOR SKAL DISSE BILER HOLDE I FREMTIDEN? Byggeriet i sig selv vil have parkeringspladser nok til dem der bor i ejendommen påstås det, men må siges at være noget tvivlsomt. Studerende får også besøg udefra af familie mv. Men givet at der rent faktisk er pladser til disse i den nye bebyggelse, hvorledes vil man fra kommunens side sikre sig, at disse beboere, deres gæster og kunder til dagligvarehandlen ikke vil tage nogle af de 28!! Parkeringspladser der vil være tilbage i Borgmestervangen? STORE LASTBILER I GADEN OM AFTENEN, NATTEN OG TIDLIG MORGEN Iflg. Planen skal lastbiler til og fra det nye detailhandel køre ind sammen med den øvrige trafik til ejendommen. Endvidere arbejdes der på at trafikken til og fra ”Føtex” bygningen skal samme vej i forbindelse med etablering af et torv. En sådan stigning af tung trafik på sene/tidlige tidspunkter i en gade hvor mange har soveværelse ud til vejen er MEGET uhensigtsmæssigt. FORHERLIGEDE ARKITEKT TEGNINGER. På ingen af de af Architema præsenterede tegninger er der mere end 5!! Biler i gaden. Det må kunne forlanges at projektet fremstiller nogle sandfærdige billeder af hvorledes vejen vil være og ikke et skønmaleri af værste skuffe. Vi blev på mødet af Architema lovet nye tegninger med gaden fyldt med biller. Noget der IKKE er sket og sandsynligvis ikke kommer til at ske. Architema har ingen interesse i at vise embedsmænd og politikkere et sandfærdigt billede af projektet.

Indsendt af:

Charlotte Vejling

Dato: 7. august 2015

Svarnummer:

By:

København N

Postnr.:

2200

Vi har allerede en meget stor befolkningstæthed og masser af liv i området og højhuset vil komme til at stå som en hund i et spil kegler på dets tiltænke placering. Jeg forstår ikke, hvorfor man ikke bygger det i Ørestaden. Derude trænger de til masser af liv, cafe'er osv. og højhuset vil passe langt bedre med den øvrige arkitektur derude. Så vidt jeg ved, er vi det område i København med færrest grønne arealer pr indbygger. Lad os dog få det i stedet for.

Indsendt af:

Martin Nielsen

Dato: 2. juli 2015

Svarnummer:

By:

Vanløse

Postnr.:

2720

Dejligt der nu bliver bygget på denne grund og dejligt der bliver bygget i højden. Det bliver et flot pejlemærke for området.

Indsendt af:

Leon Vetter

Dato: 30. juni 2015

Svarnummer:

Vedhæftede filer: 1

Virksomhed / Organisation :

DJEBolig

By:

Grenaa

Postnr.:

8500

Dato: 30/6-2015 Til: KØBENHAVNS KOMMUNE Rådhuset DK-1599 København V Att.: Teknik- og Miljøborgmester Morten Kabell Vedr.: Ny bebyggelse i forbindelse med forslag til lokalplan Borgmestervangen Vi henvender os i forbindelse med den igangværende offentlige høring på det påtænkte byggeri på DSB-grunden Borgmestervangen 5. Som ejer af matrikelnr. 6158, Udenbys Klædebo kvarter, beboelsesbygningen over Føtex, er vi bekendt med, at der foreligger et forslag, som vores grund forudsættes at være en del af. Vi finder følgende 3 forhold problematiske både for os som nærmeste naboer og ikke mindst for området som helhed: 1. ingen binding af bygherre til at leje ud til studerende 2. trafik, gennemkørsel og parkeringsforhold 3. tvivlsom opnåelse af bebyggelsesprocent Vi vil i det følgende uddybe vores undring: Ingen binding på projektet Bygherren Danica har anlagt størstedelen af projektet som boliger til studerende. Der er dog ingen binding overhovedet på dette formål. Til høringen d. 22.06.2015 blev repræsentanten for Arkitema, Dorthe Keis, adspurgt om hvad der skulle forhindre at byggeriet blev til rigmandslejemål. Svaret var, at ingen udover studerende ville bo i et værelse på 17 m2. Der er ingen lejemål under 49,5 m2 i byggeriet. Det blev antydet at de store lejemål kunne udlejes som delelejemål - og det er i disse, at der er værelser på 17m2. Intet forpligter dog Danica til at leje ud som delelejligheder og erfaringen har vist, at udlejere er meget modvillige mod at udleje til delelejemål. Dette skyldes at det er svært at holde flere kontraktunderskrivere op på kontraktens forpligtelser og det større slid der vil være på lejemålet i forhold til at leje ud til en familie. Alt andet lige, er hele projektets fokusering på studerende ikke andet end positive ord, der skal gøre projektet mere spiseligt for beslutningstagerne og som samtidig gør, at Danica kan omgå kravene til minimums m2 for lejemålene, grønne arealer og P-pladser. Den af Arkitema's indhentede undersøgelse blandt "Nørrebro'ere", fokuserede ensidigt på denne målgruppe for byggeriet. Faktum er, at intet binder bygherren til at leje ud til studerende, hverken for de små eller store lejemål. I andre byggerier, hvor kommunen giver særtilladelser eller bidrager økonomisk kan kommunen få tinglyst rettigheder, som for eksempel anvisningsret og lejefastsættelse i en årrække. Når man tager i betragtning at kommunen har forhøjet bebyggelsesprocenten fra 110 til 300 - bl.a. på bekostning af en anden grundejer i samme område - så virker det besynderligt, at kommunen ikke tager sig "betalt" for denne tjeneste. Et forsigtigt gæt er at ved at forhøje antallet af tilladte etagemetre fra 13.000 til 30.000 bliver grunden minimum kr. 50 - 100 mio. mere værd. Her må "gaven" på kr. 1 mio. til forskønnelse af det opgraderede bytorv foran stationen på en eller anden måde spille ind. Men man skal huske, at denne gave kun træder i kraft, såfremt Danicas projekt godkendes i sin helhed, hvilket formentlig er årsagen til, at kommunen ikke har fundet anledning til at ændre et komma, trods de mange fornuftige indsigelser. Vi frygter, at så snart byggeriet er ved at stå færdigt og lejemålene skal udlejes, så vil det være til en pris, ingen studerende kan betale. I stedet vil man få et område, hvor økonomisk velfunderede familier og enlige kan leje en lejlighed i et nyt topmoderne prestigebyggeri. En stor del af bebyggelsens fællesarealer og grønne områder er uden offentlig adgang og bliver i realiteten et borglignende aflukket areal, ligesom udsigtsplatformen øverst i tårnet med sandsynlighed IKKE kan godkendes til offentlig adgang - pga. brandmyndighederne. Det vil kunne forhøje lejeprisen betydeligt at man har eksklusiv adgang til et sådant område. Trafik, gennemkørsel og parkeringsforhold Den øgede trafik på Borgmestervangen virker det som om kommunens skøn på 300 øgede biler i døgnet er mildest talt forsigtigt. Tre forhold gør sig gældende; 1. Der vil blive åbnet for adgang til Tagensvej. Mange i området vil nok sætte pris på at kunne køre igennem her til deres bolig i området mellem de to runddele. 2. Byggeriet vil indeholde 500 boliger, hvoraf en stor del er 2, 3 og fireværelses lejligheder. Mange her vil have bil. 3. Der åbnes mulighed for adgang til Føtex fra Borgmestervangen i stedet for den nuværende indkørsel fra Mimersgade. Det vil medføre at al bil- og lastbiltrafik til og fra Føtex også skal igennem Borgmestervangen. Skønnet på 300 biler mere i døgnet virker urimeligt lavt. Angående parkeringsforhold, så har Danica ved at fokusere på studerende kunnet omgå kravet til parkeringspladser, således at der kræves færre p-pladser end ved almindeligt nybyggeri. Samtidig fjernes en del af de eksisterende pladser på Borgmestervangen - pladser som er allerede nu er yderst eftertragtede. Alt i alt vil projektet betyde øget trafik, mere gennemkørsel og færre p-pladser. Tvivlsom opnåelse af bebyggelsesprocent Sidst, men ikke mindst, er der den tvivlsomme opnåelse af bebyggelsesprocenten. Vi står uforstående overfor fordelingen af byggeretten i forbindelse med det foreliggende lokalplanforslag. Kun ved ændringen af kommuneplanen hvor man sammenlægger områderne C1 og C2 til C3, kan Danica's projekt lade sig gøre med en, på papiret, forsvarlig bebyggelsesprocent. C2 huser i dag Føtex-bygningen, der er ejet af private investorer, der ligesom Danica pension opererer på markedsvilkår. Ved at kommunen med et snuptag sammenlægger de to områder til område C3 opnår man således muligheden for at bygge op til 300% fordi man derved inddrager en anden ejers byggeret. Kommunens argument for dette er, at område C2 var fuldt bebygget, hvilket ikke er korrekt. I øvrigt virker det urimeligt at man ved manøvren kun lader den øgede byggeprocent tilfalde den ene ejer. Dette kan nærmest tolkes som kommunal ekspropriation - dog uden mulighed for erstatning. I korthed mener vi at følgende ændringer i lokalplanen burde foretages inden politikerne endeligt vedtager planen: 1. Lejlighederne: I hvert fald for de små lejligheders vedkommende bør der pålægges bygherren tinglyste begrænsninger i udlejningen, således at det sikres at disse lejligheder kun udlejes til studerende eller som ungdomsboliger. Disse begrænsninger kunne ske ved at man enten pålægger lejlighederne en maksimal husleje med begrænsede huslejestigningsmuligheder eller ved at man overlader disse lejligheder eller en del af dem til Københavns Kommunes fælles kollegieanvisning. 2. Trafik, gennemkørsel og parkeringsforhold Idet der henvises til foranstående bemærkninger bør der laves parkeringsarealer under hele bebyggelsen, dels med foranstående begrundelse at de store lejligheder typisk vil have brug for parkering, men også fordi beboerne på borgmestervangen i forvejen mangler parkeringspladser, og fordi den nye dagligvareforretning skal bruge parkeringspladser. Man bør forlange( og ikke kun give mulighed for det) en adgangsvej gennem arealet til Føtex parkeringsplads fra Borgmestervangen, således at også dette parkeringsareal kan komme i brug til parkering og således at man undgår i hvert fald tung trafik ind fra basargrunden gennem porten. 3.Bebyggelsesprocent Bebyggelsesprocenten bør være 215 for hele arealet, og der bør ikke kunne bygges mere end det på den ene grund, som nu har en reel bebyggelsesprocent på 300. Hvis/ når der tillades mere end det normerede tal 215 på Danicas grundstykke bør der i det mindste kræves kompensation hos bygherren, jvf. ovenfor 1 og 2 4. Gaven Gaven fra Danica til Københavns Kommune bør afvises under de betingelser den er givet ( at der ikke må ændres i den fremlagte byplan), idet den er egnet til at påvirke politikerne på en ikke demokratisk måde. Med venlig hilsen ejeren af Ejerlejlighed nr. 2, Føtex bygningen DJEbolig Med venlig hilsen Leon N. Vetter Direktør | Administrator DJEbolig: Århusvej 22, DK-8500 Grenaa Tlf.: 87 58 95 01 Kontortid: mandag - fredag kl. 09.00 til 16.00 Web: djebolig.dk / leje-portalen.dk Email: leon@djebolig.dk

Indsendt af:

Jan Vejling

Dato: 23. juni 2015

Svarnummer:

By:

København N

Postnr.:

2200

Jeg syntes, det er ærgerligt, at det kvarter i København med færrest grønne områder pr. indbygger, skal have et borglignende aflukket kæmpestort areal, der lukker sig om sig selv. Det er forsøgt at beskrive, at Borgmestervangen bliver et åbent, grønt og venligt område ned mod Mjølnerparken men alle de biler der altid holder på vejen taget i betragtning bliver hele DSB-arealet (såfremt planen om kæmpebyggeri gennemføres) en utryg afskærmning ned mod Mjølnerparken. I stedet for intensivt byggeri med enorm ændring af lokalplanen til følge, er der tværtimod er behov for et grønt og åbent areal mellem Mjølnerparken og Nørrebro station og ikke en Berlinmur ned mod et i forvejen utrygt område.

Indsendt af:

Andreas Randløv Kristensen

Dato: 12. juni 2015

Svarnummer:

By:

København K

Postnr.:

1455

Jeg har med stor interesse fulgt processen og planlægningen af dette projekt. Resultat er i min optik, et utroligt flot projekt, som kommer til at passe fint ind i området. Det er virkelig positivt, at der nu endelig sker noget på den triste forladte grus-plads bag ved Føtex. Netop det at der bliver bygget højt og tæt, ser jeg helt klart som noget positivt, i og med at dette stationsnære område, og derfor utvivlsomt vil kunne bære det. Jeg bifalder desuden, at der er tale om byggeri af ungdomsboliger. Det er der nemlig stor mangel på i København for tiden. Alt i alt er det et godt projekt, som burde være forbillede for andre stationsnære projekter i København.

Læs høringssvar fra Andreas Randløv Kristensen

Søgefelt

Del

Borgmestervangen - lokalplan nr. 526 med kommuneplantillæg nr. 52

Høringsfrist:

Sider