Hyltebjerg Skoles bestyrelse stiller spørgsmålstegn ved en sammenlægning. Med en folkeskolereform, inklusionsreform og en fritidshjemsreform er der brug for arbejdsro for elever, medarbejdere og forældre.
Det er i strid med fakta, når der i høringsmaterialet tegnes et billede af Hyltebjerg som en skole med en tynd udskoling. I høringsfasen har vi flere gange spurgt, hvad erfaringerne er med at sammenlægge en skole, som optager mere end tre ud af fire elever i grunddistriktet. Det spørgsmål har vi ikke fået svar på. Vi har spurgt til erfaringerne med trivsel på skoler med 7 spor og potentielt 1960 elever, for en fyldt skole må være ambitionen både politisk og økonomisk. Ved høringsfasens udløb har vi til at gode at se data, som viser, at børn trives og udvikler sig bedre på en så stor skole. På de møder vi har holdt med forældre og elever, har vi mødt en bekymring over at blive en del af en skole, som vil høre til blandt de største i kommunen. Her er tale om en generel bekymring, men bekymringen gælder i særdeleshed den voksende gruppe af elever med særlige behov.
At lade en i forvejen stor og velfungerende skole indgå i en sammenlægning ud fra en intention om at skabe en stærk skole virker som et vovet eksperiment for børn, lærere og forældre, når vi har en skole, der målt på faglighed, trivsel og opbakning i grunddistriktet, klarer sig over gennemsnittet for en københavnsk folkeskole. Det betyder ikke, at der ikke stadig er meget, der kan gøres bedre. Der er behov for, at folkeskolereformen tager rigtig form i en skolebygning, som bliver renoveret, så børn og medarbejdere får tidssvarende rammer til at virkeliggøre reformens mange facetter. At nå det mål kræver ikke en sammenlægning, men en renoveret skole og en ny og styrket ledelse.
På møder og i samtaler med medlemmerne fra Børne- og Ungdomsudvalget er der to argumenter, som er gået igen i forhold til, hvorfor man fra politisk side ønsker en sammenlægning mellem de to skoler: Besparelser og chancelighed. Fra Skolebestyrelsens side er der flere gange rejst forslag om at øge chanceligheden gennem en omlægning af skoledistriktet. Dette forslag vil vi fremføre her igen. Besparelser, mener vi ikke, er et realistisk eller holdbart mål inden for de første fem år med en sammenlægning, da dette over en længere periode kræver øget ressourcer for at få succes. Endelig ser vi den langsigtede besparelse som så lille, at det kan synes ude af proportion at spille hasard med en af Københavns velfungerende skoler for at opnå denne besparelse.
Samlet set kan Hyltebjerg Skoles bestyrelse derfor ikke anbefale en sammenlægning af de to skoler.
Skulle man fra politisk side på trods heraf gennemføre en skolesammenlægning, er der tre prioriteringer, som er absolut nødvendige for at afbøde et fremtidsscenarie præget af kaos:
1. Ekstra økonomiske ressourcer til at gennemføre den nødvendige kulturforandring for elever, lærere og forældre over de næste fem år.
2. En ny og styrket ledelse for den fælles skole allerede fra august 2016.
3. En fuld finansiering af en renovering af Hyltebjerg Skole og anlægsarbejde til sammenlægning
Med mindre man planlægger med disse langsigtede investeringer i sammenlægningen, vil vi stå med en skole delt i to kulturer, vi vil se elever ramt af undervisningstab, og både elev- og lærerflugt vil være forventeligt. Er der derimod politisk vilje til at prioriterer de tre punkter, er der mulighed for, at der kan skabes en velfungerende folkeskole på trods af sammenlægning og renovering oven i mængden af reformer, som skolen også skal implementere.
Uddybning:
3,2 mio. kr. årligt de næste fem år
I april 2015 vedtog Børne- og Ungdomsudvalget at fjerne forslaget om sammenlægning fra det sparekatalog, hvor sammenlægningsideen først stod. Det forslag, som er sendt i høring, bygger på den præmis flertallet vedtog om, at besparelsen bliver på skolen de første to år. I Skolebestyrelsen er vi tilfredse med den beslutning, men vi ser også, at to år ikke er nok i forhold til den store opgave, der ligger forude med at skabe én skole, én fælles kultur. Udgangspunktet for sammenlægningen er to naboskoler, som trods naboskabet ikke har erfaringer med at samarbejde, og hvor der på flere niveauer spores en mistillid. Erfaringen fra andre skolesammenlægninger er, at der også ud over de første to år, skal tildeles ekstra midler til at overvinde de hindringer, som opstår i ethvert organisationsudviklingsprojekt.
Erfaringerne med arbejdet med folkeskolereformen har vist, hvordan det både er ressourcekrævende og sårbart at ændre på grundvilkårene for måden at drive skole på. Når vi med en folkeskolereform, som endnu ikke er implementeret til fulde, og en specialreform, der udfordrer skolens ressourcer, også skal skabe en grundlæggende kulturforandring, forudsætter det økonomiske ressourcer til:
• at tildele medarbejdere de fornødne timer til at indgå i processen
• at kunne lave fællesskabsfremmende aktiviteter både for elever, medarbejdere og forældre for at overvinde mistillid og styrke en fælles kultur
• at støtte ekstra op om børn med særlige behov i en stor forandringsproces
• at bevare velfungerende klasser og ikke af økonomiske grunde lave klassesammenlægninger
• at sikre en styrket ledelse pr. 1.8. 2016, der skal drive proces for sammenlægning, renovering og udbygning.
Det er kendt fra tidligere skolesammenlægninger, at fusioner er forbundet med et undervisningstab. Et sådant undervisningstab er dog ikke en given faktor. For at skabe en vellykket sammenlægning kræver det inddragelse af skolens medarbejdere, og for at minimere undervisningstabet kræver det en økonomi, hvor der er mulighed for at dække undervisningen med ekstra lærere, så eleverne oplever en skolehverdag præget af kontinuitet. Dette er vigtigt for alle børn, men i særdeleshed de børn, som har særlige behov og i dag får støtte af skolens ressourcecenter. Økonomisk har Hyltebjerg Skole haft et merforbrug til inklusion og børn med særlige behov. Vi forudser, at en sammenlægning ikke vil mindske behovet for midler til dette kerneområde, tværtimod.
En styrket økonomi skal bruges til at skabe den fornødne tryghed og tillid hos forældre og elever, så vi dels opretholder en solid opbakning i Hyltebjerg Skoles grunddistrikt, dels øger opbakningen signifikant i Vanløse Skoles grunddistrikt. På møder med forældre og med elevråd ved vi, at sammenlægningen er uønsket blandt Hyltebjerg Skoles elever og forældre og en af de store bekymringer er, at forslagets intention om at optimere klassernes størrelse vil ødelægge velfungerende klasser. Både forældre og elever ønsker, at Hyltebjerg Skoles nuværende klasser overordnet bevares, så det bliver faglige og pædagogiske hensyn, som tages i brug for klasseændringer og ikke et snævert økonomisk hensyn.
Elevrådets medlemmer beskriver samtidig en virkelighed med en del rivalisering mellem de to skoler, og elevrådet foreslår sociale tiltag for at arbejde sig frem mod en fælles skolekultur. Det kræver ekstra økonomiske ressourcer for at kunne gennemføre det.
Skolesammenlægninger fødes ofte ud af et besparelseshensyn, men koster på trods heraf altid over tid både økonomiske og menneskelige ressourcer. I lyset af denne måneds skræmmende meldinger om ventede effektiviseringer for 930 millioner kroner over de næste fire år på børne- og ungeområdet, vil vi derfor henstille til udvalget at overveje følgende: Er der i lyset af det øgede besparelseskrav, økonomi til at foretage den investering i driftsmidler en bæredygtig skolesammenlægning reelt forudsætter?
Hvis ikke vil vi på det kraftigste indstille, at man lader være. En sammenlægning i denne størrelsesorden kan ikke foretages uden økonomisk opbakning, og det er potentielt op til 2000 københavnske børns hverdag, læringspotentiale og trivsel, der er på spil.
En ny ledelse
Den nye skole skal have en ny og styrket ledelse. Vi finder det nødvendigt, at en ny fælles leder ansættes pr. 1.8. 2016. Både for at undgå usikkerhed blandt lærerne, og dermed potentiel lærerflugt i en situation, hvor det er vanskeligt at skaffe kvalificerede lærere, og fordi de nuværende skoleledere ikke skal være en del af den sammenlagte skole. Det er derfor ikke hensigtsmæssigt at bede dem være tovholdere for kommende skoleårs afgørende arbejde med at sætte retning for en samlet skole i samspil med medarbejdere, elever og forældre.
Arbejdet med en sammenlægning, med alt hvad det indebærer, samtidig med udbygning og en renovering af Hyltebjerg Skole bliver en særdeles krævende opgave, når man samtidig skal drive god skole. Der vil derfor både være brug for en ny leder, men også i en længere periode, en styrket ledelse med flere ressourcer og ekstra driftskraft end normalt.
Den nye leder skal stå i spidsen for at opbygge en ny kultur. En motor i en sådan forandringsproces er skolelederen, som må vælges på baggrund af erfaringer med tilsvarende øvelser.
Som nævnt, beskriver elevrådets medlemmer en virkelighed med en del rivalisering mellem de to skoler, og elevrådet foreslår sociale tiltag for at arbejde sig frem mod en fælles skolekultur. Det kræver en ny ledelse at sætte det arbejde i gang i samspil med børn og medarbejdere på tværs af nuværende skoleskel. For at styrke børnenes tillid og tryghed, finder vi det afgørende, at en ny ledelse i samspil med elevrådene overvejer, hvordan eleverne bedst inddrages i den videre proces frem mod en sammenlagt skole.
En fuld finansiering af en renovering af Hyltebjerg Skole og anlægsarbejde til sammenlægning
Hyltebjerg Skole skal renoveres, uanset om man vælger at gennemføre en sammenlægning eller ej. Det er vores ønske, at man får renoveringsudgiften fuldt finansieret fra starten, således at det omfattende anlægs- og renoveringsarbejde kan afvikles ud fra et planlægningsmæssigt ideal, og ikke skal forsinkes på grund af manglende - eller behovet for løbende - økonomiske bevillinger. En fuld finansieret byggesag er både omkostningseffektiv og vil være til gavn for den store gruppe af børn og voksne, som får deres hverdag påvirket af generne ved ombygning og renovering.
I tillæg til projekteringen for en renovering af Hyltebjerg Skole vil vi understrege behovet for økonomi og tænkning omkring de trafikale udfordringer ved en sammenlagt skole. Lukningen af Lønstrupvej har affødt en belastning af trafikken på de tilstødende veje med fare for de mange bløde trafikanter. Vi henstiller til, at der findes en langsigtet og tryg løsning, som gør en sammenlagt skole til et trafiktrygt valg.
Fritidstilbud i en sammenlagt skole
I forbindelse med sammenlægningen af de to skolers fritidstilbud foreslår vi en organisering i klynge, sådan som det allerede findes ved Hyltebjerg Skole og ind til for ganske nylig har kendt det på Vanløse Skole. Et afgørende argument for at anbefale organisering i en klynge er, at man her bedre vil kunne arbejde med de afgørende overgange i børnenes liv: Overgangen mellem børnehave og fritidshjem og overgangen mellem fritidshjem og klub-tilbud.
I forbindelse med sammenlægning af de to skolers fritidstilbud har vi fire overordnede prioriteringer: Et tæt og anerkende samarbejde mellem klyngens pædagogiske leder og skolens ledelse, så pædagoger og lærere føler sig som en del af samme hold med hver deres faglighed. Udvikling af et pædagogisk ressourceteam, som kan samarbejde med skolens ressourceteam. At man sikrer muligheden for, at skolen kan bruge fritidstilbuddenes fysiske rammer i løbet af skoledagen. At fritidstilbuddene får mulighed for at optage hele klasser.
Elevrådets ønsker
At man grundlæggende bevarer klassedelingerne.
At de elever, som går i udskolingen ved sammenlægningen ikke får ekstra lærerskift på grund af sammenlægningen.
At man får tid til at få nye venner på tværs af skoleskel.
At man opbygger nye, fælles traditioner som for eksempel MGP med deltagelse af alle elever.
At man tilbyder kreative tilbud, som kan bygge bro – fx gennem musikalsk samspil.
At der bliver økonomi til lejrskoler, hvor årgange kan komme af sted og få tid til at lære hinanden at kende.
At der bliver et stærkt teamsamarbejde på årgangene, så man oplever sig som en del af den samme skole.
At man i indretningen af en ny skole laver årgangsrum, hvor der er mulighed for hygge og afslapning på tværs af klasser.
At der på den sammenlagte skole bliver et eller flere rum til de børn, som har brug for ro, når der er pauser.
At der skabes et indendørs multirum, så man kan være fysisk aktiv i pauserne, selv om vejret ikke er til at være ude.
At man i indretningen af udearealerne planlægger efter de forskellige behov, eleverne har, afhængig af alder og interesser: Zoner til samtale, zoner til boldspil med videre.
Alt sammen ønsker, der kræver økonomisk opbakning.
