Ny beboelsesejendom på Rådmandsgade 32

Ansøgning om tilladelse til at opføre en ny beboelsesbygning på adressen Rådmandsgade 32.

Høringsfrist:

12. november 2015
Indsendt af:
Marianne Hern
Dato: 10. november 2015
Svarnummer:
6
By:
København N
Postnr.:
2200
Hej. Jeg mener ikke, at det er for kvarterets bedste at bygge 7-etagers huse i Rådmandsgade - charmen ved ydre Nørrebro er netop de små hyggelige gader og gamle bygninger, og højhuse der skænder folks udsigter og gaden generelt, er for mig at se ikke med til at give kvarteret det løft, det har trængt til i mange år og som nu er godt i gang. Derfor mener jeg, at byggeriet bør bremses! Mvh. Marianne Hern
Læs høringssvar fra Marianne Hern
Indsendt af:
Jesper Meyer
Dato: 10. november 2015
Svarnummer:
5
By:
København
Postnr.:
2200
Som beborer på Rådmandsgade føler jeg mig totalt overset i denne process - det er ret tilfælde at jeg bliver opmærksom på denne høring. En 7 etagers ejendom lige ud for mit vindu vil forringe værdien af min lejlighed, både økonomisk og herlighedsværdi. Hvor er den demokrtiske prosess - der bliver lavet en meget kort høring, som man som almindelige borger ikke bliver indraget i. For ikke at tale om det andet højhus lige ved siden af, der allerede har været til høring, hvor man heller intet har fået afvide. Disse højhuse vil have en kæmpe indflydelse på mit liv, da jeg hver dag kommer til at mangle det lys og den plads der er på nuværende tidspunkt er - og jeg er jo ikke den eneste der bliver påvirket. F.eks ligger der en børnehave lige på nordsiden at højhuset - hvilken tankegang ligger der bag at disse børe skal lege i den lille går uden at e solen hele dagen. Føelsen af at man som almindelig er ubetydelig for embedsværket og politikerne bliver for mig forstærket ved en sag som denne. Det er muligt at der mangler boliger i københavn, men der må være en måde at udnytte disse byggegrunde så det ikke er til gene for nuværende beboere. 7 etager er jo vanvittigt. Dette svar er tydeligvis skrevet i patos - hvilket også er meningen! Tag os der bor i området alvorligt! Det gør man ikke ved at gemme høringen væk, så ingen opdager den, men ved at åbne op og inviterer til dialog.
Læs høringssvar fra Jesper Meyer
Indsendt af:
Martin Ellegaard
Dato: 9. november 2015
Svarnummer:
4
Virksomhed / Organisation :
A/B Thorsgade 79
By:
København N
Postnr.:
2200
Vi ønsker at gøre indsigelse mod opførelse af en 7-etagers bygning i Rådmandsgade nr. 32. Det er vores vurdering, at opførelse af fler-etages højhuse omkring Rådmandsgade 32 vil have en negativ påvirkning på værdien af de omkringliggende ejer- og andelslejligheder. Primært skyldes det en markant forringelse af udsigten, herunder belysning. På vegne af bestyrelsen for A/B Thorsgade 79, Martin Ellegaard
Læs høringssvar fra Martin Ellegaard
Indsendt af:
L
Dato: 9. november 2015
Svarnummer:
3
By:
k
Postnr.:
0000
Jeg bor i X og vil ligesom den anden X gerne klage over ikke at være blevet hørt i nabohøring. Jeg kan kigge direkte ned på det planlagte byggeri. Et byggeri af 7 etager vil fuldstændig ødelægge udsigten til den side og passer desuden ikke ind i København, der pt. har 5 etagers byggeri. De eksisterende bygninger der planlægges nedtaget er kun i 2 etager og bidrager med deres udseende til kvarterets særkende. Alt i alt er jeg som nabo og beboer i København imod byggeriet, da det ikke vil bidrage positivt til udviklingen. Endvidere er der ikke sket nabohøring, som der bør: Naboer der kan se et kommende byggeri bør som minimum høres.
Læs høringssvar fra L
Indsendt af:
Gunnar Degnbol
Dato: 8. november 2015
Svarnummer:
2
Virksomhed / Organisation :
A/B Thorsgade 87 m.fl.
By:
København N
Postnr.:
3200
A/B Thorsgade 87 m.fl. er meget imod opførelsen af en syvetagers bygning i Rådmandsgade 32. For det første er det en alt for kort høring, to uger fra den 29/10 til den 13/11. For det andet har man ikke inddraget alle naboerne. Man har beregnet skyggevirkningen på jordniveau den 23. juni kl. 17, og der når skyggen ikke ret langt. Den 23 september er hele jordniveauet dækket af skygger fra andre bygninger, så no problem. Man tager ikke hensyn til at de fleste af os bor på anden sal og højere, og at det her projekt vil stjæle vores solnedgang hele sommeren, og desuden er en gigantisk øjebæ, der stikker ud fra alt andet i området. Der har været en høring i juni om nr. 36, som kun børnehaven i nr. 38 nåede at svare på, og som vi først hører om nu. Det er også skandaløst at vi ikke er blevet hørt om den. Nørrebro lokaludvalg, hvor vores formand, Gunnar Degnbol, er med i arbejdsgruppen for byrum, miljø, og trafik, er heller ikke blevet hørt om de to projekter, men har selv opdaget det nye i nr. 32. Det er de ting som vi synes er kritisable ved høringsprocessen. Selve projektet er også tosset. Der er ikke er en lokalplan for området, selv om lokaludvalget har ønsket en i årevis, men det skal ikke misbruges som en licens til at bygge hvad som helst, som nogen har lyst til. Mellem nr. 32 og 36 ligger nr. 34, som er ejet af foreningen Astrid Noacks Atelier. Kunstneren Astrid Noack havde atelier i nr. 34 i 30'erne og 40'erne, og det er en af de ældste bygninger på denne del af Nørrebro, og efterhånden unik. De forsøger at få ejendommen fredet, hvilket støttes af lokaludvalget, Københavns bymuseum og Landsforeningen for Bygnings‐ og Landskabskultur. Københavns bymuseum siger: "Bygningerne på matriklen (1101) er et af de få tilbageværende kulturmiljøer, der fortæller om de ydre brokvarterers bebyggelseshistorie" Landsforeningen for Bygnings‐ og Landskabskultur siger "Det anbefales, at alle bygninger på matriklen fredes, da de repræsenterer et samlet, unikt kulturmiljø og en historisk epoke i Københavns brokvartersbyggeri, der i øjeblikket er meget trængt af andre og nyere byggerier og ejendomstyper. Det anbefales desuden, at der udarbejdes en handleplan med henblik på istandsættelse af alle bygningerne. Desuden bør Københavns Kommune opfordres til at udarbejde en bevarende lokalplan for den tilbageværende gruppe af arbejderboliger i Rådmandsgade." I modsætning til det står den mærkelige undskyldning i høringsbrevet. "Center for Bygninger [har] i den konkrete sag i større grad lagt vægt på det, der tilstræbes for området, end det, der er sædvanligt for området. Det er vores opfattelse, at der for området i fremtiden tilstræbes en typisk københavner-karrébebyggelse med bebyggelse helt ud til vej, og det konkrete projekt lever op til det for området tilstræbte, både med højden, der svarer til den større karrebebyggelse ud mod Tagensvej/Rådmandsgade samt til den maksimale foreskrevne højde i kommuneplanens rammer og med udformningen som karrebebyggelse." Bemærk det passive "tilstræbes". Hvem tilstræber det? Det er ikke områdets beboere, heller ikke lokaludvalget, og politikerne på rådhuset, herunder borgmesterens eget parti, er ikke blevet spurgt. Vi har oprettet en Facebookgruppe, "Red Rådmandsgade", der følger op på sagen, og opfordrer så mange som muligt til at protestere. Fredningssag for nr. 34: http://byogland.dk/documents/fredning_raadmandsgade.pdf Facebookgruppe: https://www.facebook.com/groups/205325419798932/ Med venlig hilsen Gunnar Degnbol Formand, A/B Thorsgade 87 m.fl.
Læs høringssvar fra Gunnar Degnbol
Indsendt af:
Lars Bjørnvad
Dato: 2. november 2015
Svarnummer:
1
By:
Nørrebro
Postnr.:
2200
Jeg må på det kraftigste, meddele at 7 etager, er noget højt, idet at ejdendommen, omkring kun Er 4 etager, dette vil lukke af for lyset i de omkring Liggende gårde dette kan ikke godtages, jeg vil Mene at 4 etager er rigeligt! Venlig hilsen Lars Bjørnvad Thorsgade 87 40414184
Læs høringssvar fra Lars Bjørnvad

Sider