Ny beboelsesejendom på Rådmandsgade 32

Ansøgning om tilladelse til at opføre en ny beboelsesbygning på adressen Rådmandsgade 32.

Høringsfrist:

12. november 2015
Indsendt af:
Tilde Hoppe Christensen
Dato: 13. november 2015
Svarnummer:
36
By:
København N
Postnr.:
2200
Jeg modsætter mig på det kraftigste den tiltænkte 7-etagers nybygning på Rådmandsgade. Området er et af de få, helt unikke, upyntede og rå åndehuller tilbage på Nørrebro. Hvor universitetsstuderende, bilmekanikere, vuggestuepædagoger og mange andre har sin daglige gang, og nyder godt af lys, luft og autencitet i løbet af dagen. Hvad gaden mangler er noget grønt, plant for pokker nogle trær eller et centrum for fællesskab. Det opfordrer folk til at blive længere i gaden, i stedet for at bygge højere og forhindre sol og rum og dermed liv og leben.
Læs høringssvar fra Tilde Hoppe Christensen
Indsendt af:
John Nomann
Dato: 13. november 2015
Svarnummer:
35
Virksomhed / Organisation :
Lejer Rådmandsgade 34
By:
KBH.N
Postnr.:
2200
Dette er en indsigelse mod at der bygges en ny 7etages beboelsesbygning på adressen Rådmandsgade 32. udover at nedrive noget af det sidste historiske byggeri på Nørrebro, vil det høje byggeri forringe det lys/sol som vi lejere i rådmandsgade 34 er så glade for, specielt i eftermiddagstimerne, hvor det er man som oftest har tid til at være i sit lejemål.. Venlig hilsen John Nomann-lejer Rådmandsgade 34
Læs høringssvar fra John Nomann
Indsendt af:
Kathrine Saxild
Dato: 12. november 2015
Svarnummer:
34
Virksomhed / Organisation :
Beboer i Rådmandsgade 30
By:
København N
Postnr.:
2200
Det bliver en sorgens dag for beboere og andre, der dagligt kommer i Rådmandsgade, hvis planerne om at opføre 7-etages ejendomme realiseres. Som beboer i det smukke hus i nr. 30 oplever jeg dagligt beundrende og nysgerrige blikke: Folk fascineres af dette unikke sted, der på samme gang peger tilbage og frem i tiden og fortæller masser af historier. Rådmandsgade fortæller historien om levende småindustri i baggårdene beliggende side om side med mærkeligt gammeldags kunstner – og autoværksteder, små fine hatteforretninger, grillbarer, pornobutikker, værtshuse, vascomater og alt det andet, der udgjorde Nørrebro engang. Det er også historien om moderne menneskers behov for at leve i et miljø med liv og sjæl. Sjælen i Rådmandsgade er (sub)kulturer der mødes, det er kulturliv og børn og voksne i alle aldre og farver, og det er ildsjæle, der brænder for vores unikke miljø; et vildtvoksende, rørende og ramponeret hverdagsnørrebro. Lige som vi elsker det. Det er ikke romantisk nostalgi det hele. En storby og dens gader er i konstant forandring og ændrer form – og sådan skal det være. Men kære politikere, lev nu op til jeres egne ord om borgerinddragelse. Inddrag os i jeres planer for vores gade. Er de to planlagt opførte 7-etages huse starten på at rydde op og rydde ud i gaden og lave byfornyelse på den ikke-inkluderende og brutale måde? Hvad er egentlig planen?
Læs høringssvar fra Kathrine Saxild
Indsendt af:
Rosa
Dato: 12. november 2015
Svarnummer:
33
By:
København N
Postnr.:
2200
Dette er en indsigelse mod at der bygges en ny 7etages beboelsesbygning på adressen Rådmandsgade 32. Udover at nedrive noget af det sidste historiske byggeri på Nørrebro, vil det høje byggeri forringe den udsigt, som gør det enestående og attraktivt at bo her. Venlig hilsen Rosa Føge
Læs høringssvar fra Rosa
Indsendt af:
Cathrine Højgaard
Dato: 12. november 2015
Svarnummer:
32
By:
København N
Postnr.:
2200
Jeg mener ikke, at en bygning på 7 etager, vil passe ind på Rådmandsgade. Jeg synes det er vigtigt at bibeholde det unikke lokal område. Jeg mener også at sådan en bygning vil mindske værdien for området, både for dem der i forvejen bor i området, men også for tilflyttere.
Læs høringssvar fra Cathrine Højgaard
Indsendt af:
Fonden Rådmandsgade 34
Dato: 12. november 2015
Svarnummer:
31
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
c/o advokaterne Foldschack og Forcchammer
By:
København K
Postnr.:
1159
Høringssvar vedlægges i særskilt fil.
Læs høringssvar fra Fonden Rådmandsgade 34
Indsendt af:
Maria Gjerrild
Dato: 12. november 2015
Svarnummer:
30
By:
København N
Postnr.:
2200
Dette byggeri vil fratage mig, det i forevejen enormt sparsomme lys, der kommer ind i min lejlighed. Jeg mener ikke det på nogen måde vil gavne lokalområdet, hvis dette byggeri opføres, da det både fjerner alt lys og ydermere vil skabe mere trafik i området. Derudover vil det være en gigantisk øjebæ, der på ingen måde vil passe ind sammen med de omkringliggende bygninger. Jeg mener også at det bør tages med i overvejelserne at der på de omkringliggende gader, ikke ligger bygninger i hverken samme stil eller kaliber. Maria
Læs høringssvar fra Maria Gjerrild
Indsendt af:
Kresten Dalegaard Hansen
Dato: 12. november 2015
Svarnummer:
29
Virksomhed / Organisation :
AB Thorsgade 75-77
By:
København N
Postnr.:
2200
Vores forening modsætter sig på det kraftigste, at dette byggeri gennemføres, da vi mener at det ikke vil bidrage positivt til udviklingen af lokalområdet, samt at det vil skæmme kvarteret, som ikke i forvejen består af etagebyggerier af den kaliber. Vi er glade for vores udsigt, og for, at vi kan se og mærke solen – dette byggeri vil frarøve os og vores naboer dette. Samtidig vil det have en negativ indflydelse på værdien af de omkringliggende ejendomme, hvilket vi naturligvis ikke er interesserede i. Desuden begræder vi den beslutning som er blevet truffet om, at vi ikke behøver blive inddraget i en nabohøring. Det er stærkt kritisabelt, at dette byggeri forsøges gennemført, uden at alle berørte parter høres i sagen. Udover vores egne indsigelser, støtter vi fuldt op om de anskuelser som vi kan læse i Gunnar Degnbols høringssvar, på vegne af AB Thorsgade 87 m.fl. Med venlig hilsen, Kresten Dalegaard Hansen Formand, AB Thorsgade 75-77 m. fl
Læs høringssvar fra Kresten Dalegaard Hansen
Indsendt af:
Jørgen Husbond
Dato: 12. november 2015
Svarnummer:
28
Virksomhed / Organisation :
Husbond Media & Consulting
By:
Kbh. N
Postnr.:
2200
Jeg har venner i gaden og kommer der en del. Sætter stor pris på det unikke miljø de lave huse og det smalle stræde giver. Herligt at kommunen ønsker at udvikle vore forskellige bydele, men jeg savner en REEL borgerinddragende proces hvor ALLE interessanter sammen kan finde frem til hvad og hvordan de flestes behov mødes når der nu skal udvikles i Rådmandsgade. Der er desværre ved at være en sørgelig trend af by udvikling som, efter reglerne, lægges ud til offentlig høring (en god ting), men hvor kommunen gang på gang vælger ikke at lytte til hverken ekspertviden eller de berørte parter. Jeg håber virkelig at denne høring bliver et godt eksempel på hvordan kommune, grundejere, berørte naboer, institutioner og andre samspils partnere sammen skaber den bedste løsning for ALLE... en moderne 'win-win' situation. Dbh. Jørgen
Læs høringssvar fra Jørgen Husbond
Indsendt af:
Joakim Viskinde
Dato: 12. november 2015
Svarnummer:
27
By:
københavn n
Postnr.:
2200
Jeg bor i huset på Rådmandsgade nr. 35. Jeg er stærkt imod at man bygger et højhus på gaden, da det vil ødelægge hele den lokale stemning og hyggelighed for alle. Derudover vil det skygge for det fællesrum og skabe unødigt meget mere trafik - Hvilke er et stort problem i forvejen. Specielt med div. børnehaver og vuggestuer der ligger på gaden. Vejen er i forvejen en flaskehals. Håber virkelig ikke dette projekt bliver gennemført. Mvh Joakim
Læs høringssvar fra Joakim Viskinde
Indsendt af:
Frans Grandjean
Dato: 12. november 2015
Svarnummer:
26
By:
Kbh. Ø
Postnr.:
2100
Vi kommer meget i kvarteret, hvor vi har familie. Den beskrevne bygning er alt for høj ift. kvarteret. Man bør ikke bygge højere end områdets gennemsnit og i øvrigt prioritere rekreative fælles-arealer.
Læs høringssvar fra Frans Grandjean
Indsendt af:
Alexander Grandjean
Dato: 11. november 2015
Svarnummer:
25
By:
København N
Postnr.:
2200
Vedr. Ny beboelsesejendom på Rådmandsgade 32, 2200 København N. Jeg indsender hermed min protest mod bebyggelsen af det planlagte 7-etagersmonster i vores baghave. Jeg mener, at kommunen principielt bør varetage vores (borgernes, beboernes, skatteydernes) interesser; men dette tiltag afspejler på ingen måde vores husstands interesser - tværtimod. Vi har intet behov for hverken hele eller halve skyskrabere, byggerod eller betonbyggeri i området, men holder derimod meget af vores hyggelige og unikke gade, og vil gå MEGET langt for at beholde den, som den er. Vi håber og forventer at blive hørt. Bekymrede hilsner, Alexander Grandjean og Luisa Zanetti, Rådmandsgade 44
Læs høringssvar fra Alexander Grandjean
Indsendt af:
Annie Magnussen
Dato: 11. november 2015
Svarnummer:
24
Virksomhed / Organisation :
A B thorsgade 87 mf
By:
KBH N
Postnr.:
2200
Jeg vil hermed indgive min protest over byggeri på Rådmandsgade nr 32. Den omtalte grund er på alle måder til gavn og glæde for nærmiljøet i Mimersgade kvarteret. En opførsel af et højt byggeri vil medføre store gener under selve opførsel og derefter påvirke de omkring liggende boligers beboer på alle planer, for slet ikke påpege det økonomiske fald i værdi !! Venligst Annie Magnussen Thorsgade 93 2200KBH N
Læs høringssvar fra Annie Magnussen
Indsendt af:
Sune Christensen
Dato: 11. november 2015
Svarnummer:
23
By:
København
Postnr.:
2200
Byggeriet kan ikke vurderes at leve op til BR10, kap. 2.3.1, stk. 1, nr. 1-6, da det ikke svarer til områdets sædvanlige karakter, der blandt andet er kendetegnet ved lavt og ældre bevaringsværdigt byggeri. Byggeriet er uforholdsmæssig højt og skærmer uhensigtsmæssigt meget for ikke bare nabobyggeri, men også nært beliggende byggeri i området, for hvem det må vurderes, at være til ugunst for. Mvh Sune Christensen
Læs høringssvar fra Sune Christensen
Indsendt af:
Morten Lyndrup
Dato: 11. november 2015
Svarnummer:
22
By:
København N
Postnr.:
2200
Byggeriet kan ikke vurderes at leve op til BR10, kap. 2.3.1, stk. 1, nr. 1-6, da det ikke svarer til områdets sædvanlige karakter, der blandt andet er kendetegnet ved lavt og ældre bevaringsværdigt byggeri. Byggeriet er uforholdsmæssig højt og skærmer uhensigtsmæssigt meget for ikke bare nabobyggeri, men også nært beliggende byggeri i området, for hvem det må vurderes, at være til ugunst for. Byggeriet svarer ikke til det i området tilstræbte byggeri, da det er projekteret for højt og der ikke er taget hensyn til lokalområdets øvrige karakter og bebyggelse. Byggeriet bør være væsentligt lavere. Center for Bygninger og TMF bedes afklare for ovenstående og i lyset af den stærkt kritisable og udemokratiske proces, hvor kun ganske få borgere er informeret og inddraget og med en meget kort hørings periode, bedes hørings perioden udsættes væsentligt. Venlig Hilsen Morten Rådmandsgade 40c
Læs høringssvar fra Morten Lyndrup
Indsendt af:
leif thingtved
Dato: 11. november 2015
Svarnummer:
21
By:
kbh
Postnr.:
2200 n
Som ejere af Rådmandsgade 30 og naboer til det planlagte 7 etagers hus Rådmandsgade 32 vil vi hermed indgive indsigelse imod et sådant byggeri. Personligt kender vi ikke reglerne omkring skyggevirkninger og byggehøjder, men vi går ud fra at der findes sådanne regler, og at dette tilfælde overstiger en hel del. Vores ejendom består af erhvervslejemål og beboelses lejemål. Udover voldsomme skyggevirkninger, for både beboelsesdelen og erhvervsdelen, kan det med lejlighedsbyggeri så tæt på, blive problematisk at drive erhverv mht. larm og lugt mm. Selv har vi forespurgt kommunen om muligheden for at konvertere erhverv til bolig, men fået afslag med samme begrundelse. Derfor undrer selvfølgelig en hel del at naboejendommen Rådmandsgade 32 har fået tilladelse til at nedlægge erhverv og at opføre boliger. Grunden til 7 etager, er selvsagt ren spekulation, for med de relativt få kvadratmeter på matriklen er det ikke muligt at profitere uden at bygge i højden. Selv bliver vi kontaktet flere gange årligt af entreprenører mm. med tilbud om køb af vores ejendom med henblik på at jævne den med jorden, for at tjene penge. Vi mener Kbh.Kommune bør værne om det sidste miljø i området, med lys og luft Pernille Holm Leif Thingtved. Rådmandsgade 30.
Læs høringssvar fra leif thingtved
Indsendt af:
Nadim Carlsen
Dato: 11. november 2015
Svarnummer:
20
By:
København N
Postnr.:
2200
Jeg vil på det kraftigste protestere imod opførelsen af en 7 etagers beboelsesejendom på Rådmandsgade 32. Et sådant byggeri vil skæmme kvarterets autenticitet og charme, idet det på ingen måde vil matche arkitekturen og den herskende æstetik i gadebilledet i og omkring Rådmandsgade, hvor normen er ejendomme bestående af 4-5 etager. Jeg er selv nabo til Rådmandsgade 32, og jeg er ikke tvivl om, at et 7 etagers byggeri vil være til stor gene for alle beboerne i området på grund af en kraftig reducering af dagslys i folks lejligheder kombineret med en mærkbar blokering af en ellers fantastisk udsigt over områdets hustage.
Læs høringssvar fra Nadim Carlsen
Indsendt af:
Mogens Petersen
Dato: 11. november 2015
Svarnummer:
19
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Nørrebro Lokaludvalg
By:
København N
Postnr.:
2200
Læs høringssvar fra Mogens Petersen
Indsendt af:
ina sophia ring
Dato: 11. november 2015
Svarnummer:
18
By:
Kbh
Postnr.:
2200
Som beboer på det tætbefolkede Nørrebro har jeg sammen med de øvrige i min andelsforening på Thorsgade en grøn oase af en baggård. Bygges der et 7 etagers højt hus, vil det forringe vores muligheder for sol og himmeludsyn i gården. Derfor vil jeg henstille til at bygge et lavere hus - eller endnu bedre; lade de gamle huse være som de er.
Læs høringssvar fra ina sophia ring
Indsendt af:
Thea Flem
Dato: 11. november 2015
Svarnummer:
17
By:
København N
Postnr.:
2200
Ærgerligt at der i et så hyggeligt område skal stå endnu en stor bygning, der vil ødelægge den hyggelige stemning, der er så attraktivt for området. Området er et gammelt charmerende glimt af en anden del af københavn, dejligt at der er plads til sådanne fine huse, der er med til at gøre området charmerende. I øvrigt oplever jeg allerede på nuværende tidspunkt, at trafikken er temmelig kaotisk, hvilket en ny stor bygning (og især når den skal bygges) kun vil bidrage til. Ud over at være enormt besværligt, og farligt for cyklister, er det også farligt for skolebørn på skolen ved siden af. Selve byggeprocessen ødelægge den gamle baggård med øvelokale og atelier smile emoticon og vil tage sol og udsigt fra mange omkringliggende bygninger. Håber meget at man kan "frede" et så hyggeligt område fra en ny stor beboelsesejendom.
Læs høringssvar fra Thea Flem
Indsendt af:
Natasha Nielsen
Dato: 11. november 2015
Svarnummer:
16
By:
København n
Postnr.:
2200
Jeg vil gerne protestere imod opførelsen af Rådmandsgade 32. En 7 etagers ejendom passer på ingen måde ind i gadebilledet i det nærliggende område, hvor den klare størstedel af bygingerne kun går op til 4-5 sal. Desuden vil mange gårdmiljøer og lejligheder blive berørt af reduceret sollys ved så højt et byggeri.
Læs høringssvar fra Natasha Nielsen
Indsendt af:
Anna Helmers
Dato: 11. november 2015
Svarnummer:
15
By:
København
Postnr.:
2200
Jeg ønsker at gøre indsigelse mod opførelse af en 7-etagers bygning i Rådmandsgade nr. 32. Jeg vurderer at sådan en massiv bygning vil påvirke værdien af de boliger der ligger omkring, da det vil tage udsigten og lyset. Endvidere vil opførelsen af et 7 etager højhus i Rådmandsgade ødelægge det miljø der er i gaden samt markant skille sig ud rent æstetisk fra resten af gadens udtryk. Jeg er nabo til gade og vil personligt blive berørt af projektet, så det undre mig jeg ikke har hørt om høringen Anna Hjorth Helmers, Thorsgade 91b
Læs høringssvar fra Anna Helmers
Indsendt af:
Helle Solvang
Dato: 11. november 2015
Svarnummer:
14
Virksomhed / Organisation :
Journalist i DR - beboer i Rådmandsgade - nabo til nr. 32
By:
København
Postnr.:
2200
Til Københavns Kommune 11/11 2015 Vedr. Høring om byggeprojekt i rådmandsgade nr. 32 Som beboere og brugere af institutioner og virksomheder i Rådmandsgade byder vi udvikling af bydelen velkommen, særligt nye beboere i gaden. Imidlertid har vi spørgsmål og pointer, som vi mener, at Københavns Kommune bør tage alvorligt og informere om og inddrage os beboere i. Mange af os er lejere og hvis I kun henvender jer til matriklens umiddelbare ejere (som for fleres vedkommende slet ikke bor her), så overser I en række af byens engagerede borgere, muligheder og ressourcer. I overser, hvilket LIV, der skal udfolde sig i gaden og hvilken livskvalitet, der sættes pris på her. Spørgsmål, som vi ønsker dialog om: - Hvordan ser kommunen på dette byggeri i forhold til udviklingen af kvarteret som helhed? - Hvordan kan det årelange arbejde som frivillige fra hele landet og beboere i gaden har lavet for at bevare de gamle skattede baggårdsforløb og by-huse, som er historisk unikke, få et løft i takt med at vi udvikler gaden med flere beboere? - Hvordan kan vi undgå at det nye byggeri dominerer de øvrige lave bygninger? Hvordan kan vi få en beboelsesejendom uden at gøre skade på det unikke lave byggeri, vi har i gaden? Her gælder det især bekymringen om, at de gamle bygnings-forløb i RMG 34 lider skade ved udgravning og boring mv. Vi vil se frem til at få en dialog om dette og til at blive inddraget i det, der kunne blive et mønstereksempel for udviklingen på ydre Nørrebro – ikke mindst fordi, der er mange beboere, som er meget optaget af, hvilket sammenhold og hvilken æstetik, der præger livet i deres bydel, og fordi der er lavet et stor stykke arbejde for at kortlægge bla. det historiske liv i gaden og bygningernes historie. I april var en tilsvarende plan om nr. 36 i høring, men trods indsigelser fra RMG 30, 32, og 34 er byggeriet blevet vedtaget. Det undrer os, at Københavns Kommune på den ene side taler om en ny omsiggribende strategi om borgerinddragelse og samskabelse og på den anden side tillader by-udvikling, som viser den ringeste grad af borgerinddragelse. Hvordan hænger det sammen? Som vi ser det er alle demokratiske spilleregler sat ud af spil og borgeres kamp for gadens unik-hed i gennem de sidste 7 år blevet ignoreret. Når ikke engang vores lokale politiske organ Nørrebro Lokalråd er blevet inddraget virker hele proceduren bekymrende. Vi foreslår til at der bliver lavet en ny hørings-proces, hvor alle parter sætter sig sammen og samskaber området. For vi er ikke imod udvikling. Vi kæmper faktisk for det. Men vi ønsker en udvikling, der er til glæde for beboere og som har øje for områdets særkende. Vi tror på, at det med tiden kan skabe et helt særligt miljø med café, kunstnerboliger, øvelokaler, værksteder mv., som kan skabe vækst på andre måder, end ved alene at leje boliger ud. Med flere 7 etagers ensartede ejendomme vil den mulighed ikke længere være tilstede. På vegne af de nærmeste beboerne og naboer i Rådmandsgade Helle Solvang – journalist i DR P1. Bosat i Rådmandsgade nr. 30, 1. sal. 2200 Kbh N. - Tlf. 28546912 Mail: sov@dr.dk
Læs høringssvar fra Helle Solvang
Indsendt af:
Anna Sofie Viskinde
Dato: 11. november 2015
Svarnummer:
13
By:
København N
Postnr.:
2200
Jeg vil hermed gerne protestere i mod planerne for Rådmandsgade 32. Jeg synes det ville være forfærdeligt at opføre 7 etager mellem den lave gamle bebygning. En høj beton bebyggelse vil på ingen måde passe ind i den hyggelige stil og charmerende udseende der ellers ses på gaden. Jeg er ejer af Rådmandsgade 35, og er ligeledes beboer i huset. Jeg bor overfor 32, og jeg mildest talt rystet af tanken om at kigge ud af mit vindue eller gå ud af min dør og blive mødt af et små 30 meter højt beton helvede. Disse planer giver ingen mening i dette område af Nørrebro, og der skal hellere bevares de charmerende huse og den gode stemning på Rådmandsgade!!
Læs høringssvar fra Anna Sofie Viskinde
Indsendt af:
Mikkel Vintersborg
Dato: 11. november 2015
Svarnummer:
12
By:
Købanhavn
Postnr.:
2200
Jeg vil gerne gøre indsigelse mod det foreslåede byggeri i Rådmandsgade 32. Jeg er af den opfattelse, at byggeriet fuldstændig vil ødelægge Rådmandsgades særpræg. Der er desværre ikke lavet en lokalplan for vores dejlige område, men kigger man på de lokalplaner der er lavet på de omkringliggende nabolag, kan man se at de lægger op til en noget anden bebyggelse. I lokalplan 69 omhandlende Nannasgade, gives der tilladelse til byggeri i op til fire etager med udnyttet tagetage, en husbredde på 11 meter og en bebyggelsesprocent på max. 130. Det er noget fra hvad der foreslås opført i Rådmandsgade 32, hvor der lægges op til to ekstra etager, en bredere husdybde og en væsentlig større bebyggelsesprocent. Det kan desuden undre, at man vælger at foreslå et byggeri der ligger over de traditionelle 5 etager København ellers er så berømt for at forsøge at opretholde. Det er utopisk at tro at Rådmandsgade med tiden vil udvikle sig til at blive en egentlig karrébebyggelse. Institutionerne i nr. 38 og 41 vil næppe blive revet ned, og de lave bygninger i nr. 30, 34, 35 og 36 får forhåbentligt også lov til at blive bevaret, så gaden vil kunne bevare de karaktertræk der er så specielle for Ydre Nørrebro, og som vi alle holder så meget af. Et byggeri som det foreslåede, vil komme til at stå alene mast inde mellem lave bygninger, som et evigt minde om dårlig planlægning, og ikke mindst en manglende forståelse af kvarterets kvaliteter. Som forælder til et barn der tidligere har gået i Børnehaven i nr. 38, frygter jeg samtidigt at byggeriet om eftermiddagen vil henlægge institutionens dejlige lyse legeplads i skygge. Det mener jeg ikke at vi som ansvarlige borgere kan være bekendt. Endeligt vil jeg tilslutte mig de mange høringssvar der gør indsigelse mod ikke at have modtaget et høringbrev. Jeg bor selv i Thorsgade med direkte udsigt til det foreslåede byggeri, og burde som nabo være blevet orienteret direkte. At alle relevante parter ikke er blevet underrettet, sammenholdt med den meget korte svarfrist, giver desværre en dårlig fornemmelse af at byggeriet bliver forsøgt listet igennem.
Læs høringssvar fra Mikkel Vintersborg
Indsendt af:
Eva Hurtigkarl
Dato: 11. november 2015
Svarnummer:
11
By:
Copenhagen
Postnr.:
2200
Jeg vil gerne protestere mod opførelsen af en syvetagers bygning i Rådmandsgade 32, da jeg mener kvarterets unikke kulturmiljø vil lide under en boligblok af den størrelsesorden. I løbet af de sidste 5 år har kvarteret udviklet sig i retning af mere liv. Begynder man at bygge højt, tror jeg det vil sætte en stopper for den positive udvikling og gøre det mindre attraktivt at færdes i nærmiljøet. Prøv bare at gå en tur på Tagensvej og mærk stemningen - den er ikke spor imødekommende, hvilket jeg tror skyldes manglen på lys, luft og små hyggelige gårde. Jeg mener vi skal værne om de historiske gader vi har tilbage her på Nørrebro. Rådmandsgade er et af de steder, der gør byen rar at være i, fordi den har sjæl. Jeg håber den får lov at beholde den.
Læs høringssvar fra Eva Hurtigkarl
Indsendt af:
Janus Regel
Dato: 10. november 2015
Svarnummer:
10
By:
2200
Postnr.:
2200
En 7 etagers boligblok vil ikke kun tage udsigt og idyl fra de fleste beboer i området, men også lægge en tung skygge over gårdmiljøer og ellers lyse lejligheder som bestemt ikke vil gavne folks velvære og trang til at bruge nærmiljøet. det unikke ved rådmandsgade er at vi har med en gade at gøre som er lys og luftigt og som værner om små hyggelige gårde og som på mange måder er et lille indblik i det gamle københavn i en ellers så moderniseret storby. i mange andre storbyer bevares gader som rådmandsgade i den form de er skabt, hvorfår så ikke også her..?
Læs høringssvar fra Janus Regel
Indsendt af:
Sara Gammelgaard
Dato: 10. november 2015
Svarnummer:
9
By:
København
Postnr.:
2200
En 7 etagers ejendom vil ødelægge det unikke miljø på Rådmandsgade. Et område, der i forvejen er tæt befolket og dagligt besøgt, vil blive endnu tættere og mere besøgt - det er ikke positivt. En syvetagers bygning vil ligeledes tage meget af himmelrummet/luften, som netop er unik for AT VÆRE DER på den på gældende adresse på Rådmandsgade. Mvh Sara Gammelgaard
Læs høringssvar fra Sara Gammelgaard
Indsendt af:
Anders Gullach
Dato: 10. november 2015
Svarnummer:
8
By:
København N
Postnr.:
2200
Det er med forfærdelse, at jeg nu hører, at der skal laves en beboelsesejendom på Rådmandsgade 32. Jeg bor med fri udsigt i øjeblikket til Rådmandsgade, og denne bygning vil tage det mest af sollyset samt udsigten. Det vil medføre en kraftig værdiforringelse af lejligheden, gøre den mørk og med begrænset udsyn. Såfremt kommunen ikke kompenserer ejerne for denne værdiforringelse, må søgsmål i så fald overvejes. Jeg synes det er dybt beskæmmende, at opførelsen af sådan en kolos overhovedet er overvejet.
Læs høringssvar fra Anders Gullach
Indsendt af:
Annette Skov
Dato: 10. november 2015
Svarnummer:
7
By:
København
Postnr.:
2200
Jeg er bosat på Nørrebro, har boet i Thorsgade og kommer jævnligt i gården ved Astrid Noacks Atelier. Processen omkring høringen i forbindelse med dette nybyggeri er i sig selv alarmerende. Embedsværk der ikke lægger sager åbent frem og tager dialogen undervejs, er ikke et demokrati værdigt. Ægte involvering indebærer debatter og nogle gange justerede planer. Selve byggeriet virker også både malplaceret og uigennemtænkt. Hvorfor syv etager? Københavnske bydele skal bevare de særlige kendetegn og baggårdene i Rådmandsgade bør kommunen være stolt af og sørge for at bevare. De åbner jo en kanal tilbage i historien. Det er afstumpet og dumt ikke at arbejde for at bevare byens anderledes lommer - vi har brug for dem. Sæt nænsomt i stand, skab forskellige boliger og tag hensyn til stedernes særlige karakter. Med håb om god løsning Vh
Læs høringssvar fra Annette Skov

Sider