Godthåbsvej - Supplerende høring

På baggrund af borgerhenvendelser er forslaget ændret og sendt i supplerende høring.

Høringsfrist:

3. januar 2014
Indsendt af:
Shahbaz Ahmed Mohammad
Dato: 1. januar 2014
Svarnummer:
31
Virksomhed / Organisation :
MAMA INDIA
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Jeg er meget ked af at høre omkring denne plan, da jeg har lagt alle mine fremtidige planer og investeringer i min virksomhed. En del af mit liv ligger gemt i denne virksomhed. Det er heller ikke nemt at flytte en forretning i disse krise tider, alt kan gå tabt. Dette kan være med til at ødelægge min fremtid.
Læs høringssvar fra Shahbaz Ahmed Mohammad
Indsendt af:
Phuong Le-Tran
Dato: 1. januar 2014
Svarnummer:
30
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Det giver ingen mening at opføre et kollegium/ungdomsbolig i dette område, som ikke ligger i nærheden af nogen af de videregående uddannelsesinstitutioner. Hvorfor ikke bygge i Lyngby eller på Amager - det er da mere praktisk for de unge. Med hensyn til at Fakta (Dansk Supermarked) gerne vil "flytte ind", så er det fuldstændigt overflødigt, når der i forvejen ligger 3 supermarkeder i området indenfor 100 m - hvoraf det ene er Netto (Dansk Supermarked). Det er alt sammen meget nemt at finde på idealistiske planer for at se politisk godt ud og vinde stemmer, men sandheden er at i smider en masse beboere ud fra 8 lejligheder, og skaber oprør i et velfungerende og rolig område.
Læs høringssvar fra Phuong Le-Tran
Indsendt af:
Julie Lund
Dato: 1. januar 2014
Svarnummer:
29
By:
København
Postnr.:
2400
Området er i forvejen i knæ trafikmæssigt. Der er ikke behov for flere supermarkeder, men slet ikke mere trafik. Et så stort byggeri vil ødelægge det der fungere nu.
Læs høringssvar fra Julie Lund
Indsendt af:
Henning Daugaard
Dato: 1. januar 2014
Svarnummer:
28
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Der er ikke taget til strækkeligt hensyn til den meget forøgede lastbiltrafik på ganske små veje omkring det måske nye byggeri. Vejene er meget små i området og kun egnet til privat mindre trafik, herunder til særdeles mange skoler og institutioner i området. Der er slet ikke taget tilstrækkeligt hensyn til det indblik i lejlighederne Vendsysselvej og Himmerlandsvej, der vil være fra de nye tagterasser. Ændringer her er kun kosmetiske i det nye lokalplanforslag. vh Henning Daugaard
Læs høringssvar fra Henning Daugaard
Indsendt af:
Lars Vester Petersen
Dato: 31. december 2013
Svarnummer:
27
Vedhæftede filer: 4
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Til orientering. Følgende materiale er indsendt til Teknik- og Miljøforvaltningen
Læs høringssvar fra Lars Vester Petersen
Indsendt af:
Mikael
Dato: 31. december 2013
Svarnummer:
26
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Længere nede ad gaden står Blockbusters tidligere forretning tom - og ved siden af den ligger den bagel-butik, som af og til åbner i en kort periode, men som ellers virker lukket. Hvis der vitterligt er grundlag for et fjerde supermarked på 300 meter (og det tror jeg ikke, at der er), kan man så ikke lægge en fakta der? Der ligger jo allerede et par øjensynligt velfungerende forretninger der, hvor man planlægger den nye bygning. Projektet bidrager ikke ligefrem til byens forskønnelse, og det er jo ærgerligt for os, der kører forbi dagligt. Kan FDB virkelig trumfe sådan et forslag igennem? Foruroligende.
Læs høringssvar fra Mikael
Indsendt af:
Karin Strange
Dato: 31. december 2013
Svarnummer:
25
Virksomhed / Organisation :
Privat
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Hvorfor skal et dejligt roligt kvarter ødelægges med et kæmpebyggeri bare fordi Fakta smider penge i. Vi har 3 supermarkeder inden for 300 m. Er der nogle af jer der kender kvarteret? Har i siddet og nydt en sommeraften på det lille torv som i vil ødelægge. Prøv at komme her om aftenen og mærk den dejlige stilhed og ro. Hvad med at se på jeres egne kvarterer og se om der ikke skulle være plads til en Fakta i jeres baghave. Jeg syntes i skal skamme jer. Jeg kan forestille mig, at det er bedre for jer, at det er os det går ud over.
Læs høringssvar fra Karin Strange
Indsendt af:
Mikkel Rasmussen
Dato: 31. december 2013
Svarnummer:
24
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Jeg er meget imod det forslag der er stillet. Det vil betyde flere bil og lastbiler der skal leverer vare til de butikker der må komme må sige jeg synes vi har nok larm fra de mange biler og busser der susser forbi i løbet af dagen. Nogle af dem tror det er en motorvej ned af Godthåbsvej og busserne larmer fandme meget når man har vinduet åbent ( det skulle i måske bruge mere tid på end at bruge tid på det i har gang i nu med det bryggeri ) Vi har også rigeligt med steder at handle ind, så vi behøver ikke flere butikker.
Læs høringssvar fra Mikkel Rasmussen
Indsendt af:
Eva Zangenberg
Dato: 30. december 2013
Svarnummer:
23
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
JAMEN VORES HAVE BLIVER JO FULDSTÆNDIG FJERNET!!!??? - ser jeg, efter at have læst andre protester. Det står under vejudvidelse - der bliver skåret af alle folks haver - men vores forsvinder helt!!! Det står på side 22 i lokalplanforslaget. Vi har købt det her hus pga den dejlige have!!! Hvordan bliver vi kompenseret - og hvordan kompenserer man for natur? erstattet af biler??? Have you lost your minds???
Læs høringssvar fra Eva Zangenberg
Indsendt af:
Eva Zangenberg
Dato: 30. december 2013
Svarnummer:
22
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Vedr. byggeri på Godthåbsvej/Frederiksgårds Allé Jeg vil gerne klage over det planlagte byggeri. For det første vil bygningen ødelægge den sjove, lidt gamle stemning der er på den strækning på Godthåbsvej. Jeg er vokset op i lokalområdet, og har derfor gået her hele mit liv. Det har altid været sådan lidt sjovt uplanlagt/hulter-til-bulter, og det er det rare ved dette sted. For det andet er tanken om al den trafik på vores små villaveje grusom. For slet ikke at tale om parkeringsproblemer, så vi ikke selv kan parkere foran vores huse. For det tredje: støjen fra fester i ungdomslejlighederne - en varm sommeraften med åbne vinduer! For det fjerde: i den tid, vi har boet præcis her, dvs siden 1994, er der flyttet rigtig mange unge mennesker ind med børn - da vi kom var der et barn lige omkring vores have, nu er der 11. Jeg har "glæden" af at kunne sidde i haven og høre forældrene råbe og skrige til deres børn, om ikke at løbe ud på vejen. Vores have grænser lige op til en lille stikvej, hvor folk åbenbart mener, at vores matrikel er en glimrende legeplads for deres børn i stedet for deres egne haver. Men altså: børnene løber og leger derude. Så ikke godt med mere trafik! For det femte: støjen fra byggeriet mens det står på - oh gru! For det sjette: hvor meget falder vores hus i værdi - når kvarteret ikke mere er attraktivt? I boligannoncer kan man se følgende reklame for vores område: caféliv - hvor er det??? og kommer der noget? Nej,, slet ikke - det kunne have ligget på det lille torv hvor Frederiksgårds Allé løber ud i Godthåbsvej - men nu er det jo kun en drøm! For det sjette: det, vi har behov for her, er et hyggeligt miljø - et sted at sætte sig, blomster og planter, en café - et sted at mødes. Og ikke konstant trafik fra tidlig morgen til sen aften fra biler og kunder til endnu et (helt overflødigt) supermarked. Og så FAKTA af alle ting!!! Og hvad med Oxholm og de andre små hyggelige butikker? For dælen da, gør ikke vores gode kvarter til et stereotypt forstadsmareridt. Mvh,, Eva Zangenberg.
Læs høringssvar fra Eva Zangenberg
Indsendt af:
Nielsen
Dato: 30. december 2013
Svarnummer:
21
Virksomhed / Organisation :
privat
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Vi henvender os da vi er husejere og beboere på Himmerlandsvej og er stærkt bekymrede og imod opførelsen af projektet på Godthåbsvej. Himmerlandsvej er privat fællesvej og vi hæfter for vedligeholdelse af vej og fortov. Vi forudser øgede omkostninger for boligejerne i området p.g.a. af øget trafik og parkering i forbindelse med handlende og levering af varer. Vi har i forvejen alt for få parkeringspladser, og alt for meget tung trafik på vores lille vej. Vi ser det derfor som en betydelig forringelse af vores lokalområde, grundet den øgede trafik/færdsel samt medfølgende parkeringskaos. I øvrigt er det vores opfattelse at den øgede bebyggelsesprocent m.h.t. bygningens højde og inddragelsen af fortovsareal vil ændre områdets udtryk på en negativ måde. På nuværende tidspunkt har vi rigeligt med indkøbsmuligheder, hvilket gør at vi finder projektet meningløst for de mennesker der bor her. Vi håber at vi bliver hørt Med venlig hilsen Karoline Thilo og Hasse Niselsen
Læs høringssvar fra Nielsen
Indsendt af:
Inger Vaaben
Dato: 30. december 2013
Svarnummer:
20
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Vedr. ændring af lokalplanforslag, Godthåbsvej: Jeg er fortsat imod et projekt med den foreslåede bebyggelsesprocent, som ikke er ændret i det reviderede forslag. Den kommuneplanstridige bebyggelsesprocent i forslaget skyldes ønsket om at placere en uforholdsmæssig stor butik på hjørnegrunden. Denne butik vejbetjenes ikke fra offentlig vej, og der er ikke tilstrækkelig parkeringsareal på egen grund, hvorfor forslaget øver vold på de omliggende private fællesveje. Som ejer af en ejendom på hjørnet af Frederiksgårds alle og Himmerlandsvej, er det navnlig ændringerne i de trafikale forhold i området, der er problemet. Det er naturligvis positivt, at bygherren vil søge at imødegå generne fra lastbiltransporten, men det kan ikke løses af bygherren alene. Det kan kun håndhæves, hvis kommunen som vejmyndighed efter forhandling med politiet træffer de nødvendige bestemmelser om vejens færdselsregulering og færdselsindskrænkning. Da de private veje rundt om den store karre Frederiksgårds alle, Himmerlandsvej og Vensysselvej trafikalt er tæt forbundne, bør dette forhold indgå i en seriøs trafikanalyse forud for den endelige vedtagelse af et lokalplanforslag og en ændring af kommuneplanen. Selv om byggeriet er rykket tilbage i forhold til det oprindelige forslag, flugter det stadig ikke med den hidtidige byggelinje, som alle vejens grundejere har måttet acceptere uden mulighed for dispensation. Hvorfor ikke lade byggeriet flugte med den oprindelige byggelinje? Inger Vaaben Himmerlandsvej 6 tv
Læs høringssvar fra Inger Vaaben
Indsendt af:
Jens Kjeldsen
Dato: 29. december 2013
Svarnummer:
19
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Vedr. Godthåbsvej – Forslag til Lokalplan i supplerende høring Det er positivt at Teknik- og Miljøforvaltningen ved behandling af det udsendte lokalplansforslag har involveret borgerne og på baggrund af de indkomne kommentarer har iværksat nødvendig revision af det udsendte lokalplansforslag. Den offentliggjorte revision har dog ikke taget alle væsentlige kritikpunkter til efterretning samt det må konstateres at der fortsat udestår indarbejdelse af overordnede konstruktive løsninger i et acceptabelt omfang. Det anses for nødvendigt at lokalplanen har behov for yderligere revision før den i tilstrækkeligt omfang harmonere med de tilstedeværende lokale forhold og imødekommer de åbenlyse kritikpunkter samt bekymringer fra borgerne. I det følgende oplistes en række områder hvor revision af lokalplanen fortsat vurderes påkrævet: 1. Trafikale forhold Til- og frakørselsforhold for handlende samt den nødvendige omfangsrige varetransport er fortsat ikke holdbart håndteret eller løst sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Det anses forsat for en optimal løsning at indkørsel sker gennem port placeret mod Godthåbsvej. 2. Bygningshøjde Det fremgår af teksten i det supplerende materiale at maksimal tilladt bygningshøjde er ændret til 16m hvor det tidligere var med en maksimal bygningshøjde på 22m. Da det reviderede projekt er projekteret med fladt tag mod tidligere med høj tagryg forøges gesims-højden herved reelt fra de tidligere anførte 15m til nu 16m. 3. Vejudlægningslinie Ændringsforslagets fremsatte kompromis med hensyn til overskridelse af den karakteristiske vejudlægningslinje på Frederiksgårds Allé er fortsat i strid med hidtidige principper for området og anses ikke for acceptabel. Det foreslås fortsat at titlen ændres til byggelinje. 4. Udsendt materiale Det udsendte supplerende materiale er generelt utilstrækkeligt med hensyn til detaljeringsgrad samt dokumentation for fremsatte ændringer samt følgevirkninger. Eksempler herpå at er manglende dokumentation for ændrede skyggegener samt projektforslag for supplerende bygningsemner som foreslået opført i gården. På baggrund a f ovenstående foreslås at en fuldstændig revision af det oprindelige lokalplanforslag udsendes i en yderligere supplerende høring. Med venlig hilsen Jens Chr. Kjeldsen Frederiksgårds Allé 11
Læs høringssvar fra Jens Kjeldsen
Indsendt af:
inge svendsen
Dato: 29. december 2013
Svarnummer:
18
Virksomhed / Organisation :
vendsysselhus boligforening
By:
vanløse
Postnr.:
2720
Man har nu ændret på projekt Ungdomsboliger/Gothåbsvej. Dog syntes der stadig at mangle fyldesgørende oplysninger på projektet. 1. Har der på noget tidspunkt været andre muligheder for etablering af ungdomsboliger i området ? 2. Har man overvejet at ombygge Frederiksgård skole,der ifølge mine oplysninger lukkes ? 3.Er huset der skal nedrives solgt,og til hvem ? 4.Og hvorfor har ingen af de berørte beboere samt handelsdrivende fået nogen orientering om forløbet i sagen,det er dog deres bolig samt erhverv der berøres.. 5.Hvem vil stå som ejer/udlejer af boligerne,såfremt projektet går igennem ? 6.Og såfremt de ikke kan udlejes,hvad vil konsekvensen så være ? 7.Har man lavet en forbrugerundersøgelse i kvarteret vedr. etablering af nyt supermarked, (spørgsmål stillet i sidste høring ??) 8.Og hvilken slags Fakta vil evt.blive etableret,som man sikkert ved er Super Best ca.800 kvm,og med min bedste vilje kan jeg ikke se en dagligvarebutik på 1500 kvm, skulle være lige det kvarteret mangler !!! 9.Godthåbsvej har som en af de få veje i kommunen,3 supermarkeder inden for ganske kort afstand,Super Best,Irma og Netto. Så der kan næppe mangle muligheder for indkøb!! Det ville klæde Københavns Kommune at lytte til beboerne i området,ved høringen på Frederiksgård skole virkede holdningen,både fra kommune samt deltagende arkitektfirma meget arrogant og nedladende overfor fremmødte beboere. Venligst Formand Inge Svendsen Vendsysselvej 35 st.v 2720 Vanløse
Læs høringssvar fra inge svendsen
Indsendt af:
Kirsten Juel Grand
Dato: 29. december 2013
Svarnummer:
17
Virksomhed / Organisation :
privat
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
et tillæg ti min tidligere indsigelse: Hvem står for det nye hus ??? Hvis de unge mennesker ikke har råd til at bo i de ungdomsboliger - og de så står tomme , hvad sker der så?? Skal det være et spøgelseshus og hvem skal bestyre den ungdomsbolig og sørge for at vedligeholde den bolig ???? Er det Københavns Kommune eller hvem ? Det vil jeg også gerne vide, men selvfølgelig ønsker jeg ikke dette projekt overhovedet. Til gengæld hvorfor laver Københavns Kommune ikke ungdomsboliger I Frederiksgårds skole- hvis den alligevel ikke skal bruges som skole ?? Disse spørgsmål vil jeg gerne have svar på . Men er imod projektet alligevel-!!!! v.h. Kirsten Juel Grand Godthåbsvej 195 2720 Vanløse
Læs høringssvar fra Kirsten Juel Grand
Indsendt af:
Lone Karsten
Dato: 29. december 2013
Svarnummer:
16
Vedhæftede filer: 1
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Så er det man kan blive usikker på, hvordan man i kommunen vægter disse indsigelser!!! Jeg har i fællesskab med min søster lavet en indsigelse, som vi begge har underskrevet. Vægter dette som 2 eller 1 indsigelse, eller har det overhovedet nogen betydning hvad vi gør? For en sikkerhedsskyld sender jeg den igen + tilføjer nogle yderligere kommentarer. Det bemærkes, at det er umuligt at forholde sig til lokalplansforslaget. Det anføres, at lokalplanens paragraffer og tegninger tilpasses de ændringer kommunen har anført i forbindelse med den suplerende høring, men oplysningerne heri er YDERST MANGELFULDE. 1. Eksempelvis stod der i det oprindelige lokalplansforslag, at den gennemsnitlige husdybde ikke må overstige 12,5m., der er intet oplyst om husdybde i forbindelse med ændringsforslaget, ligesom der totalt mangler oplysninger om de 2 udbygninger mod gårdsiden. Umiddelbart giver det indtryk af, at der ved udbygningerne vil fremkomme op mod en fordobling af den oprindelige husdybde?!!! 2. I det oprindelige lokalplansforslag er det også anført at altandybden maximalt må være 1,3m., men i ændringsforslaget er der ingen oplysninger om dybden på de 2 altaner i 2 og 3 sals højde? 3.Tegningerne forekommer iøvrigt helt urealistiske med eksempelvis placerede træer på vejbanen på Frederiksgårds Alle. Hvem er iøvrigt ansvarlig for beplantningen og vedligeholdelsen af denne, således at bebyggelsen også fremover vil fremstå begrønnet? mvh Lone Karsten.
Læs høringssvar fra Lone Karsten
Indsendt af:
Lawrence Saado
Dato: 29. december 2013
Svarnummer:
15
Virksomhed / Organisation :
Grøndals Blomster
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Ja jeg er meget imod dette project, da jeg har brugt over l million på denne forretning . Jeg har brugt en masse tid og kræfter på at få den op at stå, så hvis dette project kommer igennem, ved jeg jo ikke, hvor jeg skal få en forretning henne og hvordan med alle de penge , jeg har brugt Jeg er flygtning fra Syrien for en del år siden og jeg har virkelig arbejdet hårdt med denne forretning, da jeg ikke vil leve af kontanthjælp , som mange andre gør!!! Derfor er jeg imod dette project- , men hvis det Nye project vil lade alle de små forretninger, som der er nu blive I det Nye hus- vil jeg gerne blive her. Men en sådan usikker fremtid er ikke rart for mig, da jeg også har familie, jeg skal forsørge. Desuden har jeg fået oparbejdet en god kundekreds her , det betyder også meget for min forretning. Til slut vil jeg sige, at jeg er imod dette project. Med venlig hilsen Lawrence Saado
Læs høringssvar fra Lawrence Saado
Indsendt af:
Lone Persson
Dato: 28. december 2013
Svarnummer:
14
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Det må da snart være feset ind at vi ikke vil have det byggeri. Det kan da godt være at bygherren har lavet om på tegningerne men det er han så heller ikke sluppet særlig godt fra. For nu kan man da se tagterrassen fra Godthåbsvej og så kalder man det bare fælles friareal butik. Papir er taknemligt, for hvordan bygger man et 4 etager hus laver lidt om på en tegning og siger at nu er det kun 16 meter højt. Når forvaltningen har anmodet bygherren om at revidere projektet, for at imødekomme kritikken Hvorfor er der så ikke et nyt projekt ? Uden trafikale problemer, indbliksgener og støj. Hvor er projektet med små butikker, og billig boliger som vi familier kan bo i?
Læs høringssvar fra Lone Persson
Indsendt af:
Heidi Larsen
Dato: 28. december 2013
Svarnummer:
13
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Vi vil meget gerne frabede os flere supermarkeder, mere støj, og ikke mindst flere store tunge lastbiler omkring Frederiksgårds alle, og området ved Godthåbsvej! Vi er i forvejen generet af trafikken på vejen, og i forbindelse med Super Best, Irma og Netto! Så mere tung trafik, og især så tæt på skole og fritidsordningen, forstår jeg slet ikke...! Man vil desuden ødelægge charmen ved kvarteret ved sådan en "øje-bæ", og ødelægge det for de små forretningsdrivende, som desværre er ved at blive udkonkurreret af store grimme supermarkeder, på hvert et gadehjørne. Der bliver gjort indsigelser på indsigelser på indsigelser... Så lyt dog til naboerne og os andre i kvarteret.
Læs høringssvar fra Heidi Larsen
Indsendt af:
Lise Karsten
Dato: 28. december 2013
Svarnummer:
12
Vedhæftede filer: 1
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Læs høringssvar fra Lise Karsten
Indsendt af:
Toma Savic
Dato: 28. december 2013
Svarnummer:
11
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Jeg er mere end tilfreds med de butikker vi har i området, der er ikke brug for endnu en butik, som vil bringe mere trafik og støj i området.
Læs høringssvar fra Toma Savic
Indsendt af:
Martin Ilievski Jensen
Dato: 28. december 2013
Svarnummer:
10
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Der er i forvejen 3 butikker i området som er ret lille i forvejen, og der vil være alt for meget trafik på gaderne som allerede giver nok géner.
Læs høringssvar fra Martin Ilievski Jensen
Indsendt af:
Kasper Andersen
Dato: 28. december 2013
Svarnummer:
9
By:
Koebenhavn NV
Postnr.:
2400
Jeg kan som mulig kommende genbo til dette projekt, på ingen måde se hvori der er forbedringer af lokalmiljøet? Kommunen vil erstatte et lokalt forretningsmiljø med blomsterforretning, vinhandler, kiosk og spisesteder i lav bebyggelse, med en rædsel af en bygning og endnu et supermarked. Det giver absolut ingen mening. Lad os beholde Grøndal som det er. Folk flytter hertil pga. af det charmerende lokalmiljø, og de små lokale butikker, der tilfredsstiller mange behov hos borgerne. Der er på INGEN måder tale om en forbedring af lokalmiljøet. Pak jeres ungdomsboliger sammen, og opfør dem ifm. noget andet nybyggeri.
Læs høringssvar fra Kasper Andersen
Indsendt af:
Ellen Bjarnø
Dato: 27. december 2013
Svarnummer:
8
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Jeg finder det udsendte supplerende høringsmateriale mangelfuldt og visse oplysninger er direkte forkerte: - De viste tegninger med en plan og små udsnit af facaden mod vej - men ikke mod det bagvedliggende område - belyser ikke ændringerne. F. eks er der intet oplyst om de på planen viste nye udbygninger på byggeriets bagside. Den tidligere varegård er nu væk i stedet står der på planen ”miljø” hvad er det? Og hvor er der så varegård? - Ændringerne er ikke indarbejdet i et rettet lokalplanforslag. Det er alene oplyst, at ”Lokalplanens paragraffer og tegninger tilpasses disse” Jeg synes at kommunen som planmyndighed på denne måde tager sig betænkelig frie hænder med hensyn til hvad lokalplanen kommer til at indeholde. - I det supplerende høringsmateriale er det oplyst at ”Der er også synspunkter, om at der ikke er behov for flere butikker. Da ejendommen ligger inden for et udpeget detailhandelsområde, har bygherren dog krav på, at en butik muliggøres.” Det sidste om bygherrens krav må være direkte vrøvl – ja og juridisk set forkert, Kommunen har ikke pligt til at tillade er et nyt stort supermarked. F.eks må de nuværende butikker eller tilsvarende være alt nok til at opfylde kravet. Det tyder på, at der med ændringerne er sket lidt forbedringer mht. facaderne mod Godthåbsvej men ellers synes jeg fortsat det er en trist lokalplan og et trist projekt, den muliggør. Jeg skal derfor henvise til mit tidligere høringssvar af 30.08.13 (svarid 5333), hvoraf det fremgår at jeg blandt andet har følgende synspunkter og spørgsmål: Den eksisterende bebyggelse rummer en fin blanding af småbutikker, arbejdspladser og boliger. Der er ingen forklaring på hvorfor denne bebyggelse skal nedrives. Det forekommer ikke bæredygtigt. Og hvad skal der ske med de nuværende beboere? Bliver de tilbudt tilsvarende boliger andetsteds? Og de små selvstændige butiksdrivende, der må lukke butikker – skal og kan de starte forfra på bar bund? De mange ungdomsboliger er på papiret nok et skridt på vejen til opfyldelse af kommunens boligpolitik. Men det sker på bekostning af noget der ligner et spekulationsbyggeri med overbebyggelse af grunden og en masse ungdomsboliger i form af små triste korridorboliger med dårlige friarealforhold, som kun opføres for at få kommunens godkendelse af den store dagligvarebutik, som ingen i kvarteret tilsyneladende savner. Kan kommunen egentlig være det bekendt? Venlig hilsen Ellen Bjarnø
Læs høringssvar fra Ellen Bjarnø
Indsendt af:
Henrik Koch
Dato: 27. december 2013
Svarnummer:
7
Vedhæftede filer: 1
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Læs høringssvar fra Henrik Koch
Indsendt af:
Andreas petersen
Dato: 21. december 2013
Svarnummer:
6
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
HEj. Jeg finder denne byggeplan komplet uansvarlig - faktisk direkte skødesløs. Ved ikke hvilket "geni "der har udtænkt dette makværk, men det er sådan set også underordnet. Jeg vil blot sige, at jeg ikke kan se det fantastiske i denne plan, da den er fuldstændig uproportional i forhold resten af vores hyggelige kvarter, som i nu vil smadre med jeres "Innovative byggeplaner"(bemærk sarkasmen). Vil også gerne påpege, at højden på bygningerne STADIG er alt for uproportionale i forhold til resten af kvarterets bygninger OG hvis dette betyder, at min lejligheds værdi vil falde vil jeg være nødsaget til, at rette et civilt søgsmål med henblik på en kompensation, samt for støjgener fra byggeriet hvis dette bliver relevant. TIL slut vil jeg gerne henlede jeres opmærksomhed på det stadig eksisterende problem, som i tilsyneladende har valgt at ignorere, nemlig at i jeres byggeplaner IKKE(!) har taget hensyn til alle beboere og skolebørn, da byggeriet af supermarkedet vil medføre en massiv trafik på en lille vej. Håber, at i kommer til en smule fornuft og laver radikale ændringer i jeres planer, således der bliver taget et hensyn til beboere på frederiksgårdsallé.
Læs høringssvar fra Andreas petersen
Indsendt af:
Kirsten Juel Grand
Dato: 19. december 2013
Svarnummer:
5
Virksomhed / Organisation :
privat
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Vedr. det nye projekt for Godthåbsvej-Frederiksgårds alle ser det ikke ud til at man har ændret ret meget. Det vigtigste er stadigvæk : trafikken. Jeg kan overhovedet ikke se , hvordan vi skal undgå at få megen trafik på alle de små veje omkring Frederiksgårds alle og Godthåbsvej. Selvom man siger, at de store tunge Coop biler ikke må svinge til ve. ad Frederiksgårds alle - bliver der totalt kaos rent trafikmæssigt på Godthåbsvej og de meget små veje rundt om. For beboerne bliver det helt utåleligt . Desuden vil det være det bedste, hvis man beholder de små forretninger , der er der i forvejen, for vi har heller ikke brug for flere supermarkeder. Vi har allerede 3 store indenfor 300 m og hvad skal vi med en mere ? Hvis en eller flere så går konkurs, så bliver der endnu flere tomme butikker her. Vi har allerede banken på hjørnet ved Hulgårdsvej og Godthåbsvej ,, vi har Blockbuster , der er lukket og flere endnu. De kloge siger også, at vi i Danmark har alt for mange supermarkeder, så skulle i Teknik og Miljøudv. ikke lige se på det også. Få det undersøgt hvordan det ligger med supermarkederne her i området ??? Det hedder også miljøudvalget, det kan jeg sandelig ikke se, betyder noget her, for hvis I virkelig var miljøbevidste ville I slet ikke bygge denne store klods og hele vores gade bliver totalt ødelagt af et sådant monstrum midt i det hele !!. Jeg tror mere, det det med trafik og miljø er bare sådan på papiret og ikke i virkeligheden betyder noget for jer, der sidder og afgør dette projekt. Det er meget trist, at man indenfor kommunen bygger helt ud i det blå og slet ikke tager miljø, trafik og de menneskelige omkostninger med i betragtning- så det vi har er ikke demokrati- men scindemokrati. Jeg er meget imod også dette nye forslag, for man har bare manipuleret med det og så sendt det ud til en endnu høring og så håber I at folk er trætte af at sende indsigelser til jer- det er meget snut af jer i såkaldte folkevalgte politikere og også forvaltningen. Smart tænkt. Venlig hilsen Kirsten Juel Grand Godthåbsvej 195 2720 Vanløse
Læs høringssvar fra Kirsten Juel Grand
Indsendt af:
Mette Holm
Dato: 17. december 2013
Svarnummer:
4
By:
vanløse
Postnr.:
2720
Jeg finder sadig bruddet med lokalplanen UACCEPTABEL! En højde på 4 etager er stadig for stor, - aftrapning eller ikke. Og, hvad skal vi dog med endnu et supermarked? Pladsen med blomsterhandelen og bordene udenfor pizzeriet skaber hygge på den "runddel", den danner sammen med anlægget overfor. Stedet har en trivselsfunktion. Et lavere, mere tilbagetrukket hus med plads til et par lokale handlende og et par siddepladser kunne være mere acceptabelt. Den foreliggende plan, - En hård glasfacade og et smalt fortov - ødelægger et centralt hyggested i det lille kvarter, - og vi har ikke så mange af dem.
Læs høringssvar fra Mette Holm
Indsendt af:
Vagn Rottbøll
Dato: 16. december 2013
Svarnummer:
3
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Grøndal Lokalråd
By:
København
Postnr.:
2400
Læs høringssvar fra Vagn Rottbøll
Indsendt af:
Andreas Kristensen
Dato: 14. december 2013
Svarnummer:
2
By:
København K
Postnr.:
1455
Jeg mener projektet vil give et positivt løft til en nedslidt del af Godthåbsvej. Desuden finder jeg at højden på det nye byggeri stemmer fint overens med højden på den omkringliggende bebyggelse. Dog kunne man godt have valgt, at lave hele den nye bebyggelse i 4 etager, uden nedtrapning i siderne.
Læs høringssvar fra Andreas Kristensen

Sider