Pejlemærker for københavnske folkeskoler

Høringssvar vedr. Pejlemærker for Københavnske folkeskoler. Skolebestyrelsen ved Kirkebjerg Skole er glad for at der udstikkes pejlemærker for de Københavnske folkeskoler. Det er væsentligt med retningslinjer og mål for skolens arbejde. Det er dog skolebestyrelsens opfattelse at pejlemærkerne, som de fremtræder her, er meget overordnede og der savnes yderligere konkretisering og handlingsanvisninger. Efter skolebestyrelsens opfattelse adskiller pejlemærkerne sig ikke meget fra de ambitioner skolerne og skolebestyrelserne i forvejen arbejder hen imod og føler sig engageret i. Skolebestyrelsen ser desuden frem at der også afsættes de nødvendige resurser til netop at kunne gennemføre denne faglige og trivselsmæssige ambition. Skolebestyrelsen ved Kirkebjerg Skole Pernille Hertel

Høringssvar vedr. pejlemærker: I høringen foreslås der fem pejlemærker. Korsager skole ser meget positivt på at ambitionsniveauet generelt hæves og har følgende kommentarer per pejlemærke, og sidst i svaret endvidere nogle generelle bemærkninger. Faglighed: Udgangspunktet er, at alle børn skal blive så dygtige som de kan. Det forstår vi som, at der f. eks. bliver mulighed for yderligere holdopdeling samt at de dygtige elever ikke er begrænset af det klassetrin de som udgangspunkt tilhører og tilsvarende for de svageste elever. I f.eks matematik vil klasserne kunne blandes så de dygtigste deltager på et trin højere og de svageste evt. på et trin lavere. Såfremt dette ikke er muligt kan børnene ”ikke blive så dygtige som de kan” da der i dag i praksis er et ”loft” som svarer til deres klassetrin. Dette kræver imidlertid en mere omfattende forberedelse. Såfremt det beskrevne eller tilsvarende ikke er planlagt ser vi forslaget som intet andet end en pæn hensigtserklæring hvilket ikke kan være formålet. Ungdomsuddannelse: Dette er meget vigtigt. Vi mener det skal opnås ved at børnene gøres mere samfundsbevidste og tidligere får en forståelse for, hvordan der skabes værdier i samfundet. Hertil hører, at børnene i større udstrækning – og i øvrigt i sammenhæng med ”Faglighed” herover – i højere grad oplever at der stilles krav til dem. Chancelighed: Dette er et fantastisk godt initiativ som i høj grad relaterer sig til de øvrige pejlemærker. Trivsel: Igen et vigtigt fokusområde. Jo bedre skolen fungerer, jo bedre trivsel vil børnene opleve. Tillid og attraktivitet: ”Oplevet disciplin” (på den gode måde!) skal explicit indgå her. Manglende disciplin er afgørende for de fleste forældres fravalg af folkeskolen og er stærkt relateret til effektiviteten af undervisningen og påvirker samtlige fire ovenstånde positivt. Det er jo bevist, at det ikke er antallet af undervisningstimer der er afgørende men effektiviteten af undervisningen, og dermed også i høj grad forberedelsen. Generelt for at opnå succes: Korsager skole mener, at det er helt afgørende at alle pejlemærkerne også indeholder målbare mål. Målstyring, som jo er et bagvedliggende tema her, virker kun når der sættes konkrete mål fra toppen. Dette er også bevist i utallige sammenhænge. Så hvis pejlemærkerne er ment alvorligt – og det har vi ingen grund til at betvivle - så skal det altså kunne måles. Hermed går vi selv forrest og ”tager vores egen medicin”. For at pejlemærkerne skal kunne realiseres, fordrer dette dog sandsynligvis også en styrkelse og/eller eftervidereuddannelse af lærere på udvalgte områder, f. eks vedr. relationelle kompetencer. Det kan også omfatte, at lærerne i højere grad har mulighed for at deltage i udadvendte tiltag såsom mere aktiv forældreinvolvering, uddannelse og andre opsøgende initiativer. Sidst, men ikke mindst, er det klart, at en større undervisningseffektivitet for mange lærere vil kræve mere strukturet forberedelsestid. Skolebestyrelsen ved Korsager Skole