Følgende: Grundejerlaug, ejerforeninger m.v. i Svanemølleområdet afgiver hermed høringssvar:
E/F Svanemøllegården; Ejerforeningen Strandvejen 59; Strandpromenade-Kvarterets Grundejerlaug;
Østerbro den 12. juli 2012
Høringssvar vedr. forslag til ændring af det af oktober 2006 ”Forskriften for byggeri og anlæg vibrationer, støj og støv” sag nr. 2012-17943.
Disse ændringer af ”Forskriften” er sendt i høring fra den 14. juni – 14 juli 2012, dvs. i sommerferien, derfor ville det have været passende og rettidig omhu, at der var sket en forlængelse ud over den måned, høringsfristen løber.
Det er Teknik- og Miljøudvalget og Borgerrepræsentationen som har besluttet ændringerne af Københavns Kommunes forskrift for visse miljøforhold ved bygge- og anlægsarbejder, efter oplæg fra Teknik- og Miljøforvaltningen. Og sagsbehandler er Center for Miljø.
De anførte begrundelser for ændringen af ”Forskriften” er givet af forvaltningen og politikerne i BR fx overborgmesteren og begrundelserne rummer følgende tilkendegivelser:
At ved den øgede arbejdstid for bygge og anlægsarbejder, afkortes byggetiden beregnet i dage, og dette vil give kommunen en besparelse i fremtidige entrepriser ved anlægsarbejder.
At der hvor anlægsarbejder udføres, og dette måtte have trafikale problemer reduceres antal dage med trafikale gener.
At Center for Miljø giver mange dispensationer vedr. længere arbejdstider og over støjgrænserne.
At Københavns Kommune vil øge arbejdstimerne pr. uge med ca. 25%, eller der kan arbejdes i alt 69 timer ved fuld udnyttelse af arbejdstiden og med et gennemsnit på op til 70dB(A). Og med dispensation op til 85dB(A).
At den væsentligste ændring i forhold til den eksisterende ”Forskrift oktober 2006” er således:
At arbejdstiden for vibrationer, støjende og støvende bygge- og anlægsarbejder udvides med en time på hverdage, så arbejdstiden bliver fra kl. 07.00 til kl. 19.00. Derudover bliver det som noget nyt muligt at arbejde på lørdage i tidsrummet kl. 08.00 – 17.00.
At med ændringen lægges der dog op til, at særlige støjende aktiviteter som nedhamring af spuns m.v. ikke kan finde sted om lørdagen uden for tidsrummet kl. 14:00 til 8:00.
At der fra Center for Miljø gives dispensationer i meget stort omfang fra 70dB(A) med maksimalværdier ved en grænse på 85dB(A) som det korrigerede støj angivelser som det ækvivalente støjniveau i dB(A). Dispensationer på 200 til 300 stk. pr. år med enkelte afvisninger.
At det fremgår, at det er en økonomisk gevinst for Københavns Kommune samt en evt. trafikalbesparelse.
Konklusion:
På det foreliggende grundlag jf. sagsfremstillingen m.v. ønsker Københavns Kommune, at arbejdstiden på hverdage samt lørdage øges med ca. 25% pr. uge. En sådan beslutning set ud fra Kommuneplanens miljøafsnit og Støjhandlingsplanen 2013, samt de politiske tilkendegivelser fra Borgerrepræsentationens medlemmer, er en sådan beslutning ikke foreneligt med øgningen af tiden for støj for mennesker.
Dette vil have sundhedsmæssige påvirkninger for mennesker særligt for 60+ år og børn som udsættes for 69 timers støj pr. uge på op til 70dB(A), og da der gives dispensationer af Center for Miljø på op til 85dB(A) i flere måneder, er det ganske sundhedsskadeligt, når der ikke foretages afværgeforanstaltninger, idet det skal iagttages at støjhøjden og tiden spiller en meget stor rolle for helbredet. Det skal bemærkes at beboere som pensionister m.v. er tvangsindlagt til støjen i flest timer; hjemmearbejdende, butikker, syge og plejekrævende beboere vil være udsat i 69 timer om ugen i støjhelvede 70dB(A) dag, aften og nat.
Desuden bør der laves en kost benefice analyse for hvad kommunen sparer på længere arbejdstid og mindre trafikale problemer sat op mod de eksternudgifter i sundhedssektoren for sygdomsfremkaldende støj jf. WHO´s regler. Her skal henvises til Sundhedsstyrelsens rapporter (Tænk sundhed ind i miljøet, et prioriteringsværktøj og inspiration til kommunens forebyggende indsats version 1. af 22. december 2009 udgivet foråret 2010) om besparelse for sundhedssektoren målt mod de afværgeforanstaltninger, som kan foretages herunder mindre tid støj, er der god økonomi set i et samfundsmæssigt perspektiv.
I selve sagsfremstillingen uddybes disse fremsatte dokumenterede påstande om sundhedsskadelige støjgener for mennesker i længere tid m.v., herunder er det godt gjort i Københavns Kommune ´s Støjhandlingsplanen 2013.
Desuden bør der indlemmes elementer til den nye ”Forskrift”, fra de nye idéer som bygger på Miljøministeriets Miljørapport nr. 1409, af 19. april 2012 ISBN nr. 978-87-92779-82-3; Bekæmpelse af støj fra Byggepladser.
SAGSFREMSTILLINGEN
Hvad er helbredseffekten af længere arbejdstider med et støj niveau på op til 70dB(A), samt når der gives dispensation i op til mange måneder med støj på < 85dB(A) som gennemsnit for arbejdsdagen for borgerne, som udsættes for anlæg og byggearbejde?
De lægelige videnskabelige vurderinger, herunder udgivet videnskabelige rapporter i interntonale anerkendte lægelige tidsskrifter både fra Danmark samt udlandet herunder WHO´s sundhedsskadelige tabeller m.v. samt ikke mindst Sundhedsstyrelsen. Her tilkendegives at støj i lang tid og i en størrelsesorden på > 60dB(A) er sundhedsskadeligt.
Se vedhæftede tabel udarbejdet af DTU DELTA 9. marts 2011 for Sundhedsstyrelsen AV1017/11, som er WHO´s tabel over negativ effekt af støj – opdelt i tilstrækkelig bevis, begrænset bevis. Desuden er der nu indikation for at støj påvirker diabetes 1 og 2, bør undersøges nærmere.
Det er en kendt faktor ved sundhedsskadelig støj, at når man betragter støjens højde dB(A) og den tid et menneske udsættes for støjkilden, er det alt afgørende, for menneskers helbred og især mennesker som er + 60 år samt ikke mindst børn. Derfor findes der også tabel fra Arbejdstilsynet hvor høj støjen i dB(A) indsættes og det tilladte antal minutter/ timer man må udsættes for en given dB(A), og disse er naturligvis forudsat med støjværn. Disse krav er ufravigelige for at beskytte de medarbejdere, som arbejder ved støjende arbejder herunder på byggepladser.
Dette aspekt om tid og støjmængde bliver tilsidesat groft ved at udvide den sundhedsskadelige støj i timer med ca. 25% pr. uge for mennesker og dyr ved at forlænge arbejdstiden, og hvor der kan udsendes sundhedsskadelig støj samt dette parret sammen med dispensationer på < 85dB(A) over lange perioder dvs. måneder og årevis med < 70dB(A).
En sådan ændring af tids mængden med sundhedsskadelig støj for mennesker og dyr, strider mod de politiske beslutninger om at dæmpe støj. Her skal henvises til Københavns Kommunes Kommuneplan, afsnit miljø, samt Støjhandlingsplanen 2013 citat:
”””Ifølge Verdenssundhedsorganisationen, WHO kan trafikstøj m.m. medføre gener og helbredseffekter som kommunikationsbesvær, hovedpine, forøget blodtryk, forøget risiko for hjertesygdom, hormonelle påvirkninger, stress og søvnbesvær.
Støj kan påvirke ydeevnen og påvirke børns indlæring og motivation. Støj har således sundhedsskadelige virkninger på mennesker.
Søvnforstyrrelser omfatter både fysiologiske effekter som ændring af søvnmønstret og mere subjektive effekter som problemer med at falde i søvn, oplevelse af at søvnkvaliteten forringes og eftervirkninger som hovedpine og træthed. Laboratorieforsøg viser, at støj ændrer søvnmønstret og påvirker søvnen i retning af flere opvågninger og mindre andel af dyb søvn. Nogle undersøgelser peger på, at især støjudsættelse i nattetimerne og der
af følgende forstyrrelse af nattesøvnen som en afgørende faktor for udvikling hjertesygdom.
I 2003 satte regeringens strategi for bekæmpelse af vejstøj fokus på støjens helbredseffekter og for første gang blev der sat tal på effekternes omfang i Danmark.
Det viste sig, at vejstøjen medfører 800 – 2200 hospitalsindlæggelser og 200 – 500 tilfælde af for tidlig død hvert år.
Set ud fra samfundsøkonomiske helhedsbetragtninger kan det i de fleste tilfælde betale sig at reducere støj. Det viser analyser af virkemidler til at reducere støj i regeringens
vejstøjsstrategi. Omkostningerne til at reducere støj er i nogle tilfælde høje, men de sparede helbredseffekter mere end opvejer dette. ”””
Derfor bør der laves en kost benefice analyse af hvad sparer kommunen ved længere arbejdstid sat op mod sundhedsskadeligudgifter for sundhedsskadeligt støj.
ER STØJ MILJØSKADELIGT FOR MENNESKER ?
Sundhedsstyrelsen, Miljøministeriet, Miljøstyrelsen fastslår at støj påvirker din sundhed. Mange mennesker oplever gener fra støj, blandt andet søvnforstyrrelser. Men støj kan også være direkte sundhedsfarlig. Et dansk forskningsprojekt, skal skaffe flere oplysninger om sammenhængen mellem trafikstøj og forhøjet risiko for hjerte-karsygdomme. Ifølge WHO er støj sundhedsskadeligt > 65dB(A). Støj kan medføre hovedpine, stress, kommunikationsbesvær og forhøjet blodtryk. Ved længere tids påvirkning kan støj føre til egentlige helbreds problemer.
Undersøgelser viser, at med udgangspunkt i et støjniveau på 51dB(A) øges risikoen for hjertekarsygdomme med 9% for hver gang støjen stiger med 5dB(A). Med en forsigtig vurdering betyder det, at trafikstøjen i Danmark er årsagen til, at der hver år indlægges et sted mellem 800 og 2.200 personer med forhøjet blodtryk eller hjertersygdom, og at støj er skyld i mellem 200 og 500 årlige dødsfald.
Det undersøges, hvordan påvirkningen er på befolkningsgrupper, der har været udsat for trafikstøj i deres boliger. Vi har fundet frem til i alt 200.000 adresser, hvor de 57.000 mennesker har boet siden 1970érne. For hver adresse vil vi nu beregne støjniveauet. Det bliver sammenholdt med oplysninger om hvorvidt de personer, der har boet på adresserne, har været indlagt eller evt. er døde af hjertekarsygdomme, tilkendegiver professor dr. med Ole Raaschou-Nilsen, Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse.
Tyske undersøgelser viser at støj over 65dB(A) er sygdomsfremkaldende for kredsløbssygdomme, stres, søvnforstyrrelser m.m. som kan fremkalde sygdom med dødelig udgang. De som siger, at man har vænnet sig til støj over 65dB(A) er også udsat for at få relaterede sygdomme fremkaldt af støj på > 65dB(A) på blot 4-5 timer dagligt.
WHO tilkendegiver sammen med EU, at mennesker som bliver udsat for støj på > 60dB(A), er en sygdomsfaktor som må og skal bekæmpes.
Citat fra Støjhandlingsplanen 2013 som er for vejtrafikstøj men må også gælde for støj fra bygge og anlægsarbejder:
””Københavns kommune vil tilbyde et af verdens reneste og sundeste storbymiljøer. Det betyder at støjen skal bekæmpes. Støj påvirker børns indlæringsevne og alles helbred, især hvis man ikke får sovet godt om natten. Målet for 2015 er at alle københavnere skal kunne sove i fred for sundhedsskadelig støj fra trafikken, og at alle skoler og
daginstitutioner i dagtimerne kun må være udsat for et lavt støjniveau fra trafikken.
Målsætningen kommer fra Miljømetropolen, som blev enstemmigt vedtaget af Borgerrepræsentationen i 2007 Med støjhandlingsplanen vil kommunen vise, hvad vi vil
gøre for at mindske støjen i omgivelserne frem til 2013 og på længere sigt.
Handlingsplanen viser, at kommunen gennem beslutninger om anvendelse af mindre støjende asfalt og indretning af vejene, samt støjisolering af udsatte boliger kan komme et stykke af vejen. Arbejdet, der ligger til grund for handlingsplanen viser, at målsætningen for støj som kommunen har sat i Miljømetropolen er meget ambitiøs og kræver en bred indsats for at opfyldes. Opfyldelse er afhængig af at det enkelte køretøj skal støje
mindre, ellers kan målsætningen blive meget svær at nå.
Det handler fx om brint- og elbiler, som kører helt uden motorstøj og om udvikling og anvendelse af dæk, der giver mindre støj.
Støj koster sundhed og penge.
Menneskers oplevelse af trafikstøj er forskellig, men opleves af de fleste som generende og kan medføre stressbetingede fysiske og psykiske reaktioner. Ifølge Verdenssundhedsorganisationen, WHO kan trafikstøj medføre gener og helbredseffekter som kommunikationsbesvær, hovedpine, forøget blodtryk, forøget risiko for hjertesygdom,
hormonelle påvirkninger, stress og søvnbesvær.
Støj kan påvirke ydeevnen og påvirke børns indlæring og motivation. Støj har således sundhedsskadelige virkninger på mennesker.
Søvnforstyrrelser omfatter både fysiologiske effekter som ændring af søvnmønstret og mere subjektive effekter som problemer med at falde i søvn, oplevelse af at søvnkvaliteten forringes og eftervirkninger som hovedpine og træthed. Laboratorieforsøg viser, at støj ændrer søvnmønstret og påvirker søvnen i retning af flere opvågninger og mindre andel af dyb søvn. Nogle undersøgelser peger på, at især støjudsættelse i nattetimerne og der
af følgende forstyrrelse af nattesøvnen som en afgørende faktor for udvikling hjertesygdom.
I 2003 satte regeringens strategi for bekæmpelse af vejstøj fokus på støjens helbredseffekter og for første gang blev der sat tal på effekternes omfang i Danmark. Det viste sig, at vejstøjen medfører 800 – 2200 hospitalsindlæggelser og 200 – 500 tilfælde af for tidlig død hvert år.
Set ud fra samfundsøkonomiske helhedsbetragtninger kan det i de fleste tilfælde betale sig at reducere støj. Det viser analyser af virkemidler til at reducere støj i regeringens
vejstøjsstrategi. Omkostningerne til at reducere støj er i nogle tilfælde høje, men de sparede helbredseffekter mere end opvejer dette.
Københavns Kommune og EU - hvem bestemmer hvad?
Der er ikke regler, som giver mulighed for at gribe ind overfor støjen fra veje, men det er den enkelte vejmyndighed, der har ansvaret for støjen langs vejen. Da de fleste veje er
kommuneveje, er det derfor kommunen som fx gennem en støjhandlingsplan og gennem trafikplanlægning og vejvedligeholdelse kan arbejde for at mindske støjen.
Der er områder med betydning for støjen i byen som kommunen ikke har indflydelse på. Kommunen er underlagt de rammer som lægges gennem fx lovgivning. Det betyder at kommunen ikke kan regulere trafikken gennem trængselsafgifter, og at der ikke i Miljøzonen kan stilles krav til køretøjers støjudsendelse på samme måde som der kan
stilles krav til nogle køretøjers luftforurening.
EU regulerer støjudsendelsen fra køretøjer, og EU har mulighed for at regulere støj fra dæk. Foreløbig arbejder EU på en mærkningsordning, således at forbrugere kan købe
mindre støjende dæk, hvis man vil. Kommunen kan når den køber buskørsel, anden kørsel og køretøjer stille krav til støjudsendelse, men kommune har ikke mulighed for at
stille krav til andres køretøjers støjudsendelse.
For hvert fokusområde beskriver støjhandlingsplanen, hvad Københavns Kommune allerede har gjort, hvad der er besluttet at gøre og hvilken effekt det vil få for udviklingen
i støjen. Derefter beskrives hvilke mulige initiativer kommunen kan sætte i værk i handlingsplanperioden, hvilken effekt disse initiativer forventes at have og hvad det kommer til at koste. Til sidst beskrives strategien på længere sigt.
Støjhandlingsplanen omfatter også veje, jernbaner og virksomheder, som andre, fx statslige myndigheder, har ansvaret for.
Hvad har kommunen allerede besluttet at gøre som vil reducere støjproblemet i fremtiden?
Købehavns Kommune har besluttet altid at anvende støjreducerende asfalt på veje med mere end 2000 biler i døgnet, hvor den tilladte hastighed er mere en 40 km/t. Der udlægges ca. 12 km ny asfalt om året med det nuværende budgetniveau.
Københavns Kommune har vedtaget en hastighedsplan for det overordnede vejnet, hvor hastighedsgrænsen for ca. 15 km vej sænkes fra 60 km/t til 50 km/t. Kommunen
har også vedtaget en hastighedsplan for lokalområder, hvor hastigheden sænkes til 40 km/t.
Mindre støj med åbne vinduer
Kommuneplan 2009 for Københavns Kommune indeholder nye retningslinjer for forebyggelse af støjgener. I disse retningslinjer implementeres Miljøstyrens vejledning
fra 2007: Støj fra veje, og der stilles krav til indendørs støjniveau i boliger, når vinduerne er åbne. Støjbeskyttelse vil fortsat indgå i byfornyelsesprojekter.
Støjhensyn ved nye boliger
I kommuneplanen er retningslinjer, der sikrer at støjbelastede arealer ikke udlægges til støjfølsom anvendelse.
Det drejer sig både om nye arealer og arealer der ved by omdannelse overgår til mere støjfølsom anvendelse. Kommuneplan 05 indeholder retningslinjer, der
sikrer at der som udgangspunkt ikke bygges boliger, hvor støjniveauet på facaden overstiger 65 dB (La,eq).
Det skal sikres, at boligen har en stille facade hvor støjniveauet ikke over stiger 55 dB (La,eq).
Støjniveauet på de primære udendørs opholdsarealer må ikke overstige 55 dB (La,eq).
Kommuneplan 2009 indeholder nye retningslinjer for forebyggelse af støjgener, der bygger på Miljøstyrelsens nye vejledning: Støj fra veje. Udgangspunktet er, at støjen
på facaden og udendørs opholdsarealer, ikke må overstige 58 dB (Lden), at der ikke kan bygges boliger, hvor støjen på facaden overstiger 68 dB (Lden). Når støjen på facaden
overstiger 58 dB (Lden), skal det sikres at det indendørs støjniveau med åbne vinduer ikke overstiger 46 dB. Kommuneplanens retningslinjer og bestemmelser om støj i lokalplaner samt vilkår i byggetilladelser vil sikre at støjforholdene er i orden i alle nye boliger i Københavns Kommune. Dette er baggrunden for, at der ikke stilles særlige støjkrav ved støttet boligbyggeri, fx plejeboliger. Effekten af dette tiltag afhænger af, hvor mange nye boliger der bygges i perioden, og er ikke mulig at gøre op. De støjbegrænsende tiltag finansieres af bygherre.
Referencer
Miljømetropolen, Købehavns Kommune 2008
• Støjkortlægning og støjhandlingsplaner. Miljøstyrelsen.
Vejledning nr. 4, 2006
• Støj fra veje. Miljøstyrelsen. Vejledning nr. 4, 2007
• Night Noise Guidelines for Europe. WHO, 2009
• Regeringens vejstøjstrategi, 2003
• Strategi for begrænsning af vejtrafikstøj - delrapport 2. Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 53. 2003
• Vejstøj koster penge og livskvalitet. Teknik og Miljø, november 2009 ”””
Uddrag fra Støj fra vej. Miljøstyrelsens vejledning nr. 4, 2007 indarbejdet i Kommuneplanen.
3.2 Planlægning af nye veje og vejudbygninger samt større trafikale ændringer.
Miljøstyrelsen finder, at der skal tages samme hensyn til støjen, når man planlægger nye veje og vejudbygninger, som når man planlægger nye boliger. På tilsvarende måde bør der tages hensyn til støjforholdene, når der planlægges større trafikale omlægninger. Der er ikke fastsat vejledende grænseværdier for støjen fra nye veje, men støjgrænserne i afsnit 2.2 kan benyttes som vurderingskriterier.
Da Københavns Kommune sætter alle sejl til samt hjulpet af lovgivningen med at dæmpe støj fra vejtrafik – må vi som borger forvente at politikerne også viser hensyn ved anlægsarbejder og byggeri der vil løbe over mange år fx Metro City Ringen og Nordhavnsvej m.v. Derfor bør der ikke ske en udvidelse af tiden i forslag til ny ”Forskrift” som borgerne kan udsættes for som sundhedsskadelig støj, vibrationer og støv.
Hvad gør andre kommuner i Danmark vedr. støj ved bygge og anlægsarbejder ?
Lad os se på hvad vores nabo Frederiksberg Kommune har af regler, de nye regler som er vedtaget 31. maj 2012 citat :
”””Støj og støvgener ved bygge- og anlægsarbejder
Støj
Du skal altid vælge arbejdsmetoder og maskiner, der begrænser støjen mest muligt. Hvor det er teknisk og økonomisk muligt, skal der foretages støjdæmpning eller støjafskærmning af de mest støjende aktiviteter.
Ifølge vores Forskrift for begrænsning af støjende og støvende bygge- og anlægsarbejder, gælder følgende tidsrum og støjgrænser: Art og tidspunkt Støjgrænse Ækvivalente korrigerede (gennemsnitlige) støjniveau
Støjende* arbejde på hverdage i perioden fra kl. 7 – 18 Særligt støjende** arbejde på hverdage i perioden fra kl. 8 -16 Alle arbejder på hverdage fra kl. 18 – 7 Lørdage, hele døgnet Søn- og helligdage, hele døgnet 70 dB(A) 70 dB(A) 40 dB(A) 40 dB(A) 40 dB(A)
Om natten (mellem kl. 22 – 7) alle ugedage, må det maksimale støjniveau endvidere ikke overstige 60 dB(A).
Støjgrænserne gælder ved de omliggende boliger og andre støjfølsomme områder. Målinger og målebetingelser skal overholde Miljøstyrelsens vejledning nr. 6/1984, Måling af ekstern støj fra virksomheder.
Støjende og særligt støjende arbejde uden for de nævnte tidsrum må kun foretages undtagelsesvis, og kun efter forudgående dispensation fra kommunen.
*Følgende arbejder betragtes som støjende og må kun udføres på hverdage fra 7 – 18 :
Anvendelse af elektriske bore- og skæremaskiner eller lignende.
Anvendelse af tårnkran eller lignende.
Anvendelse af elektriske lifte eller lignende.
Anvendelse af trykluftværktøj.
Opstilling og nedtagning af stillads.
Af- og pålæsning af byggematerialer og affald.
Tilsvarende støjende aktiviteter
**Følgende arbejder betragtes som særligt støjende og må derfor kun udføres på hverdage fra kl. 8 - 16:
Etablering af spunsvægge.
Etablering af jordankre.
Betonnedbrydning og betonskæring.
Tilsvarende særligt støjende aktiviteter.
I henhold til vores forskrift for begrænsning af støjende og støvende bygge- og anlægsarbejder, kan der gives bødestraf for at overskride grænseværdierne for støj, eller tidsbegrænsningerne for støjende og særligt støjende bygge- og anlægsarbejde. Vi kan også meddele påbud om yderligere støjdæmpende tiltag eller nedlægge forbud mod de pågældende aktiviteter.
Du kan se hele forskriften på vores hjemmeside www.frederiksberg.dk/affald under ”Anmeldelse af bygge- og anlægsarbejder”.
Støv
Du skal altid vælge arbejdsmetoder og maskiner, der begrænser støvudviklingen mest muligt.
Ved nedrivning, sandblæsning, læsning af affald og andre støvende aktiviteter skal der altid sørges for en tilstrækkelig vanding samt inddækning, så der ikke opstår støvulemper i omgivelserne. I særlige tilfælde kan det være nødvendigt at foretage fejning af byggepladsens til- og frakørselsveje.
I henhold til vores forskrift for begrænsning af støjende og støvende bygge- og anlægsarbejder kan der gives bødestraf til den, der undlader at foretage foranstaltninger til begrænsning af væsentlige støvgener.
Information til naboer til store bygge- og anlægsarbejder
Det er vigtigt at informere naboerne til en byggeplads om de arbejder, som skal foregå på pladsen. Bygherren til større bygge- og anlægsarbejder skal sørge for at informere de nærmeste naboer til byggepladsen om tidspunktet for og arten af arbejdet. Det skal fremgå på hvilke tidspunkter der udføres særligt støjende arbejde. Informationen skal være skriftlig, enten i papirform eller via e-mail, og skal udsendes senest 1 uge før arbejdet startes. Ved bygge- og anlægsarbejder der strækker sig over længere tid, er det en god ide at bygherren informerer flere gange i løbet af bygge- og anlægsfasen.
I henhold til vores forskrift kan der gives bøde til den der undlader at informere naboer om støjende eller støvende bygge- og anlægsarbejder. ””””
Sammenligner vi dette med det fra Frederiksberg Kommune og nyt ”Forskrift i Københavns Kommune” – er det klart, at tidsrummet hvor der må fortages støjende arbejder er følgende:
Københavns Kommune Frederiksberg Kommune
Arbejde mandag til
fredag hverdage kl. 7:00 – 19:00 7:00 – 18:00
Støjniveau ækvivaleret
korrigeret 70dB(A) 70:dB(A)
Særligt støjende Ingen regler kl. 8:00 – 16:00 70dB(A)
Arbejde
Lørdags arbejde Kl. 8:00 – 17:00 70dB(A) skal søges dispensation
Specifikt arbejder må
Ikke udføres lørdag JA. do.
på hverdage fra Nat 22:00-7:00 55dB(A) 40dB(A)
kl. 18 – 7
Lørdage, hele døgnet 8:00 – 14:00 70dB(A) 40dB(A)
Søn- og helligdage, 40dB(A) 40dB(A)
hele døgnet
At Københavns Kommune støjende arbejde