Københavns Kommune får ny høringsportal

 

I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Oprettet: 12. juli 2012
Svarnummer:
11

Indsendt af

Helle Hellmann

Postnr.

2100

By

København Ø

Høringssvar

Jeg vil gerne protestere mod den udvidede arbejdstid, som nu vil finde sted i forbindelse med det meget lange anlægsarbejde i Sortedam Søen. Arbejdet vil blive en uhyre belastning gennem mange år, og uden pusterum for naboer og genboer bliver det ubærligt. Jeg boede tidligere i Vendersgade ved Israels Plads og så den effekt, arbejdet med Metroen i Frederiksborggade havde på beboere og handlende. Det var en katastrofe, både økonomisk og menneskeligt - noget som Metroens ledelse siden ihærdigt har forsøgt at fortie. Man har tilsyneladende ikke lært af tidligere erfaringer eller foretrækker at ignorere problemerne. Hvis legitime og relevante indsigelser ikke bliver taget alvorligt ,kan man kun se frem mod efteråret og de følgende mange år med angst og bæven.