Københavns Kommune får ny høringsportal den 28. november

 

Den 28. november bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med MitID Erhverv for at indgive høringssvar. I forbindelse med opdateringen kan portalen være nede.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Broåbningspolitik

Høringsfrist:

14. februar 2011
Indsendt af:
Hans Kovsted
Dato: 14. februar 2011
Svarnummer:
25
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Christiansbro Bådelaug
By:
København K
Postnr.:
1402
Læs høringssvar fra Hans Kovsted
Indsendt af:
Niels Holmgård Andersen
Dato: 13. februar 2011
Svarnummer:
24
By:
København NV
Postnr.:
2400
Høringssvar angående Forslag til Broåbningspolitik Jeg har et forslag til ændring af broåbningspolitikken for de små nye broer, som vil kunne tilfredsstille de fleste af de indsigelser, der har været imod broernes indvirkning på miljøet i området, ved at lade broerne åbne automatisk, kortvarigt og efter behov frem for at have faste åbningstider. Jeg bruger havnen som udflugtsmål både til lands, primært på cykel, og til vands som roer, og er helt enig i forslagets præmisser. Havnens liv er vigtigt for København. Sterile kanaler uden både ville være sørgelige, og ville koste Christianshavn en stor del af sin charme. Samtidig synes jeg at det er prisværdigt at der bliver taget skridt til at udvide mulighederne for at komme på tværs af byen på cykel, selvom broen over inderhavnen ikke gør nogen stor forskel i forhold til hvad en forbindelse længere nordpå ville betyde. Hvad angår de store broer, synes jeg at broåbningspolitikken lyder rimeligt, da hensynet til de store mængder trafik over Langebro og Knippelsbro må veje tungere end de relativt få både, som i dag ligger i Sydhavnen. Mit høringssvar går derfor primært på broerne ved Trangraven, da disse nye broer nemt kan komme til at skade miljøet i kanalerne, hvis de opleves som en forhindring. Problemet er at broåbningerne i forslaget er for spredte for sejlerne, og for langvarige for cyklisterne. En åbning pr. time gør det nødvendigt at holde broen åben i længere tid (forslaget nævner selv op til 17 minutter) for at afvikle den kø af både, som vil opstå. For cyklisterne er dette et stort irritationsmoment, da det vil betyde at man ikke kan regne med forbindelsen. Et kvarter er så lang tid at man i praksis vil bruge andre veje. Man skal ikke fanges mange gange, før man stemmer med fødderne og vælger andre veje. For sejlerne vil en enkelt åbning i timen og den blotte eksistens af spærretider stresse både lokalkendte og fremmede sejlere, både på vej ud og ind ad havnen. En kø af sejlbåde er i sig selv et manøvremæssigt problem, hvilket flere andre høringssvar også påpeger, da kanalen er smal og sejlbåde har brug for manøvrefart for at kunne styre. Ydermere er udsejlingen af sejlbåde imod den generelle færdselsretning i kanalen, hvilket vil medføre en kø af robåde og havnerundfarter, som ikke vil kunne passere i et længere tidsrum omkring broåbningerne, og som vil forhindre en strømlinet passage af sejlbådene. I højsæsonen er hjørnet ved Trangraven i forvejen ofte lige på grænsen til at være en flydende trafikprop, og en ophobning af både i forbindelse med bro-kø vil forværre dette væsentligt. Jeg tror ikke at man som sejler skal fanges ret mange gange i at komme fem minutter for sent afsted eller (værre) for sent hjem, eller ligge fanget i en trafikprop af både, før man vælger at flytte sin båd til et andet sted, som lægger færre hindringer i vejen. Mit forslag til broåbningspolitikken er derfor at lade broerne åbne automatisk når der er behov for at lade en sejlbåd passere. Dette vil minimere generne ved broerne for alle parter, men kræver til gengæld at de bliver konstrueret til at kunne opfylde dette funktionskrav. Dette er selvsagt ikke muligt på de store broer, bygget til tung trafik, men på en nyanlagt bro dimensioneret til gående og cyklister burde det være muligt at afvikle en broåbning væsentlig hurtigere end der er lagt op til. En bro, som kan rømmes og åbnes på et minut ville muliggøre at broen åbnes efter behov, hvilket vil gøre det smidigere for både sejlere og cyklisterne: Sejlerne mærker så få gener som muligt, og selv med uheldig timing i forhold til en ankommende båd vil det som cyklist være hurtigere at benytte den ny forbindelse end at tage over Knippelsbro, fordi broen kan lukke tilsvarende hurtigt, da der ikke opsamles kø på vandet. Hvad angår sikkerheden ved ubemandede broåbninger, har man i Metroselskabet erfaring med overvågning af arealer med en kombination af sensorer og videoovervågning, og det burde være muligt med dagens teknologi at sikre at broen er tom før den åbnes. Da cyklerne, til forskel fra sejlbådene, kan stoppe sikkert, starte og køre væk særdeles hurtigt efter en broåbning, vil de cyklister, der har måttet stå i kø under en broåbning, være væk igen i løbet af få minutter. Alligevel kunne man sørge for at broen ikke kunne åbnes oftere end hvert femte minut, eller en anden passende maksimalfrekvens. Da broåbningen foregår ubemandet, vil driftsomkostningerne være lavere end ved en brovagt. De spærretider der blev lagt op til bliver dermed også meningsløse, selvom jeg stærkt bifalder ændringen af forslagets oprindelige spærretider, som ville stå i vejen for en sejltur efter arbejdstid i mellemsæsonen. Løsningen kan sikre sejlermiljøet og livet i Christianshavns Kanal, og er en fordel også for de cyklende og gående brugere. Ulempen er primært højere anlægsomkostninger til automatik.
Læs høringssvar fra Niels Holmgård Andersen
Indsendt af:
Tage With
Dato: 13. februar 2011
Svarnummer:
23
Vedhæftede filer: 1
By:
Søborg
Postnr.:
2860
Indsigelse mod broer og broåbningspolitik
Læs høringssvar fra Tage With
Indsendt af:
Arne Gotved
Dato: 13. februar 2011
Svarnummer:
22
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Nyhavnsforeningen
By:
København
Postnr.:
1058
se vedhæftede file
Læs høringssvar fra Arne Gotved
Indsendt af:
Anne Eriksson
Dato: 12. februar 2011
Svarnummer:
21
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Lejerbo afd. 204, Islands Plads
By:
Kbh K
Postnr.:
1422
Vi i afdelingsbestyrelsen for Lejerbos afdeling 204, Islands Plads, har ved gentagne lejligheder påpeget det forkastelige i at placere to broer, personalerum og maskinrum på afdelingens grund, hjørnet ved Christianshavns kanal og Trangraven. At etablere brofæster her, fordyrer kommunens broprojekter, bidrager ikke synligt til kommunens mål og ødelægger et unikt sted. Vi henviser til bl.a. vores høringssvar til lokalplanen for broerne. Dette svar forholder sig til den broåbningspolitik der er til høring indtil 14. februar. Vi har tre grundlæggende indsigelser til broåbningspolitikken: -Broåbningspolitikken vil, i kombination med de foreslåede to broer, medføre at sejlernes adgang til Trangraven bliver meget ringe. - Broåbningspolitikken er ikke fremtidssikret og vil derfor give problemer når ”næste generation” broer bliver etableret. - Man kan risikere at broåbningspolitikken bliver strammet efter 1 år og fremover hvert 3 år, hvilket giver stor usikkerhed for marinaerne i kanalen. Derudover undrer det os, at en broåbningspolitik behandles af kommunens Center for anlæg og udbud, når brovedligehold og brobemanding, og de udgifter der er knyttet til dette, er tæt knyttet til drift. Vi vedlægger vores fulde indsigelse som PDF-fil. Med venlige hilsener Anne Eriksson, formand for bestyrelsen
Læs høringssvar fra Anne Eriksson
Indsendt af:
Asbjørn Thyssen Hansen
Dato: 11. februar 2011
Svarnummer:
20
Virksomhed / Organisation :
Christiansbro Bådelaug
By:
København K
Postnr.:
1402
Broåbningspolitik. Cirkelbroen. Cirkelbroen skal have sin egen broåbningspolitik., der størst muligt skal tage hensyn til fritidsbådenes sejllads. Broen er ikke er omfattet af "cykelstien" gennem København til Amager og der er meget få fodgængere og stort ingen cyklister der benytter havnen omkring stedet, hvor Cirkelbroen skal placeres. Der bliver ligeledes ingen genvej til arbejdspladser i området ved at bygge Cirkelbroen. Der er stort set ingen cyklister i området. Måske grundet den grove brostensbelægning på havnen. Der bør derfor tages et meget stort hensyn til de både, der nu får indskrænket deres sejler muligheder, hvis de skal ligge og vente på faste åbningstider, eller ikke kan komme ind i kanalen fra havnen. Der må ikke være faste åbningstider for Cirkelbroen. Der skal laves et elektronisk system, så bådførerne selv kan åbne broen med fjernbetjening eller SMS. eller på anden måde. Det føles fjollet, at vi skal ligge og vente på faste åbningstider, når ingen fodgængere eller cyklister benytter broen. Den lave gennemsejlingshøjde er også et problem. Der skal være en højere gennemsejlings højde. Stort alle både i kanalen kan ikke klare den lave højde på kun 2,1 m. Broen bliver bygget som et kunstværk. Lad den ikke være til stor gene for fritiden i vores dejlige både.
Læs høringssvar fra Asbjørn Thyssen Hansen
Indsendt af:
Michael Lerche Nielsen
Dato: 11. februar 2011
Svarnummer:
19
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Bådlauget Halvtolv, Arsenaløen
By:
Kbh
Postnr.:
1436
Læs høringssvar fra Michael Lerche Nielsen
Indsendt af:
Christianshavns Lokaludvalg
Dato: 8. februar 2011
Svarnummer:
18
Vedhæftede filer: 1
By:
København V
Postnr.:
1550
Teknik- og Miljøforvaltningen har den 15. december 2010 sendt broåbningspolitikken i høring. Lokaludvalget har drøftet sagen i sit møde den 26. januar 2011. Her fik lokaludvalgets forretningsudvalg en bemyndigelse til at sende et høringssvar, der tog udgangspunkt i lokaludvalgets drøftelse: Lokaludvalgets holdning Christianshavns Lokaludvalg har, siden første nyhed om en planlægning af bro over Christianshavns Kanal nåede os, været helt enige om, at dette ville blive fatalt for masteskibenes eksistens i kanalen. Vi har mange gange gjort opmærksom på, at den spærring, som broerne vil udgøre for en fri sejlads i kanalerne, vil påvirke sejlmiljøet uopretteligt! Men derefter går vores betænkeligheder ved den foreslåede broåbningspolitik særligt i to retninger. Den ene vedrører særligt det sikkerhedsmæssige aspekt, idet vi ikke kan se, hvordan man forestiller sig, at den sammenstuvning af både, store og små, kanalrundfarter osv., som skal vente på broåbning på hver side af de smalle kanaler, skal kunne passere hinanden i det smalle farvand uden store uheld og påsejlinger. Dette sker allerede i højsæsonen, hvor sejlernes antal er stort i de smalle kanaler. Den anden vedrører de ventende cyklister. Vi kan ikke forestille os andet end, at der vil blive lange ventetider for cyklisterne, hvis de mange ventende både skal igennem det smalle farvand på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde. Denne langsomme passagetid vil skabe så lange ventetider, at vi forestiller os, at der vil opstå mange konflikter cyklisterne og de sejlende imellem. Mon Forvaltningen har overvejet disse problemer? Hvis de planlagte broer over Christianshavns kanal skulle blive realiseret, har vi følgende forslag: 1. Vi mener, at broernes åbning skal være gratis hele døgnet. 2. Vi mener, at broerne skal være åbne om natten, således at de er åbne fra 24 til første morgenåbning i højsæsonen og mellemsæsonen. 3. Vi mener, at højsæsonen skal udvides til at gælde ugerne 22 – 35 og mellemsæsonen til ugerne 14 – 21 og 36 – 43. 4. Vi mener, at broåbningen skal foregå hver halve time i højsæsonen og mellemsæsonen. 5. Vi mener, at spærretiderne bør fjernes i højsæsonen, da vi ikke mener, at der vil opstå myldretider for de cyklende i skoleferierne. 6. Vi mener, at spærretiderne i mellem- og lavsæsonerne på hverdage skal være kl. 07.00 – 8.30 og kl. 15.30 – 17.30 7. Vi mener, at broerne (også i Inderhavnen) skal åbnes fra kl. 06.00 i weekender og helligdage. 8. Vi mener, at den besluttede broåbningspolitik skal fungere i 5 år, før der sker en evaluering, således at de berørte parter kan få indarbejdet nogle rutiner. 9. Vi mener, at de berørte parter skal orienteres mindst et halvt år før der skal ske ændringer i broåbningspolitikken. 10. Vi mener, at eventuelle ændringer i broåbningspolitikken skal afstemmes med den eksisterende fredning og godkendes af fredningsmyndighederne. Borgerdialog Lokaludvalget drøftede sagen med 22 borgere på et Christianshavnermøde den 2. februar 2011. Der var følgende bemærkninger fra de fremmødte: • Broåbningspolitikken bør evalueres tidligere end de af lokaludvalget foreslåede 5 år. Andet er svært at tage alvorligt. • Vilkårene for sejlerne skal forringes så lidt som muligt. • Ændringer bør godkendes af Fredningsnævnet. • Nedsæt en følgegruppe, der løbende kan vurdere, om der er behov for ændringer i broåbningspolitikken. Også cyklister skal inviteres til at sidde i følgegruppen. • En evaluering af 5 år kan fastlåse situationen til sejlernes ugunst. Med venlig hilsen Poul Cohrt, formand
Læs høringssvar fra Christianshavns Lokaludvalg
Indsendt af:
Rasmus Vistisen
Dato: 31. januar 2011
Svarnummer:
17
Vedhæftede filer: 1
By:
København K
Postnr.:
1436
Læs høringssvar fra Rasmus Vistisen
Indsendt af:
Poul Vagn Jensen
Dato: 31. januar 2011
Svarnummer:
16
Virksomhed / Organisation :
Schifters Bådlaug Holmen
By:
København
Postnr.:
1435
Broåbningspolitik: Bådlauget har ingen særlige kommentarer til de foreslåede åbningstider, men vi foreslår, at broåbningstider kan bookes på nettet eller via SMS og at man på nettet eller via SMS kan se hvilke tider der er booket. En sådan tjeneste findes allerede på HT-busserne, dog ikke Booking! Det vil mindske antallet af broåbninger og dermed konflikter mellem cykel- og sejlfolket. Jeg har tidligere lavet et sådant system i forbindelse med åbning af Frederiksholmsbroen, hvor jeg er næstformand i brolauget, men "kundeunderlaget" var for lille til at det kom til at fungere. Fodnote som ikke har med åbningspolitikken at gøre: Bådlauget ser med bekymring på den lave frihøjde på den kommende bro over Proviantmagasingraven og mener at den kommer til at ligge så tæt på Frederiksholmsbroen at den ikke er nødvendig.
Læs høringssvar fra Poul Vagn Jensen
Indsendt af:
Østerbro Lokaludvalg
Dato: 31. januar 2011
Svarnummer:
15
Vedhæftede filer: 1
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Læs høringssvar fra Østerbro Lokaludvalg
Indsendt af:
Steffen Led Sørensen
Dato: 30. januar 2011
Svarnummer:
14
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Høringssvar omkring broåbnings poitikken på Christianshavn. Jeg bor på Østerbro. Cykler til alt hvad jeg skal i byen. Jeg burde være begejstret for broerne og broåbnings politikken. Det er jeg absolut ikke. Jeg har tidligere skrevet høringssvar, men kommunen lytter tydeligvis overhovedet ikke til borgerne i denne sag. Ved at vedtage broerne på Christianshavn har kommunen en gang for alle valgt at ødelægge byen sæstatus som sejler hovedstad. Det er fuldstændigt unikt ved København at man kan sejle ind til centrum i sin egen båd. Christianshavns Kanal har et unikt miljø af både som bruges. Det er en levende havn. Det er snart slut. Det har Københavns Kommune valgt at ødelægge. Først ved at vedtage broerne. Nu ved at forsøge at vedtage en bureaukratisk broåbnings politik. Den måde bådene skal ansøge om at sejle på det vand som er der for bådenes skyld, er en skrivebordsbeslutning, tydeligvis taget af nogen som ingen anelse har om hvad de har med at gøre. Det er så trist så trist at beslutningerne tages på den måde. Man er fokuseret på ensidigt at tjene nogle cyklisters interesser. Skal bådmiljøet have en chance for at overleve skal de broer kunne åbnes oftere og hele døgnet. I sæsonen skal de være åbne og så kunne man LUKKE dem når nok cyklister har samlet sig med ønsket om at køre over kanalerne. Venlig hilsen Steffen Led Sørensen
Læs høringssvar fra Steffen Led Sørensen
Indsendt af:
Indre By Lokaludvalg
Dato: 27. januar 2011
Svarnummer:
13
Vedhæftede filer: 1
By:
Kbh. V
Postnr.:
1550
Indre By Lokaludvalg har i sit møde den 13. januar 2011 drøftet den foreslåede broåbningspolitik. Vi har følgende bemærkninger. - De foreslåede broåbningstider er for skarpe i forhold til cyklisterne - Vi foreslår, at der placeres en stander i passende afstand fra broerne, der fortæller cyklister, om broen er oppe. For broen over Inderhavnen kunne f.eks. placeres en stander på Kgs. Nytorv. - Tilføjelse på side 12:”…skal kunne servicere et antal sejlbåde *som minimum* svarende til det aktuelle niveau for skibssejlads i kanalen.” - Tilføjelse på side 17: ”…med effektiv afvikling af skibstrafikken *såvel* som god forbindelse på tværs af vandet…” - Kommentar til side 24: Fritidssejlerne vil tværtimod benytte den sydlige del af havneløbet mere end nu, når der indføres gratis passage. - Kommentar til side 25: Gang og cykelbroerne er ikke mere fleksible end broer til motortrafik, da fodgængere og cyklister vil skulle bruge forholdsvis mere tid til at finde alternativer – og i øvrigt bruger forholdsvis mere tid til at komme frem til bestemmelsesmålet. - Vi foreslår, at man etablerer en sms-service, så gående, cyklende og sejlende løbende kan blive orienteret om broåbninger. Med venlig hilsen Bent Lohmann, formand
Læs høringssvar fra Indre By Lokaludvalg
Indsendt af:
Ole Pedersen
Dato: 25. januar 2011
Svarnummer:
12
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Amager Øst Lokaludvalg
By:
København S
Postnr.:
2300
Læs høringssvar fra Ole Pedersen
Indsendt af:
Stina Schröter
Dato: 25. januar 2011
Svarnummer:
11
Virksomhed / Organisation :
Havne Forum København
By:
Kbh. K
Postnr.:
1431
Høringssvar til broåbningspolitik Som udgangspunkt er HF fortsat af den opfattelse, at selv en permanent broåbningsordning ikke bidrager væsentligt til de grundlæggende indsigelser mod broerne. En meget stor bekymring er afviklingen af gennemsejling i særligt de smalle kanaler om sommeren, hvor trafikken af både sejlere, roere og havnerundfartsbåde mv. er meget stor og hvor et ophold i afventning af broåbning må anses for særdeles både vanskelig og farlig. Der henvises i øvrigt til HavneForums tidligere fremsendte høringssvar i forbindelse med brosagen I forbindelse med denne høring, der alene omfatter en mulig broåbningspolitik, såfremt de planlagte broer etableres, finder vi at det bør præciseres, at det grundlæggende synspunkt for broåbninger i åbningstiderne er, at gennemsejling er gratis for alle sejlere. Det bør ligeledes fastslås som princip, at enhver senere ændring af gældende broåbningspolitik forinden godkendelse af fredningsmyn-dig¬hederne og igangsættelse fremsættes til høring hos minimum den samme kreds, som den nu igangværende høring omfatter og samme principper for høringsfrister mv. Desuden bør broåbningspolitikken være gældende for en periode af minimum 5 år, hvori kommunen forpligter sig til ikke at fremsætte forslag om ændringer, der yderligere indskrænker sejlernes muligheder for gennemsejling. Dette vil have stor betydning for såvel bådpladslejere på faste kontrakter, men ikke mindst for bådejere, der enten skal forny deres bådpladskontrakter eller for helt nye bådpladslejere. Ligeledes vil det give mulighed for at aftaler om bådpladsleje kan opsiges med kontraktligt varsel, såfremt en ny bropolitik betyder væsentlige forringelser. Der bør etableres et kommunikationssystem, således brugerne – både indenlandske og udenlandske kan få let adgang til oplysninger om broåbningstider, spærretider m.v. Der skal fastlægges en klar ansvarsfordeling mellem de involverede parter, By og Havn og Københavns kommune. Informationerne om broåbning mv. bør løbende meddeles til eksisterende havnelodser, til søfartsmyndighederne og til kommuni-kationskanalerne via VHF m.v. samt til søredningstjenesterne. Herunder bør der fastlægges beredskabsplaner for de perioder broerne er ubemandede for tilfældet af brand eller ulykke i både, der ligger i kanalerne. Broerne i Inderhavnen (Knippelsbro, Langebro, Bryggebroen, teglværksboen og ny bro over inderhavnen): Broåbningspolitikken bør suppleres med en tjeneste, hvor sejlere, der ikke har bestilt broåbning efter de foreslåede regler har mulighed for at se /høre, hvornår der er bestilt broåbning af andre sejlere og i givet fald så kan tilslutte sig den/disse gennemsejlinger. Den foreslåede tjeneste kunne både være internetbaseret og baseret på en automatisk telefonsvarertjeneste. Broerne i de sekundære vandløb (Ny bro over Proviantmagasingraven, Cirkelbroen, og de nye broer over Christianshavns Kanal og Trangraven: Der gøres opmærksom på, at det af det netop tilrettede forslag fremgår, at der ingen forskel er i broåbningtiderne for høj- og mellemsæson. Vi har på trods heraf valgt at kommentere broåbningerne opdelt i de tre sæsonkategorier, der er nævnt i forslaget. Højsæson: Generelt bør højsæsonen udvides, så den dækker ugerne 22 – 35 (begge inklusive). Mandag til fredag: Bør ændres således af broerne fra kl. 24.00 og indtil 1. planlagte morgenbroåbning står åbne for fri passage af både, idet antallet af passerende gående og cyklister må formodes at være betydningsløst i forhold til generne for sent - eller tidligt – ankommende/afgående både. Spærretiden bør aflyses i højsæsonen, da der efter kommunens oplysninger på grund af feriesæsonen kun passerer et mindre antal cykler i denne periode. Weekender og helligdage: Bør ændres således af broerne fra kl. 24.00 og indtil 1. planlagte morgenbroåbning står åbne for fri passage af både, idet antallet af passerende gående og cyklister må formodes at være betydningsløst i forhold til generne for sent (eller tidligt) ankommende både. Mellemsæson: Bør tilsvarende ændres til uge 14 til 21 og 36 til 43 (alle nævnte uger inklusive). Dette af hensyn til at mange sejlere (ikke mindst udenlandske) bruger påskedagene til åbning af bådsæsonen. Mandag til fredag: Bør ændres således af broerne fra kl. 24.00 og indtil 1. planlagte morgenbroåbning står åbne for fri passage af både, idet antallet af passerende gående og cyklister må formodes at være betydningsløst i forhold til generne for sent (eller tidligt) ankommende både. Weekender og helligdage: Bør ændres således af broerne fra kl. 24.00 og indtil 1. planlagte morgenbroåbning står åbne for fri passage af både, idet antallet af passerende gående og cyklister må formodes at være betydningsløst i forhold til generne for sent (eller tidligt) ankommende både. Lavsæson: Konsekvensændres til uge 44 til 13 (begge inklusive). Mandag til fredag: Det giver ingen mening, at broerne skal åbnes frem til kl. 16.00 da spærretiden begynder kl. 15.30. Den foreslåede åbningstid giver alene mulighed for at sejlere, der ikke er tilknyttet arbejdsmarkedet, sejler i lavsæsonen. Åbningstiderne bør derfor som minimum udvides til kl. 20.00. Weekender og helligdage: Åbningstiderne bør udvides til kl. 20.00. Med venlig hilsen Havneforum København Stina Schröter Formand
Læs høringssvar fra Stina Schröter
Indsendt af:
Iver Sørdahl
Dato: 24. januar 2011
Svarnummer:
10
Virksomhed / Organisation :
S/Y Hansen
By:
Drammen
Postnr.:
3000
S/Y Hansen er et norsk sejlskib, der anløber København 2-4 gange i løbet af året. Vi har et gennemsnit på 10 dage i havn hvert år. Broplanene synes helt absurd til at begynde med. At sætte 100 både op imod 3000 cyklister er helt urimelige. Fodgængere og cyklister kommer rundt i byen uden disse broer, men bådene er udelukket hvis broerne bygges.(Det findes ik´ venteplads verken i kanalen eller ydterst i Trangraven. Og om 10 sejlskibe skal kæmpe om at komme først ind i kanalen hver time betyr det det rene kaos.) Jeg forstår argumentet om at ændre cyklisternes og fodgængernes bevægelsesmønstre og nødvendigheden af det. Men at skubbe bådene ud af centrum og gi cyklister og gående bedre kår forbedrer nødvendigvis ikke byen. Mit forslag er at gøre byen tilgængelig for begge disse grønne grupper: Broerne over Inderhavnen og Trangraven bygges som i kommunens forslag. Broen over Cristianshvns kanal erstattet af en sænketunnel, hvor loftet laves i glas slik at lyset skinner i gennem, og det kan selv blive en turistattraktion, hvor man kan se bunden på bådene der sejler ind og ud af kanalen.
Læs høringssvar fra Iver Sørdahl
Indsendt af:
Lotte la Cour
Dato: 24. januar 2011
Svarnummer:
9
By:
københavn
Postnr.:
1401
Planen er total urealistisk . Der er IKKE plads til at manøvre ventende sejlskibe og anden sejlads ind i kanalen vil kun skabe kaos, påsejlninger og stressede sejlende. Turistbåde og joller vil have meget svært ved at komme sikkert gennem denne "sluse" af ventende sejlskibe. Fastliggere vil i den grad være udsat for påsejling. Broføringen ved ”T-krydset” i Chr. Havns kanal er det dårligste valg, der kunne træffes, idet det er det smalleste og sejladsmæssig mest komplicerede hjørne i Kbh. Havn En pendulfærgeløsning ville kunne rumme fleksibilitet, og ville kunne gavne cyklister, vand- og havneliv. Eller et mere hensigtsmæssigt valg for cyklister, vil være en bro ud i den mere åbne havn. Som cyklist vil man så kunne komme fra Østerbro til Amager uden om indre by's trafik . En bro i den mere åbne del af havnen vil også kunne skabe vende- og venteplads for sejlende både, og dermed få færre konsekvenser for sejlads. Broåbningspolitik har aldrig fungeret i København, uden at skabe kaos.
Læs høringssvar fra Lotte la Cour
Indsendt af:
Björn Larsson
Dato: 23. januar 2011
Svarnummer:
8
By:
Råå, Sverige
Postnr.:
252 69
Jag vill uttrycka min besvikelse över planerna på att försvåra gästande seglares tillgång till en del av Köpenhamns hamn. Det är ett stort misstag som med säkerhet kommer att göra att många utländska seglare kommer att segla hamn förbi och i stället välja Malmö eller Helsingborg som stadsbesök. Det är i mina ögon kortsiktigt att göra hamnen svårtillgänglig i stället för att skapa ett levande hamnområde med båtar som fritt och ofta kan segla ut och in utan att behöva vänta på broöppning eller planera sina besök. Björn Larsson
Læs høringssvar fra Björn Larsson
Indsendt af:
Jette Led Sørensen
Dato: 22. januar 2011
Svarnummer:
7
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Formand for Husbådslauget Hekla i Trangraven
By:
København
Postnr.:
1436
Indledningsvis tak for at Teknik og Miljøforvaltningen 21 jan. 2011 har valgt at udvide åbningstider for broer ved Chr.havns kanal i høj- og mellem sæson til kl. 24 i stedet for hhv. kl. 22 og 20. En overvejelse kan også være at skabe mulighed for at brugerne kan få adgang til at åbne og lukke broer? Brugerne kunne f.eks. være bådforeninger i Chr.havns Kanal og Trangraven. Vi er dog mange, der fortsat vurderer, at broerne ikke bør bygges og at de broer, der er planlagt ved Chr.havns kanal er uforenelige med løftet om at sejlads og en levende havn i Chr. kanal ikke vil blive berørt. Broføringen ved ”T-krydset” i Chr. Havns kanal er det dårligste valg, der kunne træffes, idet det er det smalleste og sejladsmæssig mest komplicerede hjørne i Kbh. Havn. Animering http://www.video.kk.dk/video/916197/simulering-af-brobning-i er ikke realistisk set udfra plads og manøvremuligheder. Et håb er selvsagt om Kbh. kommune i 11.time vil være så visionære, at de valgte en anden en anden løsning. Det forekommer trist og visionsløst at Kbh. Kommune har valgt en broløsning, der som konsekvens lukker en levende havn i en storby. Hvorfor vælger Kbh. kommune ikke en løsning, hvor havnen bevares levende for sejlende både, cyklister og fodgængere. Det kunne imødekomme Kbh. kommunes ønske om at ville være grøn by. Dele af de områder på Chr. Havn og Holmen, der tænkes gjort tilgængeligt med broer er meget attraktive områder, der endnu ikke færdigplanlagt. Hvorfor har man ikke valgt fleksible løsninger med pendulfærger, der vil kunne flyttes. Nu bliver man bundet af broer og cykelstier. En pendulfærgeløsning fremfor den foreslåede broløsning ville kunne rumme fleksibilitet, og ville kunne gavne cyklister, vand- og havneliv og værne om havnen og vandet som en af Københavns store rekreative ressourcer. Vil man cykelbroen, så havde et langt mere hensigtsmæssigt valg været en bro ud i den mere åbne havn. Som cyklist vil man så kunne komme fra Østerbro til Amager uden om indre by's trafik . En bro i den mere åbne del af havnen vil også kunne skabe vende- og venteplads for sejlende både, og måske få færre konsekvenser for sejlads. En overvejelse kan være, om de valgte broer er gjort, for at de ikke skal være synlige fra operaen? Det kan være bekymrende, hvis det handler om, at der er følger krav med til APMøller's gave til Kbh kommune? I så fald er det dybt angribeligt, at så alvorlige beslutninger kan dirigeres af gaver og er en alvorlig belastning for det demokrati Kbh. Kommune skal forvalte. Venlig hilsen Jette Led Sørensen, Formand for Husbådslauget Hekla i Trangraven
Læs høringssvar fra Jette Led Sørensen
Indsendt af:
Martin Jørgensen
Dato: 22. januar 2011
Svarnummer:
6
By:
København N
Postnr.:
2200
Forslaget til broåbningspolitikken virker umiddelbart fornuftigt og lader til at tilgodese alle brugere. Jeg ser meget frem til, at København blive mere tilgængelig med opførelsen af de planlagte nye broer, da det som gående og cyklist kan være noget af en udfordring at komme fra A til B i øjeblikket.
Læs høringssvar fra Martin Jørgensen
Indsendt af:
Teknik- og Miljøforvaltningen
Dato: 21. januar 2011
Svarnummer:
5
Virksomhed / Organisation :
Københavns Kommune
By:
København
Postnr.:
2300 S
Teknik- og Miljøudvalget besluttede i forbindelse med udsendelse af broåbningspolitikken i høring at foretage følgende ændringer i forhold til det oprindelige forslag: • at åbningstiden for broerne i Christianshavns Kanal forlænges til kl. 24:00 alle ugens dage i høj- og mellemsæsonen. • at Teknik- og Miljøforvaltningen har mulighed for at give dispensation for åbning af broerne efter kl. 24:00 i høj- og mellemsæsonen i forbindelse med kulturelle aktiviteter, hvor man kan forvente ekstraordinær sejlaktivitet. Teknik- og Miljøudvalgets ændringer af politikken fremgik af et link til udvalgets dagsordener, men var ikke indarbejdet i den fremsendte udgave af forslag til broåbningspolitikken. Derfor har Teknik- og Miljøforvaltningen i dag lagt en rettet udgave af forslag til broåbningspolitik her på høringsportalen. Da dette er en ændring af det udsendte materiale, har Teknik- og Miljøforvaltningen besluttet at forlænge høringen med 14 dage til mandag den 14. februar 2011.
Læs høringssvar fra Teknik- og Miljøforvaltningen
Indsendt af:
Birte Pedersen
Dato: 14. januar 2011
Svarnummer:
4
By:
København K.
Postnr.:
1426
LØFTEBRUD LØFTEBRUD LØFTEBRUD. ved borgermødet i Christians Kirken deltog, Bo Asmus Kjeldgaard, Claus Bondam, Anne Vang, Birthe Skårup, Morten Kabell og Mogens Lønborg, d.v.s. alle kan bevidne at der blev lovede at det ikke ville komme til at genere sejlerene nævneværdigt og at det ville blive gratis helt og holdent at åbne broerne. Hvorfor kan det ikke komme bag på mig at de herre og damer var fulde af løgn, og hvorfor kan det ikke komme bag på mig at borgerdemokratiet er sat helt og aldeles ud af spillet. Svaret er ganske enkelt: A.P.Møller fonden, som nu igen gør alt der står i deres magt for at ødelægge vores helt unikke miljø på Christianshavn med deres penge. Vi ser det ganske tydligt med Operaen, med alle de problemer der efterfølgende er med tilkørselsforholdene, og det på trods af at der var rigeligt plads i Ørestaden, samtidig var Metroen der allerede. Nu har man ikke engang sikre sig en metrostation på Holmen med den nye Cityring. Jeg græmmes over vores Politiker på Københavns Rådhus, men jeg kan love at det sidste ord er ikke sagt i denne sag om broerne, vi på Christianshavn vil kæmpe til sidste blodsdråbe for at forhindre at disse broer bliver bygget, og jeg ved vi vil sejre i sidste ende!
Læs høringssvar fra Birte Pedersen
Indsendt af:
Martin Brandhøj Christensen
Dato: 11. januar 2011
Svarnummer:
3
By:
Kbh
Postnr.:
2300
Jeg cykler 2 x 13 km gennem byen til og fra arbejde fra Ørestad til Hellerup ..... de nye broer vil ikke gøre min tur nemmere eller kortere. Ydermere er jeg bådejer og har bådplads i Wilders Marina. Jeg ved snart ikke hvor jeg skal starte da jeg er uenig i det meste .... ligefra opførelsen af de nye broer til selve broåbningspolitiken. Sejlerne blev lovet af Bo Asmus Kjeldgaard, til et møde i Christianskirken i okt 2009, at broerne ikke ville være til stor gene, ellers ville de ikke blive opført. Vi blev også lovet at broerne ikke ville koste penge at åbne. Bo Asmus Kjeldgaard var ikke borgmester til mødet i kirken, men er så blevet det siden hen. Mht. til åbningstider, så er det meget uacceptabelt at : Broen over Chr. Havns kanal og Trangraven kun åbner 1 gang i timen mellem 6 og 22 om sommeren i højsæsonen og at det koster 2500 kr at få broen lukket op efter kl. 22. At man i maj og juni, skal være i havn inden kl. 20 ..... det holder slet ikke. Lav en tunnel i stedet for broerme, så ville alle problemerne være løst ... ingen spærretider, ingen broåbninger = glade cyklister og glade sejlere.
Læs høringssvar fra Martin Brandhøj Christensen
Indsendt af:
Laurits R. Nielsen
Dato: 9. januar 2011
Svarnummer:
2
Virksomhed / Organisation :
Danske Studenters Roklub
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Danske Studenters Roklub (DSR) færdes ofte i Københavns Havn og i kanalerne i forbindelse med de daglige roaktiviteter, herunder både motionsaktiviteter og motionskaproninger. Havnen og kanalerne er et populært udflugtsmål for os, og derfor er vi specielt interesserede i at kunne fortsætte med at anvende havnen og kanalerne som hidtil. Det er derfor med interesse, at vi har læst den udarbejdede brochure, og som helhed er vi tilfredse med det forslag, der skitseres der. Dog med den bemærkning, at det er vigtigt for os at der vil være mulighed for at vige for mastebådene ved broåbning på en sikker måde, således at der ikke opstår farlige situationer. Ideelt set vil vi gerne kunne passere under de fag af broerne, der ikke kan åbnes. På grund af den beskedne højde af en robåd, bør det ikke være noget problem, men det forudsætter at der ikke laves undersøiske konstruktioner, der forhindrer dette, såsom bundpæle el. lign. Hvis det er muligt at passere sidefagene af broerne, vil det også give os mulighed for nemmere at gå af vejen for sejlbåde, specielt i forbindelse med broåbningstiderne. DSR er Danmarks største roklub med omtrent 1.000 medlemmer, heraf omtrent 200 nybegyndere, hver sæson. DSR's klubhus ligger i Svanemøllehavnen.
Læs høringssvar fra Laurits R. Nielsen
Indsendt af:
Per Brix Merlin
Dato: 3. januar 2011
Svarnummer:
1
Virksomhed / Organisation :
Team Trainer / Kaperen
By:
Greve
Postnr.:
2670
Vi er interesseneter i åbning af den projekterede bro over Inderhavnen. I JUN måned 2011 er vi aktive med et stort anlagt turistprojekt, kaldet Kaperen. Kort fortalt ( og allerede indsendt ) så har vi behov for faste åbninger til ind og ud passage for vores skib. Heraf én åbning for udtur og én åbning for hjemtur i perioden mellem 1400 og 1800. Denne åbning er uhyre vigtig for vores projekt som sådan, og vi forventer at gennemføre åbninger til mindst mulig gene, varighed under 5 min. så det burde efter vores mening være muligt...primært da det ikk en en bilbro men " kun " cykel og gående. Vi vil meget gerne kontaktes for uddybende kommentarer og medbestemmelse.
Læs høringssvar fra Per Brix Merlin