Teglværkshavnen tillæg 7 - supplerende høring

Lokalplanen blev bekendtgjort den 9. januar 2017

Høringsfrist:

12. oktober 2016
Indsendt af:
Mads Englund
Dato: 11. oktober 2016
Svarnummer:
56
Virksomhed / Organisation :
Privat beboer
By:
København
Postnr.:
2450
Nej tak til død soveby. Vi ønsker meget mere publikumsrettet erhverv her ved Frederiks Brygge og i det nye Sydhavn generelt. Der er alt for meget bolig. Man ser ingen butikker, kultur institutioner og ligende publikumsrettet erhverv. Her bor en masse mennesker der har viljen og økonomien til at gøre sådanne tiltag til en succes. Kom nu Københavns Kommune, i sidder på lokalplanen: "Byg en by - ikke en soveby".
Læs høringssvar fra Mads Englund
Indsendt af:
Tara Høj
Dato: 11. oktober 2016
Svarnummer:
55
By:
København SV
Postnr.:
2450
Som beboer på Frederiks Brygge havde vi set frem til en ny opblomstrende bydel, hvor der var plads til både boliger og kulturliv. Det er ærgerligt, hvis muligheden for kulturliv fjernes fra lokalplanen, da netop kulturlivet vil være med til at skabe liv, stemning og sammenhold i en nybygget bydel. Samtidig vil det også være rart at kunne finde kulturelle tilbud i nærområdet såsom sportsaktiviteter, teater, foredrag eller cafeoplevelser, og også aktiviteter til børn, og netop sådanne aktiviteter et kulturhus kunne være med til at skabe mulighed for.
Læs høringssvar fra Tara Høj
Indsendt af:
Annette Palm
Dato: 11. oktober 2016
Svarnummer:
54
By:
Kbh SV
Postnr.:
2450
Det er vigtigt at bevare det oprindelige oplæg, for at sikre en spændende attraktiv bydel. Kultur/cafe vil give liv til området eftersom der bygges et massivt antal lejligheder.
Læs høringssvar fra Annette Palm
Indsendt af:
Jonas Svensson
Dato: 11. oktober 2016
Svarnummer:
53
By:
Helsingør
Postnr.:
3000
Jeg har et par venner der bor i området, og kommer der derfor regelmæssigt. Frederiks Brygge er dejligt, men det slår mig, at der ikke er mere liv i området. Foruden boliger burde der også være mulighed for at kunne gå ud at spise og hygge sig, f.eks. på café. Der er ikke den slags tilbud i umiddelbar nærhed, og det betyder at området virker lidt dødt. Jeg håber derfor, der også bliver indtænkt den slags muligheder i den kommende lokalplan.
Læs høringssvar fra Jonas Svensson
Indsendt af:
Charlotte Meyer
Dato: 11. oktober 2016
Svarnummer:
52
By:
København sv
Postnr.:
2450
Det må anses som kritisk hvis der udelukkende opføres nye private boliger. hvis formålet er at skabe et byliv hvor der er trivsel og kultur. Det burde være logisk at konsekvensen er en kedelig og død bydel uden nogen form for kulturel aktivitet.
Læs høringssvar fra Charlotte Meyer
Indsendt af:
Nikolaj Frost-Hestbek
Dato: 11. oktober 2016
Svarnummer:
51
By:
København SV
Postnr.:
2450
Det må anses som kritisk hvis der udelukkende opføres nye private boliger. hvis formålet er at skabe et byliv hvor der er trivsel og kultur. Det burde være logisk at konsekvensen er en kedelig og død bydel uden nogen form for kulturel aktivitet.
Læs høringssvar fra Nikolaj Frost-Hestbek
Indsendt af:
Metroselskabet
Dato: 11. oktober 2016
Svarnummer:
50
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Metroselskabet
By:
København S
Postnr.:
2300
Læs høringssvar fra Metroselskabet
Indsendt af:
Carina Mathiesen
Dato: 11. oktober 2016
Svarnummer:
49
By:
København SV
Postnr.:
2450
Endnu et tillæg til en lokalplanen, hvor man prøver at gennemtvinge flere boliger i et område, der har brug for mere kultur - ikke flere boliger. Dette fordrer ikke en interessant bydel hvor beboere fra andre områder har lyst til at komme til. Det ender, som flere har udtalt bl.a. Teknik- og miljøbormester Morten Kabell, at området bliver en soveby. Jeg håber virkelig, at vi får mere kultur til området og jeg er derfor fortaler for at hele pladehallen skal bruges til kulturelle formål. Kig bare ud mod den anden ende af byen 'Nordhavnen', hvor de har Konditaget på toppen af et parkeringshus. Der tog vi eksempelvis ud en søndag, men jeg må ærligt indrømme, at jeg ikke ved hvad jeg skulle tage ud i den her bydel (Teglholmen/Sluseholmen) for at opleve, når det kommer til kulturelle oplevelser. Lyt ny til hvad det er borgerne ønsker. Det er ikke flere boliger.
Læs høringssvar fra Carina Mathiesen
Indsendt af:
Cæcilie B. Larsen
Dato: 11. oktober 2016
Svarnummer:
48
By:
Kbh. SV.
Postnr.:
2450
Med ændringerne i de oprindelige lokalplaner, føler jeg mig som beboer tvunget til at indsende et høringssvar i forhold til forslag om ændringerne af lokalplanernes anvendelse af Pladehallerne, ved Kbh. SV.'s nye boligområde Frederiks Brygge. Fremtidsudsigterne til et rigt kulturliv, var en af de store faktorer, der spillede ind, da vi valgte Frederiks Brygge/nybyggerierne i Sydhavnen, som vores nye adresse. Efter samtale med medbeboere ved jeg, at vi ikke er ene om denne holdning. Gennemlæsning af forslagene til en ændret lokalplan, med nedskæring i mulighederne for kulturtilbud, giver derfor en klar udsigt til en ny bydel, der allerede om et par år vil være drænet for liv, og mulighed for at opbygge et socialt fællesskab. Ser man kortsigtet på situationen, står det klart, at opførsel af boliger vil give profit, men på den lange bane, vil det med stor sandsynlighed resultere i en drænet og død bydel, som det sås med eksempelvis Ørestaden. Kulturinstitutioner med tilbud på tværs af generationer, spiller en vigtig rolle ved opbygningen af et sammenhold i en bydel, da der her skabes sociale relationer, der styrker fællesskabsånden. Af gode eksempler i andre udkantsområder af Kbh. kan her nævnes Kulturhuset Karens Minde i den gamle del af Kbh. SV. og Biblioteket på Rentemestervej i Kbh. NV. Derfor: - Den oprindelige plan, hvor hele arealet i Pladehallenrne var tiltænkt kulturelle tilbud, herunder restaurations- og indkøbstilbud, må således anses for at være den langt bedste løsning. - Forslaget om at reservere stueetagen i Pladehallerne til kulturtilbud og inddrage resten til boliger må ses som et utilfredsstillende kompromis. - En komplet fjernelse af kulturdelen i Pladehallerne må ses som en total falliterklæring til opbygning af bydelen, som kun kan ende i en bydel med spøgelsesbygninger eller hyppig udskiftning af beboere, der vil skade bydelens sammenhold. Jeg opfordrer derfor til, at der ses bort fra den kortsigtede profit, ved opbygning af flere boliger, og at der i stedet fokuseres på den langsigtede profit, som en helstøbt opførsel af en ny bydel, med et rigtig kulturmiljø, vil give.
Læs høringssvar fra Cæcilie B. Larsen
Indsendt af:
Kari Mørkøre-Yde
Dato: 11. oktober 2016
Svarnummer:
47
By:
København SV
Postnr.:
2450
Jeg kan forestille mig Nordea ejendomme synes dette ændrede forslag er et kompromis, men det er det ikke. Der er ikke brug for flere boliger her på Teglholmen og Sluseholmen, der er allerede virkeligt mange boliger der står tomme (og i Ørestaden i øvrigt også), men som simpelthen er for dyre til at almindelige borgere kan bo i dem. Se f.eks. på denne side, der viser, at der i SV står 412 boliger ledige lige nu:: http://www.lejebolig.dk/lejebolig/koebenhavn/2450-koebenhavn-sv En lang liste af boliger der står tomme i en by hvor der mangler boliger. Det giver ingen mening! Og hvorfor skal der så bygges mere, fremfor at lave området levende med kultur, sport, cafeer og grønne områder?! Et reelt kompromis ift. den oprindelige lokalplan, ville være at en del af pladehallen kunne få lov at blive til butikker og cafeer/restauranter, men at hoveddelen af hallen stadig skulle bruges til sport og andre kulturelle formål. Gør nu området levende i stedet for at dræbe det, som man har gjort i Ørestaden!
Læs høringssvar fra Kari Mørkøre-Yde
Indsendt af:
Hellen Kidmose
Dato: 11. oktober 2016
Svarnummer:
46
By:
København
Postnr.:
2450
Vedr. den foreslåede ændring af Pladehallen. Jeg foreslår, at man holder sig til den oprindelige model - altså ikke noget med en blanding af boliger og kultur. Lad os da få et åndehul herude i det nye kvarter. Hvorfor skal hver en cm udnyttes til profit? Jeg er imod det nye forslag - det er som at sætte sig mellem 2 stole! Mvh Hellen Kidmose
Læs høringssvar fra Hellen Kidmose
Indsendt af:
Lasse Hønge Flarup
Dato: 11. oktober 2016
Svarnummer:
45
By:
Copenhagen SV
Postnr.:
2450
Jeg finder det bedrøveligt, at KK endnu engang forsøger at tækkes bygherrerne og ikke egne borgere. Det er vigtigt for en ny bydel, som Teglværkshavnen, at der kommer kultur, idræt, serviceerhverv, grønne områder mv. Uden bliver det en død bydel, som blot bliver til at bo og ikke leve. Man bør holde fast i, at hele pladehallen afsættes til kultur mv, og ikke endnu flere boliger. Der er mange boliger allerede, og der kommer kun flere. Og det er fint, at der kommer flere boliger, men så længe der ikke følger de andre ting med, så er det ikke godt nok. Lokalområdet er slet ikke færdigbygget endnu, så det er alt for tidligt at forvente, at der er den efterspørgsel, som der kommer til at være, på nuværende tidspunkt. Hver gang man tager et øremærket areal væk til boliger, så smider man potentiale ud med badevandet. Og når man laver arealer, som er "enten bolig eller serviceerhverv", så kan jeg godt gætte, hvad bygherren vælger - boliger. Og det bliver aldrig lavet om igen. Det er et one shot game. Jeg kan slet ikke forstå, at kommunen mener, at der er i deres egen interesse.
Læs høringssvar fra Lasse Hønge Flarup
Indsendt af:
Anne Hammerich Graversen
Dato: 9. oktober 2016
Svarnummer:
44
By:
København SV
Postnr.:
2450
Dette tillæg til lokalplanen for Teglværkshavnen er en forringelse af den oprindelige plan for området, der i langt højere grad havde ambitioner om at skabe en bydel, hvor man kan leve - ikke bare bo. Teglværkshavnen trænger til kultur, fritidstilbud, butikker, byliv, etc., og det er skammeligt at konstatere, at der gang på gang gives køb de rammer i lokalplanen, der skal understøtte dette. Jeg må som beboer i Teglværkshavnen opfordre til, at den oprindelige lokalplan overholdes - Pladehallen bør fuldt ud benyttes til kultur- og fritidsformål, ikke delvis beboelse.
Læs høringssvar fra Anne Hammerich Graversen
Indsendt af:
Hanne Furbo
Dato: 9. oktober 2016
Svarnummer:
43
By:
København SV
Postnr.:
2450
Da Nordea Ejendomme købte grunden var de klar over lokalplanen, og at pladehallen skulle bruges til kulturelle formål. Selvfølgelig får pensionsopsparerne som betaler gildet mere ud af at der er boliger i hele pladehallen, det siger jo sig selv. Men det var bare ikke præmissen da Nordea købte retten til området. Derfor mener jeg at Nordea skal gøre hvad der står i Lokalplanen.
Læs høringssvar fra Hanne Furbo
Indsendt af:
Helle Marker
Dato: 9. oktober 2016
Svarnummer:
42
By:
KBH
Postnr.:
2450
Det er positivt at kommunen har taget de mange høringssvar om pladehallen seriøst og udsendt en ny plan med ny høring. Området har brug for rammer der kan skabe kultur, idræt og fritidstilbud, hvorfor det er vigtigt at der i lokalplanen tages højde for at de reserverede km2 i pladehallen og benyttes til kultur, idræt og fritidstilbud. Området har lige om lidt en stor andel af unge mennesker som vil mangle nogle tilbud og det vil for eksempel et kulturhus som man ser det i andre dele af Kbh være et perfekt sted at tilbyde aktiviteter til den aldersgruppe. Så ok til den nye lokalplan, men at de næste km2 i stueetagen skal opfylde et kulturelt/idræts/fritids formål.
Læs høringssvar fra Helle Marker
Indsendt af:
Thomas Kjeldsen
Dato: 9. oktober 2016
Svarnummer:
41
By:
København SV
Postnr.:
2450
Som nytilflytter til et område under kraftig byudvikling, synes jeg det er ærgerligt at man allerede inden langt størstedelen at bydelens kommende beboere er flyttet ind i området, går ind og vurderer at der ikke er opbakning og behov for ordentligt kulturtilbud. Det tager tid at opbygge sammenhængskraft og samle de frivillige der er essentielle i at sikre et rigt byliv, men en vigtig forudsætning er at rammerne også følger med. Det er stadig tidligt i tilflytningen, hvilket også understreges af at det først er nu at de første spæde skridt til beboerrepræsentation bliver taget. Det er en falliterklæring for området, at tro at rammer for kulturen og lokalmiljøet ikke vil blive benyttet af områdets beboere når disse engang har etableret sig, og i stedet gå skridtet yderligere og øger boligudbuddet på dennes bekostning og med vidtrækkende konsekvenser for områdets attraktivitet i mange år fremad. På vegne af os selv som nytilflyttere til området, samt de utallige kommende tilflyttere der endnu ikke ved at Frederiksbrygge bliver deres hjem, vil vi på det kraftigste opfordre til besindighed og til at holde fast i den oprindelige vision for området og Pladehallernes fremtidige anvendelse.
Læs høringssvar fra Thomas Kjeldsen
Indsendt af:
Anni Jensen
Dato: 9. oktober 2016
Svarnummer:
40
Virksomhed / Organisation :
Privat
By:
København SV
Postnr.:
2450
Flere og flere beboere i området og uden udsigt til det oprindeligt lovede kulturelle rum i pladehallerne. For mig at se ændrer det nye forslag ikke meget i ft det kulturelle, en Netto og en burgerbar i stueetagen er ikke kultur for mig. Som der er foreslået af andre her på siden kunne man sætte frivillige med de gode idéer sammen om at finde anvendelse for pladehallerne og ikke flere boliger, tak.
Læs høringssvar fra Anni Jensen
Indsendt af:
Nashwan A.Nagi
Dato: 9. oktober 2016
Svarnummer:
39
Virksomhed / Organisation :
Private beboere
By:
København Sv
Postnr.:
2450
Hej KK! Vi kan godt forstå behovet for profit i form af lejligheder og taget befolkningstilvæksten i Kbh i betragning, er der også behov for flere boliger. I må bare ikke glemme hvad der binder et område sammen - nemlig det sociale. Det er dybt beklageligt at der blot skal bygges flere "eksklusive" lejligheder, som ikke vil bidrage til at skabe en levende bydel, med mulighed for at mødes om musik, foredrag, teater, mad etc. Det lader dog ikke til, at Københavns Kommune har lyttet til de over 150 høringssvar, som kom ind. Der var en meget klar modstand mod, at Pladehallerne skulle laves om til bolig - de skulle i stedet bevares til det oprindeligt tænkte formål, nemlig kultur. Vi har akut brug for steder at samles omkring beboerinitiativer og kulturelle aktiviteter - det være sig både inden- og udendørs. Kulturelle og sociale mødepunkter er vigtige!!! Derfor skal pladehallens arealer tilbydes et større areal til mere mangfoldige aktiviteter end kun stueetagen. En enestånde chance for området vil gå tabt.
Læs høringssvar fra Nashwan A.Nagi
Indsendt af:
P. Jensen
Dato: 8. oktober 2016
Svarnummer:
38
By:
København
Postnr.:
2450
Hvor kunne det være rart hvis folk rent faktisk læste lokalplanen inden de skrev et indlæg. Det er fint at være imod alt, men vær det på at sagligt grundlag. hvis i savner grønne områder så flyt på landet - det har sgu da intet at gøre med et forslag til pladehallen. Som jeg ser forslaget - og når jeg kigger på pladehallen som den står i dag, delvist nedrevet af Nordea. Så får vi da et areal i stueetagen som er på størrelse med forum i København og enddog væsentligt større en eksempelvis Islandsbrygge kulturhus, faktisk dobbelt så stort. Mon ikke det erhvad det her område kan bære. Det værst tænkelige er sgu da vi havner med et stort dødt lokum af en bygning som bare lægger øde hen som den har gjort de sidste mange år
Læs høringssvar fra P. Jensen
Indsendt af:
Maria Permin Fog-Petersen
Dato: 8. oktober 2016
Svarnummer:
37
By:
København SV
Postnr.:
2450
Det er ganske katastrofalt, hvis hele det nybyggede område i Sydhavnen ikke får et kulturelt mødested. Et kultursted vil, udover at skabe sammenhængskraft i området, tiltrække nye beboere til de nyopførte lejlighedskomplekser fremover. I forvejen er der stor mangel på grønne områder herude. Det er synd og skam hvis man kun tænker på at skabe nye boliger fremfor at skabe et hyggeligt miljø, som er det, som gør området attraktivt.
Læs høringssvar fra Maria Permin Fog-Petersen
Indsendt af:
Martin Jørgensen
Dato: 8. oktober 2016
Svarnummer:
36
By:
Kbh SV
Postnr.:
2450
Kulturelt liv er et stort ønske for alle man møder på Sluseholmen og Teglholmen - der støttes flittigt op om alle lokale initiativer og arrangementer. Området mangler i den grad et kulturelt samlingssted på tværs at generationer. Området bærer i forvejen præg af mangel på offentlige institutioner, hvilket specielt de yngre generationer lider under. Jeg er overrasket og skuffet over den måde det her er foregået på og hvordan lokalplaner kan ændres med håb om hurtig profit. Kære politikere og beslutningstagere - det her er simpelthen ikke godt nok. Om få år bor der 15.000 i området - der er metro, som gør området og dets faciliteter tilgængelige, så selvfølgelig er der et ønske og marked for at afholde kulturelle arrangementer.
Læs høringssvar fra Martin Jørgensen
Indsendt af:
Anja Kuhlbrodt
Dato: 8. oktober 2016
Svarnummer:
35
By:
København SV
Postnr.:
2450
Sluseholmen/Teglholmen/Frederiksbrygge- Området er i kræftig vækst. Allerde den nye skole tegner sig for lille. Alle generationer er repræsenteret og mange ungdomsboliger kommer til området. De mange nu små børn vil om få år udgør en stor andel af ungdommen. Som tidligere skrevet er området i ubalance hvad angår antal beboere og fritidstilbud og kulturelle arrangementer. Beboerne efterlyser i høj grad sociale samlingspunkter. Derfor skal pladehallens arealer tilbydes et større areal til mere mangfoldige aktiviteter end kun stueetagen. En enestånde chance for området vil gå tabt.
Læs høringssvar fra Anja Kuhlbrodt
Indsendt af:
Ulla Keller
Dato: 7. oktober 2016
Svarnummer:
34
By:
København SV
Postnr.:
2450
Kultur i stueetagen er da en begyndelse, men langt fra noget, vi kan være tilfreds med. 2/3 dele af den oprindelige Pladehal er allerede næsten revet ned. Af den tilbageværende er det nødvendigt, at den hele skal bruges til kulturelt formål og ikke bare butikker osv. for at gøre området til den attraktive bydel, som vi var stillet i udsigt. Bliver det kun stueetagen vil det også give en masse begrænsninger både pladsmæssigt, lyd, lys osv. og kan ikke blive det dejlige kulturelle samlingssted, vi venter på. Bygherre har vidst lige fra købet af, at det var en af betingelserne. Det med at der ikke er nogen interesserede lyder mærkeligt, idet både Karens Minde og sportshallen er bookede helt op og der var et teater, der blev smidt ud af deres lokaler og nu ikke har et sted at være.
Læs høringssvar fra Ulla Keller
Indsendt af:
Christina Christensen
Dato: 7. oktober 2016
Svarnummer:
33
By:
København
Postnr.:
2450
Jeg har set meget frem til at få noget liv og et kulturelt mødested i vores bydel. Derfor er det dybt beklageligt at der blot skal bygges flere "eksklusive" lejligheder, som ikke vil bidrage til at skabe en levende bydel, med mulighed for at mødes om musik, foredrag, teater, mad etc. De områder i Kbh. (Ja, også udenfor Kbh) der er værd at besøge, at opholde sig i og bo i, er alle kendetegnet ved at kultur og samlingssteder er tænkt ind. Det er utroligt kortsigtet at vælge kulturen fra. Medmindre man ønsker at skabe en trist og død bydel.
Læs høringssvar fra Christina Christensen
Indsendt af:
Marie Wandel Kampmann
Dato: 6. oktober 2016
Svarnummer:
32
By:
Kbh SV
Postnr.:
2450
Sluse- og Teglholmen er to fantastiske nye bydele i København, men for os der bor herude er det ekstremt vigtigt, at der snart bliver bygget andet end boliger, hvis det hele ikke skal blive én stor soveby. Vi har akut brug for steder at samles omkring beboerinitiativer og kulturelle aktiviteter - det være sig både inden- og udendørs. Kulturelle og sociale mødepunkter er vigtige, hvis vi skal have andre end beboere til at komme herude og skabe liv - for butikker og cafeer kan ikke gøre det alene, som det foreslås i de nye planer.
Læs høringssvar fra Marie Wandel Kampmann
Indsendt af:
Frederik Stjerne Sylvan
Dato: 6. oktober 2016
Svarnummer:
31
By:
Kbh sv
Postnr.:
2450
Jeg bor på Frederiksbrygge. Og det er efter min mening helt klart at der skal minimum være en cafe for at der bare kommer lidt liv herude i det i kalder det nye sydhavnen. Ellers ender det med at blive lige som ude i Ørestad hvor der var utroligt lidt liv i mange år.
Læs høringssvar fra Frederik Stjerne Sylvan
Indsendt af:
Bent Hans Larsen
Dato: 6. oktober 2016
Svarnummer:
30
By:
København SV
Postnr.:
2450
Kære venner. Det kan godt være, Nordea ikke lige er så kvikke til det med kulturen. Det kan også være, der ikke lige er de rigtige kultur-folk til at rykke ind her og nu. Eller den helt rigtige løsning i morgen. Men - det er jo en bydel, som er kommet for at blive. Og som på lang sigt - altså om mange mange år - også skal være interessant. Så gælder det jo om at tænke frem og visionært, og ikke kun lige, hvad man kan finde på i dag. Det handler om at have nogle mål og ideer for området. Og så skal det nok komme. Det tog jo også en rum tid at skabe liv i Kødbyen. Ja faktisk rigtig mange år efter byfornyelsen af Vesterbro. Men havde man ikke reserveret et område, nogle lokaler og et areal, hvor det var muligt - så var det aldrig sket. Så derfor: Sørg for at der er nogle små lommer tilbage, hvor kulturen kan klemmes ind. Også selv om det først måtte blive om nogle år eller senere. Lad være med at blokere for mulighederne og det ekstraordinære, blot fordi I ikke lige magter at se potentialet her og nu. Mange hilsener, Bent.
Læs høringssvar fra Bent Hans Larsen
Indsendt af:
Rikke Elisabeth Ørskov
Dato: 6. oktober 2016
Svarnummer:
29
By:
København sv
Postnr.:
2450
Hej, Jeg bor med min kæreste, barn og kommende børn på Frederiks brygge. Vi er glade for at bo her, men der mangler noget sjæl. Vi kan godt forstå behovet for profit i form af lejligheder og taget befolkningstilvæksten i Kbh i betragning, er der også behov for flere boliger. I må bare ikke glemme hvad der binder et område sammen - nemlig det sociale. Carlsberg byen har på et smuk måde forenet erhverv, foreninger og privat bebyggelse - kunne man ikke gøre det samme for Frederiks brygge.
Læs høringssvar fra Rikke Elisabeth Ørskov
Indsendt af:
Helle Riis Jakobsen
Dato: 6. oktober 2016
Svarnummer:
28
By:
København SV
Postnr.:
2450
Kommunens forslag til ændring af brug af Pladehallerne bør ikke vedtages. Lige nu bliver der bygget virkelig mange nye lejligheder i området omkring Pladehallerne og både de nuværende og de kommende beboere har brug for et aktivt møde og samlingspunkt i stil med Kulturhuset på Islands Brygge og KarensMinde i det gamle sydhavn. Jeg vil derfor foreslå, at kommunen tager initiativ til at samle en idegruppe bestående af repræsentanter fra kommunen, beboerforeninger og de ansvarlige for byggeriet. Gruppens opgave skulle være at komme med en samlet plan for en aktiv udnyttelse af Pladehallerne. Med denne løsning ville det være beboernes behov, som tilgodeses og ikke byggeherren.
Læs høringssvar fra Helle Riis Jakobsen
Indsendt af:
Morten Rasmussen
Dato: 5. oktober 2016
Svarnummer:
27
By:
Kbh. SV
Postnr.:
2450
Københavns Kommune skriver, at de har ændret lokalplansforslaget på baggrund af de høringssvar, som kom i foråret ved den første høring over det nye lokalplansforslag. Det lader dog ikke til, at Københavns Kommune har lyttet til de over 150 høringssvar, som kom ind. Der var en meget klar modstand mod, at Pladehallerne skulle laves om til bolig - de skulle i stedet bevares til det oprindeligt tænkte formål, nemlig kultur. Det nye forslag fra Københavns Kommune lægger op til en endog meget bred forståelse af begrebet kultur, da det ifølge planen inkluderer bl.a. restauranter og udvalgsvare- og dagligvarebutikker. Og det er kun i stueetagen, mens de øvrige etager dedikeres til bolig. Man må have en klar formodning om, at der med den markante befolkningsvækst i området alligevel vil komme butikker og restauranter. Forslaget vil dermed ikke bidrage med mere "kultur" til området, men blot flytte disse erhvervsdrivende fra en anden ejendom til Pladehallerne. Det nye forslag vil altså tillade, at Pladehallen skal ændre funktion fra kulturelle formål til boliger - og i stueetagen have små butikker og lignende. Det er ærgerligt og vil være et tab for området. Jeg vil derfor tillade mig at gentage nogle pointer fra mit tidligere høringssvar, da kommunen tilsyneladende har ignoreret den - ligesom de øvrige borgeres svar. 1. Området Teglholmen og Sluseholmen er planlagt til at indeholde mange beboere, når det er fuldt udbygget - og der bor allerede flere tusinde i området. Det er vigtigt, at folk også har et sted, der kan tilbyde forskellige aktiviteter, hvor folk kan gå hen og mødes. Området består nu af - og er planlagt til at bestå af - udelukkende boliger og kontorer. Hvis Pladehallen også bliver til boliger, vil området blive alt for ensformigt og langt mindre 'liveable'. Og med så mange beboere, som ventes inden for ganske få år, vil der blive brug for et netop sådan et sted med mulighed for kulturelle aktiviteter, som Pladehallen vil kunne tilbyde. 2. Når først området er fuldt bebygget (og det lader til at blive tilfældet inden for en ganske overskuelig fremtid), vil det blive langt sværere at finde plads til et nyt sted, som vil kunne tilbyde beboerne kulturelle aktiviteter. Det er derfor vigtigt, at Pladehallen ikke får mulighed for i lokalplanen at blive til boliger. Det bliver en beslutning, som vil betyde, at området formentligt aldrig vil få noget tilsvarende til at tilbyde kulturelle aktiviteter. Og kan Pladehallen ikke finde brugere/lejere lige nu, så kan det formentligt om ganske få år, når området er fuldt bebygget med over 15.000 mennesker på Teglholmen og Sluseholmen.
Læs høringssvar fra Morten Rasmussen

Sider