Artillerivej Syd tillæg 2 - lokalplan nr. 410-2

Tillægget ændrer anvendelsen til et boligområde, justerer etagearealet samt ændrer placering og udformning af flere bygninger i området.

Høringsfrist:

3. februar 2017
Indsendt af:
Andreas Krohn
Dato: 26. januar 2017
Svarnummer:
31
By:
København S
Postnr.:
2300
Vores familie købte i 2015 et rækkehus på Hilmar Baunsgaards Boulevard på islands Brygge Syd. Der var mange grunde til at vi gerne ville bo her, men en af de tungtvejende grunde var den lovende lokalplan. Området så for os ud til at blive det mest vellykkede af de nye kvarterer der skyder op rundt omkring i vores alle sammens smukke by. Det er langtfra alle af de nye beboelsesområder der er særligt vellykkede, men her på Bryggen var der tænkt langt ud i fremtiden - både med Vigen, de mange forskellige typer boliger til forskellige typer mennesker, flot og inspirerende arkitektur, luft og plads imellem bygningerne. Lokalt familie og byliv med indkøbsmuligheder og alt hvad man forestiller sig af muligheder i et velplanlagt, nyopført byområde. Alt det er vi alvorligt bange for, er ved at smuldre når vi ser forslagene til de nye lokalplaner. Og det synes vi er synd. Ikke bare for beboerne i området der har købt en bolig i et område de virkeligt troede på, men for hele København. Hele byen kommer i al fremtid til at savne det område der er ved at blive ladt i stikken. Med en fuldstændigt unik placering - Så tæt på byen, havnen og skønne Amager Fælled - virker det simpelthen for kortsigtet og uansvarligt at bygherrerne i området skal have lov at diktere lokalplanen, og vride flest muligt penge ud af lejlighedssalg med vandudsigt. Her og nu er det virkeligt en chance for at skabe en ny bydel der vil inspirere alle der i fremtiden bor her, cykler igennem her, er på ferie her - alle der kommer i berøring med det. Den chance må ikke forpasses. Ikke flere sovebyer med firkantede murstensbygninger uden erhversliv i gadeplan. Ikke i vores København.
Læs høringssvar fra Andreas Krohn
Indsendt af:
Gunner brauer
Dato: 25. januar 2017
Svarnummer:
30
By:
København
Postnr.:
2300
Kommentar af general karakter: c) I henhold til planloven paragraf 19, stk.1 kan der dispenseres fra bestemmelser i en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen.Dispensation meddeles af Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune. Spørgsmål: Hvorledes afgør en borger, at principperne ikke er i strid med planen? Er det et fortolknings spørgsmål af principper? Hvor finder en borger Teknik- og miljøudvalgets Principper?
Læs høringssvar fra Gunner brauer
Indsendt af:
Hanne Jørgensen
Dato: 25. januar 2017
Svarnummer:
29
By:
København S
Postnr.:
2300
Til Københavns Kommune D. 1. juni 2004 flyttede jeg ind i min nye lejlighed Islands Brygge 30 A. Det har siden været en fascinerende oplevelse for mig at følge med i etableringen af kvarteret Havnestad. Der er skønhedsfejl. For sent blev man opmærksom på, at entreprenører ikke frivilligt etablerede butikker, af hvilken grund kvarteret først så ud til at blive pænt og dødt. Da A-huset kom til med Irma, bager og restauranter, begyndte kvarteret at tage form som en lille bydel, der ikke bare var behagelig og rar, men også med liv. Kvaliteten af byggerierne arkitektonisk er svingende, men generelt høj, og det er lykkedes at skabe variation og miljø samt en ganske flot skyline set fra den modsatte side af havneløbet. Arkitekterne er lykkedes med at skabe et flot kvarter, der imidlertid først bliver rigtig fuldført, når vi får en egentlig bykerne, med lidt flere forretninger og cafeer. Det er derfor ubegribeligt, at Bertha Lysgaard, enhedschef i Teknik- og Miljøforvaltningen på det nyligt afholdte borgermøde på Islands Brygge (refereret i Bryggebladet fra d. 26. januar) fremhæver, at " Den oprindelige lokalplan stammer fra en tid, hvor man gerne ville have ikonbyggerier. Det har vi måttet erfare igennem de seneste 10 år, at det har været svært at få realiseret, og at det ikke nødvendigvis giver noget godt til det nære område". Hvem er "man", som ikke vil have ikonbyggerier? Det er jo netop den gode arkitektur, som kendetegner området, og som skaber vores alle sammens kvarter, som vi virkelig sætter pris på. Det er netop kendetegnende ved byggeriet i Havnestad, at det er varieret og spændende, hvilket var hele ideen i Tegnestuen Vandkunstens masterplan for området. På den måde adskiller Havnestad sig fra en del andre nye kvarterer, hvor den ene kasse bliver sat ved siden af den anden, uden at de adskiller sig ret meget fra hinanden. Et fuldkomment ulogisk og forvrøvlet synspunkt fremstilles som logik for perlehøns. Det er en sådan mangel på logik, der gør det svært at tro på, at der ligger andet end kortsigtede økonomiske kalkyler bag. Men hvorfor er det så vigtigt at danse efter entreprenørens pibe? Der er miljø i Havnestad. Hvorfor skal det ødelægges nu af monotont byggeri, der kaster massive skygger over en ellers rar bydel? Lejlighederne bliver under ingen omstændigheder billige, så det kan ikke være billige boliger, der ligger Københavns Kommune på sinde. Iøvrigt er vi mange ganske almindelige mennesker, der også bor i disse byggerier, uden specielt mange penge. Vi har bare valgt at prioritere mindre plads, fordi vi godt kan lide storbyliv. Vi bor ikke på 10. sal allesammen. Mit ønske er, at I tager ansvar for Københavns fremtid ved at fastholde den oprindelige vision for området, fremfor at ødelægge denne. Med venlig hilsen Hanne Jørgensen psykolog
Læs høringssvar fra Hanne Jørgensen
Indsendt af:
Torben Valdbjørn Rasmussen
Dato: 22. januar 2017
Svarnummer:
28
By:
København S
Postnr.:
2300
Bygger man VIRKELIG kvadratmeter der ikke er brug for? Indledningsvis vil vi gerne takke for informationsmødet afholdt i forbindelse med forslag til ændring af lokalplan for Artillerivej Syd. Som nabo til Plot C i lokalplan er vi glade for, at den oprindelige lokalplan er revideret, og at forslaget til ændringer har tilvejebragt en grundplan, som samler og frigiver sammenhængende arealer til rekreative anvendelser. Der er lagt op til en grundplan med lange kig mellem de enkelte bebyggelser i hele området som er prioriteret med brede passager, hvor de brede passager er etableret ved at give god afstand til eksisterende byggeri. Tillige er facadelinjen på bygninger mod Hilmar Baunsgaards Boulevard trukket tilbage fra vejen, og følger derved byggelinjerne på rækkehusene Town Houses ved siden af. Disponeringen af grundplanen giver sammenhængende, lyse, venlige, overskuelige og farbare passager. De god afstande til øvrige bygninger hindrer konstruktivt skumle mørke gyder med indadgående hjørner, som fra andre steder i byen har vist sig at skabe problemer med affald og hjørner hvor der bliver tisset når mange mennesker er samlet. Gruppen der har udarbejdet forslaget til ændringerne i lokalplanen skal derfor have ros for den nye foreslåede overordnede grundplan. Derimod indeholder forslaget også knap så positive elementer som vi er imod: • øget bebyggelsesprocent, fra ca. 109 til ca. 111 • øget etageareal, med 4.000 kvadratmeter (m2) fra 190.000 m2 til 194.000 m2 • øget muligheden for at øge bolig m2 med 17.000 m2, ved at fravige kravet om etablering af serviceerhverv. Elementer der ikke understøtter den ellers så positive udvikling der pågår i bydelen, eller er i synergi med de oprindelige politiske intentioner for Artillerivej Syd. Forslaget vækker således bekymring på to områder: 1. At bydelen Artillerivej Syd mister sit potentielle, mangfoldige og oplevelsesrige, byliv 2. At der i umiddelbar nærhed af lav tæt byggeri opføres meget høje, meget bastante, meget massive, og meget dominerende bygninger, som ikke komplimenterer det eksisterende byggeri, men stå i direkte konflikt til, nabobebyggelsen. Ad 1) At bydelen Artillerivej Syd mister sit potentielle, mangfoldige og oplevelsesrige, byliv Ved at gøre det muligt at konvertere 17.000 m2 serviceerhverv til bolig m2 ved at fravige kravet om etablering af serviceerhverv mister bydelen muligheden for serviceerhverv, og Artillerivej Syd bliver alene et boligområde, som yderligere øges med 4.000 m2. Derved kan bolig m2 øges til 21.000 m2, svarende til ca. 221 boliger med ca. 884 flere beboere, hvilket må betragtes som en meget stor fortætning. Ved at øge bolig m2 vil behovet yderligere øges for de serviceerhverv, som bolig m2 erstatter og etableres på bekostning af. En ændring, der er i direkte strid med intentionen om at skabe et område med en sund blanding af bolig, liberalt erhverv og serviceerhverv, samt et mangfoldigt og oplevelsesrigt byliv. Intentioner de beboere der allerede har etableret sig i området har støttet op om, hvorfor de med rette kan føle sig ført bag lyset med de foreslåede ændringer. Erfaringen fra andre steder på Islands Brygge viser, at gives der muligheden for at konvertere serviceerhverv til bolig m2 vil det i praksis ende med meget lidt eller slet ingen serviceerhverv. Er bolig m2 først solgt som bolig er det svært at forestille sig, at disse konverteres til serviceerhverv efterfølgende. Derfor er det nødvendigt at fastholde kravet til serviceerhverv, da serviceerhverv også understøtter liberalt erhverv. Det oprindelige krav til serviceerhverv er derfor i synergi med kravet til m2 tiltænkt liberalt erhverv og boliger. Axel Heides Gade var oprindeligt udlagt som butiksstrøg, men endte med én enkelt Netto-butik grundet, at kravet til m2 til liberalt erhverv blev fraveget. Axel Heides Gade er for os et skrækeksempel på fejlagtig planlægning. HVIS kommunen og grundejer, Pension Danmark, ikke vurderer at der er behov for 17.000 m2 serviceerhverv er der INGEN grund til at opføre disse m2. Dermed kan byggerierne ligeså gøres mindre dominerende. Bygningernes grundplan, bygningsdybden og højden på de høje bygninger og sidebygninger kan reduceres og fortætningen af området kan derved undgås. Det vil netop understøtte og styrke den politiske intension med området Artillerivej Syd. Ad 2) At der i umiddelbar nærhed af lav tæt byggeri, på Plot C, opføres meget høje, meget bastante, meget massive, meget dybe og meget dominerende bygninger, som ikke komplimenterer, men stå i direkte konflikt til, nabobebyggelsen. Ændringsforslaget lægger yderligere op til markante ændringer af udformningen af en række af de høje bygninger. Bygningerne E, F og G i Plot C ligger mellem Yard House og Town House og gaderne Islands Brygge og Hilmar Baunsgaards Boulevard. Bygningerne E, F og G ser ud til at få en noget mere bastant karakter end oprindeligt tiltænkt. De er samtidig langt mindre spektakulære end de oprindelige vredne bygningskroppe, og uden de trinvise højdeforskelle, der kan skabe en blød overgang mellem de nærliggende rækkehuse, og de højere bygninger mod Islands Brygge. Bygning G suppleret med en sidefløj mod Hilmar Baunsgaards Boulevard, der har en meget stor bygningsdybde på 13 meter, går fra 14,5 meter til 40 meter i et trin, altså fra højt til MEGET højt i et trin. Efter vores opfattelse lever de nye foreslåede, rektangulære massive bygninger langt fra op til intentionerne i den oprindelige plan for området, om et visuelt let og transparent byggeri. Forslaget komplimenterer på ingen måde det eksisterende byggeri, men er i direkte konflikt med de tilstødende rækkehuse med en bygningsdybde på 7 meter. Vi vil gerne holde Københavns kommune fast på at understøtte de visioner, som kommunen oprindeligt har haft for den nye bydel og dermed; • ikke at øge bebyggelsesprocenten, • ikke at øge etagearealet, • ikke at øge fortætningen, • ikke at give muligheden for at øge bolig m2 ved at fravige kravet om etablering af serviceerhverv, i lokalplanen. Erkendes det at der ikke er behov for 17.000 m2 serviceerhverv BØR DE EFTER VORES OPFATTELSE IKKE OPFØRES! Derved kan bygningshøjden og bygningskroppene på Plot C reduceres tilsvarende. Reduktionerne bør udføres i Plot C da de to bygninger på Plot D mod havnen står mere solitært end bygningerne i Plot C, hvorfor de bedre kan bære de foreslåede bygningshøjder. Da ændringsforslaget til Artillerivej Syd vedrører de sidste matrikler i området, er det ekstra vigtigt, at gøre det rigtige for, at skabe den bedste synergi i forhold til det allerede opførte byggeri, som styrker sammenhængskraften for området som helhed for områdets beboere og ”gæster” frem for bygherrers kortsigtede økonomiske interesser. Kortsigtede interesser som alene er styret af grundejerens, Pension Danmarks, primære interesse i at opfører boliger med salg for øje. Venlig hilsen Torben Valdbjørn Rasmussen
Læs høringssvar fra Torben Valdbjørn Rasmussen
Indsendt af:
Stine Ravnsbjerg Stoumann
Dato: 18. januar 2017
Svarnummer:
27
By:
København S
Postnr.:
2300
Til de ansvarshavende politikere. Det er med stor undren og egentlig også med stor skuffelse at man kan læse sig til at bygherre nu får mere medbestemmelse sammen med Københavns kommune der tilsyneladende tænker i mere volume og flere skattekroner end på de eksisterende beboere der allerede har investeret i området og et hus eller lejlighed udfra en given betemt lokalplan. Det undrer mig også at der ikke er tænkt på de flere hundrede p-pladser der bliver brug for, den nye cykelbro der slet ikke er finansieret endnu, men en del af alle tegninger og pladser, mangel på dagligvareindkøb (det planlagt imod havnen kan slet ik blive dyb nok) og læger/tandlæger i området da erhverv ud over de serviceorienteret stuen er skippet igen og endnu flere høje tunge kedelige huse i 45m højde med hængeplanter der skal vedligeholdes (af hvem) og ikke mindst med nye skyggeforhold der forringer mange huses værdi og daglige leben. Lær nu af se fejltagelser ser blev begået i Ørestaden og på Kalvebod Brygge. Det er en ommer Københavns kommune. Enten bliv ved den gamle lokalplan eller lav en nye gennemtænkt lokalplan der respekterer de nuværende beboer i højere grad end det nye forslag.
Læs høringssvar fra Stine Ravnsbjerg Stoumann
Indsendt af:
Metroselskabet
Dato: 13. januar 2017
Svarnummer:
26
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Metroselskabet
By:
København S
Postnr.:
2300
Se venligst vedhæftede høringssvar.
Læs høringssvar fra Metroselskabet
Indsendt af:
Søren Salomo
Dato: 12. januar 2017
Svarnummer:
25
By:
København
Postnr.:
2300
Jeg vil give udtryk for mine store bekymring omkring den planlagte ændring af lokalplanen for Islands Brygge Syd. Som en af de tidlige købere af et hus i området, må man kunne stole på den pågældende lokalplan i en vurdering af beliggenhed og værdi af ens bolig. Det er mig derfor helt uforklarligt, hvordan Københavns Kommune kan planlægge at gennemføre betydelige ændringer i lokalplanen, med forventet stor effekt for livskvalitet og værdi af ens bolig. Især den planlagte betydelige udvidelse af kvm og ændringen af det arkitektoniske udtryk hen til hvad kun kan betegnes som uambitiøs og grimt, afviger i særligt grad fra den oprindelige lokalplan. Skulle ændringen af lokalplanen godkendes, kan det kun betegnes som et stort snydenummer, som Københavns Kommune byder sine borgere. Man vil herefter på ingen måde kunne råde fremtidige køber om at være "first mover" idet betingelser åbenbart kan ændres uden saglig begrundelse og kun med afsæt i øknomiske interesser af et pensionsselskab.
Læs høringssvar fra Søren Salomo
Indsendt af:
Lasse Slæger
Dato: 11. januar 2017
Svarnummer:
24
By:
København S
Postnr.:
2300
Att. Kbh kommune Det er med stor undren, at vi som ny familie på Islands Brygge nu kan konstaterer, at vi risikerer at skulle bo i et helt andet nabolag end det vi regnede med og forventede, nemlig et miljø præget af byliv og spændende arkitektur. Hvis vi ville bo i et betonklods kvarter uden nærmiljø, havde vi nok købt en lejlighed i Brøndby Strand eller lignende. Der kunne vi ha' købt tre lejligheder for samme pris, som vi har investeret i vores nuværende bolig på Islands Brygge. Er det virkelig det nærmiljø/kvarter Københavns Kommune ønsker at tilbyde os tilflyttere i syd - Hvis det er tilfældet finder vi nok en anden kommune at placere vores skattekroner i. /Lasse Slæger Byhusene, havnevigen
Læs høringssvar fra Lasse Slæger
Indsendt af:
Allan Hansen
Dato: 9. januar 2017
Svarnummer:
23
By:
København S
Postnr.:
2300
Kære Københavns Kommune Vi og en lille en på vej, har for snart 3,5 år siden købt en lejlighed i Sfinxen. Vi var i sin tid begejstrede for lokalplanens udformning med smuk, unik og visionær arkitektur. I dag står vi tilbage med en frustration og undren over, hvad der sker med de bygninger, som især Pension Danmark opfører eller, ud fra den seneste lokalplan, vil opføre – med Borgerrepræsentationens accept. Hvem er det, det nye tillæg til lokalplanen er for? Beboere, københavnere generelt eller turister? I givet fald savner vi svar på, hvad udbyttet til firkantede kasser af høj og lav er for disse grupper? Fra en simpel borgers vinkel kan det uden fyldestgørende og begrundede svar (som ikke fremgår af lokalplanens bløde fraser fra bygherrer), virke som om Borgerrepræsentationen føjer bygherrer/investorer og deres ønske om højest mulige afkast. Hvorfor? De vidste jo, hvad de gik ind til. Lad ikke endnu en bydel udvikle sig i samme ligegyldige udformning, som så mange andre nybyg-områder, men hold fast i de visioner og ambitioner, I havde, da I startede ud. Vi kan stadig nå at udvikle en af Københavns mest unikke områder, som sammen med det gamle Bryggen, strandvigen og havnebadet vil give borgere og turister en fantastisk ramme for ophold og beboelse. Tak for at lytte. Mvh Kristi Johvik og Allan Hansen
Læs høringssvar fra Allan Hansen
Indsendt af:
Carsten Bolgann
Dato: 9. januar 2017
Svarnummer:
22
By:
Hedehusene
Postnr.:
2640
Kære Københavns Kommune Vi har købt en lejlighed i Sfinxen der ligger i det område tillægget vil komme til at berøre. Jeg vil specielt pege på det triste i at Pension Danmark har søgt om at ændre de spændende ejendomme der var beskrevet i den oprindelige lokalplan, tilsyneladende alene for at profitmaksimere sin investering. Det undrer mig meget at man tilsyneladende er klar med visionært og spændende arkitektur når lokalplanen skal formuleres. Her er der højt til loftet og man kunne se et fantastisk område dukke op i horisonten. Men efterhånden som priserne i området er steget og politikerne har sagt ja, så ændrer man de arkitektoniske flotte løsninger til kedelige ejendomme der ligner alt det andet der bliver bygget i området. Væk er ambitionerne og visionerne. Lad det være nok nu. Lad de sidste ejendomme få det udtryk de havde da alle var inspirerede og fremadskuende og sig nej til bygherrernes ønsker om at skrue ned for ambitionen og op for profitten. Lad nu den sydlige del af bryggen blive lige så spændende som I havde tænkt jer fra starten. Tak for muligheden for at komme til orde, og - forhåbentligt - tak fordi I lader visionerne vinde...
Læs høringssvar fra Carsten Bolgann
Indsendt af:
Anders Heebøll-Nielsen
Dato: 7. januar 2017
Svarnummer:
21
By:
København S
Postnr.:
2300
Området for lokalplan 410 er ved tage form, og der er naturligvis behov for, at man overvejer, hvordan lokalplanen kan udformes i virkeligheden. Jeg har læst og sammenlignet den gældende lokalplan 410 med forslaget til tillæg 2, og der er desværre et par detaljer, som synes ikke at være fuldt gennemtænkte, især med tanke på områdets beboere. Forslaget beskriver en stibro til Enghave Brygge. Denne bro er strengt nødvendig, for at Sydhavnsmetroen giver mening at opføre. Med stibroen bliver området stationsnært, og der er derfor ingen grund til, at der ikke skulle kunne være erhverv i området, som det også beskrives i den gældende lokalplan. Broen til Enghave Brygge er forbundet til en cykelsti over den centrale plads, men syd for broen er den eneste forbindelse til supercykelstien langs Nokken Strandvej (som vist på Københavnerkortet) ad en havnepromenade, hvor der ikke er angivet en cykelsti. Hverken cyklister eller fodgængere har nogen interesse i at færdes på de samme brosten, så der bør specificeres, at havnepromenaden mellem broen over Havnevigen og den centrale plads skal have en dedikeret cykelsti (så København fortsat kan være verdens bedste cykelby). Den gældende lokalplan omfatter to høje bygninger, C og D, som ligger ved den centrale plads. Ifølge §6, stk. 3 har de bygningshøjder på 35-37 m, og ”[b]ygningen mrk. D skal mod havnen afsluttes med et tårn i op til 45 m's højde”. I forslaget (s. 5) angives i stedet ”2 ens bygninger i 45 meters højde med en næsten kvadratisk grundflade.” Ingen andre end grundejerne har den fjerneste interesse i, at bygningshøjderne øges, så jeg beder jer lægge vægt på områdets beboeres mening om ændringerne for bygning C og D. Der er allerede flere tilkendegivelser om forslagets bygninger sammenlignet med lokalplanens nuværende, og jeg ser ingen grund til at tilføje yderligere. Mvh Anders Heebøll-Nielsen
Læs høringssvar fra Anders Heebøll-Nielsen
Indsendt af:
Kristian Hartvig Stiesmark
Dato: 5. januar 2017
Svarnummer:
20
By:
København S
Postnr.:
2300
For et halvt år siden overtog vi vores bolig på Hilmar Baunsgaards Boulevard ud fra de forudsætning der var i den oprindelige lokalplan. For vores vedkommende var det udsigt ned ad Hilmar Baunsgaards Boulevard mod havnen som var udslagsgivende for at vi købte vores bolig. Den nye lokalplan har ændret markant på denne udsigt samt hele kvarteret i forhold til den oprindelige lokalplan. Et eksempel på hvordan der IKKE bør bygges på Islands Brygge's havnefront er det nye byggeri foran STAY Hotellet, som er så højt, at det fuldstændigt tager udsigten fra de bagvedliggende bygninger samt skaber en kedelig kold skyggevirkning på gaden foran STAY. Vi har følgende ønsker til ændring af den nye lokalplan: 1. Det oprindelige fordelingstal og krav til serviceerhverv skal bibeholdes. Dette for at undgå, at vi får endnu en død bydel som det f.eks. ses visse steder i Nordhavnen. 2. Den høje bygning (C) i Parcel D bør gøres lavere så skygge- og udsigtsforholdene for de lavere rækkehuse i området forbedres. 3. De tre planlagte bygninger i Parcel C svarer slet ikke til de oprindelige forslag, er meget bastante og kedelige og vil både give markant mere skygge i området samt dårligere udsigt for de bagvedliggende bygninger.
Læs høringssvar fra Kristian Hartvig Stiesmark
Indsendt af:
Iben Overgaard
Dato: 4. januar 2017
Svarnummer:
19
By:
København S
Postnr.:
2300
Min mand og jeg har købt en bolig på Islands Brygge Syd, hvor vi sammen med vores børn, håbede at vi ville have lyst til at blive boende i mange år. Hus og bymiljø på en gang – men sådan skal det åbenbart ikke være. Efter at være flyttet ind i Byhusene, Islands Brygge Syd er det ret skuffende at opleve, at den oprindelige lokalplan, som udgjorde en væsentlig del af beslutningsgrundlaget for vores køb, nu tilsyneladende ændres markant – og det er igen og igen. Det er stærkt bekymrede med de store og radikale ændringer, som dette tillæg medfører for os, og for alle andre beboere i området. Dybest set kan man jo ikke stole på lokalplanerne. Derfor burde forslaget ikke vedtages, da man skaber et særdeles slemt præcedens, og utryghed blandt kbh's borgere. Det drejer sig særlig om: Formuleringerne rettes tilbage til “skal” ift. etablering af serviceerhverv. Det var en forudsætning at der skulle være areal til publikumsorienteret serviceerhverv det bør nærmere udvides end fjernes. Vi mangler allerede nu butikker og services. Og Fasthold Rema 1000 2. Bygningerne i Parcel D bør fastholdes som i planen. Den lave højde på hhv. 37 og 35 m. fastholdes og ikke øges til 45 m. hver. Vi købte hus netop med blik for nabobebyggelsernes skygge, vindforhold og grønne mellemarealer. Roklubbens areal er reelt ikke offentligt. Vi er allerede blevet ’snydt’ med Pensions Danmarks dispensation, der fuldstændig lukker af til vandet og med øget byggehøjde også tager byhusenes udsigt og vil skygge for den smukke aftensommersol, der er noget af det bedste ved at bo her. 3. De tre planlagte bygninger i Parcel C svarer slet ikke til de oprindelige forslag og vil både give mere skygge og dårlige vindforhold i området. Dertil kan tilføjes at Kommunens "Bilag 3 - Notat om forskellen mellem den eksisterende og den nye bebyggelsesplan" er også problematisk. Da dette bilag ikke fremstiller de nye forhold ligevægtigt. Bl.a. s.12. Hvor vindforholdene fremstilles med beplantning for tillægget men kun uden beplantning for den nuværende plan. Dette får det nye tillæg til at fremstå bedre en det reelt er. Det bekymrer, at man ændrer på den arkitektoniske udformning af så mange bygninger. En af hovedårsagerne til vi turde at købe en bolig i området, var netop at der ville komme en stor variation, og ikke som i Sydhavnen eller det nordlige Islands brygge, at der blot ville blive bygget firkanter, kun med beboelse. Her tænker vi især på de ikoniske bygninger (”Fingerbygningerne” og ”gasometret” )som alle bliver erstattet af firkantede klodser. Som hverken bliver kønne for os beboere, at kigge på, men heller ikke gør noget for byen hverken i dag eller om 50 år. Og dertil hænger et godt bymiljø sammen med bygninger, mellemarealer og et rigt byliv. Bevar derfor den nuværende lokalplan, skab ro og tryghed for beboere, både nuværende og kommende. Tag jeres beslutninger alvorligt og fasthold de planer, der oprindeligt var for området. Tænkt på byen og dem som bor her, fremfor bygherrernes indtjeningsgrad. De skal nok få deres indtjening hjem med de priser, som der kan sælges boliger til. Med venlig hilsen Iben Overgaard og Thomas Riisom
Læs høringssvar fra Iben Overgaard
Indsendt af:
Karim Stoumann
Dato: 4. januar 2017
Svarnummer:
18
By:
København S
Postnr.:
2300
Jeg er kraftigt imod forslaget om den ny revideret lokalplan der er i bedste fald er falsk varebetegnelse der varetager bygherre og deres interesser istedet for beboerne i området. Når man køber et hus og kigger på tegninger og beskrivelser forventer man også bygherrer overholder de fastsatte aftaler som man er kontraktlig forpligtet af. På samme måde sætter man sig naturligvis ind i lokalplanen og hvad der er besluttet inden man flytter ind i det pågældende område. Det er mig derfor en gåde at man så efterfølgende kan ændre drastisk i en lokalplan og så endda på anfordring fra bygherrer der i grove træk tænker på egen vindings skyld og i meromsætning... ikke på beboerne i området. Det resulterer nu i 2 store store tunge firkantede 45 m. høje bygninger (D) der lukker af for hele Hilmar Baunsgaards Boulevard for enden imod vandet til store gene for stor set alle beboere på gaden både i forhold til aftensolen men også vindforholdene. De 2 bygninger var tidligere henholdsvis en rund, 30 m høj og en firkantede bygning voksende i flere plan til 45m på højeste punkt inkl. et smalt tårn. De tre bygninger (C) på hjørnet af Islands Brygge og Hilmar Baunsgaards Boulevard var planlagt til at vokse op til 30 m i flere plan som igen nu ser ud til at blive 3 tunge firkantet og ens bygninger. Det er synd for de omkring lavtliggende rækkehuse hvis værdi forringes betragtelig. Det er mig uforståeligt at man ikke har nogle juridiske muligheder for at sikre sig selv at aftalen om lokalplan overholdes, så her må man stole på beslutningstager og politikerne der tilsyneladende er i lommen på bygherre. Kære lokalpolitikere vær jeres opgave voksen og stop denne store fejltagelse. Tak
Læs høringssvar fra Karim Stoumann
Indsendt af:
Simon Jacobsen
Dato: 4. januar 2017
Svarnummer:
17
By:
København S
Postnr.:
2300
Som beboer i Town House, Hilmar Baunsgaards Boulevard er det ret skuffende at opleve, at den oprindelige lokalplan, som udgjorde en væsentlig del af beslutningsgrundlaget for vores køb, nu tilsyneladende ændres markant. Det drejer sig særlig om: 1. Formuleringerne rettes tilbage til “skal” ift. etablering af serviceerhverv. 2. Den høje bygning (C) i Parcel D bør gøres lavere så skyggeforholdene for rækkehusene i området forbedres. 3. De tre planlagte bygninger i Parcel C svarer slet ikke til de oprindelige forslag og vil både give mere skygge og dårlige vindforhold i området.
Læs høringssvar fra Simon Jacobsen
Indsendt af:
Henrik Rolvung
Dato: 4. januar 2017
Svarnummer:
16
By:
København S
Postnr.:
2300
Jeg er imod forslaget, da : 1. det oprindelige arkitektoniske særpræg erstattes af "standard byggeri" 2. Når man køber ejendom under en gældende lokalplan, skal man kunne stole på at denne er gældende i mere end 18 mdr efter man er flyttet ind. 3. Bygherrene bør istedet anvende sine kræfter på at få infrastruktur mv på plads (veje, fortorv, lys mv) i de områder er er bebygget, inden der kan gives tilladelse til noget som helst andet. 4. Ændringerne har store konsekvenser for lysindfald, sol, samt udsigt til vand. Alle forhold, der ændres til det værre, blot fordi bygherrerne øjner yderligere profit. 5. Reduktion af servicerelateret arealkrav og placering gør området til en spøgelsesby. er er i den grad behov for restauranter, cafeer, samt erhverv i dagligtimerne.
Læs høringssvar fra Henrik Rolvung
Indsendt af:
Paw Saxgren
Dato: 4. januar 2017
Svarnummer:
15
By:
København S
Postnr.:
2300
Høringssvar vedr. Artillerivej Syd tillæg 2 - lokalplanforslag - Parcel B,D, C. Endnu engang lægger ændringen af lokalplanen op til at tilgodese bygherrer og ejendomsselskaber fremfor beboere (og vælgere..). Siden vi for næsten tre år siden valgte at købe et rækkehus (og således blive boende i Københavns Kommune), så er lokalplanen gentagende gange ændret til det dårligere. Det at købe et projektsalg af NCC efterlader os med et indtryk af at NCCs fokus primært er at lobby Københavns Kommune fremfor at se huskøberne som deres faktiske kunder - og at det desværre ser ud til at virke. Jeg vil derfor meget gerne opfordre til at de folkevalgte lokalpolitikere sætter sig i borgernes sted og fokuserer på at udvikle lokalplanen så den har nærmiljøet i fokus - særligt butikker og andet erhverv, samt ikke mindst en arkitektonisk ambition, der er højere end at bygge højest muligt og flest mulige kvadratmeter boliger i vindomblæste og firkantede betonhøjhuse. Konkret forslår jeg således at afvise de angivne ændringsforslag for parcel B, C, D og i stedet at fastholde de oprindelige ambitioner og krav i lokalplanen.
Læs høringssvar fra Paw Saxgren
Indsendt af:
Rolf Mogensen
Dato: 4. januar 2017
Svarnummer:
14
Virksomhed / Organisation :
Beboer
By:
København S
Postnr.:
2300
Som beboer i Town House, Hilmar Baunsgaards Boulevard er det ret skuffende at opleve, at den oprindelige lokalplan, som udgjorde en væsentlig del af beslutningsgrundlaget for vores køb, nu tilsyneladende ændres markant. Det drejer sig særlig om: 1. Formuleringerne rettes tilbage til “skal” ift. etablering af serviceerhverv. 2. Den høje bygning (C) i Parcel D bør gøres lavere så skyggeforholdene for rækkehusene i området forbedres. 3. De tre planlagte bygninger i Parcel C svarer slet ikke til de oprindelige forslag og vil både give mere skygge og dårlige vindforhold i området.
Læs høringssvar fra Rolf Mogensen
Indsendt af:
Søren Smed Østergaard
Dato: 4. januar 2017
Svarnummer:
13
By:
København
Postnr.:
2300
Et par bekymringer om lokalplanstilægget samt et forslaget. Først forslaget: Rema1000/T-Hansen grunden bør i dette lokalplanstillæg ændres så de forbliver serviceerhverv som nu og ikke skal omlægges til bolig som der står i lokalplanen pt. Dog skal der ske en forskønnelse af bygningen så de passer ind i området. Man bør give ejeren af grunden lov til at udnytte 1. salen (pt uudnyttet) i bygningen til serviceerhverv ved at lade en svalegang konstruere mod parkeringspladsen hvor der skal etableres mindre serviceerhverv på 1. salen. De foreslåede ændringer bygningerne på parcel C og D mangler karakter og giver firkantede kønsløse kasser - det virker uambitiøst. Det virker som om man forsøger at "sælge ideen” med frit udsyn, men udtrykket bliver kønsløse firkanter uden udtryk - en område der nærer tanker på Brasilia og andre konstruerere byer uden kant, skævheder mv. Det eksisterende forslag har væsentligt højere arkitektonisk værdi - og i de næste 100 år giver disse nok mere til København end endnu 4 firkantede modulbyggeri. Givet der er fraveget gevaldigt fra den oprindelige plan med mange karakteristiske bygninger bør dette forslag forkastes og det pt godkendte forslag bibeholdes. Området bør bibeholdes som bolig/erhvervsområde - det giver liv i området og muliggøre forretninger der eller ikke vil kunne overleve nård er ikke er mennesker i dagtimerne. Ikke at gøre dette er at tænke for kortsigtet. Med konstrueringen af broen til Frederikskaj samt den kommende havnetunnel ligger området tæt på ideelt til erhverv. Så en bøn til kommunen og bygherrerne om begå ikke de samme fejl som der er begået i Ørestad og på det mellemste stykke af Bryggen som står øde hen. Specielt ikke når I (teknik og miljø udvalget) har erkendt dette vil ske - og I nordhavn har taget forholdsregler herfor - man før tage de samme læringer med i en evt ændring af denne lokalplan. Dette virker ikke til at være blevet gjort i tilstrækkelig grad. Derudover bør serviceerhvervordlyden bibeholdes som "skal" og ikke "kan”, da al tidligere erfaring har vist det eller vil blive minimeret da bygherrerne hellere går efter hurtig profit ved salg af boliger hvis dette er en mulighed.
Læs høringssvar fra Søren Smed Østergaard
Indsendt af:
Kerstin Hundahl
Dato: 4. januar 2017
Svarnummer:
12
By:
København N
Postnr.:
2200
Vi er som købere af endnu en ufærdig lejlighed på Islands Brygge (Sfinxen), stærkt bekymrede over de store og radikale ændringer, som dette tillæg medfører for os, og for alle andre beboere i området. 1. Forslaget medfører så radikale ændringer fra den originale plan, da det er flere bygninger, deres funktioner, placering, arkitekturen og højde ændres, at det umiddelbart sætter et grimt fortilfælde, som medfører at man som beboer, tilflytter eller projektkøber ikke kan stole på kommunens lokalplaner. Derfor burde forslaget ikke vedtages da man skaber et særdeles slemt præcedens, og utryghed blandt kbh's borgere. 2. Kommunens "Bilag 3 - Notat om forskellen mellem den eksisterende og den nye bebyggelsesplan" er også problematisk. Da dette bilag ikke fremstiller de nye forhold ligevægtigt. Bl.a. s.12. Hvor vindforholdene fremstilles med beplantning for tillægget men kun uden beplantning for den nuværende plan. Dette får det nye tillæg til at fremstå bedre en det reelt er. 3. Det bekymrer også, at man ændrer på den arkitektoniske udformning af så mange bygninger. En af hovedårsagerne til vi turde at købe en bolig i området, var netop at der ville komme en stor variation, og ikke som i Sydhavnen eller det nordlige Islands brygge, at der blot ville blive bygget firkanter, kun med beboelse. Her tænker vi især på de ikoniske bygninger (”Fingerbygningerne” og ”gasometret” )som alle bliver erstattet af firkantede klodser. Som hverken bliver kønne for os beboere, at kigge på, men heller ikke bliver noget som turister ville være interesseret i at besøge. Dermed kan området ende op med at leve op til sit navn som en blindtarm (som kommunen selv kalder det), hvis man godkender dette tillæg. Det kan ende med dermed at blive en selvopfyldende profiti, som tillægget i høj grad ville medføre. Det burde være kommunens opgave, at modarbejde en sådan effekt ikke forstærke den. Bevar derfor den nuværende lokalplan, skab ro og tryghed for beboere, både nuværende og kommende. -Kerstin Hundahl
Læs høringssvar fra Kerstin Hundahl
Indsendt af:
Gitte Nyborg
Dato: 4. januar 2017
Svarnummer:
11
By:
København S
Postnr.:
2300
Som udgangspunkt er forslaget ok. Det er dog ganske få ting, som bør ændres: 1) Behold formuleringen “skal” ift. etablering af serviceerhverv. 2) Eliminer skyggegenerne for beboerne ved at rykke Bygning C i Parcel D længere ud mod vandet og behold den oprindelige højde, dvs. drop de 10 meter. 3) Gør en indsats for forbedring af vindhold omkring bygningerne i Parcel C. I fht. etablering af serviceerhverv: For få år tilbage havde vi samme situation i Axel Heides Gade, hvor beboerne i nærområdet inden køb blev lovet et livligt og pulserende by-, bolig- og butiksliv. Istedet endte beboerne med et område uden liv og sjæl og med én butik, nemlig Netto. Det er uhørt! Nu sker det samme igen i den nye del af Bryggen med ønsket om ændring i den nye byplan af formuleringen ift. etablering af serviceerhverv fra ”skal” til ”kan” og ”mulighed for“. Det kan beboerne simpelthen ikke være tjent med. I fht. skyggegener og vindforhold: Derudover føler beboerne sig bondefanget med de nye bygningstegninger, herunder højderne, som vil medføre væsentlige skyggegener og forringede vindforhold på vores matrikler. Etablering af de 2 ens bygninger i 45 meters højde på parcel D vil medføre et alt for tungt og klodset udtryk til skade for kvarterets æstetik og trivsel. Det er IKKE de forhold, som beboerne er blevet lovet, og som de har betalt for ved køb af ejendommene. Det er simpelthen ikke i orden, at man lokker beboere til området med lovning om diverse forhold, og når ejendommene så er afsat, så trækker Kbh Kommune i land til stor ugunst for beboerne. Dette for at bygge store betonklodser, som er billige at bygge og giver mange kvm beboelse. Det er igen på ingen måde det område, som beboerne blev stillet i udsigt, da vi købte i 2013. Vi frygter både, at dagligdagen bliver væsentligt forringet grundet ovenstående, og også at det vil påvirke priserne for området, som med gennemførslen af forslaget vil gå fra et attraktivt område til en soveby. Det er tillidsbrud på et højere plan, idet man køber må kunne stole på de forudsætninger, som oprindeligt bliver lagt til grund før køb.
Læs høringssvar fra Gitte Nyborg
Indsendt af:
Dorthe Brinkmann
Dato: 4. januar 2017
Svarnummer:
10
By:
Kbh S
Postnr.:
2300
Jeg har flg bemærkninger til lokalplanen: 1. Det bør ændres tilbage fra "kan" til "skal" ift serviceerhverv, så der ikke bliver lavet samme fejl som midt på Bryggen eller Ørestad (soveby) 2. Der bør tænkes en bedre løsning for cyklister, særligt set i lyset af at der nok er en del cyklister i området pga af de dårlige muligheder for offentlig transport.
Læs høringssvar fra Dorthe Brinkmann
Indsendt af:
Christine Rolvung
Dato: 4. januar 2017
Svarnummer:
9
By:
København s
Postnr.:
2300
Min familie købte for 2,5 år siden hus på Islandsbrygge efter 20 år i Karlslunde. Vi ønskede at komme til byen og nyde de fordele der er ved at være tæt på alle de muligheder som KBH har. Herunder også at kunne nyde cafeer, biografer og andet underholdning uden at skulle ud i bilen. Vi ønskede at kunne cykle og være aktive. Vi valgte Islandsbrygge idet planerne om en bydel med fantastiske bygninger og butiksliv var lige det vi drømte om. Vi har stadig ikke solgt vores to biler idet vi har lagt til butikker, cafeer og byliv. Herudover har vi flere kilometer til lægen. Hvilken gør det umuligt at leve uden bil. Herudover kan vi se at de fantastiske akitekt bygninger som var lovet er blevet til store betonklodser som er billige at bygge og giver mange kvm beboelse. Det kan Københavns Kommune simpelthen ikke være bekendt. Det er mange penge vi har lagt i en bolig som ikke vil blive det vi blev lovet hvis I kommer igennem med denne ændring. Herudover så er det manglede tillid til at når man køber noget udfra nogle forudsætninger så er det også det som bliver leveret. Man bør kunne stole på en lokalplan og vi bør have politikere som har visioner for deres borgere og deres byliv.
Læs høringssvar fra Christine Rolvung
Indsendt af:
Maria Kennet
Dato: 4. januar 2017
Svarnummer:
8
By:
København S
Postnr.:
2300
SOVEBY I SKYGGE OG VIND Jeg og mine naboer er dybt bekymrede for at området ender med at blive et rent boligområde uden liv og sjæl, hvis den nye lokalplan vedtages. En væsentlig ændring i den nye byplan, er at formuleringen ift. etablering af serviceerhverv er gået fra ”skal” til ”kan” og ”mulighed for“. Brev fra min ejerforening herom er vedhæftet. Derudover er vi alle meget kede af de nye udformninger og højder på bygningerne, som vil gøre vores boliger mere vind- og skyggefulde. Bygningerne E, F, G i Parcel C har ændret placering og form. Det skaber dårligere vindforhold i vores haver og på vores gade. Der bliver lokket med bedre udsigt til kanalen, men hvad nytter det, hvis man ikke kan opholde sig i sin have? Da vi købte vores rækkehus, blev byplanens skyggediagrammer og de omkringliggende byggerier nærstuderet. Og nu vil kommunen ændre i det eneste dokument, vi havde at forholde os til, da vi købte vores huse. Det er ikke rimeligt og det er mest af alt rigtig ærgerligt. Jeg kan godt se at der er nogle positive ting i det nye forslag, og håber blot derfor på at I vil ændre nogle få væsentlige ting: 1) Få formuleringerne tilbage på “skal” ift. etablering af serviceerhverv. 2) Ryk den høje bygning (C) i Parcel D længere ud mod vandet og tag de 10 meter af i højden, som den er vokset med. Så forbedres skyggeforholdene sig væsentligt for mange mennesker! 3) Se på forbedring af vindhold omkring bygningerne i Parcel C Mvh Maria (på vegne af mange bekymrede naboer)
Læs høringssvar fra Maria Kennet
Indsendt af:
Simon Kvist Gaulshøj
Dato: 3. januar 2017
Svarnummer:
7
By:
København S
Postnr.:
2300
Høringssvar til forslag om ændring til lokalplan Islands Brygge Syd Min kone og jeg har købt en bolig på Islands Brygge Syd, hvor vi sammen med vores børn, agter at blive boende i mange år. Det er et skønt område tæt på by, vand og natur. En væsentlig grund til at bosætte os og investere i fast ejendom i lige netop dette område var udsigterne til et levende og spektakulært boligområde. De forventninger, de tidligere lokalplaner etablerede, er nu i høj risiko for ikke at blive indfriet. Det er ikke alene en forringelse af værdien ved bo i området – det er også en forringelse af den investering, som mange herude har foretaget. Først mistede vi ”Kræmmerhuset”, som ville have været et ikon omkring Havnevigen, til fordel for et ordinært hesteskoformet boligkompleks. Med de foreslåede ændringer til lokalplanen, oplever vi igen, at de planlagte ikoniske bygninger (”Fingerbygningerne” og ”gasometret”) i området bliver erstattet af firkantede højhuse. Billedligt formuleret føles det som om tæppet bliver revet væk under benene på os herude i Islands Brygge Syd, hvis den foreslåede nye lokalplan godkendes. Helt specifikt giver vi hermed udtryk for vores holdning om, at Fingerbygningerne samt de spektakulære bygninger på parcel D fastholdes. Derudover er ingen tvivl om, at vi taler for mange, når vi udtrykker stor bekymring for, at området herude reduceres til en soveby. I de allerede etablerede byggerier er der os bekendt opført ét erhvervslejemål ved Strandtorvet. Derfor vil vi gerne give udtryk for vores holdning om, at uanset hvilke bygninger, der skulle ende med at blive opført, vil vi stærkt opfordre til, at der etableres krav om, at der skal forberedes til erhvervslokaler i gadeniveauet. Det samme gælder i parcel D, hvor vi ikke finder krav herom. Konsekvensen af at opføre højhuse uden erhverv i gadeplan er, at bylivet kvæles. Der er behov for cafeer, kaffebarer, restauranter, indkøbssteder, takeaway, en kiosk osv. Kunne man eventuelt etablere offentlig adgang til cafe, tagterrasse el lign på toppen af en eller flere af de kommende bygninger? En tredje opfordring herfra er, at de resterende byggeprojekter i område igangsættes så hurtigt som muligt. Jo hurtigere projekterne sættes i gang, jo hurtigere kan områderne herude blive færdige, og jo kortere tid skal vi leve med at bo på en ”byggeplads”. Til gengæld vil vi kraftigt rose tankerne omkring torvet på parcel D samt broen over til Enghave Brygge. Det er NU, vi har brug for, at vores lokalpolitikere repræsenterer borgernes ønsker frem for PensionDanmarks økonomiske bevæggrunde. Dbh Vicki & Simon
Læs høringssvar fra Simon Kvist Gaulshøj
Indsendt af:
Camilla Rosenhagen
Dato: 5. december 2016
Svarnummer:
6
By:
Kbh. S
Postnr.:
2300
Hovedsynspunkter vedr. forslaget til lokalplanændring: - De to højhuse ud mod havnen bør stadig fremstå som ikoniske, fx ved krav om effektiv begrønning på størstedelen af facaderne. - Det sydligste af højhusene skal rykkes længere mod nord, minimum så det flugter med den eksisterende lokalplan, og længere hvis højden øges i forhold til de lokalplanlagte 37 meter. Uddybende kommentarer: - Der er så store begrænsninger i offentlighedens brug af roklubbernes arealer, at de ikke bør tælle med i friarealerne, fx må der ikke medbringes hund eller tages ophold på arealerne. Det samlede bygge volumen bør derfor ikke øges. - Ved at rykke de to højhuse tættere sammen øges værdien af den sydlige del af pladsen, og det sydlige højhus vil ikke virke så truende og anmasende mod bebyggelsen mod syd og øst. - Udtrykket for de to ikoniske højhuse skal videreudvikles, så kvaliteten øges yderligere. Ved at gøre dem til egentlige grønne huse med levende, tæt begrønnede facader, kan dette opnås, og vil være noget nyt og forfriskende i byen. Der bør overvejes en fysisk forbindelse mellem de to huse fx i form af et stort "svævende" kunstværk. De eksisterende højdekrav bør fastholdes. - Endelig er jeg glad for, at politikerne har valgt at fastholde arealet til udadvendte serviceaktiviteter.
Læs høringssvar fra Camilla Rosenhagen
Indsendt af:
Jakob Klingert
Dato: 5. december 2016
Svarnummer:
5
By:
København S.
Postnr.:
2300
Høringssvar vedr. tillæg 2 til lokalplanforslag vedr. Artillerivej Syd. Tillægget til lokalplanforslaget indeholder bl.a. følgende bestemmelser: • Rummeligheden forøges fra 190.000 m2 til 194.000 m2 som følge af, at roklubbernes etageareal nu medregnes. • Arealet til serviceerhverv reduceres • Arealet til boliger forøges med ca. 16.800 m2 hvoraf ca. 25 procent udlægges til almennyttige boliger • Arealet til publikumsorienteret serviceerhverv i stueetagerne fastholdes uændret på 5.700 m2. • På parcel D erstattes 2 uens bygninger med en højde på 35 – 37 m med 2 ens bygninger i 45 meters højde. Til disse bestemmelser skal min kone og jeg anføre følgende: I det område, der afgrænses af Sturlasgade, Islands Brygge, Drechselsgade og Artillerivej, er der tidligere blevet etableret en soveby uden nogen form for bymæssigt liv. Med hensyn til butikker, cafeer, restauranter og kulturfaciliteter er firkanten en ørken, hvor der kun findes en enkelt forretning nemlig Netto på hjørnet af Axel Heidesgade og Artillerivej. Det er vigtigt, at de byplanmæssige fejl, der blev begået, da dette område blev udviklet, ikke gentager sig i Artillerivej Syd! Da min kone og jeg købte vor bolig på Knud Kristensens Gade 49 var der i lokalplanen forudsat et betydeligt areal til serviceerhverv. Dette areal bliver nu reduceret og erstattet af et forøget areal til boliger, idet dog det areal, der er afsat til udadrettede serviceerhverv i stueetagerne fastholdes. Med naboskabet til firkanten Sturlasgade - Islands Brygge – Drechselsgade - Artillerivej er der en overhængende risiko for, at også Artillerivej Syd bliver en forstadsagtig soveby. Det er derfor nødvendigt at fastholde en del af det areal til serviceerhverv, der foreslås reduceret, som publikumsorienteret serviceerhverv fremfor at konvertere det hele til boliger. Det areal, der udlægges til publikumsorienteret service, bør derfor forøges fra de nuværende 5.700 m2 til mindst 10.000 m2. Herudover mener vi, at etablering af 2 ens bygninger i 45 meters højde på parcel D vil give et alt for massivt udtryk til skade for kvarterets æstetik og trivsel. Med venlig hilsen Jakob Klingert
Læs høringssvar fra Jakob Klingert
Indsendt af:
Bjarke Hansen
Dato: 5. december 2016
Svarnummer:
4
By:
København
Postnr.:
2200
Jeg mener, at det er problematisk cykelruten føres øst om området. Cyklister finder altid en "smutvej", hvorfor ikke tænke gennemkørende cyklister ind i planen. Havnecirklen er en unik cykel-løberute og bør ikke afspærres.
Læs høringssvar fra Bjarke Hansen
Indsendt af:
Katrine Larsen
Dato: 5. december 2016
Svarnummer:
3
By:
Vanløse
Postnr.:
2720
Vi har købt et projektkøb på Islands brygge og ser frem til at flytte ind i området i 2017. Vi må indrømme, at vi er ovenud begejstret for den nye lokalplansforslag, som på alle måder er bedre end den forrige- både i forhold til udformningen af de nye bygninger men også friarealerne. Vi mener, at man med den nye lokalplanforslag forsøger at skabe en fornuftig balance i boligområdet. Området får en tilpas mængde udadvendte funktioner samt serviceerhverv. Et boligområde som dette vil aldrig kunne bære at have for mange serviceerhverv i området (især i stueetagerne), da området på ingen måde er stationært. Det er begrænset hvor mange cafeer og restauranter, der vil kunne overleve i et sådant område. Lokalplansforslaget tilgodeser netop cafeliv og udadvendte funktioner de steder, hvor det giver mening og hvor en cafe eller restaurant vil have en reel mulighed for at overleve. Vi er på ingen måde bekymret for en sovende bydel. Med strandvigen og de allerede planlagte friarealer, vil der være mulighed for masser af liv. Se blot på Sluseholmen, som er et godt eksempel på hvad blot et havnebad kan tilføje af liv. Vi håber derfor på, at lokalplansforslaget bliver vedtaget.
Læs høringssvar fra Katrine Larsen
Indsendt af:
Sarah Kæstel-bjerg
Dato: 3. december 2016
Svarnummer:
2
By:
København
Postnr.:
2300
Som beboer i den sydlig ende af Bryggen savner jeg butiks liv. Da vi flyttede ind så vi lokalplanen lovet at der skulle være butikker i det nye som blev bygget og det var en stor del af vores valg om at bo her. Jeg mener ikke politikerne lever op til deres løfter ved at vedtaget denne ændring. Det burde gøre alt hvad de kan for at stue etagerne bliver til et butik og cafe liv med diversitet. ( ikke bare en stor detailhandel og receptionen). Vi har valgt at bo i byen for hvor der er liv på gaden, cafeer og butikker. Der er allerede givet dispensation til det eksisterende ny byg om mindre cafe og butikker. Det er på tide at politikerne lytter til befolkningen og ikke pensiondanmarks interesser.
Læs høringssvar fra Sarah Kæstel-bjerg

Sider