Artillerivej Syd tillæg 2 - lokalplan nr. 410-2

Tillægget ændrer anvendelsen til et boligområde, justerer etagearealet samt ændrer placering og udformning af flere bygninger i området.

Høringsfrist:

3. februar 2017

Indsendt af:

Anders Fausbøll

Dato: 3. februar 2017

Svarnummer:

By:

København S

Postnr.:

2300

På den del af Knud Kristensens Gade, der går ned mellem Town House og Yard House, bor der i de 22 rækkehuse skønsmæssigt 30-35 børn i alderen 0-7 år. Gaden ender blindt, og det er derfor helt oplagt, at den er udlagt som Opholds- og legeområde i lokalplanen, både i kort 4a i den eksisterende plan og i kort 4b i forslaget til tillæg II. Imidlertid er der i tillæg II på side 24 tilføjet følgende formulering, der retter sig mod vejene i område II, som Knud Kristensens Gade hører under: "Arealerne /kan/, hvor det findes hensigtsmæssigt, få status af ophold- og legeområder". Dermed åbner man for, at Grundejerforeningen Artillerivej Syd, der så vidt vides er ansvarlig for etableringen af vejene i område, kan undlade at færdiggøre etableringen af gaden som en legegade (skiltning, fartdæmpende foranstaltninger m.v.) Denne etablering er pt ikke igangsat, uden at ejerforeningen Town House har kunnet få fyldestgørende svar på hvorfor, hverken fra GAS eller Københavns Kommune. Lad mig slå fast, at enhver tanke om ikke at etablere Opholds- og legegade på det pågældende stykke af Knud Kristensens Gade er fuldstændig uacceptabel. Gaden er etableret på en måde, så man - voksne som børn - går direkte ud på vejen. Der er altså intet egentligt fortov. Det er simpelthen alt for farligt at lade denne vej have status af "almindelig" vej. Endnu værre end dette er, at gaden er etableret uden en vendeplads for enden. Der er hverken skiltning eller fysisk plads at vende på. Dette er i klokkeklar strid med lokalplanen, der klart specificerer på både kort 4a i den nuværende lokalplan og på kort 4b i forslaget til tillæg II, at der skal være en vendeplads for enden af gaden. Manglen på vendeplads har den konsekvens, at biltrafik til området er nødsaget til at bakke ud. Så, vi har altså at gøre med en vej, hvor al trafik - beboere, taxier, håndværkere eller stressede chauffører i kassevogne med leverance af dagligvarer m.m. - er nødt til at bakke ud igen ad en smal vej uden fortove, potentielt forbi 30-35 børn på cykler, løbehjul eller i gang med boldspil… Det siger sig selv, at dette udgør en helt uantagelig risiko for os beboere. Det er mig ubegribeligt, hvem der har svigtet deres ansvar i den hidtidige proces med anlæggelse/tilsyn af vejen, men det er af absolut nødvendighed, at denne mangel adresseres. Om nødvendigt i forbindelse med lokalplanens foreslåede tillæg II, hvor en vendeplads for eksempel kunne etableres i forlængelse af den nuværende vej, ind på byggeparcellen ejet af PensionDanmark.

Indsendt af:

Annika og Peter Plauborg

Dato: 3. februar 2017

Svarnummer:

By:

København S

Postnr.:

2300

Vi ønsker et levende område med balanceret sammensætning af bolig, erhverv og butiksliv. Vi glæder os til, at området Islands Brygge Syd står færdigt, således at netop de publikumsorienterede serviceerhverv kan blive en realitet, da disse er med til at skabe det liv som vi forbinder med et attraktivt boligområde. Vi frygter, at man med den nye lokalplan, hvor man 1) gør området til et rent boligområde og 2) er mindre ambitiøs ift. publikumsorienterede serviceerhverv, gør vores område på Islands Brygge til en soveby, som på ingen måde har det liv som vi ellers havde set frem til at opleve og være en del af. Derudover tilslutter vi os Susanne Rasmussen’s høringssvar, hvor hun ønsker en uddybning af hvad der menes med publikumsorienteret serviceerhverv (butikker vs. fælleslokaler) Vi ønsker Knud Kristensens Gade som en legegade med vendeplads og fartdæmpende foranstaltninger. Vi oplever dagligt taxa’er, arbejdsbiler, logistikvarevogne m.fl. gøre ærinder på vores gade (Knud Kristensens Gade 23). På grund af begrænset vendeplads og ingen fartdæmpende foranstaltninger, ser vi gang på gang disse biler bakke ud af vores gade med høj hastighed - uden mulighed for at reagere på legende børn. Vi har flere gange gjort chaufførerne opmærksomme på dette, men med de mange forskellige chauffører der kommer, er det naturligvis ikke en holdbar løsning. Vi kan ikke gennemskue, om beskrivelsen i tillægget under §5 Vejforhold, hvor “skal” er ændret til “kan” påvirker Knud Kristensens Gade’s status som legegade. Vi ønsker at fastholde denne status og få etableret de planlagte og nødvendige fartdæmpende foranstaltninger. Vi ønsker at bo i et område med inspirerende arkitektoniske bygninger. Vi synes det er uambitiøst at lade de økonomiske interesser fra bygherrerne overtage en arkitektonisk meget spændende oprindelig lokalplan. De meget bastante firkantede, meget høje byggerier, mener vi ikke gavner områdets unikke fremtræden.

Læs høringssvar fra Annika og Peter Plauborg

Indsendt af:

Mads Borregaard

Dato: 3. februar 2017

Svarnummer:

By:

København S

Postnr.:

2300

Høringssvar vedr. forslag til tillæg nr. 2 til lokalplan 410-1 Artillerivej Syd. Vedr. ændringen til §5 Vejforhold, stk. 3, hvor ordlyden er ændret: Der står i tillægget ”arealerne kan, hvor det findes hensigtsmæssigt, få status af lege- og opholdsområde”. Jeg hæfter mig ved ”kan”, og jeg spørger samtidigt, ”hvem” der skal vurdere hensigtsmæssigheden? Jeg håber virkelig, at det handler om at kunne tilføje flere – og ikke fjerne planlagte lege- og opholdsområder iht. nuværende lokalplan. Friarealerne er i forvejen få, og de mange børnefamilier herude er derfor dybt afhængige af gaderne, der har status af lege- og opholdsområder. Mange af de ny tilflyttede børnefamilier har netop valgt beliggenhed ud fra, om gaden havde status af lege- og opholdsområde, og dermed var et sikkert sted for børn at lege og opholde sig. Det håber jeg, man vil respektere. Der er mange store ændringer i tillæg nr. 2 og et ukendt antal små ændringer, som ovenstående, der ganske enkelt drukner. De små ændringer kan dog have store konsekvenser for de lokale beboere, og jeg vil derfor henstille til og forvente, at man laver nabohøringer inden man foretager sig ændringer af denne karakter. Jeg vælger ikke at kommentere yderlige på lokalplanen, da mange allerede har gjort dette på fornemste vis. På forhånd tak.

Indsendt af:

Karim Friis Arfaoui

Dato: 3. februar 2017

Svarnummer:

Vedhæftede filer: 1

Virksomhed / Organisation :

HOFOR A/S

By:

København S.

Postnr.:

2300

Til rette vedkommende, Vedhæftet er HOFORs svar på høringen af lokalplanforslaget Artillerivej Syd tillæg 2. Såfremt der ønskes yderligere uddybninger eller svar på eventuelle spørgsmål, bedes disse rettes til undertegnede. Med venlig hilsen Karim Friis Arfaoui Projektleder Plan - Strategisk planlægning og koordinering Plan - VS Direkte tlf: +45 27 95 42 10 E-mail: kfar@hofor.dk Tænk på miljøet - spar på vand og energi ! HOFOR A/S | Ørestads Boulevard 35 | 2300 København S | CVR: 10073022 | tlf. 3395 3395 | www.hofor.dk

Indsendt af:

Claus Andersen

Dato: 3. februar 2017

Svarnummer:

By:

København S

Postnr.:

2300

Jeg er som borger i områder bekymret for, at Københavns Kommune begår samme fejltrin som man gjorde i Ørestaden, hvor man har lavet en menneskefjendsk bydel uden butikker, med boliger helt ned i stueplan og andre ting, som besværliggør et godt bymiljø. Desuden finder jeg også den reviderede plan arkitektonisk og æstetisk uambitiøs og profitmaksimerende i en grad så det vil være pinligt. Et bymiljø har brug for diversitet i boligtyper og ervherv og så synes jeg også, at vi kan forlange en smule arkitektonisk ambition fra en kommune som vores. Hvis denne ændring går igennem vil den være et bevis på, at man fremover kan sælge kommunen en vision for en bydel og så efterfølgende ændre den til noget langt mindre ambitiøst. Der er en grund til at turister i millionvis opsøger Manhattan og ikke Ørestaden.

Indsendt af:

Anders Sparre

Dato: 3. februar 2017

Svarnummer:

By:

København S

Postnr.:

2300

Høringssvar vedr. Artillerivej Syd tillæg 2 - lokalplanforslag Jeg har købt en lejlighed, som p.t. er under opførelse i lokalplanområdet Artillerivej Syd. Før købet undersøgte jeg den gældende lokalplan 410-1 grundigt. Det tiltalte mig meget, at der ifølge planen ville blive skabt ”et moderne, integreret byområde med bebyggelse af høj arkitektonisk kvalitet” og en blanding af boliger og serviceerhverv. Det nu foreslåede tillæg 2 til lokalplanen vil efter min opfattelse kraftigt udvande de oprindelige visioner og intentioner med området. Der er kun ganske få byggegrunde tilbage i området. Derfor er det sidste chance for at tænke langsigtet og skabe et byområde, der er attraktivt både i dag og i fremtiden. De foreslåede ændringer bærer tydeligt præg af, at Københavns Kommune i højere grad varetager en enkelt bygherres kortsigtede interesser frem for områdets mange beboeres langsigtede interesser. Jeg finder det dybt beklageligt, at man nu vil ændre området fra blandet bolig og serviceerhverv til rent boligområde. Erhvervslokaler er vigtige af flere årsager. Det skaber liv i området om dagen, at der også er folk, som arbejder. Det giver en bedre udnyttelse af infrastrukturen, når parkeringspladser kan benyttes af de ansatte i dagtimerne og af beboerne om aftenen og om natten, og når kollektiv trafik både kan bringe passagerer til og fra området. Det kan også være med til at understøtte de lokale butikker og cafeer, at der er flere folk i området i dagtimerne. Og ikke mindst giver erhvervslokaler mulighed for, at området kan følge med tiden og tilpasse sig skiftende behov. Er alle kvadratmeter først solgt som boliger, er der ikke udsigt til, at der nogensinde kommer andet end boliger. Kontorer kan derimod blive omdannet til undervisningslokaler, kulturelle formål, klinikker eller helt andre behov, som måtte opstå med årene. De tre høje bygninger E, F og G (parcel C) er i den gældende lokalplan netop bestemt til boliger og serviceerhverv. Jeg foreslår derfor, at forslag til lokalplantillæg 2 ændres, således at parcel C ikke er omfattet. Det kan eksempelvis ske ved at indskrænke tillægget til alene at omfatte området vest for gaden Islands Brygge. Forvaltningen bør beskrive denne og andre muligheder for at bevare et større etageareal til serviceerhverv. Jeg mener også, der er tale om en stor forringelse, når man ser på arkitekturen for de foreslåede bygninger. Jeg har vanskeligt ved at se, at de foreslåede høje bygninger lever op til kravet i lokalplanens § 7, stk. 2, om ”arkitektonisk, individuel og skulpturel udformning, der fremhæver bygningens betydning som vartegn både individuelt og i samspil med de andre høje bygninger.” Forvaltningen bør redegøre for, hvorfor man har skønnet, at de bygninger, der er foreslået af Henning Larsen Architects og illustreret i forslaget til lokalplantillæg, lever op til førnævnte krav. Venlig hilsen Anders Sparre

Indsendt af:

Carl Erik Knutsson

Dato: 2. februar 2017

Svarnummer:

By:

København S

Postnr.:

2300

Jeg vil gerne gøre indsigelse mod T 2 til lokalplan 410. Det virker helt useriøst at man nu ønsker at ændre den oprindelige lokalplan med hensyn til ALLE de specielle såkaldte ikoniske bygninger. Bygningerne C,D og E,F og G som de er udformet i den oprindelige lokalplan giver netop området et meget specielt præg, som supplerer de 3 tårne samt den meget roste og prisbelønnede Bryggeblomsten. Det er blandt andet derfor at mange har valgt at købe bolig i området - naturligvis i tillid til lokalplanen, der netop fremhæver disse specielle bygninger. Jeg mener, som så mange andre, der har skrevet indsigelser, at der absolut IKKE skal gives tilladelse til at fravige kravene til de bygninger, der vil være ikoniske for området. Hvilke bygninger ser vi på, når vi besøger andre byer ? - ikke de traditionelle firkantede bygninger, som der er så mange af og som i løbet af få år virker kedelige og forældede. Vi ser på bygningsværker af bl.a. Gaudí (Barcelona) Hunderwasser (Wien), Calatrava (Valencia m.fl.) Bygninger, der er opført med det arkitektoniske i højsædet. Derfor vil jeg gerne rose dem der har udformet den nu gældende lokalplan, de havde visioner. Det bør ikke ødelægges af et nyt lokalplan tillæg. Kommunen bør ikke give efter for en bygherres øsnker om at opføre byggeri af firkantede bygninger (C,D. Og E,F,G), som både i højde og drøjde afviger meget fra den oprindelig plan og som vil skæmme området og give væsentligt dårligere lys/skygge forhold for de omkringliggende boliger. Specielt for bygningerne C og D bør højden ikke fravige den gældende lokalplan, der angiver 35-37m. Dette vil forringe området og dermed også værdien af boligerne i området. På længere sigt vil det derfor betyde en væsentlig forringet skatteindtægt for kommunen. Jeg håber, at kommunen efterhånden har modtaget så mange indsigelser fra beboere i området, at det bekræfter at kravene i den oprindelige lokalplan, som udviser visioner, skal fastholdes vedrørende bygningerne C,D,E,F,G. Hvis alle disse indsigelser ikke får nogen indflydelse, og det nye tillæg vedtages uden ændringer viser det Efter min mening at disse høringer og indsigelsesmuligheder ikke giver borgerne reelle muligheder for at få indflydelse på lokalplaner. Med venlig hilsen Carl Erik Knutsson

Indsendt af:

Susanne Rasmussen

Dato: 2. februar 2017

Svarnummer:

By:

København S

Postnr.:

2300

Høringssvar vedr. forslag til tillæg nr. 2 til lokalplan 410-1 Artillerivej Syd. Vi er en lille familie på fire, som bor i rækkehus i bebyggelsen kaldet Town House (lige bagved parcel C). Vi flyttede ind i vores nybyggede hus i december 2014, men underskrev købekontrakten allerede i foråret 2013. Vi købte således på projektbasis, som de fleste andre herude. I 2013 boede vi på indre Østerbro, men drømte om både at kunne blive i byen, få et lille hus og en have. Efter nøje studier af diverse lokalplaner og rækkehusbebyggelser faldt valget på Town Houses. Her fik vi en solrig have, et dejligt hus omgivet af smuk og ikonisk arkitektur, og med bylivet lige rundt om hjørnet. Vores drøm. Med tillæg nr. 2 frygter vi, at meget af det, som vi med lokalplanen i hånden købte ud fra, forsvinder. Ændret arkitektur for parcel D og C: I tillæg nr. 2 er der lagt op til markante ændringer af arkitekturen, som fuldstændigt bryder med den nuværende lokalplan. Man går fra det ikoniske og spektakulære til det mainstream og bombastiske. Man går fra mange forskelligartede bygninger til en stribe ensartede bygninger. Det er meget trist for os beboere og for København som helhed, hvis dette nye spændende område bliver ødelagt for at tjene nogle kortsigtede økonomiske interesser, der handler om at kunne bygge billigst muligt. Det er ikke i orden. Fra byliv til soveby: blandet bolig/serviceerhverv til rent boligområde: I tillægget foreslås endnu en markant ændring af området, hvor man vil gå fra blandet bolig/serviceerhverv til rent boligområde. Men det forelagte beslutningsgrundlag er simpelthen ikke gennemtænkt. Fjerner man erhvervslokalerne, så fjerner man en stor del af kundegrundlaget for de lokale butikker og cafeer, som skal være med til at skabe bylivet. Hvordan vil man løse det? Man begrunder fjernelsen af erhverv med, at området ikke er stationsnært, mens man samtidigt har tegnet en cykelbro ind, der netop vil gøre området stationsnært. Det giver ingen mening. P-pladser bliver en udfordring, når det samme antal p-pladser ikke længere kan gå på skift mellem de ansatte i dagtimerne og beboerne i aften/nattetimerne. Hvordan vil man løse det? Friarealerne, som i forvejen er sparsomme, er afstemt efter et færre antal beboere, hvorfor man i tillægget vil inddrage roklubbens arealer for at få det til at gå op. Men det er en papirøvelse, der ikke kommer til at fungere i praksis, hvilket roklubben allerede har argumenteret for i deres høringssvar, og det tilslutter jeg mig hermed. Publikumsorienterede serviceerhverv i stueetagerne: Det lyder umiddelbart positivt, at der bevares publikumsorienterede serviceerhverv i en del af stueetagerne, som i den oprindelige lokalplan. Men spørgsmålet er, hvad man betragter som publikumsorienteret, og spørgsmålet er om tillæggets markeringer af publikumsorienteret serviceerhverv er retvisende. Såfremt fælleslokaler for beboerne betragtes som publikumsorienteret serviceerhverv, så ved jeg godt, hvor bygherrer vælger at placere de kvadratmeter til fælleslokaler, som de ved lov skal afsætte. Og så kan vi vinke farvel til byliv og sige goddag til soveby. Angående de retvisende markeringer, så får fx Strandtorvet kun én butik/café, mens resten er fælleslokaler for beboerne. Enten er det en fejl, at det i tillægget er markeret som publikumsorienteret serviceerhverv eller også betragtes fælleslokaler som sådant. Uanset hvad, så er der et enormt hul i tillægget her, som der må redegøres for, før end en så afgørende beslutning for området kan tages. Balancen mellem det høje og det lave: På parcel D ønsker man at gå fra bygningshøjder på 35-37 meter til 45 meter. I tillægget er der fokus på, at skyggeforholdene og vindforholdene på den centrale plads forbedres, mens man helt undlader at tale om den negative påvirkning, som det har på den lavere rækkehusbebyggelse, der ligger bagved. Her forsvinder aftensolen og vindforholdene forværres. Samtidigt forsvinder den balance og det gode samspil mellem de høje solitære bygninger og de lavere rækkehusbebyggelser, som der er i den nuværende lokalplan. 10 meter er meget. Det ser man desværre allerede nu på parcel A (bygning A og B), der ligger foran A-huset (STAY), hvor Pension Danmark fik dispensation til at øge bygningshøjden med netop 10 meter. Det ser helt forkert ud. Lad ikke den samme fejl gentage sig. Vinddiagrammerne: Som det også af andre er blevet nævnt, så er sammenligningen af vinddiagrammerne vildledende. Den nuværende lokalplan bliver kun vist uden beplantning, mens tillægget bliver vist både med og uden beplantning. Ligeledes hopper det viste område op og ned billede for billede, hvilket forstyrrer vurderingen. Men mindst lige så vigtigt er, hvordan den samlede vindpåvirkning vil være, når man tager fx Silver Arrow ud mod Artillerivej med i betragtningen. Jeg frygter, at vores rækkehuse og legegaden Knud Kristensens Gade bliver en vindtunnel. Det bliver man nødt til at få afklaret, inden en beslutning kan tages. Cykelbroens placering: Det er en god idé at opføre en cykelbro, der vil gøre området stationsnært i form af den kommen metrostation på den anden side af kanalen. Men tillæggets placering af den mener jeg, ikke er gennemtænkt godt nok. Man har for det første ikke regnet på mængden af trafik fra den anden side, hvilket Teknik og Miljøforvaltningen blankt erkendte på borgermødet primo januar. Og man ved derfor reelt ikke om området kan bære det eller ej. De udfordringer man ved Bryggebroen har med cyklister og gående, der støder sammen for enden af broen, kan man roligt regne med, vil blive endnu større herude. Her vil travle cyklister på vej til og fra arbejde støde sammen med langsomme børnefamilier med barnevogne og løbecykler på vej til og fra den lokale daginstitution. Man kommer i tillægget med nogle bud på løsninger, men alle der har passeret Bryggebroen en mandag morgen, ved at de bud ikke kommer til at gøre en forskel. Man er derfor nødt til at se på en anden placering. Diverse andre ting: Fra blind vej, til gennemkørende vej: Der er tegnet en vej ind mellem Sfinxen, Next Door og Hotel Stay, som ikke var der før. De tre vejforløb, der tilsammen udgør Knud Kristensens Gade skal i flg. nuværende lokalplan være blinde legegader, hvor børnene trygt kan lege. Det er derfor en forandring til stor gene for beboerne, hvis der bliver gennemkørende trafik. Kan Teknik og Miljøforvaltningen redegøre herfor? Dagligvarebutik: I tillægget taler man om en ny dagligvarebutik på Islands Brygge, men har man regnet på miljøbelastningen - herunder mængden af tung trafik, der dagligt skal hen og aflevere varer? Jeg håber virkelig, at man vil lytte til os beboere denne gang, og ikke tillade at fjerne den sidste mulighed for at opnå det fantastiske område, som lokalplanen beskrev.

Indsendt af:

lisbeth fagerli

Dato: 2. februar 2017

Svarnummer:

By:

københavn s

Postnr.:

2300

Jeg flyttede hertil bl.a på grund af den oprindelige lokalplan, der lovede : "høje solitære bygninger, individuelt udformede med stor variation i materialevirkning..". Plots forslag skulle være præget af lethed og transparens. Plots forslag er blevet til firkantede kasser placeret forskud og begge bygninger er blevet højere og meget dominerende i gadeplan, ikke kønt. Hernede, hvor jeg bor er det såkaldte "kræmmerhus" også blevet til en firkantet og kedelig bygning. Heldigvis har jeg fornøjelsen af at stå op til Dorte Mandrups bygning "Bryggeblomsten" og kan glæde mig over en fantastisk udformet bygning, hver dag. OG når Berta Lyngaard siger, at disse fantatiske bygninger ikke nødvendigvis ikke giver noget godt til det nære område, så tænker jeg, at hun må da have valgt den forkerte profession. PKA har fået lov til at investere massivt i København,blandt andet de 7 høje, og ifølge den oprindelige lokalplan fantastisk udformede bygninger. Bygninger tegnet af berømte arkitekter. Nu vil de fortsætte med at ødelægge de sidste oprindelige forslag og med god hjælp fra Henning Larsens arkitekter, som ser ud til at have specialiceret sig på at ødelægge andre arkitekters forslag. Henning Larsens tegnestue laver det, der oprindeligt var tænkt som smuk arkitektur, om til firkantede kasser i tråd med PKAs ønsker. (ligsom med operaen) PKA har også købt den anden side af kanalen: Enghave Brygge. MEN, hvornår har PKA tænkt sig at give København noget smukt tilbage, og ikke bare tænke på profitmaksimering. Det var ikke et kønt møde jeg var til, vedrørende forslag til revideret lokalplan. De to piger fra Henning Larsens arkitekter kunne ikke redegøre for hvilke planter der ville kunne gro og medføre vinddæmpning i deres såkaldte begrønnede bygning, og det ville ikke være nogen garanti, for at planterne ville overleve, for det ville være op til de fremtidige beboere. Der blev fra forvaltningens side fortalt, at der ville komme dagligvare butik overfor A-huset ( som erstatning for vores Rema 1000, som PKA vil nedlægge). Der var en repræsentant fra Rema 1000 tilstede, og han kunne afsløre at det ikke ville være muligt med en butik som forvaltningen stillede i udsigt, da de store lastbiler ikke ville kunne læsse varer af . Jeg kunne blive ved, men vil blot sige, at den reviderede lokalplan for Artillerivej Syd er ugennemtænkt og kun til gavn for PKA. Jeg synes, at den måde processen har kørt på er en skam i forhold til et demokrati. Os der bor her er blevet narret, for bid for bid har I ødelagt den plan vi oprindeligt blev stillet i udsigt. Husk på, at det er København som by, der bliver grimmere, og også meget mere kedelig, for al fremtid.

Indsendt af:

Anne og Mark Norup

Dato: 2. februar 2017

Svarnummer:

By:

Kbh S

Postnr.:

2300

Vi købte i november 2014 et rækkehus i området som projektsalg. Siden vores køb er lokalplanen blevet ændret flere gange, hvilket har og får stor betydning for hele området, men også for de enkelte rækkehuse, hvor man på købstidpunktet er blevet lovet lys, luft og udsyn. En allerede gennemført ændring i lokalplanen har betydet, at byggeriet på parcel E bliver en etage højere end hvordan det var projekteret på købstispunktet. Desuden var parcel E projekteret som rækkehuse, og nu ender det færdige byggeri med at være et større u-formet hus. En væsentlig ændring i den nye lokalplan er, at formuleringen ift. etablering af serviceerhverv er gået fra ”skal” til ”kan” og ”mulighed for“. Vi er meget bekymrede over denne omformulering, som kan betyde, at området ikke får de ønskede butiks- og serviceerhverv. Dette vil øge risikoen for at området bliver en spøgelsesby uden liv og puls, som vi alle blev præsenteret for på købstidspunktet. I den forbindelse bør det også nævnes, at der ikke er taget højde for, at mange af de familier, der er flyttet til området er børnefamilier. Aktuelt er der kun en institution i området, som slet ikke kan dække behovet. I følge lokalplanen er skal der ikke bygges flere institutioner.

Indsendt af:

Van Huynh

Dato: 2. februar 2017

Svarnummer:

By:

København S

Postnr.:

2300

Jeg har boet på Islands Brygge Syd i over et års tid og kan sagtens forstå, at man er bekymret for at få en "soveby". Jeg synes dog det er tiltalende med fokus på flere butikker ned ad Islands Brygge jf. det nye tillæg fremfor erhvervsmål blandt lejlighederne. Placering af butikkerne skal give mening og tiltrække erhvervsdrivende - jeg er mere bekymret for tomme butikslokaler som ikke kan lejes ud, da dette netop skaber en soveby-stemning.

Indsendt af:

Islands Brygges Lokalråd

Dato: 2. februar 2017

Svarnummer:

Vedhæftede filer: 1

Virksomhed / Organisation :

Islands Brygges Lokalråd

By:

København S

Postnr.:

2300

Vedlagt høringssvar fra Islands Brygges Lokalråd

Læs høringssvar fra Islands Brygges Lokalråd

Indsendt af:

mogens munch

Dato: 2. februar 2017

Svarnummer:

By:

københavn

Postnr.:

2300

Kommentarer til sidste plan for Brygge Syd. Jeg har købt ejerlejlighed på Islands Brygge 75 i 2003. Her var der tinglyst sevitut, at der skulle være erhvervslejemål i stueetagen. Bl .a Axel Heidesgade M.fl.. Det var en af grundene til at vi ville købe bolig på Bryggen. Der er ikke kommet en eneste butik/Forretning m.m I nybyggeri. Det er blevet en soveby. Der er givet afslag på et cafeskib. Det ville give for meget støj og lugtgener. Efterfølgende er der oå nybyggeri ved vandspejlet Blevet bygget højere og tættere på vandet. Det samme problem er så ved at ske på Bryggen syd. Ingen butikker cafeer forretniger eller lign. Af betydning. Alt skal ske i den gamle Brygge bodel. Samtidig bliver de nye boligejd. ændret til noget Meget kasserne- agtigt. Det er en meget uheldig plan og ændring fra tidligere. Lad os få et borgermøde - så stemningen herfra kan nå de ansvarlige på kommunen. Mvh Mogens Munch

Indsendt af:

kathrine predstrup

Dato: 2. februar 2017

Svarnummer:

By:

København s

Postnr.:

2300

Høringssvar vedr. dispensation fra lokalplan i Island Brygge Syd (2016-0075834) Københavns Teknik- og Miljøudvalg har den 2. december 2016 sendt forslag til ændring af lokalplan for Artillerivej Syd i høring med frist den 3. februar 2017. Det anføres blandt andet i forslaget, at ændringen af facaderne på Parcel C og D vil medføre ”lette facader med begrønnede altaner” og at det foreslåede byggeri generelt ”vil fremtræde mindre massivt”. Arkitekturen i ændringsforslaget (Parcel C og D) er langt mindre interessant og væsentligt mere mastodontisk end den oprindeligt foreslåede arkitektur. Dette er ikke blot ærgerligt for Islands Brygge og beboerne, som skal se på det hver eneste dag, men også ærgerligt for København, som international storby. Det er blandt andet vores arkitektur turister valfarter til København for at opleve. Og det er arkitekturen og byens pulserende liv, der omtales i store internationale medier. Så hvorfor nu øde de ellers så spændende bygninger og erstatte med trist og monoton arkitektur??? Liv avler liv. Uden liv dør bydelen. Og det vil ske, hvis Teknik- og Miljøudvalget accepterer ændringen i omfanget af ”publikumsorienterede serviceerhverv”. Dette vil ødelægge alt for meget af det mulige ”liv”, som den nye del af Islands Brygge kunne få – og som holder mange andre populære bydele i live. Tænk engang hvis man på Bryggen Syd kunne skabe samme leben som det der på det gamle Bryggen i og omkring Kulturhuset. Som ny beboer på Bryggen ved havnevigen, var det ikke en soveby jeg købte tilbage i marts 2014 - det var ideen om liv, by og havn i en smuk forening, det ønsker jeg fortsat!

Indsendt af:

Lasse Carlsson

Dato: 2. februar 2017

Svarnummer:

Virksomhed / Organisation :

Bestyrelsen Artillerihaven

By:

København

Postnr.:

2300

Høringssvar for forslag til tillæg nr. 2 til lokalplan 410-1 ”Artillerivej Syd” Vi har med stor interesse læst det fremsendte materiale og har i den forbindelse følgende kommentarer. Arkitektur Der er med forslaget lagt op til en væsentligt ændring i udformningen af bygningerne. Fra spektakulære og særpræget bygninger til kedelige firkantet klodser. Der findes i materialet ingen argumenter for denne nedgradering. Det fremgår dog, at der vil blive stillet særlige krav til udformningen af facaderne mv., men det kan på ingen måde opveje, det der går tabt ved, at gå bort fra de interessante bygningsformer det er i den gældende plan. I lokalplan 410-1 står der at området ”kan udbygges til et moderne, integreret byområde med bebyggelse af høj arkitektonisk kvalitet”. Forslaget går i helt anden retning. Visionerne i den oprindelige plan har vi som købere i dette nye område – med rettet – forventet blev til virkelighed, da det var på det grundlag vi købte vores ejendomme. Vi mener ikke, at det retmæssigt kan ændres. Et af de argumenter der er kommet andet steds fra, var på borgermødet d. 11. januar hvor Bertha Lysgaard fra Teknik- og miljøforvaltningen, der beskrev ”ikonbyggerier” som svært realiserbare. Man kan da godt forstå, at det kan være vanskeligt og ikke mindst omkostningstungt for de nuværende grundejere at realisere disse former for byggerier. Men det kan ikke komme som nogen overraskelse for dem, da der er en gældende lokalplan, som beskriver netop dette. Således vil det blive noget af en glidebane, hvis større investorer køber sig ind i et område med en gældende lokalplan med den forventning, at de kan tilpasse de gældende rammer, som det passer dem. Endvidere vil det være vanskeligt at forestille sig at sådanne ikoniske (og svært realiserbare) bygninger nogensinde vil kunne opføres i København, hvis de ikke kan det nu i disse særligt gunstige tider for ejendomsbranchen. Ændring af krav til serviceerhverv De oprindelige krav i lokalplanen om serviceerhverv bør fastholdes for at sikre at der skabes en dynamisk og levende bydel. Der argumenteres i det udsendte materiale med at området ikke er stationsnært, og at der jf. kommuneplanen ikke er krav om indretning af serviceerhverv, bortset fra særligt udpegede stueetager. Endvidere argumenterede Pension Danmark på borgermødet d. 11. januar for at der manglede efterspørgsel efter denne type arealer, og det derfor ikke var en god investering. Mht. stationsnærhed må det forventes, at der bliver etableret en bro som forbinder den sydlige del af Islands Brygge med Enghave Brygge, da det er en forudsætning for den at sikre den samfundsøkonomiske rentabilitet for Sydhavsmetroen. Således bør den nuværende status ikke ligge til grund for en ændring. Mht. efterspørgsel efter arealer til servicearealer, handler det om prissætning, og dermed mindre indtjening for de nuværende grundejere. Ved at fastholde kravet vil arealerne utvivlsomt blive opført og prisniveauet afstemt efter markedet. I sidste ende kan det give plads til erhverv, som vil give området mere liv og formentligt også være nyttige for området (eks. lægepraksis, lokale arbejdspladser som skaber bedre grundlag for cafeer, butikker mv.). Med venlig hilsen Bestyrelsen Artillerihaven

Indsendt af:

Agnes Egsgaard og Søren Horsbøl Jensen

Dato: 2. februar 2017

Svarnummer:

By:

København S

Postnr.:

2300

Indsigelse: Forslag til tillæg nr. 2 til lokalplan nr. 410-1 "Artillerivej Syd" Indsigelse mod ændringen af parcel C i forslaget til tillæg til lokalplan Vi har med skuffelse læst forslaget til tillæg nr. 2 til lokalplan nr. 410-1 "Artillerivej Syd", som vi hermed gør indsigelse mod. Vi var nogle af de første beboere, der flyttede ind i området i 2012. Vi købte vores rækkehus i tiltro til, at de tanker og planer, som lå i den oprindelige lokalplan nr. 410-1 "Artillerivej Syd", ville blive fastholdt, men at dømme efter forslaget har vi været naive. Med forslaget til tillæg til lokalplanen ændres fodaftrykket på bygningen foran vores rækkehus (parcel C), således at udsynet, lysindfaldet og indkigget på vores rækkehus ændres markant. Da vi i sin tid - som nogle af de første - købte vores rækkehuse i et område, hvor der skal opføres mange høje bygninger, var det af afgørende betydning for os, at byggeriet foran vores hus havde den form, nedtrapning i højden og det fodaftryk, som er beskrevet i den oprindelige lokalplan fra 2006, da det er af vital betydning for vores lysindfald og indkigget. Ændringen vil betyde, vi i stedet for at se ud på bygninger, der "vrider sig indbyrdes", og som "trappes ned fra 12 til 3-4 etager, således at der fremkommer vertikale blokke, og sådan at der skabes meget lysindfald og mange udsyn mod havnen", vil se ud på tre kæmpe massive blokke med "tårnliggende volumen" med en højde på op til 40 meter. Denne ændring vil – udover at ændre vores udsigt markant fra et spændende og bevægeligt arkitektonisk udtryk til en massiv, høj mur – også betyde, at vi i stedet for en begrænset skyggevirkning vil miste en væsentlig del af vores eftermiddagssol. Ændringen vil desuden betyde, at vi i stedet for et meget begrænset indkig fra bygningen (parcel C), vil få naboer, der kan kigge direkte ind i vores hus, da bygningen ikke længere ”vrider” sig væk i en vinkel, men i stedet er parallel med vores hus. Vi vil desuden miste den offentlige tilgængelige plads med liv og i stedet få meget mindre halvprivate opholdsarealer. Det er så som så med begrundelsen for ændringen i forslaget til tillæg til lokalplanen. Virkeligheden virker da også åbenlys. Der er ikke er nogen planmæssige hensyn, der kan begrunde ændringen. Det er derfor svært at tro, at ændringen er begrundet i andet end hensynet til Pension Danmarks pengekasse. Et sådant hensyn kan ikke varetages i medfør af planloven. Vi skal dertil bemærke, at Pension Danmark, da de købte grunden, havde fuldt kendskab til lokalplanens indhold, herunder udformningen af bygningerne. Pension Danmark har naturligvis betalt en pris derefter. Vi kan selvfølgelig sagtens forstå, at der kan være behov for at ændre en lokalplan, fx hvis den er 30 år gammel, da byer skal kunne udvikle sig. Vi er dog uforstående overfor nødvendigheden af at ændre en lokalplan fra 2006 for et helt nyt område alene efter ønske fra en grundejer. Der er blevet bygget konstant på Islands Brygge siden lokalplanens vedtagelse. Der er med andre ord ikke tale om, at området har været dødt. Tværtimod. Når man – som os – flytter ind i et nyt område under opførelse, må man med rimelighed kunne forvente, at helt fundamentale forhold som fx lysindfaldet og indkigget på ens ejendom ikke ændres. Med det foreliggende forslag til ændring af lokalplanen er Københavns Kommune imidlertid godt på vej til at sætte sin troværdighed over styr. Det vil være ærgerligt med tanke på de mange nye områder som Nordhavn og Carlsberg Byen, som kommunen ønsker at udvikle. De, der tænker på at være first movers og med til at sætte skub i udviklingen af sådanne nye område, må – hvis forslaget til tillæg til lokalplan vedtages – spørge sig selv om, om de tør indrette sig i tillid til, at kommunen står ved sine planer og ikke ofre dem til fordel for den næste store bygherre. Vi skal derfor henstille til, at den oprindelige lokalplan for så vidt angår parcel C fastholdes. Det vil sende et signal om, at man kan regne med Københavns Kommune, dvs. at man kan have tillid til, at helt grundlæggende forudsætninger for ens køb af bolig, så som naboejendommes fodaftryk, ikke ændres, bare fordi en stor bygherre ønsker det. Yderligere kritisk punkt i planen for udvikling af parcel C Det har strengt taget ikke noget at gøre med forslaget til lokalplantillæg, men vi vil gøre Københavns Kommune opmærksom på et meget kritisk punkt i planen for udviklingen af parcel C. Som det fremgår af forslaget til tillæg til lokalplan, er planen at ”der etableres parkeringskælder under bebyggelsen [parcel C] med adgang via parkeringskælderen på naboejendommen mod nord”. Vi skal kraftigt henstille til, at de trafikale konsekvenser heraf analyses nøje med henblik på en vurdering af, om det ikke er nødvendigt at etablere en særskilt rampe for at undgå store trafikale problemer på Islands Brygge foran Stay (naboejendommen mod nord), rækkehusbebyggelsen NextDoor og bygningerne på parcel C. Rampen til parkeringskælderen under Stay, herunder også selve indkørslen fra Islands Brygge, er så smal, at to biler af almindelig størrelse kun yderst vanskeligt kan passere hinanden. Oftest kræver det, at den ene bil bakker for at skabe plads, hvis to biler skal forbi hinanden, navnlig fordi stikvejen til rampen slår to knæk på hver 90 grader. Det skal bemærkes, at det pga. bygningernes placering ikke er muligt at udvide hverken rampen eller indkørslen fra Islands Brygge. Såfremt mængden af biler, der dagligt skal benytte kælderen, stiger væsentligt – som det må forventes med opførelsen af bygningerne på parcel C – vil det med al sandsynlighed medføre meget store trafikale problemer med opstemning af biler i parkeringskælderen, på rampen og særligt ud på selve gaden (Islands Brygge). Trafikale udfordringer der kan afhjælpes ved etablering af en særskilt rampe til parkeringskælderen under parcel C. Dette åbenlyst kritiske punkt, som ikke vil kunne afhjælpes, når først bygningerne på parcel C er opført, bør Københavns Kommune forholde sig til og få nøje undersøgt hurtigst muligt. Med venlig hilsen Agnes Egsgaard og Søren Jensen Islands Brygge 85D 2300 København S

Læs høringssvar fra Agnes Egsgaard og Søren Horsbøl Jensen

Indsendt af:

Toke Mølgaard

Dato: 1. februar 2017

Svarnummer:

By:

København S

Postnr.:

2300

Københavns Teknik- og Miljøudvalg har den 2. december 2016 sendt forslag til ændring af lokalplan for Artillerivej Syd i høring med frist den 3. februar 2017. Det anføres blandt andet i forslaget, at ændringen af facaderne på Parcel C og D vil medføre ”lette facader med begrønnede altaner” og at det foreslåede byggeri generelt ”vil fremtræde mindre massivt”. Arkitekturen i ændringsforslaget (Parcel C og D) er langt mindre interessant og væsentligt mere mastodontisk end den oprindeligt foreslåede arkitektur. Dette er ikke blot ærgerligt for Islands Brygge og beboerne, som skal se på det hver eneste dag, men også ærgerligt for København, som international storby. Det er blandt andet vores arkitektur turister valfarter til København for at opleve. Og det er arkitekturen og byens pulserende liv, der omtales i store internationale medier. Så hvorfor nu øde de ellers så spændende bygninger og erstatte med trist og monoton arkitektur??? Liv avler liv. Uden liv dør bydelen. Og det vil ske, hvis Teknik- og Miljøudvalget accepterer ændringen i omfanget af ”publikumsorienterede serviceerhverv”. Dette vil ødelægge alt for meget af det mulige ”liv”, som den nye del af Islands Brygge kunne få – og som holder mange andre populære bydele i live. Tænk engang hvis man på Bryggen kunne skabe det næste Jægerborggade og undergå den forvandling dette lille distrikt har gennemlevet.

Indsendt af:

Amager Vest Lokaludvalg

Dato: 1. februar 2017

Svarnummer:

Vedhæftede filer: 1

Virksomhed / Organisation :

Amager Vest Lokaludvalg

By:

København S

Postnr.:

2300

Læs høringssvar fra Amager Vest Lokaludvalg

Indsendt af:

Sanne Larsen og Brian Flaskager

Dato: 1. februar 2017

Svarnummer:

By:

København

Postnr.:

2300

Som nye beboere på Islands Brygge har vi fulgt arbejdet med den nye lokalplan nøje. Vi vidste, at det år tilbage var et sats at investere i et projektkøb, for i princippet købte vi jo blot en plantegning - og en vision for en kommende bydel. Og heldigvis ser det ikke ud til, at vi satsede forkert. Efter både hjemmestudier samt deltagelse i borgermødet d. 11. januar, hvor lokalplansforslaget blev præsenteret, føler vi os trygge. Sammenlignet med tidligere, er det vores klare vurdering, at det nuværende lokalplansforslag bevæger sig i den rigtige retning. Særligt vil vi gerne fremhæve, at der i forslaget synes at være en bedre, og ikke mindst mere realistisk, afmåling af krav til omfang af serviceerhverv. Der har i den offentlige debat været mange bekymrede udtalelser vedr. frygten for en ’soveby’, og med dette forslag, mener vi, at man undgår netop dette. Stilles der krav til højere butiksbelægning, end hvad området kan bære, ses det gang på gang, hvordan lokalerne står tomme og triste tilbage – sovende og uden liv. Det ønsker vi ikke! Vi vil gerne have en hyggelig og anvendelig bydel, hvor hovedfokus er på gode boligforhold, godt naboskab og plads til leg i gaderne. Vi ser frem til, at lokalplansforslaget vedtages – og til mange gode år på Bryggen.

Læs høringssvar fra Sanne Larsen og Brian Flaskager

Indsendt af:

Malene Muss

Dato: 1. februar 2017

Svarnummer:

By:

København S

Postnr.:

2300

I forbindelse med kommunes planer om at ændre det oprindelige projekt for Artillerivej Syd fra et område med projektering af serviceerhverv til et regulert boligområde ,ønsker jeg at gøre opmærksom på min utilfredshed vedrørende disse planer. Jeg mener, denne ændring vil forringe livskvaliteten i området da netop butikker , cafeer men også læger og tandlæger er med til at skabe en attraktiv bydel og ikke en soveby som det nye forslag fra Københavns kommune reelt vil skabe, såfremt det bliver virkeliggjort. Jeg har købt mit hus, netop fordi jeg ønsker at bo i et sted med liv, og tog derfor sælgers ord om en livlig bydel med cafeer og meget mere , som overvejende grund for mit huskøb. Jeg føler mig forrådt af sælger og Københavns kommune ligesom jeg også frygter, at en virkelighedsgørelse af det foreslået projekt vil forringe mit hus værdi. Venlig hilsen Malene Muss

Indsendt af:

Marie og Simon Agerlin Lund

Dato: 31. januar 2017

Svarnummer:

By:

Kbh. S

Postnr.:

2300

Svar på ”Høring: Artillerivej Syd tillæg 2 – lokalplanforslag”, sagsnr.: 2016-0297671 Københavns Teknik- og Miljøudvalg har den 2. december 2016 sendt forslag til ændring af lokalplan for Artillerivej Syd i høring med frist den 3. februar 2017. Baggrunden for høringen er – som det fremgår af Københavns Kommunes hjemmeside - planlovens bestemmelser herom, hvorefter det er et formål i sig selv, at sende lokalplansforslag i høring. I denne forbindelse er det dog vigtigt at huske på, at baggrunden for en høring ikke blot bør være loven, men hensynet bag loven. Nemlig hensynet til borgerinddragelsen som følge af den danske tradition med en demokratisk beslutningsproces. Som det fremgår af mange allerede indsendte høringsvar, er der dele af forslaget til ændring af lokalplan, som umiddelbart synes fornuftige, idet der lægges vægt på minimering af gener fra bl.a. vinden og skygger fra solen. Som det også fremgår, er der dog flere forhold og påstande, som desværre ikke synes dokumenterede eller umiddelbart logisk hensigtsmæssige: 1) Det anføres blandt andet i forslaget, at ændringen af facaderne på Parcel C og D vil medføre ”lette facader med begrønnede altaner” og at det foreslåede byggeri generelt ”vil fremtræde mindre massivt”. Først og fremmest bør det påpeges, at arkitekturen i ændringsforslaget er langt mindre interessant og væsentligt mere mastodontisk end den oprindeligt foreslåede arkitektur. Dette er ikke blot ærgerligt for Islands Brygge og beboerne, som skal se på det hver eneste dag, men også ærgerligt for København, der på nuværende tidspunkt høster høje ”ratings” og rosende ord i internationale magasiner og andre sammenhænge for spændende arkitektur og alternative tanker ved nybyggeri – modsat den tristhed, der mange steder kommer over nybyggede kvarterer. Dernæst bør det gives en tanke, hvordan de ”begrønnede” facader bevares grønne… Vil man fra Teknik- og Miljøudvalgets side tvinge beboerne til at vande deres planter og sende et tilsynshold ud en gang om måneden for at sikre sig, at beboerne ikke lader planerne dø? Efter min bedste overbevisning er det utopisk at forestille sig, de ”begrønnede” facader bliver ved med at være grønne. 2) Derudover anføres det i forslaget til ændring af lokalplan, at ændringerne af bebyggelsen ”begrænser skyggevirkningerne på friarealer og nabobebyggelse”. Dette må antages at være en sandhed med modifikationer. Der vil naturligvis blive kastet mere skygge på nabobebyggelsen, hvis det tillades at udvide etagemeterne på Parcel D. I den forbindelse er det bemærkelsesværdigt, at der ikke er fremlagt ”views” fra Byhusene, på samme måde som der er for flere af de andre omkringliggende bebyggelser. Dette kunne med fordel gøres, så Teknik- og Miljøudvalget vil få et bedre og mere retvisende indtryk af, hvor stor en forskel den ændrede arkitektur + de øgede etagemeter vil påvirke udsyn og skyggevirkninger for Byhusene. Denne ændring vil være et massivt indgreb i herlighedsværdien for Byhusene. Der mangler i øvrigt skyggediagram for 21. marts kl. 19, og der tages ikke stilling til, hvordan skyggevirkningerne vil blive oplevet for de eksisterende beboere. Som anført ovenfor, er der dog ingen tvivl om, at ændringen af Parcel D vil kaste større skygge end bygningen i den eksisterende lokalplan. 3) Det anføres endvidere, at tillægget vil udvide etagearealet med 2 pct. hvilket forvaltningen vurderer, er ”en acceptabel forøgelse”. Der bør fra Teknik- og Miljøudvalgets side stilles kraftigt spørgsmålstegn ved denne vurdering. Hvad er den baseret på? Hvem er den acceptabel for? For kommunen, de eksisterende beboere eller bygherre? Jeg tør godt skive under på, at det i hvert fald ikke er for de eksisterende beboere. Og selvom der naturligvis er penge i det for kommunen, vil jeg også stille spørgsmål til, om det virkelig er en acceptabel forøgelse for kommunen, når der eksempelvis ikke er plads til de børn, der flytter til området, i daginstitutioner og på skolen? Bygning af den nye skole har lange udsigter, og der er eftersigende ikke noget arbejde i gang med at sikre nye daginstitutionspladser. Hvordan skal der så være plads til endnu flere beboere? Og hvor skal deres biler parkeres mv.? Ud over de 2 pct. forøgelse af etagearealet kommer jo også, at der i stedet for ”publikumsorienterede serviceerhverv” skal være boliger i flere af de kvm., som tidligere var reserveret til erhverv. Byplanlægningsmæssigt holder denne udvidelse derfor slet ikke vand. 4) Derudover bør det kort bemærkes, at det – som også påpeget i mange andre høringssvar – er meget, meget ærgerligt, at Teknik- og Miljøudvalget lader til at acceptere en ændring i omfanget af ”publikumsorienterede serviceerhverv”. Dette vil ødelægge alt for meget af det mulige ”liv”, som den nye del af Islands Brygge kunne få. 5) Afslutningsvis skal Teknik- og Miljøudvalget være opmærksomt på, at der ikke i forbindelse med de fremlagte ”vindforholds-tegninger” findes nogen tegninger af vindforholdende ved bygningerne på Parcel C og D i den eksisterende lokalplan inkl. beplantning. Herfor findes kun tegninger ekskl. beplantning. Beplantning må antages at ændre noget på vindforholdene.

Læs høringssvar fra Marie og Simon Agerlin Lund

Indsendt af:

Erik Bennike

Dato: 31. januar 2017

Svarnummer:

Vedhæftede filer: 1

Virksomhed / Organisation :

Grundejerforeningen Havnevigen II

By:

København S

Postnr.:

2300

Se venligst vedhæftede høringssvar på vegne af Grundejerforeningen Havnevigen II.

Indsendt af:

Maj Jensen Nistrup

Dato: 31. januar 2017

Svarnummer:

By:

København S

Postnr.:

2300

Hvem ønsker Borgerrepræsentationen at være ”sammen om byen” med – københavnerne eller grundejerne? Som københavner, der skal leve med konsekvenserne af planforslaget, skal jeg opfordre Borgerrepræsentationen til at stille langt større krav til grundejerne, end det er tilfældet med det nuværende planforslag. Det er svært at se, hvad grundejerne leverer tilbage til byen i bytte for de penge, de tjener på at udvikle – eller måske rettere afvikle – bydelen. Bydelen har et fantastisk potentiale – stil krav, så vi også får potentialet indfriet til glæde og gavn for både københavnere og turister. Konkret er følgende forhold særligt bekymrende: 1. Det er uklart, hvad publikumsorienterede serviceerhverv dækker over. Selvom forvaltningen i sin indstilling skriver, at planen forsat stiller krav om publikumsorienterede serviceerhverv i stueetagerne, er det uklart, hvordan fordelingen bliver mellem fx fælleslokaler og egentlige butikker, cafeer mv. (fx side 2, bilag 3). Jeg savner derfor en egentlig præcisering af, hvad formuleringen publikumsorienterede serviceerhverv (og andre udadvendte funktioner) præcis omfatter for at undgå misforståelser. Med mindre det kan præciseres, at de publikumsorienterede serviceerhverv IKKE omfatter fx fælleslokaler, er den bekymring, der går igen i størstedelen af høringssvarene helt reel: Hvordan undgår vi skrækscenariet, hvor realiseringen af den pulserende bydel udmøntes som en ejendomsmægler (mere) og en enkelt café og resten fælleslokaler? Planen bør sikre, at MINIMUM 5.300 kvadratmeter anvendes til butikker, restauranter, cafeer og lign. – UDOVER hvad der må være af forpligtigelser til at oprette fælleslokaler. HERUOVER bør planen sikre kvadratmeter med mulighed for erhverv i højden, så bryggeboerne også kan komme til læge, få passet børn mv. 2. Ændringen af boligarealet på bekostning af erhvervslejemålene som følge af 2015-ændringen af kommuneplanen. Forøgelsen af boligkvadratmetrene må alt andet lige medføre større befolkningstæthed, hvilket der i og for sig ikke er galt med. Problemerne opstår, når der ikke tages højde for det øgede pres, det giver på i forvejen pressede servicefunktioner på Islands Brygge: fx børneinstitutioner, lægehuse og infrastruktur. Når først erhvervskvadratmetrene er sløjfet på bekostning af boligkvadratmeterne, kan vi ikke gå tilbage og omdanne til erhvervslejemål i takt med, vi bliver klogere. Den eneste børneinstitution på den sydlige del af Bryggen har ventetider på over et år til vuggestuedelen, hvor børnene i øjeblikket er langt over to år gamle, når de omsider tilbydes en plads. I øvrigt ganske få måneder før, de rykker videre op i børnehaven. Spørgsmålet er, om der reelt er en vuggestue på den sydlige del af Bryggen? Behovet for vuggestuepladser bliver ikke mindre med den foreslåede planændring, som i stedet lover et yderligere pres på den i forvejen pressede institution, når flere familier flytter til. Jeg foreslår, at planforslaget sikrer yderligere kvadratmeter til børneinstitutioner. De to lægehuse på Bryggen - begge beliggende på den gamle del, har lukket for tilgang. Uden mulighed for erhvervslejemål i højden, forsvinder også mulighederne for imødegå behovet for flere læger (både almene og speciallæger) på Bryggen. Der bør derfor stilles krav om erhvervslejemål i højden for at sikre muligheden for etablering af lægehus, klinikker mv. Beliggenheden af et supermarked i bygning B tager ikke højde for integration af tung varetransport til supermarkedet med cyklende og gående langs Islands Brygge. Det bør fremgå af planforslaget, hvordan dette løses til mindst gene for trafikanterne. Herudover bør der stilles krav om, at supermarkedet skal have en vis størrelse, så vi undgår de gniderede forhold, der blev realiseret i den ALT for lille Netto på Axel Heides Gade. 3. Etablering af store klodser mod havnefronten på bekostning af spændende arkitektur, udsyn, luft og lys. Et af argumenterne for fravigelse af denne bestemmelse, er områdets ændrede karakter fra erhverv til boligområde og derfor ikke kan ”bære” arkitektur af den kaliber, fordi området ikke er stationsnært. Endnu kan man tilføje, hvis man har til hensigt at træffe politisk beslutning om broen til den kommende metrostation. Igen en opfordring til stille krav til grundejerne om at levere noget tilbage til byen og københavnerne i bytte for de mange penge, de tjener på området – og her er spændende arkitektur og kvalitet i byggeriet et glimmerende bud. Derfor bør der stilles krav om, at de oprindelige ikoniske byggerier fastholdes. Det er både sørgeligt og beskæmmende at overvære, hvordan de to ”trappehuse” (Polaris) overfor A-huset bankes op af præfabrikerede byggeelementer i triste grå mursten, der skaber et hårdt, flimmerende og anstrengt udtryk, der i øvrigt forstærkes, når glasaltanerne i fremtiden vil sikre københavnerne indblik i beboernes meget forskellige brug og indretning af altanerne – stik modsat den hvide bygning længere oppe, hvor øjet straks finder ro i dens afstemte og harmoniske udtryk. Der savnes i øvrigt en overbevisende argumentation for, hvordan det er en forbedring for området, at man øger højden for de to bygninger, der vender ned mod havnen med 10 m. i bytte for et større friareal. Skyggevirkningerne og den brutalitet de fremstår med synes at tilføre området en klar forringelse. Planforslaget bør ikke givet mulighed for dette. Som udformningen af planforslaget er nu, er det svært at se det som andet, end kommunens ambition om at skabe grundlag for flere erfaringer med døde byområder, ligesom det slet og udviser foragt for det grundlag, som mange af os har købt vores boliger i området på.

Indsendt af:

Michael Hoby Andersen

Dato: 31. januar 2017

Svarnummer:

By:

København

Postnr.:

2300

Det er yderst vigtigt for området omkring Atellerivej syd at vi beveare det lovede byliv af bygherrerne med butikker, cafeer og andet erhverv da det ellers vil ende som en soveby del!

Læs høringssvar fra Michael Hoby Andersen

Indsendt af:

Kim andesen

Dato: 31. januar 2017

Svarnummer:

By:

Kbh s

Postnr.:

2300

Vil gerne protestere mod at i skære ned på antallet af serviceerhverv! Vi skal skabe en levende bydel med masser af liv i gaderne og det gøres ved at have cafeer og butikker

Indsendt af:

Peter Torp

Dato: 30. januar 2017

Svarnummer:

By:

København S

Postnr.:

2300

Ingen tvivl om, at tillæg 2 er ubrugeligt for alle nuværende og kommende beboere, at det stiller alle som har købt bolig ringere end det grundlag de købte på og at det på ingen måde lever op til hverken visioner eller ambitioner for området. Man kunne jo egentlig stoppe her og tænke, herfra er der vel ingen ordentlige mennesker der kunne finde på at stemme dette igennem? Hvis tarv varetager de i så fald ift hvilke de er ansat til at varetage? Der er masser af høringssvar allerede, der adresserer disse urimeligheder og uhensigtsmæssigheder. Jeg erklærer mig enig i dem alle og vil dertil gerne stille følgende spørgsmål, som hvis ikke løses og besvares nu, om få år vil blive samlet under "hvorfor var der ingen som tænkte på det" - hvor skal alle børnene passes - hvor skal alle børnene gå i skole - hvor skal bilerne parkeres henne - hvor kan jeg komme til læge - hvor kan jeg komme til tandlæge - hvor er der plads til butikslivet - hvor er pladsen til kulturlivet - hvor er pladsen til foreningslivet Ja, hvor er alt det som skaber den levende by som alle drømte om dengang der bare var busterminal og industrigrunde. Og tænker du "det svarer jeg da lige på" så tag det seriøst og lad være med at henvise til de publikumsorienterede serviceerhverv i tillægget, som i deres formulering kan ganges med 0 i værdi, med mindre man da naivt tror at bygherrerne vil sikre dem mod at fraskrive sig muligheden for ekstra profit. Og NEJ, de enkelte bygningers fælleshuse er ikke publikumsorienteret erhverv og svarer heller ikke på noget af ovenstående. Alternativt, så meld klart ud og lad være med at pakke det ind. Fortæl, at du som beslutningstager for dette tillæg udelukkende kærer dig om skattekroner og at tillægget blot er middel til at opnå dette og at det er forsøgt sminket så der ikke kommer brok nok til at det ikke kan gå igennem. Bekend kulør, tak - det er trods alt valgår.

Indsendt af:

Nanna Borne

Dato: 30. januar 2017

Svarnummer:

By:

Kbh S

Postnr.:

2300

Bygning C, D, E, F og G bliver alt for høje og massive bygninger i det nye forslag. Nu fremstår de blot som store primitive klodser, der ikke bidrager med inspirerende arkitektur og skaber spændende byrum i havnefronten, sådan som det oprindelige forslag gør.

Indsendt af:

Marten Ølgaard

Dato: 30. januar 2017

Svarnummer:

By:

København

Postnr.:

2450

Det virker meget uforståligt at man fører cykelruten ud til havnekanten istedet for at bevare overkørslen der hvor der alligevel er en dæmning (i forlængelse af islands brygge). Som det ser ud på lokalplanen ender man med at køre 100 meter før man igen skal lave to 90 graders sving for at komme tilbage på Islands brygge. Jeg gætter på at det handler om herlighedsværdi, men hvis man kommer sydfra har man lige kørt et par kilometre langs vandet og er næppe tilbøjelig til at tage en ekstra 200 meters omvej for at opleve 100 meter mere havn. Mit forslag er derfor at man bevare overkørslen ved dæmningen så man altid kan vælge den effektive rute. Det vil gøre det mere attraktivt for københavnerne at tage cyklen i det daglige. Hvis man ønsker en overgang i havnekantsniveau kan man lave en gangbro.

Indsendt af:

Kim Søgaard

Dato: 30. januar 2017

Svarnummer:

By:

København S

Postnr.:

2300

Jeg mener ikke det er det enkelte ændringsforslag den er gal med, problemet er mere beslutningen om klassifikationsændringen, som afføder ændringsforslagene fra grundejerne. En beslutning som jeg mener karambolerer med visionen for området. Derfor vil jeg hellere forholde mig til klassifikationsændringen fremfor ændringerne i lokalplansforslaget. Hvis vi lige fastholder at ”en levende og mangfoldig bydel med både serviceerhverv og beboere” stadig er en valid vision for området og som deles af mange, så skal alle planerne inkl. lokalplanerne sørge for at skabe rammerne for at dette mål opnås. Den nye klassifikation som afføder de dermed delvis forståelige ændringsforslag i lokalplanen er i konflikt med denne vision, særligt i forhold til ”serviceerhverv” samt ønsket ”om en levende og mangfoldig bydel”. Det er efter min overbevisning ikke svært at skaffe beboere (e.g. købere/lejere) til området endnu, dog skulle man måske også sikre lidt billigere boliger så beboer mangfoldigheden bliver større, men umiddelbart er den del dækket ind. Det halter tilsyneladende med erhvervslivet og der er forlydender om at det er svært at tiltrække til området. Vi må konstatere at den offentlige transport halter gevaldigt og kunne være en af grundene. Det er også en del af argumentation for områdets nye klassifikation. Lad os pille den usikkerhed ud af ligningen, få styr på det i vores planer og lad os berolige det potentielle fremtidige erhvervsliv i området. Igangsæt derfor processen med at få en bro over havneløbet med forbindelse til den fremtidige metrostation, så vi kan sikre en bedre offentlig transport for området. Det vil være til gavn for både erhverv og borgere og vi kan fastholde vores mål lidt endnu. Jeg synes også man skal fastholde planerne for den arkitektoniske mangfoldighed, så vidt det er muligt. Det skal ikke blive for firkantet og man skal fastholde de bygningshøjder man har rammesat i planerne. Så ved man hvad man kan regne med som beboer nu og for fremtiden. Gode fællesarealer og deres placering er også vigtige og hvis det kræver at der flyttes lidt rundt på klodserne, så må det være sådan. Dog skal skygge- og vindgener have en meget begrænset negativ effekt eller ligefrem bedre i forhold til ændringerne. Under alle omstændigheder vis lidt mod, fasthold visionen, og få omgjort den klassifikation. Udarbejd tiltag som kan understøtte den, og gå ikke i kortsigtede panik beslutninger for området (jf. økonomi). Det svært at omgøre senere hen, hvis ikke umuligt. M.v.h. Kim Søgaard

Indsendt af:

Kim Torp

Dato: 30. januar 2017

Svarnummer:

By:

København S

Postnr.:

2300

400 M2 mindre til service erhverv, sammenholdt med kedelige bygninger i form af klodser, fremt for spændende arkitektur som oprindeligt lovet. Det er et kedeligt forslag for os der bor her og for fremtidige tilflyttere. Vi er rent transportmæssigt ret isolerede her på den sydlige del af Bryggen, hvis dette forslag går igennem vil det være en byggesten mere til isolationen. Det eneste positive jeg kan se på de skitser, er en bro over havne løbet, men det er selvfølgelig også kun en skitse. Det er vigtigt man værner om adgang/udsyn til vandet, det er vel i bund og grund derfor folk er flyttet hertil. Så ingen høje klodser længere ude i havnen end nu tak. Man kan jo godt blive nervøs når man ser hvor langt den røde streg går ud i havneløbet!

Søgefelt

Del

Artillerivej Syd tillæg 2 - lokalplan nr. 410-2

Høringsfrist:

Sider