Sundevedsgade-karreen - lokalplan nr. 554

Lokalplanen muliggør opførelse af ny boligbebyggelse, anlæg af en offentlig plads og udvidelse af Enghavevej.

Høringsfrist:

10. august 2016
Indsendt af:
Mikael Ferslev
Dato: 10. august 2016
Svarnummer:
201
By:
Espergærde
Postnr.:
3060
Københavns ældre bygninger, tårne, spir, facader mv., er noget af det, som giver København sit udtryk. Det er vel egentlig også derfor, at der er udarbejdet lokalplaner for hvert et gadehjørne og hver i karré i byen, fordi der er konsensus om, at det er noget vi skal passe på og bevare. Kaster man blikket rundt i byen, er det som oftest de steder, hvor man har saneret og fjernet den gamle bygningsmasse, som fremstår mest kønsløs. Se bare på den sorte firkant på Nørrebro. Ærgerligt hvis den myndighed, som er sat i verden til at fremme byen, nedbryder det, som giver den identitet. Stål og glaskonstruktioner har rædselsfulde og identitetsløse udtryk, eller bebyggelserne på Islands Brygge, som sikkert har set smukt ud på tegnebrættet, fremstår så hult og uden sjæl i dag. Lad den gamle boligmasse og bebyggelse bestå i Kjøbenhavn!!
Læs høringssvar fra Mikael Ferslev
Indsendt af:
John Schøler Nielsen
Dato: 10. august 2016
Svarnummer:
200
By:
København.
Postnr.:
2400.
Jeg indgiver hermed indsigelse mod den planlagte nedrivning af Sundevedskarreen / De gamle slagtergårde. Det er en stor og uoprettelig fejl såfremt at Københavns kommune nedriver denne fine isotop beliggende midt på Vestrebro. Man vil på denne måde ødelægge kvarterets sjæl og en væsentlig del af både Københavns og Vesterbros historie.
Læs høringssvar fra John Schøler Nielsen
Indsendt af:
Jesper Edberg Nielsen
Dato: 10. august 2016
Svarnummer:
199
By:
Nærum
Postnr.:
2850
Slagtergårdene skal selvfølgelig bevares som en del af det gamle københavn. Lejlighederne bliver alligevel så de ikke er til at blive beboet med en mellemindkomst.
Læs høringssvar fra Jesper Edberg Nielsen
Indsendt af:
Preben Riis Wildau
Dato: 10. august 2016
Svarnummer:
198
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
En stor skam at fjerne disse historiske og charmerende bygninger. En nedrivning vil blive et stort savn for København og Vesterbro i særdeleshed.
Læs høringssvar fra Preben Riis Wildau
Indsendt af:
Malene Rahbek
Dato: 10. august 2016
Svarnummer:
197
By:
Snekkersten
Postnr.:
3070
Jeg støtter op om indsigelse nr. 13299 Københavns Kommune kalder i lokalplanforslaget området for 'nedslidt'. Men værdien af disse bygninger kan ikke kun opgøres i tilstandsrapporter eller fredningsværdi. Bygningerne fortæller en historie om København som er ved at forsvinde, en historie om hvor almindelige mennesker levede og arbejdede, og hvor der i dag er et fantastisk kreativt miljø. Lad der være plads til det skæve, som giver området sin karaktér og bevar denne unikke del af Københavns historie. Der er rigeligt med nybyg på Carlsberg og cyklisterne klarer sig nok uden de ekstra 20 cm. BEVAR SLAGTERGÅRDENE. Mvh en tidligere Vesterbro'er
Læs høringssvar fra Malene Rahbek
Indsendt af:
Jesper Hobel
Dato: 10. august 2016
Svarnummer:
196
By:
Charlottenlund
Postnr.:
2920
Protest over at noget bevaringsværdigt og et kvarter skal jævnes med jorden. At nybygge vil skænde områdets øvrige historiske bebyggelse. Der ligger en enkelt ejendom fra 1960'erne i beton overfor slagtergårdene på Enghave , en bygning uden charme og karakter. Lad være med at fortsætte 1960'ernes forfærdelige byplanlægning som fx. den sorte firkant på Nørrebro , kønsløst, ens og møgkedeligt. Gør slagtergården istand og der vil være noget at vise frem til fremtidens turister. De gider ikke at se betonklods på betonklods. Mvh Cand.jur Jesper Hobel
Læs høringssvar fra Jesper Hobel
Indsendt af:
Terkel Kristensen
Dato: 10. august 2016
Svarnummer:
195
By:
Kbh. V.
Postnr.:
1658
Der er rigeligt med steder som er lavet med lineal i Kbh. Lige meget hvad der bliver bygget, vil en vigtig del af vores kultur arv forsvinde. Min bekymring er selvfølgelig også at det bliver opkøbt af ligeglade mennesker der bare skal tjene penge og de små lokale initiativer forsvinder. Tænk hvor få åndehuller der er tilbage som binder nutiden sammen med vores fantastiske lokal historie.
Læs høringssvar fra Terkel Kristensen
Indsendt af:
Steffen Sonnberg
Dato: 10. august 2016
Svarnummer:
194
By:
Skærbæk
Postnr.:
6780
Vi vil ikke miste motorious og deres fantastiske lokaler! Det er simpelthen for nostalgis og så fedt et sted!
Læs høringssvar fra Steffen Sonnberg
Indsendt af:
Mikkel-Lau Mikkelsen
Dato: 10. august 2016
Svarnummer:
193
Virksomhed / Organisation :
Byhøst.dk
By:
København V
Postnr.:
1760
Jeg indsender hermed min modstand mod nedrivningen af Sundvedsgade Karreen da deisse bygninger både har historisk værdi for København og Vesterbro, såvel som kulturel værdi for området. Herudover er der her et særligt miljø som i særlig grad er med til at skabe det kulturelle billede i området.
Læs høringssvar fra Mikkel-Lau Mikkelsen
Indsendt af:
Thomas Emil Christiansen
Dato: 10. august 2016
Svarnummer:
192
By:
København N
Postnr.:
2200
Som tidligere beboer og bruger af mange af karréens brugsret, vil jeg hermed gøre indsigelser imod at renovere eller gøre andre typer 'infeastrukturelle overgreb' mod denne perle. Mange hilsner Thomas Emil Christiansen
Læs høringssvar fra Thomas Emil Christiansen
Indsendt af:
Steffen
Dato: 10. august 2016
Svarnummer:
191
By:
Snekkersten
Postnr.:
3070
Det er ærgerligt, at der i kommunalplanen er lagt op til nedrivning af slagtergårdene. Som tidligere vesterbrogenser har jeg gang på gang set, hvordan ting fornyes, rives ned eller ændres. Nogle projekter er gode og direkte nødvendige, men andre, knap så meget. Nedrivningen af slagtergårdene er et af de projekter, som desværre vil fjerne et af de sidste store kulturhistoriske steder. Det vil være en skam at rive dem ned med profit for øje, hvilket der ikke hersker tvivl om er sagens kerne.
Læs høringssvar fra Steffen
Indsendt af:
Eva Terp
Dato: 10. august 2016
Svarnummer:
190
Virksomhed / Organisation :
Borger
By:
København V
Postnr.:
1759
Det er en skam at Københavns kommune påtænker at rive disse pragtfulde historiske bygninger ned! Det liv og de små kreative erhverv der har til huse her er med til at gøre Vesterbro til det kulørte, levende og attraktive kvarter det er idag. At rive sådan et stykke kulturarv ned og i stedet bygge nyt, er synd og vil ikke bidrage til mangfoldighed og kreativitet. Tværtimod! Jeg stemmer for at Slagterfårdene på Enghavevej bevares! Længe leve det dejlige Vesterbro! Venlig hilsen Eva Terp
Læs høringssvar fra Eva Terp
Indsendt af:
Sebastian Svegaard
Dato: 10. august 2016
Svarnummer:
189
By:
København S
Postnr.:
2300
Som uddannet i historie (kandidat med historie som sidefag, hvilket bl.a. giver undervisningskompetence i faget) vil jeg gerne henstille til, at man bevarer Sundevedsgadekarreen, der er et nu unikt eksempel på en epoke i Københavns historie. Det vil være et tab for kommende generationer at fjerne disse bygninger. Vi skal ikke altid kun bevare det polerede - Københavns historie som arbejderby- og industriby er væsentlig. Med venlig hilsen, Sebastian Svegaard
Læs høringssvar fra Sebastian Svegaard
Indsendt af:
Lars
Dato: 10. august 2016
Svarnummer:
188
By:
København
Postnr.:
1674
Jeg bor og har min daglige gang på Vesterbro og har boet længe i byen. Hver gang jeg kører forbi Sundevedsgade-Karreen bliver jeg mindet om fordums tid som intet andet sted i københavn kan gøre det. Her får man virkelig fornemmelsen af hvordan det engang var i en tid som ellers er svagt repræsenteret i resten af byen. Ja det ligner næsten noget fra en film. Stedet har karakter og en unik udstråling som ellers kun er tilnærmelsesvist forsøgt opnået i "Den Gamle By i Aarhus" med tilføjelsen af deres nyeste tilføjelse af 50-70 livstilen i danmark, som hvis jeg husker korrekt, forøgede deres besøgstal ret betragteligt. Dette må vidne noget om at det er en unik og enestående lille stump Danmarkshistorie i sidder med i hænderne venner. Lad det nu ikke ene op som et eller andet prestige samlebånds byggeri med samme sørgelige skæbne som eksempelvis "Toves Galleri" lige overfor. Spørg blot de mange mange turister der til daglig flokkes for at se hvordan det så ud på det gamle Vesterbro og København, om ikke det er et spændende stykke kulturhistore frem for så mange andre stykker fejlslagne nymoderne forsøg på at give det samme indtryk hos selv samme turistskare. Det sted er så lille og optager så lidt plads i forhold til så mange andre steder i København, så lad det nu stå og lad det passe sig selv. Stedet i sin nuværende stand, fungerer jo med forretninger og andre mindre virksomhedsdrivende, der ikke kunne se sig selv ligge andre steder end hvor de er nu. Når først det er væk, kommer det aldrig tilbage... Kærligst En bekymret borger på Vesterbro
Læs høringssvar fra Lars
Indsendt af:
jens lundvang
Dato: 10. august 2016
Svarnummer:
187
Virksomhed / Organisation :
YAWAY
By:
københavn v
Postnr.:
1772
Sundevedsgade Karreen er fin som den er nu. Ingen ny plan med nye boliger og legeplads og udvidelse af enghavegavej er nødvendig. Bevar området som det er, med kreative og små enklaver, som skaber det miljø og den diversitet byen har brug for. Bevar Sundevedsgade Karreen!
Læs høringssvar fra jens lundvang
Indsendt af:
Laura Johanne Grue Danielsen
Dato: 10. august 2016
Svarnummer:
186
By:
København K
Postnr.:
1415
Det er et af de fineste områder i København, som nu er truet – et område, som både rummer minder fra det gamle arbejder-København og som samtidig huser unge, kreative og fortagsomme folk. København mister sin historie, sin kompleksitet og sin charme, når den type steder må lade livet for den sædvanlige omgang stål, glas og ensretning. Bevar Slagtergårdene!
Læs høringssvar fra Laura Johanne Grue Danielsen
Indsendt af:
Laura Ragnhof
Dato: 10. august 2016
Svarnummer:
185
By:
Kbh V
Postnr.:
1620
Det er så ucharmerende den måde Kbh's kommune har misligeholdt en gammel sjælden kulturperle, som slagterboderne. Og ucharmerende spekulation i "byfornyelse". Nej tak til mere glas, stål og beton. Ja tak til arkitektonisk biodiversitet. Og for at nu at blive i plante metaforene - lad os dog bevare lidt arkitektonisk "ukrudt" på Vesterbro. Carlsbergbyen har i taget fra os og Enghave brygge. Istedgade er blevet SÅ hipster pæn og kedelig. Bevar slagtergårdene - bevar bare lidt af det gamle skæve Vesterbro.
Læs høringssvar fra Laura Ragnhof
Indsendt af:
Dennis Lund
Dato: 10. august 2016
Svarnummer:
184
Vedhæftede filer: 1
By:
kbh
Postnr.:
1210
Læs høringssvar fra Dennis Lund
Indsendt af:
Trine Münster-Swendsen
Dato: 10. august 2016
Svarnummer:
183
By:
Kbh V
Postnr.:
1662
Det ville være så trist at miste Slagtergårdene. De er smukke og en del af vores historie. Bevar dem, restaurer dem. Brug dem! Vi elsker alle det gamle kbh. Bedste hilsner, Trine
Læs høringssvar fra Trine Münster-Swendsen
Indsendt af:
R. Probst
Dato: 10. august 2016
Svarnummer:
182
By:
Fredensborg
Postnr.:
3480
Bevar en stor del af Vesterbro's historie. Det er simpelthen modbydeligt at tænke på hvad der går tabt, bare fordi man vil bygge nyt og tjene penge. Det er en meget trist udvikling i København.
Læs høringssvar fra R.  Probst
Indsendt af:
René Quottrup
Dato: 10. august 2016
Svarnummer:
181
By:
Frederiksberg
Postnr.:
1952
Det gør ondt helt i hjertet at tænke på alt hvad der har sjæl i københavn bliver rebet ned, og erstattet af nyt og ofte grimt. Eller som Carlsberg byen, dyrt og utilgængeligt for "alm" mennersker. Sundevedsgade-karreen bør blive stående, og der bakkes op om de ting allerede foregår i bygningerne :)
Læs høringssvar fra René Quottrup
Indsendt af:
Michala eken
Dato: 10. august 2016
Svarnummer:
180
Virksomhed / Organisation :
Arkitekt MAA
By:
København S
Postnr.:
2300
Jeg stiller mig bag høringssvar 13187. Mvh Michala Eken, arkitekt maa
Læs høringssvar fra Michala eken
Indsendt af:
Nikolaj Andersen
Dato: 10. august 2016
Svarnummer:
179
By:
København V
Postnr.:
1723
Der vil være så ærgerligt for området, hvis Sundevedsgade karreen skal fjernes. Det er nogle af de ældst tilbageblivende bygninger på vesterbro og de giver så meget sjæl til området. Jeg håber ikke at det bliver vedtaget at den skal fjernes.
Læs høringssvar fra Nikolaj Andersen
Indsendt af:
Marcus
Dato: 10. august 2016
Svarnummer:
178
By:
Smørum
Postnr.:
2765
Jeg nyder de gamle bygninger og miljøet omkring dem. Der er rigeligt af det nymoderne firkantede designer kasser Bevar Vesterbro
Læs høringssvar fra Marcus
Indsendt af:
Henrik
Dato: 10. august 2016
Svarnummer:
177
By:
Lynge
Postnr.:
3540
Forstår ikke hvorfor de bygninger ikke kan blive, det er en del af vores kultur og den del af vejen som bygningerne ligger på vil altid være smal, så hvorfor har man ikke for længst lavet denne del af vejen ensrettet, derved er der kun en vognbane samt cykelsti i den ene side. alle de tvær liggene gader mellem de brede veje burde for længst have været lavet om til ensrettede gader i skiftevise retninger. renover karreen i stedet for at rive den ned. tænk tænk.
Læs høringssvar fra Henrik
Indsendt af:
Dorrit Andersen
Dato: 10. august 2016
Svarnummer:
176
By:
København V
Postnr.:
1622
Det vil være så ærgerligt at rive de charmerende ældre bygninger ned for bare for en bredere cykelsti og nogen boliger. Jeg cykler forbi hver dag og foretrækker charmen fremfor mere plads på cykelstien. Nybyggeri vil slet heller ikke klæde det område. Lad os da for en gangs skyld bevare nogle af de gamle bygninger vi har. Mvh Dorrit
Læs høringssvar fra Dorrit Andersen
Indsendt af:
Ronja Aagaard
Dato: 10. august 2016
Svarnummer:
175
By:
København N
Postnr.:
2200
Hej Københavns kommune Jeg synes det er så ærgeligt at I gang på gang ønsker at rive gamle bevaringsværdige bygninger ned, for blot at opføre nye der i jeres øjne skaber profit. Det er så brand ærgeligt hvis i beslutter at rive disse bygninger ned. BEVAR noget af københavns charme - ikke alt nybyggeri er fedt. Mer charme og sjæl end store hule glasfacader og højhuse der æder byen op. Jeg ber, lad nu vær' med at køre dette forslag igennem - og lyt til borgerne det berører!
Læs høringssvar fra Ronja Aagaard
Indsendt af:
Lasse Bach
Dato: 10. august 2016
Svarnummer:
174
By:
København V
Postnr.:
1750
Bevar dog de gamle slagtergårde mm. Det er synd, at så mange historiske bygninger erstattes af ensartet moderne byggeri uden sjæl. Vi har brug for historien - og for de turister, som netop værdsætter det historiske København.
Læs høringssvar fra Lasse Bach
Indsendt af:
Bo Zuschlag
Dato: 10. august 2016
Svarnummer:
173
By:
København V.
Postnr.:
1663
Jeg gør indsigelse mod lokalplanforslaget Sundevedsgade-karreen, da nedrivning af de historiske bygninger betyder, at vi mister en del af det oprindelige Vesterbro og vores kulturarv. Derudover vil det gå udover det kreative miljø i bydelen. I forbindelse med min indsigelse vil jeg gerne fremhæve, hvad Københavns Museum blandt andet skriver i sit høringssvar til Teknik og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune d. 23.6.2016: ”Museet skal understrege, at lokalplanforslaget fortrinsvis nedriver bevaringsværdige bygninger, der allerede er udpegede og registreret i databasen for fredede og bevaringsværdige bygninger (www.fbb.dk)”. I Københavns Museums høringssvar anbefaler museet blandt andet: - at de lave bygninger langs Enghavevej 10-14 bevares - at industribygninger med høje skorstene og kedelhuse bevares - at bygningerne bliver bevaret i helheder – med baggårde, bag-, mellem- og forhuse Endvidere skriver Københavns Museum i sit høringssvar: ”Københavns Museum har haft lejlighed til at foretage en indvendig besigtigelse af Enghavevej 10, forhus og baghus, og har fundet oprindelige rumforløb, gulve, døre, vinduer og karme. Desuden findes der i forhuset bevaret 4 åbne ildsteder, hvilket må betegnes som særdeles interessant. Det anbefales at lokalplanforslaget gentænkes, og at der foretages en tilbundsgående undersøgelse af kulturmiljøet”. Se hele høringssvaret her: http://www.blivhoert.kk.dk/svar/13075
Læs høringssvar fra Bo Zuschlag
Indsendt af:
Sebastian Christensen
Dato: 10. august 2016
Svarnummer:
172
By:
København V
Postnr.:
1674
Jeg synes tegningerne ser fine ud, og sammen med det nye Westmarket, vil det kun skabe en ny og positiv stemning på Vesterbro.
Læs høringssvar fra Sebastian Christensen

Sider