Fremtidens Fritidstilbud

Høringsfrist:

6. februar 2015

Indsendt af:

Camilla Thomsen

Dato: 1. februar 2015

Svarnummer:

185

By:

København V

Postnr.:

1660

Jeg er mor til to børn, som begge går på Vestervang fritidshjem. Jeg er utrolig ked af at høre at Vestervang er lukningstruet og jeg er bekymret for hvad der skal komme i stedet. Vestervang: Vestervang har så meget at byde på, så mange aktiviteter, der rammer bredt. Jeg har et barn af hvert køn, og det er forskellige voksne de henvender sig til...er glade for...forskellige aktiviteter de kaster sig over. Aktiviteterne ændrer sig i takt med at ungernes interesser ændrer sig. Jeg har forstået at det er umuligt at bevare Vestervang i sin nuværende form, men jeg skriver dette i håb om at det på en eller anden måde kan lade sig gøre. Store institutioner kontra de små: Meget af debatten i medierne går på at bevare de små fritidshjem. Vestervang er ikke et lille fritidshjem, men har klaret at skabe nærvær og tryghed i det store. Jeg har dog stor forståelse for de forældre der kæmper for at bevare de små fritidshjem. Jeg tror ikke selv på ”de små rum i det store”, som København kommune skriver om. Jeg kender en dreng der havde det svært, da han skulle starte på Vestervang. Når de store børn kom hjem fra skole, satte han sig op i Krearummet og begyndte at sy puder. Denne dreng er ikke interesseret i at sy, men det var hans mulighed for at finde et ”lille rum i det store”. Jeg er sikker på at han hellere ville ha været på legepladsen eller hvor som helst hvor hans venner var, men han var tvunget til at opholde sig i et ”lille rum i det store”. Og ja han er glad for at gå på Vestervang, Der ER fordele ved et fritidshjem på størrelse med Vestervang. Mange forskellige aktiviteter hver dag. Mange voksne med forskellige kvaliteter. Men det kræver en god leder og det kræver nogle gode voksne, som forstår at skabe nærvær og som tager børnene behov og forskellighed alvorligt. Men jeg tror ikke at store fritidshjem er for alle børn. 20 % af børn siges at være særligt sensitive og jeg synes ikke at ”fremtidens fritidshjem” tager hensyn til denne store gruppe. Skole og frit i samme bygninger: Jeg er stærkt imod at skole og fritidshjem skal bruge samme bygninger. Kan godt se at det kan være smart, hvis man kan låne en gymnastiksal eller lignende. Men det er vigtigt at børnene skifter miljø når de forlader skolen. At de kan lægge dagens oplevelser bag sig og tage hul på deres fritid. Nogle børn bliver drillet i skolen. Nogle er fagligt svage... andre føler sig alene og udenfor. For alle børn, men specielt for denne gruppe af børn, som har det svært i skolen, er det så vigtigt at der er et tydeligt skel imellem skole og fritid. Overgangsperioden: Jeg er også rigtig bekymret for overgangsperioden. Både fordi jeg tænker at den bliver lang, da der ikke umiddelbart -mig bekendt- er lokaler i nærheden af skolen, som er fritidshjemsegnede, men også fordi at så store ændringer tager tid. Det er en helt kultur der skal laves om... og i mellemtiden bliver vores børn prøveklude... og det kan godt være at et par års tumult i København kommunes øjne ikke ser så slemt ud... Set i det store perspektiv... men det er disse år som er med til at skabe vores børn... bygge dem op.. eller... bryde dem ned?? Jeg forstår ikke hvorfor noget som fungerer så godt skal ændres... ødelægges. Det er i forvejen meget krævende at være barn og forældre i denne tid... Ny skolereform... og meget mere... Og som forældre, til et barn med særlige behov, der i forvejen har mange møder med skolen, frit, kommunen, læger og hvad ved jeg.... så orker jeg faktisk ikke, at vi skal starte forfra igen, med nye voksne, nye omgivelser... og forklare hvad vores barn har brug for. Jeg anbefaler, at alle fritidshjem bliver kommunale eller selvejende fritidsinstitutioner i klynger eller netværk. Fordi denne organiseringsform vil give pædagogerne mulighed for at få fuldtidsstillinger, og fordi det vil styrke bæredygtigheden. Jeg ønsker at skolen bliver ledet af en skolefaglig leder og fritiden bliver ledet af en faglig leder med pædagogisk baggrund. Fritidsleder og skoleleder skal være på samme niveau for at sikre kvaliteten i fritiden også.

Indsendt af:

Mette Strøm

Dato: 1. februar 2015

Svarnummer:

184

By:

Kbh V

Postnr.:

1669

Mine to store børn har heldigvis været så heldige, at de har haft deres gang på Saxogårdens fritidshjem på Vesterbro. Dette sted er GULD værd! Det er de mest engagerede voksne man kan finde. De ELSKER deres arbejde. Der er INGEN udskiftning i personalegruppen! Dette er stedet som man ALDRIG vil forlade. Når børnene stopper for at skulle på klub- som jo er MONSTER store i forhold til Saxogården - vender de tilbage til fritidshjemmet. En måned efter børnene er stoppet, afholder Saxogården en farvelfest. Her får hvert enkel barn en fotomappe, med fotos af dem selv, samt er der skrevet en meget personlig hilsen til hvert barn. Dette kan kun lade sig gøre fordi der ikke er 100 børn der stopper samtidigt. Dette kendskab til hver enkel barn kan kun lade sig gøre fordi der kun er 4-8 voksne. Børnene er altid velkomne, trods de ikke længere er tilmeldt fritidshjemmet! De voksne kender alle børnene, de accepterer, respekterer hvert enkelt individ. Her kan hvert enkelt barn vokse op i de bedste omgivelser. Desværre er disse planer om lukning af Saxogården en kæmpe trussel for mit yngste barns fremtid og for hans jævnaldrende. Heldigvis er det muligt for vores familie at træffe et trist valg. Vores familie har den økonomiske mulighed for at vælge den privatskole vores yngste søn er opskrevet til. Så vi kan træffe valget at han ikke skal gå på en MEGA stor heldagsskole og samtidigt være et "burbarn" sammen med 500 andre børn. Men hvad med ALLE de andre børn? Hvorfor giver man ikke vores kære skoler, lærere, pædagoger, ledere, forældre og vores børn noget ro? Alle skal lige vænne sig til skolereformen. Er dette et stunt? Skolereformen skabte uro, så nu smider man noget nyt på bordet, så vi alle glemmer lidt det kaos skolereformen har skabt? Hvorfor tror politikerne at det skolerne og ikke fritidshjemmene der er de bedste til at tage vare på vores børns fritidsliv? Hvis alt bliver KKFO'er, betyder det at vores fritidstilbud bliver lagt under skoleloven, hvilket betyder: intet loft over forældrebetaling, ingen krav til plads (m2) for børnene, ingen krav om pædagogisk personale, fælles budget med skolen (så hvem skal så afgive, når alle lærerne er syge eller lign). Hvorfor tror man at børn har brug for mange forskellige voksne i deres liv at forholde sig til? ALLE ved at det vigtigste for børns udvikling er at der er få primære voksne. I de store institutioner er der ikke en mulighed for at alle børn kan få en tilknytning til de voksne. Er i politikker klar til at stå til ansvar overfor vores børn og give dem en forklaring når de vokser op? Hvorfor er det egentlig at man kalder det "små fritidshjem"? Der er mellem 50-200 børn samlet på de små steder? Hvis man som voksen arbejder et sted med 50-200 kollegaer, arbejder man et stort sted. Et lille sted, på arbejdsmarkedet, er når der er under 20 voksne. Betænkelig! Jeg håber af hele mit hjerte at man kommer til fornuft og stopper disse tåbelige, urentable, uovervejet, ødelæggelige planer, så min yngste søn kan få den fantastiske oplevelse det er at være barn på Saxogardens vidunderlige fritidshjem. Mette Strøm

Indsendt af:

Maiken Gravlund

Dato: 1. februar 2015

Svarnummer:

183

By:

København

Postnr.:

2200

Politikere! Oplevelsen af sammenhæng i hverdagen for vores børn, er et vigtigt tema i jeres principper, der danner fundamentet for opførelsen af de nye børnefabriks institutioner. Men hvor er de uddybende argumenter der skal sikre denne oplevelse af sammenhæng, som skal skabe mening for vores børn i en allerede hektisk og læringsfokuseret hverdag? Hvor er den evidensbaserede viden der underbygger oplevelsen af sammenhæng for børn i et fritidstilbud med 3-500 andre børn? Og hvorfor ikke 1000 børn eller 5000 nu I er igang med at effektivisere? Hvor er de meningsfulde argumenter for at gennemtrumfe en så omfattende reform af fritidsområdet, så hastigt, i en tid med store udfordringer grundet den nye skolereform? Hvad handler det her i virkeligheden om?? Jeg har svært ved at gennemskue det, og jeg bryder mig ikke om det! Flere forældre har påpeget, at de tiltænkte fabrikslignende institutioner i sidste ende, formentlig, får konsekvenser for den tilbagestrømning til folkeskolen der er set, blandt såkaldte ressourcestærke forældre, henover de senere år. For mig er der ingen tvivl eller tøven! Fabrikslignende tilstande sammenholdt med de uanstændigt lange skoledage reformen har resulteret i, vil uvilkårligt forårsage at min søn ikke længere er tilmeldt vores lokale folkeskole, eller vores hyperkompetente Murergården, men befinder sig på en privatskole med et velfunderet menneskesyn for børn såvel som personale.

Indsendt af:

Dea Kyhn-Rasmussen og Kim Orneborg

Dato: 1. februar 2015

Svarnummer:

182

By:

København V

Postnr.:

1650

Vi er forældre til to drenge som går i Saxogårdens integrerede institution, som har vuggestue, børnehave og fritidshjem under samme tag. Den yngste går i vuggestue og den ældste skal i skole til sommer. Valget af Saxogården til vores børn faldt blandt andet på muligheden for at blive i den samme institution fra 0-10 år. Et valg som skulle skabe trygge rammer, nærhed, blive hørt og set af pædagogerne og give dem en tryg hverdag med voksne og børn de har kendt i flere år. Det skulle være med til at give dem den gode overgang fra vuggestue til børnehave til fritidshjem som jo også hjælper dem i overgangen til skolen. Saxogårdens fritidshjem er et lille sted hvor alle kender alle. Der er aktiviteter ud af huset. De store børnehave børn kommer i fritidshjemmet to dage om ugen i hele det sidste år og denne overlapning er guld værd, da det ruster dem til livet på fritidshjem og skole. Denne fantastiske mulighed mister man med den nye ordning. Nu ser det ud til at I kære politiker har udtænkt en plan om at ensrette fremtidens fritidstilbud. At sende 400-500 børn ind i en fritidordning, hvor alt det vi valgte for vores drenge nu forsvinder. For hvordan vil I skabe ro, fordybelse, tryghed, nærhed og overblik i et miljø med så mange børn og forskellige voksne. Ikke nok med at vores børn sidder en stor del af dagen i skolen med mange børn i hver klasse, så skal de tilmed også blive der når de har fri. De har ingen mulighed for at slippe væk efter en dag med mange input, meget støj, mange mennesker der hele tiden er omkring dem. Det er vel ikke mærkeligt hvis det giver stressede børn som vil have svært ved at modtage undervisning og lære noget. Men et afbræk i dagen ved at komme hen til mindre fritidshjem, kan skabe ro og overskud i en travl dag. Vi vil alle sammen det bedste for vores børn og vi ved godt at økonomi også spiller ind og der skal spares. Men hvorfor skal det gå så stærkt? hvorfor ikke få styr på tingene først så vores børn får en ordentlig start og ikke bare en hurtig løsning hvor I ikke kan give et præcist svar på hvad en kæmpe sfo vil indebære, hvad kan i tilbyde os? Hvis man læser høringssvarene og snakker med andre forældre og pædagoger er der en mange spørgsmål. En masse spørgsmål som vi gerne vil have besvaret før der skal træffes en beslutning for vores børns fremtid? Et billed der popper op i mit hoved er en overfyldt kyllingehal og ulykkelige børn. Trist fremtid. Dea Kyhn-Rasmussen og Kim Orneborg

Læs høringssvar fra Dea Kyhn-Rasmussen og Kim Orneborg

Indsendt af:

Louise Nuppenau

Dato: 1. februar 2015

Svarnummer:

181

Vedhæftede filer: 1

By:

Vanløse

Postnr.:

2720

Som mor til 2 børn i hver sin 1. klasse på Hyltebjerg skole er det fuldstændig uforståeligt, det i har gang i... Vi har brug for at vores 2 børn efter skole går "hver til sit" - derfor har vi valgt at de går på hvert sig fritidshjem. Det er en mulighed i den nuværende struktur. Jeg tror at hver enkelt familie vælger fritidstilbud til deres barn ud fra samme kriterier som os - nemlig med udgangspunkt i barnets behov, og da ikke 2 børn er ens, er det fantastiske i Vanløse den store mangfoldighed i fritidstilbuddene, så ethvert barn kan rummes i et af dem. Det vil i nu ændre - men tænk jer om. Nogle af høringssvarene rummer indsigelser fra forældre og børn, der allerede nu eksisterer i kæmpe enheder, og deres udsagn er ikke til at tage fejl af. Det skal ikke være stort, men småt. Børnene "forsvinder" i de store enheder, skal stå i kø til dit og dat og larmen er forfærdelig. Og børn der er det mindste sensitive bliver stressede af "bikubetendensen". Og hvem siger i øvrigt, at fritidstilbuddene ikke om 1-2 år blomstrer igen, når politikerne opdager den evidensbaserede forskning der siger, at flere timer i skolen ikke løser de udfordringer skolen og samfundet står overfor. Og at børn har brug for at lege mere mens de er små, end de gør nu.

Indsendt af:

Malene Monka, forælder på Skrammellegepladsen

Dato: 1. februar 2015

Svarnummer:

180

By:

København Ø

Postnr.:

2100

Kære Politikere Tænk jer nu om, inden I ændrer strukturen på fritidshjemsområdet. Hvis ændringen gennemføres, risikerer I endegyldigt at afskaffe tanken om en folkeskole med alle og for alle københavnere! Lokalmiljøets opbakning omkring den lokale folkeskole er en skrøbelig størrelse, og i vores del af byen er fritidshjemstilbuddene ét meget vigtigt aktiv for at vælge den lokale folkeskole til. Vores børn går på Lundehusskolen, der har tilknyttet fem fritidstilbud, ét af dem er den fantastiske Skrammellegepladsen, hvor vores børn går. Skrammellegepladsens fortrinligheder er beskrevet i andre høringssvar, som jeg støtter fuldt ud. I mit høringssvar vil jeg hellere fokusere på, at I selv har foreslået og vedtaget et princip om, at folkeskolen skal være forældrenes førstevalg. Den nye struktur for fritidstilbuddene i København bygger på 6 principper vedtaget af Børne- og Ungeudvalget. Jeg gentager lige principperne: 1. Barnet skal have en sammenhængende og afvekslende hverdag 2. Der skal skelnes mellem typer af pædagogiske tilbud, så de mindste skolebørn er i et trygt og dannende miljø, der giver forældre mulighed for pasning, mens de større børn dannes i et pædagogisk tilbud i samspil med byens mange andre muligheder 3. Fritidsstrukturen skal være faglig og økonomisk bæredygtig 4. Skoler og fritidstilbud skal gøre brug af fælles faciliteter, og for de mindste skolebørn skal fritidstilbuddet og skolerne tænkes tæt sammen 5. Skoler, fritidstilbud, foreninger og andre aktører i lokalområdet skal samarbejde om aktiviteter og faciliteter 6. Der skabes den bedst mulige sammenhæng mellem dagtilbud og folkeskole, så folkeskolen i højere grad bliver forældrenes førstevalg Det 6. punkt blev tilføjet de øvrige punkter efter ønske fra tre socialdemokratiske medlemmer af Børne- og Ungeudvalget, Jonas Bjørn Jensen, Mette Laurberg og Jan Andreasen (Det kan man læse i et mødereferat fra mødet i udvalget d.11. juni 2014, link nedenunder). Man kan også læse, at tilføjelsen blev godkendt af hele udvalget uden afstemning. Det betyder at HELE Børne- og Ungeudvalget er forpligtet på at arbejde for en folkeskole, der bliver førstevalget for alle københavnere. Uanset hvor mange gange jeg læser de 6 principper, kan jeg kun få øje på ét af dem, eller rettere et halv, der bliver en udfordring ved at bevare de nuværende fritidshjem, nemlig den del af punkt 3 der går på økonomien. Men udfordringer er heldigvis til for at blive løst. Og vi er en stor og stærk forældregruppe på fritidshjemmene omkring Lundehusskolen, som har masser af forslag til, hvordan det kan løses lokalt. SPØRG OS, BRUG OS, vi har gode forslag ogmløsningsmodeller. Og husk, vi er mange, der gerne vil den lokale folkeskole, men hos alle ressourcestærke forældre i området hører jeg enstemmigt, at det ikke er for enhver pris. Og det er tydeligt, at vores gode fritidshjem på Skrammellegelegepladsen er én af de ting, der samler, og får os til at blive. Ved at nedlægge det, risikerer I, at områdets ressourcestærke forældres tager deres børn ud af folkeskolen i følgende rækkefølge: Først de forældre der i forvejen overvejede privatskoler, så dem hvis børn ikke trives i større sammenhænge, så dem hvis bedstevenner/-veninder er flyttet og til sidst alle os der trods stærke principper om fællesskab, ikke tør lade vores børn være prøveklud for et socialt eksperiment, den såkaldte ”børnefabrik”. Så kære politikere: Tænk jer om og BEVAR DE SMÅ FRITIDSHJEM! Link til mødereferat: http://subsite.kk.dk/PolitikOgIndflydelse/Moedemateriale/Boerne-OgUngdomsudvalget/11-06-2014/8dfc51d7-4dcf-4d8c-a251-122224ffaa39/1d21261a-4121-4033-b23a-a80dc456cea7.aspx

Læs høringssvar fra Malene Monka, forælder på Skrammellegepladsen

Indsendt af:

Anders og Malene Barenholdt Götze

Dato: 1. februar 2015

Svarnummer:

179

By:

Brønshøj

Postnr.:

2700

Kære politikere – en ”one-size-fits-all” løsning vil være en katastrofe for København! Vi finder det stærkt bekymrende, at forvaltningen med dette forslag lægger op til en forhastet ændring af fritidsstrukturen i København, der er ekstremt vidtrækkende, men samtidig bygger på så spinkelt et grundlag. Det er oplagt at skolereformen påvirker fritidstilbuddene i København, men hvor er det grundige forarbejde, der sikrer, at de planerne rent faktisk passer til hvert enkelt lokalområde og hver enkel skole i København og i det hele taget er realistiske i virkeligheden? Københavns bydele er meget forskellige med forskellige behov og forskellige sociale sammensætninger, og heldigvis for det. Hver enkel folkeskole og dennes opland har særlige styrker og udfordringer. Dette forslag ligner unægtelig en ”one-size-fits-all” løsning, der trækkes ned over en ellers så mangfoldig storby. Hvad der kan lade sig gøre det ene sted kan jo være fatalt for lokalområdet et andet sted. De lokale forhold i og omkring de enkelte skoler, må og skal belyses mere grundigt før der kan træffes så vigtig en beslutning. Hvor er de tilbundsgående analyser og argumenter, der lægges til grund for dette forslag? Skolereformen og færre timer i fritidstilbud er ét argument, men da skolereformen skal evalueres på landsplan efter 1 år og der dermed kan opstå ændringer igen, kan det vel ikke retfærdiggøre en forhastet beslutning. Hvor er de fagligt baserede forslag, der beskriver indhold og kvalitet? Hvilke pædagogiske principper og hvilken hverdag vil man tilbyde børnene? Hvordan forestiller man sig en 1:1 ledelsesstruktur vil fungere i praksis og hvad med personalet på de fritidshjem der integreres? Når man læser ned i implementeringsplanerne, er der intet beskrevet om indhold og kvalitet, kun om endemålet for den fysiske struktur – altså mursten. For Brønshøj skole, hvortil vores 2 børn er tilknyttet, foreslås det at nedlægge samtlige fritidshjems-pladser. Det betyder konkret at 5 fritidshjem lukker (eller bruges til andre formål) og at der samles 450-500 børn på skolens matrikel. Hvordan kan forvaltningen foreslå en så vidtgående ændring uden at skrive et eneste ord om hvordan det skal kunne lade sig gøre? Der nævnes intet om at Brønshøj skole er en byggeplads de næste 2 år og at byggeplanerne ikke har indregnet fritidstilbud. Allerede nu har børnene i realiteten ingen udearealer til rådighed og at tvinge børnene til at tilbringe hele dagen inde kan ikke på nogen måde være fremmene for læring eller sundhed – på kort og på længere sigt. Vi er forældre til et barn i 2. kl. der går i Præstekær fritidshjem og et barn i den kommende 0. kl., der forhåbentlig også snart går i Præstekær. Præstekær er et fantastisk fritidshjem med et fantastisk personale. Vi kunne skrive meget om personalets engagement og overskud, og om hvordan vores barn sidder foran bålet og snitter i træ om eftermiddagen i stedet for at spille computer for at nævne ét af mange eksempler. Men i denne sammenhæng er det vigtigste at fremhæve ved Præstekær, at de går ind i denne forandringsproces med konstruktive forslag og idéer – alt sammen for vores børns skyld. De tilbyder sig når som helst og har enorme menneskelige ressourcer og pædagogiske kvaliteter. Da der på skolen var dårlig trivsel og uro i vores barns 2. klasse i længere tid tog Præstekærs pædagoger over, og arrangerede trivselsforløb én gang om ugen i andre rammer end skolen i samarbejde med klassens lærere. Et fantastisk forløb, der over nogle mrd. forbedrede trivslen i klassen markant. Sørg nu for at give Præstekærs ledelse og medarbejdere en betydelig rolle i udformningen af fremtidige planer og implementeringen af dem. Vi er meget glade for vores lokalmiljø, for Brønshøj skole og for vores fritidshjem, Præstekær. Men vi er samtidig ængstelige for, at den lokale opbakning Brønshøj skole har fået gennem de sidste ca. 5 år af ressourcestærke forældre, hurtigt kan vende igen og sende børn i retning af privatskoler. Det er så vigtigt, at dette bliver gjort ordentligt, og ikke hastet igennem, så vi kan beholde den lokale opbakning og mangfoldigheden i vores bydel. Da vi flyttede til Brønshøj for 7 år siden fik vi fortalt, at de fleste (der kunne det) valgte privatskoler, den udvikling er vendt, men hvem ved hvor længe det varer? Mvh Anders og Malene Barenholdt Götze

Læs høringssvar fra Anders og Malene Barenholdt Götze

Indsendt af:

Trine Huda

Dato: 1. februar 2015

Svarnummer:

178

Vedhæftede filer: 1

Virksomhed / Organisation :

RYAC/Pomfritten

By:

Kbh Ø

Postnr.:

2100

Hermed indsendes høringssvar vedr. RYAC/Pomfritten

Indsendt af:

Trine Schifter Larsen

Dato: 1. februar 2015

Svarnummer:

177

By:

København V

Postnr.:

1758

Jeg bor på Vesterbro og har børn på Tove Ditlevsen skole. Den ene af mine børn har gået 3 år på Saxogårdens fritidshjem og den anden går der nu. Både børn og os forældre er glade for fritidshjemmet, som er præget af nærvær, engagement og kreativitet og et fantastisk samarbejde. Børnene har mulighed for at lave aktiviteter i fordybelse, alene eller to og to, være mange sammen i fælles leg og aktiviteter også på tværs af alder. Her er mindfulness for børn og madlavning på bål i gården. Her er forskellige rum indrettet til forskellige aktiviteter som børnene kan vælge til og fra. Der ligger mange faglige overvejelser bag fritidshjemmets måde at organisere sin enhed på. Derfor håber jeg meget at fremtiden for børnene fortsat vil byde på en hverdag tydeligt opdelt i skole og fritid, også rent fysisk, og hvor skoletiden er ledet af en skolefaglig leder, og fritid af en faglig leder med pædagogisk baggrund. En sådan tværfaglig ledelse mener jeg iøvrigt kan give optimale muligheder for en god implementering af skolereformen. Jeg håber ligeledes at de fysiske rammer og organisering af børnenes fritid fortsat vil understøtte muligheder for fordybelse, fysisk udfoldelse ude og inde, og mulighed for samvær på tværs af alder, og et nært kendskab til de pædagoger som er en stor del af børnenes hverdag. Dette tror jeg kræver mindre enheder. Er det ikke umiddelbart en mulighed at skabe disse rammer i nærhed af skolen, håber jeg meget man vil bibeholde de små enheder i deres nuværende rammer med en netværks- eller klyngestruktur, indtil en god løsning er fundet, som både er økonomisk og pædagogisk bæredygtig.

Læs høringssvar fra Trine Schifter Larsen

Indsendt af:

Bestyrelsen Skrammellegepladsen

Dato: 1. februar 2015

Svarnummer:

176

Vedhæftede filer: 2

By:

København Ø

Postnr.:

2100

Hermed vedlægges høringssvar omkring fysisk struktur omkring Fremtidens fritidsstruktur og kommentering omkring organisering om Fremtidens fritidsstruktur.

Læs høringssvar fra Bestyrelsen Skrammellegepladsen

Indsendt af:

Lotte Bruun

Dato: 1. februar 2015

Svarnummer:

175

By:

København S

Postnr.:

2300

Høringsvar vedr. fremtidens fritidtilbud Jeg er mor til to børn på 7 og 8 år, som går på Højdevangens Fritidscenter på Amager. Efter skolereformen, er mine børn mærkbart mere trætte om eftermiddagen. Der er meget nyt at forholde sig til, med ekstra timer, flere (ukendte) voksne og en helt anden måde at gå i skole på. Smørhullet for mine børn har været Fritidhjemmet, hvor alt stadig er velkendt, trygt og sjovt. Turen fra skolen til fritidshjemmet bruges til at få lidt luft og mærke skiftet fra skole, til fritid og afslapning. Selvom pædagogerne efterhånden er i en helt, helt urimelig arbejdssituation, lader de sig ikke mærke af det. Der er stadig nærvær, overblik og tid til hvert enkelt barn. Fortæller barnet hvad det skal lave i weekenden, bliver der spurgt til det om mandagen, og det er skønt at se børnenes ansigter når der bliver ”fulgt op”. I fritidshjemmet er der plads til alle, både de følsomme børn, de urolige og dem ”midt imellem”. Alle bliver de set og hørt og accepteret som de er. Der er plads til den der ønsker lidt stilhed, og til de som skal køre vildt ræs på skateboardet i gården. Der er små hyggekroge overalt, hvor grupper af 3-4 børn opholder sig, alt efter hvad de har lyst til at lave dén dag. Legen og samværet mellem børn og voksne fordeler sig ud i alle hjørner på fritidshjemmet på kryds og tværs. Hvis forslaget om de stor-fritishjem går igennem frygter jeg børnene betaler prisen. Argumentet om at der er mindre enheder på et stor-fritidshjem, gælder jo kun hvis man bliver på sin egen ”stue”. Skal børnene bruge udendørsarealer, legeredskaber, kreative værksteder, computerrum, toiletfaciliteter, og andet som ganske givet vil være fælles i et stort hus, vil roen og afslapningen for børnene forsvinde. Der vil ganske givet være et hav af andre børn alle vegne. Støj niveauet vil være som i skolen, og de små, selvvalgte, impulsive legegrupper og aktiviteter som i dag er ren afslapning for ungerne, (efter en lang ”arbejdsdag” i skolen), - går fløjten. Jeg frygter at de stille børn vil vælge at blive på stuerne, og ikke kan lokkes til at ”turde lidt mere”. Jeg frygter at de aktive børn vil køre på den store klinge hele dagen, og ikke få slappet af. Jeg frygter at mange, lidt større børn, bliver nøglebørn, fordi de ikke orker skiftet. Jeg frygter at vi som forældre ikke kan få lov til at vurdere og vælge hvor vores barn skal tilbringe en stor del af dagen. Det kan vi dog i noget omfang nu. Jeg frygter (og forstår) hvis alle de gode voksne på fritidordningerne forsvinder. Den pris betaler børnene også! Kære politikere. Har i ikke selv et følsomt barn, eller en vildbasse som trænger til at lege eller slappe af efter eget ønske, efter en lang skoledag? Lad dem dog have de ordninger vi har nu og som de og vi er tilfredse med. Brug nu kronerne fra bygge og anlægskassen til noget mere fornuftigt, for de nuværende planer er i hvert fald ikke udtænkt for børnenes skyld!!

Indsendt af:

Nikolaj Sejling

Dato: 1. februar 2015

Svarnummer:

174

Vedhæftede filer: 1

Virksomhed / Organisation :

Skrammellegepladsen

By:

København Ø

Postnr.:

2100

Se vedhæftede brev fra børn og forældre. Samt vores underskrift indsamling (d.d. 540) for at bevare verdens ældste byggelegeplads (optaget I Kulturkanonen). http://www.skrivunder.net/bevar_skrammel_-_verdens_forste_byggelegeplads Mvh Skrammellegepladsen

Indsendt af:

Flemming Klysner Nielsen

Dato: 1. februar 2015

Svarnummer:

173

Virksomhed / Organisation :

Klynge VAL5

By:

Valby

Postnr.:

2500

Høringssvar fra forældrebestyrelsen i klynge VAL5, som bl.a. repræsenterer forældrene på Fritidshjemmet Slaraffenland, Fengersvej, Valby Vedr. fremtidens fritidstilbud Kære Børne- og Ungdomsforvaltning Kapacitetsstyring og Pædagogisk Faglighed Forældrebestyrelsen i VAL5 repræsenterer blandt andet de forældre- og børn, som har fritidstilbud på fritidshjemmet Slaraffenland i Valby. Slaraffenland er et stort fritidshjem med 300 børn, som modtager alle børnene fra 0-3. klasse på Vigerslev Alle skole. Vedrørende den konkrete implementeringsplan for fritidshjemmet på Slaraffenland: - Som allerede beskrevet modtager Slaraffenland alle børn fra 0.-3. klasse på Vigerslev Alle Skole. - Fritidshjemmet og skolen deler derudover allerede en fælles matrikel. - Fritidshjem og Skole har allerede gode erfaringer fra lokalefællesskaber. Forældrebestyrelsen vurderer, at Implementeringsplanen for Fremtidens Fritidshjem og 1:1 samarbejdet omkring Slaraffenland er ukompliceret og i et vist omfang allerede realiseret. Vedrørende de fremtidige modeller for Fritidshjemmene: Forældrebestyrelsen i VAL5 vurderer, at model 1 hvor alle fritidshjem bliver kommunale- eller selvejende fritidstilbud i klynger/netværk, vil være den bedste beslutning. Forældrebestyrelsens vurdering er baseret på de erfaringer, som VAL5 har indhentet fra henholdsvis stærkt samarbejde og den foreløbige implementering af folkeskolereformen. I forbindelse med implementeringen af folkeskolereformen er det vores erfaring, at Slaraffenlands størrelse (de økonomiske ressourcer og medarbejdergruppens store bredde) var grundlaget for at fritidshjemmet trods en reduktion af de økonomiske ressourcer, fortsat kunne fastholde og tiltrække dygtige medarbejde, som er i stand til at fastholde og udvikle en kvalitet i fritidstilbuddet. Det er ligeledes en erfaring, at det forhold at fritidshjemmet var tilknyttet en kommunal klynge, gav muligheder for at opretholde og skabe attraktive stillinger på tværs i klyngen, som gjorde det muligt at fastholde medarbejderne og opretholde den faglige kvalitet og bredde. Vedrørende den fremtidige model for fritidscentrene: VAL5 har børn i alderen fra 0-9 år og har ingen erfaring med driften af fritidstilbud. Vi kan derfor ikke vurdere fra egen erfaring om løsning 1, 2 eller 3 er at foretrække. Vi vil dog konstatere, at det er vigtigt, at den kommende løsning sikrer flest mulige ressourcer til medarbejdere tæt på de unge. Vi tror, det er vigtigt, at disse medarbejdere oplever attraktive stillinger, som kan sikre fastholdelse af kompetencer og viden og fremadrettet sikre den faglige kvalitet. Generelle kommentarer til fremtidens fritidstilbud: Slaraffenland blev etableret i 2012 og har nu 3 års erfaring med at være et stort fritidshjem, i en ramme der minder om 1:1. På den baggrund vurderer vi, at forslaget om 1:1 løsningen og fastholdelse af fritidshjemmene i et kommunalt netværk giver gode muligheder for: - At arbejde målrettet og metodisk med Københavns kommunes pædagogiske pejlemærker, som sætter fokus på, o Alle børn skal opleve gode sociale relationer og tæt voksenkontakt hver dag.  Et stort fritidshjem vil trods den fremtidige omfordeling af ressourcer fra fritidstilbuddene til skolerne have de bedste forudsætninger for at opretholde en faglig kvalitet og brede i medarbejdergruppen o Inklusion og fællesskaber. Børne- og unge fællesskaber til alle  1:1 samarbejdet vil give fritidstilbud og skole de bedste muligheder for at samarbejde omkring det enkelte barns deltagelse i fællesskaberne, og derudover samarbejde målrettet om at understøtte de gode værdier i grupperne og klasserne  1:1 giver gode muligheder for at sikre børnene adgang til fortsat at deltage i allerede etablerede fællesskaber i en børnegruppe (f.eks. ved overgang fra børnehave til fritidshjem), men giver også gode muligheder for at kunne skifte til nye fællesskaber ved at besøge/skifte fritidshjem (f.eks. ved at følge venner fra skolen til deres fritidshjem – som der er organiseret i det samme 1:1) o Sammenhænge. Gode overgange.  Det tætte samarbejde mellem skole og fritidstilbud som allerede er etableret via Stærkt samarbejde, kan styrkes yderligere ved 1:1  1:1 give gode muligheder for at fritidstilbud og skole kan have fokus på fælles værdier og samarbejde omkring både de store overgange i barnets liv, men også de små daglige overgange fra hjem til skole og til fritidstilbud Med venlig hilsen På vegne af forældrebestyrelsen Klynge VAL5 Flemming Nielsen Klyngeleder

Læs høringssvar fra Flemming Klysner Nielsen

Indsendt af:

Lindsay og Mikkel Boysen Meikle

Dato: 1. februar 2015

Svarnummer:

172

Vedhæftede filer: 1

By:

København V

Postnr.:

1665

Læs høringssvar fra Lindsay og Mikkel Boysen Meikle

Indsendt af:

Charlotte Svendler Nielsen

Dato: 31. januar 2015

Svarnummer:

171

Virksomhed / Organisation :

Institut for Idræt og Ernæring, KU

By:

København

Postnr.:

2100

Vedr. fritidshjemmene Kometen, Remisen og Færgen tilhørende Sortedamskolen Jeg skriver dette svar både som mor til elev i 2. klasse og som forsker i bevægelsespædagogik. Sortedamskolen er en skole med meget få fælles arealer og dårlige faciliteter til bevægelse. Med den længere skoledag er det derfor både positivt og nødvendigt at børnene i indskolingen spredes ud på flere adresser om eftermiddagen. På de tre tilhørende fritidshjem er der den nødvendige indendørs og udendørs plads til at børnene kan være fysisk aktive på mange forskellige måder. De fysiske rum er også altafgørende for det gode relationsarbejde som fritidshjemspædagogerne laver med børnene efter skoletid. Det er et aspekt som har stor betydning for elevernes åbenhed for at lære - også i skolen (jf. den nyligt udkomne rapport "Forsøg med Læring i Bevægelse" fra Undervisningsministeriet hvor vi er en gruppe forskere fra KU, SDU og DPU som har undersøgt hvordan bevægelse har betydning for det gode læringsmiljø i daginstitutioner, skoler og på ungdomsuddannelser).

Læs høringssvar fra Charlotte Svendler Nielsen

Indsendt af:

Mathias Wedeken

Dato: 31. januar 2015

Svarnummer:

170

By:

København

Postnr.:

1672

Vores datter skal i skole her til sommer. I den sammenhæng fik vi set på forskellige fritidshjem der er tilknyttet vores distriktskole, bl.a. Vestervang. Idéen, at en så dejlig institution som denne skal forsvinde til fordel for en mega-institution med 480 børn, der oveni købet bruger skolens lokaliteter (!) og tilsyneladende ingen udearealer, er i min optik skandaløs. Inden i som politiker beslutter jer for noget der i sidste ende går ud over en masse børns livskvalitet, vil jeg indtrængende bede jer om at tænke for en gangs skyld IKKE med pengepungen. Jeg er fuldstændig enig i de pointer, den overvældende flertal andre allerede har nævnt: -institutioner i den størrelsesorden kan umuligt give de samme kvaliteter som små institutioner der er indrettet til formålet og bemandet med dygtige pædagoger -"fritidshjem", der bruger skolens lokaler og højst begrænsede udearealer, kan ikke give børnene det de har brug for efter en lang dag i de samme lokaler. Jeg synes også, at de tilgrundeliggende tanker er dybt foruroligende og bekymrende. Børnenes trivsel er åbenbart slet ikke så vigtigt som økonomien er- eller også er planerne om at skaffe mega-institutioner "bare" ekstremt verdensfjerne. Maske ville det hjælpe de politiske beslutningstagere, at give sig selv svar på et par basale spørgsmål: -Ville man som forældre synes, at ens barn har gavn af planerne? SFO for jeres børn sammen med 480 andre- fed idé? (Eller glemmer jeg her måske, at i alligevel ikke kan blive berørte fra jeres egne planer, fordi jeres børn slet ikke er del af folkeskolen?) -Ville man selv synes, det er gavnligt for fritiden, at tilbringe den nøjagtig dér, hvor man arbejder? Er der overhovedet NOGEN der gør det? Skal vores børn gøre det, man hos voksne ville tyde som symptom for arbejdsnarkomani eller manglende frakoblingsevne? Mange hilsner Mathias Wedeken & Birte Schlörholz

Indsendt af:

Annette Beyer

Dato: 31. januar 2015

Svarnummer:

169

By:

København S

Postnr.:

2300

Kære politikere Tænk jer nu godt om. Jeres beslutning kan have store konsekvenser for vores børn. Der bliver ikke taget hensyn til enkelte barn, hvis I beslutter at lukke de fleste små fritidshjem. På den måde forventer I at alle børn er ens og har samme behov. Det er ikke alle børn der kan rumme så store institutioner. Min søn som har gået på Krudtuglen fra han var 4 år til han var 10 år Min søn har det man kalder "særlige udfordringer" han fik en diagnose som 11 årig. Det var ikke altid let i skolen. Der var mange udfordringer..Så det var en stor lettelse for ham at gå på Krudtuglen. Der følte han sig set og forstået. Fik sine første rigtige venner Jeg tør ikke tænke på ,hvordan det ville have gået, hvis min søn skulle have gået på Skibet med omkring 500 andre børn. Det havde han ikke kunne overskue. Selvom der bliver talt om små enheder, havde det alligevel været alt for uoverskueligt. Også at være i samme miljø en hel dag. Hvis tingene er tvært et sted, kan det være godt med et skift, som at gå til sit fritidshjem. Hvor er det frie valg? Hvad hvis barnet ikke kan trives I den store institution. Hvad er så alternativet?

Indsendt af:

Camilla Buhr

Dato: 31. januar 2015

Svarnummer:

168

By:

København S

Postnr.:

2300

Nærvær, tryghed og selvbestemmelse! Høringen om fremtidens fritidstilbud omhandler organisering af fritidshjem og fritidscentre, og den centrale beslutning om princippet 1:1 én skole - ét fritidshjem kan reelt ikke kommenteres i nærværende høring, ligesom der heller ikke ønskes input til den fysiske implementering af modellen. Kommentarer til de to sidste punkter må derfor knyttes tæt an til spørgsmålet om organiseringen. Modellen, hvor fritidshjem/fritidscentre bliver kommunale eller selvejende fritidsinstitutioner udenfor klynger/netværk vil være at foretrække, da det muliggør at den enkelte institution kan bevare sit særpræg, sin pædagogik og sin selvbestemmelse - karakteristika, der gør det muligt for institutionen, i højere grad end i klynger, at fokusere på at skabe nærvær, tryghed og individuelle udfordringer for børnene! Nærvær og tryghed for ens barn samt muligheden for, som forælder selv at kunne bestemme, hvilken institution og pædagogisk tilgang, der er bedst for ens barn, forsvinder dog med 1:1 tanken og den fysiske implementeringsmodel med kæmpeinstitutioner for 4-500 børn. Alle børn, herunder også inklusionsbørn, har behov for at blive set eller kunne trække sig tilbage til et roligt sted efter en lang skoledag med for mange børn i klasselokalerne. Marengovejens fritidshjem er et frirum for vores datter, hvor hun kender alle de voksne og alle børnene, og hvor hun får et tiltrængt skifte fra de slidte klasselokaler og begrænsede udendørs arealer på Skolen Ved Sundet og de mange børn i klassen til legeplads, krea-aktiviteter og andre venner end dem fra stamklassen på fritidshjemmet. For mig at se, vil man ikke kunne genskabe disse trygge forhold i en ny, stor institution på Skolen Ved Sundet. Og hvis ens barn ikke passer ind i stordriften er man frataget muligheden for at vælge et andet fritidshjem - skoleskift bliver eneste anden mulighed. Organiseringen i eller udenfor klynger og det implicitte fokus på stordrift og effektivisering er bare ét aspekt af diskussionen om fritidsinstitutionernes fremtid efter implementeringen af skolereformen. Ønskerne om tryghed, nærvær og selvbestemmelse for institutioner, skoler, forældre og børn bør inddrages i diskussionen for at sikre kvaliteten af fritidstilbuddene og vores børns trivsel.

Indsendt af:

Jonas Jacobsen

Dato: 31. januar 2015

Svarnummer:

167

By:

København

Postnr.:

2100

Hørinsgssvar-Skrammel-Lundehus Den nye skolereform er over os, og som en forventet konsekvens heraf, er Københavns kommune nu kommet med deres forslag til fremtidens fritidstilbud. Forslag er måske så meget sagt, da det er vores klare opfattelse, at forslaget mere ligner en aftale, og har gjort det langt før det kom os forældre for øre. En aftale indgået blandt de folkevalgte, men desværre helt uden om folket – Forældrene og børnene. Jeg er far til to børn i alderen 10 og 7, der har deres daglige gang i Fritidshjemmet Skrammel – Verdens første skrammellegeplads. En fantastisk institution, der integrerer børnene fra 0. -7. klassetrin på fornemmeste vis. Her er højt til loftet. I bogstavelig forstand i sommerhalvåret, når tiden tilbringes på Skrammels fantastiske udeareal med at passe haver, bygge huse, lave snobrød og lege på kryds og tværs af alle aldersgrupper. Jeg kunne skrive stolpe op og stolpe ned om, hvorfor Skrammel er en så enestående situation – For det er den virkelig – ligesom jeg er sikker på, at der er mange forældre fra andre af kommunens institutioner, der ville kunne opstille lignende argumenter Men det kommer til at ændre sig i fremtiden, og der vil blive noget lavere til loftet, hvis høringsforslaget gennemføres. Kort skitseret vil konsekvensen blive, at kommunens fritidshjem samles på skolerne, som KKFO’er. Gigantiske institutioner med mange hundrede børn. Med andre ord stordrift. Stordrift som var vores børn høns, der nu skal i gang med en omstilling fra økologiske frilandshøns til burhøns. Det er fuldstændig uacceptabelt, og jeg savner stadig de tungtvejende argumenter for, hvori fordelen skulle ligge. Ifølge socialdemokraterne drejer det sig ikke om kroner/øre, og selv om det måske gør det for andre partier, så har vi forældre til gode, at se et overbevisende regnestykke. Argumenterne for at lade være med omlægning til burhøns er til gengæld overvældende. Jeg vil her gøre rede for, hvad jeg mener, bør være den allermest tungtvejende. Den lokale folkeskole Lundehusskolen ligger i et grænseland imellem Østerbro og Bispebjerg – En skole der derfor huser børn fra alle samfundslag. Lige præcis sådan en folkeskole bør være det. Men det er og bliver en delikat balance, og alle de forældre, som jeg taler med, er opmærksomme på netop den problemstilling. Vi er det før skolestart, og vi er det desværre også, når børnene først er startet i skole. For os og mange venner, naboer og andre bekendte, har der i den sidste ende været en særligt udslagsgivende faktor for at vælge Lundehusskolen, og den har slet ikke haft med skolen at gøre. Faktoren hed og hedder fortsat Skrammel, og Skrammel har med sin mangfoldighed, børnedemokrati og utallige muligheder for kreativ udfoldelse, ikke skuffet. Det har til gengæld politikerne, når de ikke har udvist forståelse for problemstillingen; At vi forældre vælger den lokale folkeskole grundet oplandets attraktive fritidstilbud. Luk Skrammel og det vil hive gulvtæppet væk under Lundehusskolen. Vores barn nummer tre fylder 3 til sommer, og tanken om at han skal gå i den lokale folkeskole har ingen gang på jord med udsigt til en mega KKFO. Bevar Skrammel som fritidshjem og udnyt de fantastiske muligheder, der heri ligger for det gode børneliv. Det kan formentlig ikke undgås, at der skal ændres i den nuværende fritidstilbudsstruktur, men jeg må det kraftigste opfordre til, at der tænkes i lokale løsninger. Inddrag Skrammel og de andre fritidshjem i lokalområdet. Inddrag dem i den understøttende undervisning. Tænk kreativt i stedet for ensporet. Tænkt lokalt før I tænker globalt og lad os forældre være den del af den proces – Vi vil så gerne bidrage! Mange hilsner Jonas Jacobsen (jacobsenjonas@hotmail.com)

Indsendt af:

Paul Mayer

Dato: 30. januar 2015

Svarnummer:

166

By:

KBH S

Postnr.:

2300

Oplægget er utilstrækkeligt og mangelfuldt omkring konsekvenser for fritids institutionernes service og kvalitets mål i udviklingsperspektivet (f.eks., indenfor bevægelse, læring, dannelse, sociale relationer, selvforståelses mål), samt trivselsmæssige- og praktisk betydning for kommunens skolebørn og deres familier. Der kan ikke tages stilling til strukturændringer i et offentligt tilbud uden saglig fremlæggelse af reelle konsekvenser for service til borgerne. Mangel på kvalitetsmål, rationale for disse, bevisførelse for at disse kunne forestille sig opnåelige under en given forandringsforslag og relevant målbar indikatorer, gør forslaget til en uacceptabelt og overraskende mangelfuld stykke politisk arbejde, som ingen kan være stolt af eller trygge ved. Forarbejdet kan ikke accepteres pga. alvorligt mangler givet dens principielt karakter for skolebørn og familiers interesser i Københavns Kommune.

Indsendt af:

Lønstrupgårds fritidshjem personalegruppe

Dato: 30. januar 2015

Svarnummer:

165

Vedhæftede filer: 1

Virksomhed / Organisation :

Københavns Integrerede Institution Lønstrupgård

By:

Vanløse

Postnr.:

2720

Læs høringssvar fra Lønstrupgårds fritidshjem personalegruppe

Indsendt af:

Michael Grønbjerg

Dato: 30. januar 2015

Svarnummer:

164

Vedhæftede filer: 1

Virksomhed / Organisation :

Kildevæld Frit og Klub

By:

Kbh.

Postnr.:

2100

Indsendt af:

Gitte Vendelboe

Dato: 30. januar 2015

Svarnummer:

163

Vedhæftede filer: 3

Virksomhed / Organisation :

BørneJunglen

By:

Nørrebro

Postnr.:

2200

Indsendt af:

Grith Andersen

Dato: 30. januar 2015

Svarnummer:

162

By:

Brønshøj

Postnr.:

2700

Dette også sendt til medlemmer i Børn- & Ungeudvalget i Københavns Kommune: Vi har med stor undren læst oplægget til den nye fritidsstruktur i forhold til klubber og fritidshjem i forbindelse med Brønshøj skole. Vores forundring går på hvorfor man har en interesse i at ændre ordninger som i vores øjne fungerer optimalt. Vi blev derfor rigtigt glade over at opdage, at Præstekær har lagt billet ind på at få lov at forestå den nye ordning, og dette har vores fulde opbakning. Nedenfor vil vi begrunde vores opbakning til Præstekær, belyst med eksempler. Vi har to døtre, der begge går på Brønshøj skole. Clara, 6 år startede i maj 2014 på Præstekær. Det var en fantastisk start for hende. Fritidshjemmet var tomt for skolebørn frem til skoledagens afslutning og i den periode blev maj-børnene introduceret til lokalerne, personalet og området omkring Præstekær. Det betød, at hun allerede havde fået en god base, da hun startede på skolen i august. Vi mener, at når skoledagen er slut, er det godt at de går til andre lokaler på fritidshjemmet. Det markerer, at dagen går over i et andet stadie, og en bonus er, at de fra denne alder lærer at gå sikkert over Frederikssundsvej og får fortrolighed med at færdes i lokaltrafikken. Når de så lander på fritidshjemmet er hovedet klaret i den friske luft, og de er parat til nye aktiviteter uden- som indendørs. Præstekær Fritidshjem har lidt over 100 børn, men når man kommer for at hente, er der fred og ro og altid en voksen i nærheden af børnene. Det er et dejligt sted, der rummer de kreative piger, de fodboldspillende drenge og alle andre typer af børn, som er imellem i dette brede spektrum. Brønshøj skole valgte pr. dette skoleår at gå fuldt ind i den nye skolereform, her har Præstekær også budt ind på projekter og brobyggende pædagogik. Det har i vores øjne sikret stabilitet i børnenes hverdag, hvor skolen har mange nye elementer, der skal finde deres form. Her byder Præstekær ind med stor erfaring fra tidligere tæt samarbejde med Brønshøj skole med forløb omkring teambuilding i klasser, eller andre trivselsprojekter eller undervisning, som har foregået med Præstekær som driver. Skolereformens indførelse har specielt påvirket vores anden datter Emma. Hun går i fjerde klasse og har efter at have gået Præstekærs Fritidshjem siden 0. klasse, så i maj 2014 flyttede over på deres klub Hjørnet. I forbindelse med reformen har skolen søgt og fået midler fra puljen til opgradering af folkeskolen. Resultatet er, at mange lærer er fraværende på kurser, med vikartimer som følge. Samtidigt hermed skal den nye struktur i forbindelse med reformen finde sin form. Her er Hjørnet et fast holdepunkt, hvor pædagogerne kan afklare konflikter, give ro og plads til fordybelse i musik, dans, klatrevæg eller andre tilbud. Seneste er den længe ventede udbygning af Brønshøj nye skole påbegyndt. Det giver udfordringer fordi der i en lang periode bl.a. ikke vil være en ordentlig legeplads. Her kan Hjørnet også være en ventil, ved at arrangere tur bl.a. til svømmehal eller - som i morgen - tur til skøjtebanen på Genforeningspladsen. En del af læringen fra Hjørnet bliver således, hvordan man finder alderssvarende underholdning i nærområdet. Som et fast element i ugen tilbyder Hjørnet også en enkelt dag i ugen aftenåbent, hvor man kan lave mad sammen eller blot troppe op til en aktivitet som børnene har været med til at arrangere. For Emma har det betydet et løft og en forberedelse til den næste fase i hendes liv med lidt friere rammer, end de rammer som indskolingen har haft, og på grund af den gode start er vi, som forældre meget trygge ved denne udvikling. Derfor: Vi beder om at udvalget overvejer den foreslåede løsning fra Præstekær, idet de med alt tydelighed har bevist at de forstår at levere en fritidsløsning, som giver velfungerende børn. Samtidig er der allerede en god samarbejdsrelation med Brønshøj Ny Skole, som sagtens kan foresætte under den nye skolereform med stor succes i den foreslåede 1:1 løsning. Vi respekterer at der kan være sparehensyn, men omvendt må I også anerkende at hvis man ikke gennemtænker dette nøje kan det blive en dyr løsning på andre områder. Samtidigt vil vi anmode om, at man nøje overvejer timingen, således at man planlægger implementeringen til at falde i hak med færdiggørelsen af byggeriet på skolen. Det vil give bedre tid til at planlægge de fysiske rammer grundigt enten man skal gøre brug af den gamle skole eller inkludere lokaler på den nye ombyggede skole. Grith Andersen & Rene Bierlich Forældre til Clara (0.A) og Emma (4.B)

Indsendt af:

Brønshøj-Husum Lokaludvalg

Dato: 30. januar 2015

Svarnummer:

161

By:

Brønshøj

Postnr.:

2700

Brønshøj-Husum Lokaludvalg følger udviklingen på børne- og ungeområdet i bydelen og er opmærksomme på, at der er en række lokale forældreinitiativer, som er bekymrede over forslagets mulige konsekvenser. Lokaludvalget finder det betænkeligt at nedlægge velfungerende fritidshjem og flytte børnene til meget store enheder. Vi frygter, at det risikerer at hæmme børnenes udvikling og trivsel, samt at det kan betyde en mangel på nærhed og kendskab mellem børn, forældre og personale. Endvidere finder Lokaludvalget, at det kan være et positivt element i børnenes hverdag, at de fysisk skifter opholdssted i løbet af dagen, samt at mindre institutioner bedre sikrer et varieret tilbud. Derudover har Lokaludvalget ingen kommentarer til denne sag, idet også bydelens institutioner bliver hørt. Forældre med børn på Fritidshjemmet Storegårdsvej har haft foretræde for Brønshøj-Husum Lokaludvalg og Lokaludvalget har afholdt møde med forældre fra Fritidshjemmet Storegårdsvej og Bellahøj Fritidscenter. Med venlig hilsen Erik Fisker Formand

Læs høringssvar fra Brønshøj-Husum Lokaludvalg

Indsendt af:

Fritidshjemmet Marengovej

Dato: 30. januar 2015

Svarnummer:

160

Vedhæftede filer: 1

Virksomhed / Organisation :

Fritidshjemmet Marengovej

By:

København S

Postnr.:

2300

Læs høringssvar fra Fritidshjemmet Marengovej

Indsendt af:

Wiri Nøhr

Dato: 30. januar 2015

Svarnummer:

159

Vedhæftede filer: 1

Virksomhed / Organisation :

Enghuset

By:

Vanløse

Postnr.:

2720

Indsendt af:

Wiri Nøhr

Dato: 30. januar 2015

Svarnummer:

158

Vedhæftede filer: 1

Virksomhed / Organisation :

Enghuset

By:

Vanløse

Postnr.:

2720

Indsendt af:

Signe Løntoft

Dato: 29. januar 2015

Svarnummer:

157

By:

København K

Postnr.:

1123

Forslaget vil flytte alle institutionspladser fra Brandstationens lokaler i Adelgade til lokaler i Klerkegade og klubpladser på Dronen. Det er endnu et anslag mod det, der indtil for ganske få år siden var en af Københavns allerbedste og mest veldrevne institutioner, men som de seneste år har været igennem en turbulent tid med kvalitetsnedgang til følge pga. fusion og klyngestruktur. Jeg har igennem fem år fulgt institutionen Brandstationen og tidligere Klerkegade som forælder til børn på Sølvgades Skole. Mht. klubpladser, Brandstationen: BUF bør værne om et kvalitetstilbud som Brandstationen, der har haft succes med at fastholde børn i klub, og som har haft mulighed for at tilbyde et pædagogisk tilbud af høj kvalitet, hvor personalet har fulgt klasserne gennem op til 6-7 år. Mht. fritidshjemspladser, Brandstationen: Adelgades lokaler er velegnede til fritidshjem, idet der er er mulighed for forskellige aktiviteter, også i roligere rammer oven på en lang skoledag. I Adelgade kan to kammerater finde et stille rum og lege med Skylanders, samtidig med at andre leger vildt i salen eller puderummet. Selvom gården er lille, er den af uvurderlig betydning som aflastning af indefaciliteterne og som et sted, hvor der altid bliver sjippet, spillet firkant eller yoyo. Jeg har også haft børn i Klerkegade 33, før og efter fusionen med Brandstationen, og min oplevelse er, at de fysiske rammer, herunder det dårlige indeklima og den manglende direkte adgang til udearealer, står i vejen for, at Brandstationens fritidshjemspladser vil kunne bevare samme kvalitet i disse lokaler som i Adelgade. Jeg vil anbefale et besøg på matriklerne med henblik på at vurdere kvaliteten af miljøet.

Indsendt af:

Anders Vestergaard

Dato: 29. januar 2015

Svarnummer:

156

Virksomhed / Organisation :

Forældre til børn i Kernehuset, Børnehuset Lupinen

By:

København SV

Postnr.:

2450

Det er med stor ærgrelse at vi som forældre til børn i Børnehuset Lupinens udflytterdel, Kernehuset, har læst udkastet til Fremtidens Fritidstilbud v/Ellebjerg skole. Fremtidens Fritidstilbud ligner et fundamentalt opgør med de alsidige og mangfoldige pasningsmuligheder, Københavns Kommune hidtil har kunnet tilbyde byens familier. Det er nedslående at være vidne til, hvordan velfungerende institutioner pludselig står til lukning som del af en økonomisk spareøvelse uden tanke på børnenes trivsel, pædagogisk kvalitet eller blot skyggen af respekt for at børn er forskellige, og har brug for forskelligartede pasnings- og fritidstilbud. Kernehuset er en kæmpe gevinst for Kongens Enghave. Når man fra politisk hold gerne vil udvikle den gamle del af bydelen og trække flere børnefamilier til, nytter det ikke noget at ødelægge mangfoldigheden i de tilgængelige pasningstilbud. Der må og skal fortsat være plads til et alsidigt udbud af fritidshjem, børnehaver og vuggestuer. Forældregruppen i Kernehuset og dens moderinstitution, Lupinen, har det seneste år gjort et kæmpe stykke arbejde for at gøre bydelens familier opmærksomme på Kernehusets eksistens. Arbejdet har allerede båret frugt i form af en øget søgning mod Kernehuset i 2014, og vi forventer at effekten af forårets kampagne vil fortsætte, i og med at den også har skabt opmærksomhed hos forældre, hvis børn endnu ikke er i børnehavealderen. Samtidig agter vi at fortsætte arbejdet med at synliggøre Kernehusets unikke kvaliteter, så tilstrømningen af børn kan blive stadigt større. Udviklingen går allerede i den rigtige retning med flere og flere børnefamilier i området. Samtidig bliver integrationen med Teglholmen og Sluseholmen styrket gennem bl.a. forbedret infrastruktur, hvilket vil gøre Kernehuset til et oplagt valg for familier derfra og dermed bidrage til at løse disse områders problemer med manglende udflytterpladser. Vi har derfor ingen grund til at tro, at Kernehuset ikke vil kunne opnå fuld økonomisk bæredygtighed Vi håber, at I tør tænke langsigtet, og at I tør prioritere vores børns trivsel og udvikling højere end kortsigtede, økonomiske besparelser. Vi håber også, at I vil tænke på de familier, som en flytning eller lukning af Kernehuset vil ramme, og på de familier i bydelen der fremover ikke får mulighed for at vælge en udflytterbørnehave. En lukning eller flytning af Kernehuset vil være et stort tab for os og et voldsomt indgreb i vores liv nu og her, men også en stor forringelse af bydelens samlede tilbud til børnefamilier og i sidste ende være med til at gøre Kongens Enghave til et mindre attraktivt sted at bo. Mvh., Lizette Araza Jensen og Simon Kofod (forældre til August) Anders Edgaard (far til Valdemar) Mette Jehrbo og Andreas Hald (forældre til Astrid) Maria Johannesen (mor til Tjalve) Anja Minerth Larsen (mor til Malou) Anna og Jesper Olesen (forældre til Robin) Noomi Ring Caroline Norén Stevns og Nicolai Regin Stevns (forældre til Idamarie og Emanuel) Malene Nørgaard Christensen (mor til Luna) Elisabeth Staal og Ole Sørensen (forældre til Emil) Anders Vestergaard og Heidi Kirkebække (forældre til Laurits og Anna)

Søgefelt

Del

Fremtidens Fritidstilbud

Høringsfrist:

Sider