Høringssvar vedrørende Fremtidens Fritidstilbud

Oprettet: 1. februar 2015
Svarnummer:
181

Indsendt af

Louise Nuppenau

Postnr.

2720

By

Vanløse

Høringssvar

Som mor til 2 børn i hver sin 1. klasse på Hyltebjerg skole er det fuldstændig uforståeligt, det i har gang i... Vi har brug for at vores 2 børn efter skole går "hver til sit" - derfor har vi valgt at de går på hvert sig fritidshjem. Det er en mulighed i den nuværende struktur. Jeg tror at hver enkelt familie vælger fritidstilbud til deres barn ud fra samme kriterier som os - nemlig med udgangspunkt i barnets behov, og da ikke 2 børn er ens, er det fantastiske i Vanløse den store mangfoldighed i fritidstilbuddene, så ethvert barn kan rummes i et af dem. Det vil i nu ændre - men tænk jer om. Nogle af høringssvarene rummer indsigelser fra forældre og børn, der allerede nu eksisterer i kæmpe enheder, og deres udsagn er ikke til at tage fejl af. Det skal ikke være stort, men småt. Børnene "forsvinder" i de store enheder, skal stå i kø til dit og dat og larmen er forfærdelig. Og børn der er det mindste sensitive bliver stressede af "bikubetendensen". Og hvem siger i øvrigt, at fritidstilbuddene ikke om 1-2 år blomstrer igen, når politikerne opdager den evidensbaserede forskning der siger, at flere timer i skolen ikke løser de udfordringer skolen og samfundet står overfor. Og at børn har brug for at lege mere mens de er små, end de gør nu.

Materiale: