Københavns Kommune får ny høringsportal
I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Miljøkonsekvensrapport Metrolinje M5
Indsendt af
Postnr.
By
Høringssvar
Min primære bekymring går på, at man vil lægge metroen under gamle sårbare villakvarterer, selv om der er dårlige erfaringer fra tilsvarende kvarterer fx ved Olufsvej på Østerbro. Jeg er både bekymret over planerne for linjeføringen og over, at man kan lave dem uden at tage ved lære af tidligere dårlige valg.
Jeg savner gode argumenter for, hvorfor metroen skal ligge væsentligt højere end andre steder. - Jeg forstår naturligvis, at der skal tages økonomiske hensyn, men det er manglende hensyn til borgerne og vores fælles historie som københavnere at lægge den så få meter under terræn i et bevaringsværdigt, historisk område, hvor der er særdeles lerholdig jord. - Den lerholdige jord betyder, at vibrationerne forplanter sig meget let, hvilket forstærker både lydgener og skader på bygningerne. - Jeg undrer mig særligt, fordi man ved at rykke linjeføringen ganske få meter kan føre den under Kastrupvej.
Med bekymret hilsen,
Susanne Christensen og Kurt H. Larsen