Københavns Kommune får ny høringsportal

 

I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Høringssvar vedrørende Miljøkonsekvensrapport Metrolinje M5

Oprettet: 26. september 2024
Svarnummer:
715

Indsendt af

Søren Bønsing og Liandi Zhu

Postnr.

2300

By

Kbh.S.

Høringssvar

Som forældre til et barn der pt går i 1. klasse på Sundbyøster Skole, er vi meget kede af, at høre at Sundbyøster Plads og "legepladsen på hjørnet/Bjørnelegepladsen" bliver lavet om til byggeplads over en længere årrække - 2026-2030, hvis planen holder - i forbindelse med bygning af metro. For det første mister børnene på Sundbyøster Skole (og øvrige brugere af området) et kæmpe lege- og aktivitetsareal. Hvor har man tænkt sig at børnene skal være i frikvartererne og i forbindelse med udendørs aktiviteter i skole- og fritidstilbudstid? Er der planlagt at gøre plads til børnene et andet sted som kompensation i byggeperioden? Kunne man eventuelt overveje at lukke Smyrnavej (den del, der er nord for skolen) for trafik til brug for aktiviteter for børnene? For det andet er vi bekymrede over den larm byggeriet vil medføre i forhold til at børnene skal gå i skole og have uden- og indendørs aktiviteter lige ved siden af og at det kan påvirke koncentration og indlæringsevne og være stressbelastende. Hvad er planen med mht afskærmning af byggeriet? Det samme i forhold til luftforurening - hvad er planen i forhold til støvpartikler m.m.? En sidste ting er trafiksikkerheden: Vi håber, at der er styr på projektet i forhold til den trafik det vil medføre!