Høringssvar vedrørende Miljøkonsekvensrapport Metrolinje M5

Høringsbrev vedrørende metro som højbane gennem Margretheholmens grønne områder

Kære Københavns Kommune,

Jeg skriver for at udtrykke min bekymring og stærke modstand mod den foreslåede etablering af en metro som højbane, der planlægges tværs over de grønne områder på Margretheholmen. Som beboer i området mener jeg, at en sådan løsning vil have alvorlige og langvarige konsekvenser for vores bymiljø, natur og livskvalitet.

Først og fremmest vil højbanen ødelægge Margretheholmens få grønne områder, herunder fodboldbanen og skoven, som i dag er centrale samlings- og legeområder for kvarterets børn og familier. De grønne områder er allerede begrænsede, ikke mindst på grund af Amagerværkets tilstedeværelse, hvilket gør bevarelsen af dem endnu vigtigere. En højbane vil desuden skabe utrygge områder under og omkring sig, præget af skygger og manglende overblik. Det kan skabe ubehagelige og utrygge byrum, som det er set i mange andre storbyer med højbaneanlæg.

Derudover vil en højbane medføre et væsentligt højere støjniveau i området, hvilket vil forværre både livskvaliteten for beboerne og den visuelle æstetik, herunder udsigten fra højhusene. Den konstante støj fra togene vil påvirke helbredet negativt og gøre det mindre attraktivt at opholde sig udendørs i nærheden af banen.

Højbanen vil også ødelægge den unikke mulighed for at skabe et attraktivt maritimt miljø ved Margretheholms Havn. Potentialet for at udvikle havnen med caféer, butikker og restauranter, som kunne fungere som et centralt bindeled mellem den kommende bydel på Refshaleøen og de eksisterende områder på Margretheholmen, Holmen, Kløvermarken og Christianshavn, vil gå tabt for evigt. En underjordisk løsning vil i langt højere grad understøtte en harmonisk og fremtidsorienteret byudvikling, som undgår fortidens fejltagelser.

Det kan heller ikke udelukkes, at Amagerværket på den lange bane vil blive nedlagt, hvilket vil åbne op for en mulighed for at skabe en sammenhængende bydel langs vandet fra Margretheholmen over Kløvermarken og Benzinøen til Amager Strand. En højbane vil permanent forhindre denne udviklingsmulighed og fastholde området i en uønsket urban opdeling, som vi allerede ser det på Amager og i Ørestaden, hvor højbaneløsninger har skabt unaturlige og frustrerende barrierer mellem bydele.

Historisk set har banelegemer over terræn aldrig været en optimal løsning i større byer. Et eksempel er strækningen mellem Østbanegade og Kalkbrænderihavnsgade, som har skabt en fysisk opdeling mellem Nordhavn, Langelinie og Østerbro, der hæmmer integrationen af bydelene og borgernes bevægelsesfrihed. Lignende problemer findes i andre storbyer som New York, Berlin og Tokyo, hvor højbaneanlæg har skabt barriereeffekter, støj og forringet livskvaliteten i de omkringliggende områder.

I New York har højbanerne i mange år været kritiseret for deres visuelle og auditive forurening, hvilket har ført til omfattende nedrivningsprojekter for at genopbygge byområderne på gadeplan og skabe et mere sammenhængende bybillede. I Berlin har højbanerne på lignende vis skabt utrygge områder og forringet livskvaliteten for nærområdets beboere. Tokyo oplever også problemer med støj og vibrationer, der forstyrrer dagligdagen for de nærliggende beboere.

Andre storbyer, som Chicago, har også oplevet udfordringer med højbaner. Det berømte "L" tognetværk skaber ikke kun støj, men også mørke, utrygge områder under skinnerne. I London har DLR-højbanen hæmmet integrationen af flere bydele, mens Paris og São Paulo ligeledes har set, hvordan højbaner kan skade både bymiljøet og beboernes livskvalitet.

Derfor er det tydeligt, hvorfor mange storbyer, herunder København, i dag diskuterer nedgravning af veje og jernbaner for at fremme grønne byrum og reducere trafikstøj. Debatten om nedgravning af Åboulevarden og Bispeengsbuen er et klart eksempel på, at vi søger løsninger, der både mindsker støj og skaber mere plads til grønne områder til gavn for livskvaliteten blandt beboerne. Samme argumenter er grundlaget for diskussionen om at overdække dele af Lyngbyvejen. Dette bør også gælde for metroprojekter, især når merprisen for en underjordisk løsning er relativt insignifikant sammenlignet med de langsigtede konsekvenser og de potentielle omkostninger ved at nedrive en højbane i fremtiden og erstatte den med en tunnel.

Trafikstøj har velkendte negative konsekvenser for både mennesker og dyr, herunder øget stressniveau, søvnforstyrrelser og nedsat livskvalitet. Derfor er det afgørende, at vi beskytter de få grønne oaser, vi har tilbage i storbyen, i stedet for at erstatte dem med støjende og visuelle barrierer.

Jeg håber, at de ansvarlige myndigheder vil tage disse argumenter til efterretning og revurdere planerne om en højbane til fordel for en løsning, der både tilgodeser byudviklingen og bevarer vores grønne områder. Lad os sikre, at Margretheholm og for den sags skyld hele København forbliver et attraktivt og sammenhængende bymiljø for fremtidige generationer.

Med venlig hilsen,
Niclas C. Holm
Søflygade 19, 1432 København K